Aftale om yderligere åbning betyder blandt andet, at man kan komme til frisør fra mandag. Også domstole åbner.
Regeringen og Folketingets partier er efter sene forhandlinger natten til fredag blevet enige om en åbning af liberale erhverv i Danmark.
Det oplyser Statsministeriet i en pressemeddelelse og flere partiledere samt statsminister Mette Frederiksen (S) på de sociale medier.
- Er ualmindeligt glad for, at alle Folketingets partier her til aften (nat er det jo i virkeligheden nu) er enige om at udvide den første fase af genåbningen en smule, skriver Mette Frederiksen på Facebook.
Overblik: Frisører og køreundervisning åbner mandag
Visse liberale erhverv som frisører og tatovører får lov at genåbne. Også dele af retssystemet genåbner.
Regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti (SF), Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Nye Borgerlige, Liberal Alliance og Alternativet er efter forhandlinger natten til fredag blevet enige om en aftale om en yderligere genåbning af Danmark.
Aftalen omfatter dele af retssystemet og visse liberale erhverv, som har været lukket ned for at mindske spredning af coronavirus.
Her er hoveddele af aftalen.
Genåbning af liberale erhverv:
- Et midlertidigt forbud mod "visse liberale erhverv" ophæves med virkning fra mandag den 20. april 2020. Forbuddet gjaldt for eksempel frisører og tatovører, hvor der ikke kunne holdes afstand. Statsministeriet uddyber ikke specifikt, hvilke faggrupper der får lov at genåbne, men der står, at de "omfattede erhvervsdrivende igen kan åbne deres lokaler for kunder".
- Yderligere retningslinjer for genåbning aftales i et såkaldt sektorpartnerskab med "brancher, fagforeninger og relevante organisationer".
- Også forbuddet mod at foretage praktisk køreundervisning i skolevogne ophæves med virkning fra mandag den 20. april 2020.
Genåbning af domstole og andre dele af retssystemet:
- Domstolene opfordres til at genåbne med henblik på hurtigst muligt at kunne gennemføre flest mulige sager.
- Familieretshuset vil åbne for blandt andet børnesamtaler.
- Afsoningen i Kriminalforsorgen påbegyndes gradvist igen.
Ældre og sårbare samt udsatte unge:
- Nye partnerskaber skal udvikle initiativer, der modvirker ensomhed, sårbarhed og støtter socialt udsatte børn og unge.
- Der skal findes "nye metoder til at understøtte besøg fra familie og pårørende på en sundhedsmæssigt forsvarlig måde".
Kilde: Statsministeriet
- Ingen har lyst til at holde Danmark lukket en dag mere end højst nødvendigt. Men vi må ikke gå hurtigere frem, end at vi stadig kan holde epidemien under kontrol.
Den yderligere åbning er en udvidelse af fase et af genåbningen, som Mette Frederiksen præsenterede ved seneste pressemøde.
Fra på mandag må flere virksomheder, der har været lukket siden midten af marts, åbne igen.
Det gælder ifølge en pressemeddelelse fra Statsministeriet blandt andet: Frisører, køreskoler, domstole, Kriminalforsorgen med henblik på afsoning, forskningslaboratorier og "visse liberale erhverv".
Dermed må restaurationsbranchen, højskoler og efterskoler vente på at åbne.
Derudover skal der laves initiativer, der skal støtte ældre og socialt udsatte børn og unge og modvirke ensomhed.
Fyn her og nu: Liveblog flytter
Her kan du få et overblik de seneste nyheder fra Fyn.
Her og nu:
Følg opdateringerne herunder
Liveblog starter om:
Livebloggen er slut. Tak, fordi du fulgte med.
Spørg til selve livebloggen:
Forhandlingerne blev indledt klokken 20.00 torsdag, og her var partierne repræsenteret af deres formænd samt statsminister Mette Frederiksen (S).
