Nordenvinden giver forhøjet vandstand i de indre danske farvande på op til omkring halvanden meter over dagligt vande, fortæller Thomas Mørk fra TV 2 VEJRET.
Og dermed er der tale om en stormflod, hvilket kræver 1,25 meters forhøjet vandstand i de indre farvande.
Blæsten løjer først af i løbet af onsdagen.
Klokken 7.55 vil vandstanden i følge prognoserne fra DMI toppe i Odense Fjord med en vandstand på 1.49 meter over daglig vande.
I løbet af dagen vil højvandet brede sig sydover. Vandstanden i Bagenkop topper onsdag klokken 13.50 med 1.55 meter over daglig vande.
Begge stedet nærmer vandstanden i prognosen en såkaldt 20-års hændelse. Altså en vandstand, man normalt kun ser hvert 20. år.
Klokken 12.00 når vandet i Svendborg Havn 1.40 meter og klokken 14.20 topper vandstanden i Faaborg med 1.53 meter over daglig vande.