Påskevejret slår om igen: Sne, blæst og fygning kan ramme Fyn
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Særligt Sydfyn kan blive ramt af en ny runde med vintervejr, når et nyt lavtryk trækker ind over Danmark.
Endnu en omgang sne og kulde er på vej mod fynboerne, der søndag morgen igen risikerer at stå op til hvidklædte forhaver og snefyldte fortove.
Det er et lavtryk, som fra Polen er på vej mod Danmark, der lørdag aften og frem mod søndag eftermiddag kommer til at give et alternativt påskevejr til de sydligste og sydøstligste dele af Danmark. Her kan man blive ramt af et snevejr, som dog vil være mest intenst over Bornholm, Møn og Falster.
Brugernes egne billeder: Snevejr over Fyn på en iskold Skærtorsdag
Påske rimer på solskin og forårssol - men i stedet har fynboerne mange steder fået sne og en iskold start på højtiden.
Selv om kalenderen siger Skærtorsdag og 29. marts, og påklædningen måske burde være mere i retning af forårsjakker og solbriller, så drysser sneen ned fra en grå vinterhimmel over store dele af Fyn og gør sandaler og kaffe på terrassen til en ganske udfordrende oplevelse.
Snevejret rammer torsdag især den sydlige halvdel af landet med mere end 10 centimeter sne. Fyn kan dermed få masser af sne, og allerede fra midt på natten begyndte det at sne flere steder.
Mange fynboer giver på TV 2/Fyns Facebookside udtryk for, at det snart godt må blive forår - men ikke alle er lige trætte af endnu en runde med sne og kulde.
- Se nu lyst på det, alle ønsker sig jo en hvid jul og, julen varer som bekendt lige indtil påske, skriver Ole Folmer Greve i en kommentar på TV 2/Fyns Facebookside.
På Facebooksiden har mange fynboer delt deres egne billeder af snevejret. Flere har delt billeder af deres husdyr, der ser ud til at nyde, at de endnu engang kan tumle rundt på en blød bund af nyfalden sne.
Herunder kan du se en række af de delte billeder. Hvis du vil dele dine egne billeder af torsdagens snevejr, kan du sende dem til redaktionen@tv2fyn.dk.
Her kan man stedvis få 10 til 20 centimeter sne fra snevejrets begyndelse midt på aftenen og frem til søndag eftermiddag, og enkelte modeller har endda over 20 centimeter på Bornholm.
Det fortæller TV 2 Vejret.
Begynder lørdag aften
Hele den sydlige og sydøstlige del af landet fra Sønderjylland over Fyn til Sjælland, Lolland, Falster, Møn og Bornholm kan blive ramt af snevejret, som begynder omkring klokken 20 lørdag aften og varer ved frem til søndag eftermiddag.
Både snefaldet og blæsevejret vil være kraftigst øst for Fyn, men til gengæld bliver det koldere på Fyn, hvilket øger risikoen for snefygning lørdag aften og natten til søndag.
Temperaturen vil sandsynligvis ligge lige omkring frysepunktet, når sneen falder, og er den lige over, vil sneen have svært ved at fyge, mens den vil have lettere ved det i frostvejr.
Det er således usikkert, hvor meget snefygning der kan komme, men man må forvente, at vejret kan blive ret så vinterligt det kommende døgns tid, især omkring Østersøen, hvor man har udsigt til de største mængder.
Advarer mod trafikuheld i sneen: Sæt farten ned og hold afstand
Der falder op mod ti centimeter sne på Fyn i løbet af Skærtorsdag. Det kan give store udfordringer i trafikken, advarer Vejdirektoratet og Fyns Politi.
Kombinationen af snevejr og Skærtorsdag som en af årets store rejsedage kan give enhver bilist koldsved ved tanken om en tur på tværs af landet.
Sund & Bælt forventer, at der torsdag formiddag vil passere cirka 5.000 biler i timen henover Storebæltsbroen, og fra klokken 11-13.00 regner de med næsten 9.000 biler i timen.
- Vi var mentalt forberedte på, at der kunne ske masser af uheld med det her vejr. Men folk kører rigtig fint her fra morgenen, og der har heldigvis ikke været uheld, siger vagtchef ved Fyns Politi, Ehm Christensen.
Fyns Politi fortæller, at de vil gøre deres yderste for at holde motorvejen ryddet, så påsketrafikken kan glide efter hensigten.
Kan få stor indflydelse
Sammenfaldet af snevejr og påsketrafik har fået Vejdirektoratet til på Twitter at advare om, at vejret kan spille en væsentlig rolle i torsdagens trafik.
- Husk at denne type vejr, kan have stor indflydelse på trafikken. Sæt hastigheden lidt ned, og husk at holde afstand så vi undgår uheld, og alle kommer sikkert frem til påskefrokosten, skriver direktoratet på sin Twitter-profil.
Husk at denne type vejr, kan have stor indflydelse på trafikken. Sæt hastigheden lidt ned, og husk at holde afstand så vi undgår uheld, og alle kommer sikkert frem til påskefrokosten. #dktrafikinfo. https://t.co/kvcn6hToMj
— Vejdirektoratet (@vejdirektoratet) March 29, 2018
Også Fyns Politi har gode råd til de bilister, der Skærtorsdag skal ud i trafikken.
- Man skal køre hjemmefra i god tid, og så skal man afpasse hastigheden efter vejrforholdene, siger Ehm Christensen.
Du kan følge trafikken på trafikoversigten på Vejdirektoratets hjemmeside, ligesom du selvfølgelig også kan blive holdt opdateret om eventuelle uheld her på tv2fyn.dk.
Ifølge Vejdirektoratet er der blevet saltet siden klokken 23 onsdag aften og ryddet sne på Fyn siden klokken 01.40 natten til Skærtorsdag. Tjenesten advarer mod, at der kan være glat på udsatte steder.