Forhandlingerne tog ifølge Jyllands-Posten udgangspunkt i ekspertberegninger og råd fra Statens Serum Instituts direktør, Kåre Mølbak.
Partileder for De Radikale Morten Østergaard er overordnet tilfreds med planen, men er utilfreds med, at højskoler og efterskoler fortsat må vente.
- Jeg skal ikke lægge skjul på, at jeg havde håbet, at det var muligt at genåbne efterskoler og højskoler. Jeg ved, at der er mange unge, som gerne vil tilbage, siger han.
Formand for Venstre Jakob Ellemann-Jensen skriver på Twitter, at han glæder sig over den yderligere åbning.
- Efter en lang aftens forhandlinger er der nu flere, der kan vende tilbage til et arbejde og en mere normal hverdag.
De Konservatives formand, Søren Pape Poulsen, er tilfreds, men ville ideelt set gerne have haft åbnet endnu mere for samfundet.
- Havde gerne set, vi kunne følge de sundhedsmæssige beregninger og åbne mere, men det frarådede myndighederne. Der venter en stor opgave i næste fase, skriver Søren Pape Poulsen på Twitter.
Ifølge Statsministeriet vil partierne forsætte forhandlinger om genåbningens fase to i næste uge.
353 danskere er i øjeblikket indlagt på hospitaler for coronavirussmitte, heraf 92 på intensiv. 321 er døde af virusset. Siden 1. april er antallet af indlagte faldet.
Ifølge tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering er 46.209 flere danskere ledige end før 9. marts, skriver DR.
Kongens Bentley: Jørgen fik reprimande af dronningen - havde ændret på hendes fars bil
På Bogyden ved Turup står en kongebil hos Jørgen Strøjer. Bilsamleren har ved to lejligheder transporteret dronning Margrethe.
Bilsamleren Jørgen Strøjer fra Vestfyn har en helt særlig bil stående i sin samling. Det er en Bentley S1 Drophead Coupé fra 1956, som i sin tid tilhørte kong Frederik den 9.
- Jeg har haft den store glæde af at eje denne bil i de her mange år. Vi har haft køretøjet i 30 år, fortæller Jørgen Strøjer.
Han har en samling - Strøjer Samlingen - på mere end 100 forskellige biler lige fra lynhurtige sportsvogne til veteranbiler og biler med en speciel historie.
Og netop en sådan helt særlig anekdote knytter sig til kong Frederiks Bentley.
I 1984 besøgte dronning Margrethe Glamsbjerg i anledning af byens 100 års jubilæum. Efter ankomst med tog fik majestæten en køretur i Jørgen Strøjers Bentley.
Men dronningen var ikke tilfreds.
- Vi havde fået shinet den op med maling og nyt indtræk. Det var ikke den originale farve, heller ikke på indtrækket, så jeg fik en lille reprimande, siger Jørgen Strøjer.
Indtrækket havde fået en blå farve. Originalt havde det altid været gråt. Det var det nemlig i alle Frederik den niendes biler.
- Jeg vil gerne tilfredsstille majestæten, så den er, som da hendes far ejede den. Derfor fik vi den malet i Royal Oxford Blue, fortæller Jørgen Strøjer.
Mere ballade
Men ak. 19 år senere var der endnu engang ballade.
Dronning Margrethe får igen en tur i bilen. Denne gang ved Assens Turistforenings 100-års jubilæum.
- Så fik jeg igen chancen for at køre hende rundt i Assens by. Der havde majestæten ingen kommentarer til indtrækket eller til malingen. Nu var det fuldstændig korrekt. Til gengæld var det logoet på døren, som ikke var det rigtige, siger Jørgen Strøjer.
Han tager dog ikke kritikken ilde op.
- Hun er en meget dygtig og intelligent dronning. Hun vil gerne gøre tingene korrekt, det tror jeg hun er opvokset med. Så alt som ikke er korrekt, bør blive korrekt, siger bilsamleren Bogyden ved Turup.