Landbrugsstyrelsen sender i disse dage 14 millioner kroner ud til de foreninger og organisationer, som har søgt årets dyrevelfærdspulje.
Der har været stor efterspørgsel på tilskud fra dyrevelfærdspuljen, og selvom der i år er rekordmange midler, har det ikke været svært at afsætte dem, skriver Landbrugsstyrelsen i en pressemeddelelse.
Alle tilskudsberettigede ansøgere har efter prioritering fået tilskud.
Landbrugsstyrelsen udbetaler pengene til arbejdet med dyrevelfærd i Danmark inden jul, så de foreninger og organisationer som har søgt puljen, er klar til at hjælpe nødstedte dyr i 2019.
Flere fynske organisationer og institutioner et blandt modtagerne. Det er blandt andet foreningen Nye Hesteliv i Blommenslyst, Terrariet Vissenbjerg, Min ven Katten Odense, Fonden Frydenlund Fuglepark i Tommerup og Landsforeningen Husdyrenes Vel Fyn i Ringe.
Så meget modtager de:
Nyt Hesteliv: 159.161 kroner
Landsforeningen Husdyrenes Vel Fyn: 129.321 kroner
Min ven katten Odense: 86.769 kroner
Fonden Frydenlund Fuglepark: 83.484 kroner
Den Selvejende Institution Inges Kattehjem: 58.930 kroner (Har blandt andet afdeling i Odense)
Terrariet Vissenbjerg Fond: 42.807 kroner
Se oversigten over alle modtagerene her.