Seneste nyt

Få de seneste nyheder fra og om Fyn lige her.

Oversigt

Politiet opfordrer til hjælp i kriminalsager

Er man ikke i forvejen forpligtet til at registrere sig i "politiets register over overvågningskameraer", opfordrer Rigspolitiet nu på X til, at man gør det frivilligt.

Når politiet skal opklare kriminalsager som mord og voldtægt, bruger de nemlig registeret til at se, om der er overvågning af nærheden af, hvor forbrydelsen er sket. 

I mange tilfælde er man som indehaver af et overvågningskamera omfattet af tv-overvågningsloven og dermed også forpligtelsen til at registrere sig, men det gælder altså ikke alle ejere af et overvågningskamera, oplyser Rigspolitiet på sin hjemmeside.