Politiet efterforsker stadig: Forsvundet 13-årig er genforenet med sin mor
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
En 13-årig pige forsvandt sammen med en 18-årig mand. De to blev efterlyst internationalt, men nu er pigen genforenet med sin mor.
En 13-årig pige er blevet genforenet med sin mor efter at have været savnet i en uge.
Det oplyser Fyns Politit i en pressemeddelelse.
Den 13-årige pige tog ifølge politiet sidste fredag med en 18-årig mand til Københavns Lufthavn. Der var forlydender om, at de to var taget til Sverige eller Norge.
Årsagen til, at politiet blev involveret, var, at den 13-årige piges forældre ikke havde givet lov til, at pigen rejste udenlands.
De to unge bor begge på en institution på Østfyn til daglig.
Fyn her og nu: Liveblog flytter
Her kan du få et overblik de seneste nyheder fra Fyn.
Her og nu:
Følg opdateringerne herunder
Liveblog starter om:
Livebloggen er slut. Tak, fordi du fulgte med.
Spørg til selve livebloggen:
De to blev efterfølgende efterlyst internationalt, ligesom politiet opfordrede til, at de tog kontakt til pigens mor. Det fik ifølge politiet genskabt kontakten mellem den 13-årige pige og hendes mor.
Fyns Politi efterforsker fortsat, om der er sket en overtrædelse af straffeloven, fordi pigen tog hjemmefra med en ung myndig mand, som ikke havde indhentet samtykke fra pigens forældre.
Politiet oplyser, at man ikke har yderligere kommentarer i sagen.