Mandag efter pressemødet blev de kommunale tandhjul for alvor sat i gang, da statsministeren løftede sløret for en mulig genåbning af samfundet. Selvom det sætter dem på arbejde, så er de fynske kommuner klar.

- På samme måde, som vi kunne lukke ned i løbet af få dage, så kan vi også etablere alternative løsninger på få dage, konstaterer Susanne Crawley fra Radikale Venstre, der er Børn- og Ungerådmand i Odense Kommune.

Den åbning, statsministeren håber på, skal, ifølge statsministeren selv, være fleksibel. Arbejdstiderne vil skulle fordeles ud over hele dagen for at undgå myldretidstrængsler. Derfor vil der også være brug for fleksibilitet fra kommunernes side. Det bliver ikke et problem på Fyn.

- Jeg tror ikke, det bliver det store problem, ligesom det ikke var det store problem at lukke ned. Vi venter på en melding fra centralt hold i forhold til, hvad vi skal gøre, siger formand for uddannelse, børn og familie fra Assens Kommune, Mogens Mulle Johansen fra Socialistisk Folkeparti.

Fokus på dagtilbud

For at resten af samfundet kan arbejde med forskudte arbejdstider, så skal børnene også passes forskudt. I Faaborg-Midtfyn Kommune er det noget, de allerede arbejder på.

I en dagsorden fra et møde i økonomiudvalget mandag eftermiddag fremgår det, at der skal indføres nødpasning udenfor almindelig åbningstid, for eksempel om aftenen, for at hjælpe erhvervslivet i gang.

Også i Svendborg arbejdes der på en løsning.

- Der er ingen tvil om at vores dagtilbud er helt afgørende. De små børn skal jo passes når forældrene skal tilbage og i job, så det vil være rigtigt vigtigt, at vi har nogle institutioner, der kan understøtte det, forklarer Henrik Nielsen (K).

Klar til at arbejde

Det er dog ikke kun kommunerne, der er klar. Det fortæller Susanne Crawley fra Odense.

- Medarbejderne i Børn- og Ungeforvaltningen viser stort samfundssind. De varetager funktioner, de ikke er vant til, og de sidder parat til at gøre det så godt, som muligt for børnene, forklarer hun.

Derfor er politikerne fra de forskellige fynske kommuner også overbeviste om, at det er noget, der kan løses.

- Den her situation er en fuldstændig omvæltning af vores samfund, og det har stået på de sidste 14 dage. Jeg er sikker på, at vi sagtens kan finde nogle gode løsninger sammen med medarbejderne, så de bliver parate til at bidrage, fortæller formanden for Børn- og Ungeudvalget i Svendborg Kommune.

Selvom de er fortrøstningsfulde i forhold til en genåbning, så er de klar over, at det er en unik situation, de står i.

- Der er sikkert nogle udfordringer, men så længe der ikke er noget konkret om en delvis genåbning af samfundet, så skal vi ikke bekymre os, afslutter Mogens Mulle Johansen (SF) fra Assens Kommune.

Antallet af danskere, der henvender sig med akutte brystsmerter, er faldet med 20 procent i marts sammenlignet med samme periode sidste år.

Det vækker bekymring hos overlæge Jens Flensted Lassen. Han er professor ved Odense Universitetshospital og formand for Dansk Hjerteregister.

- Det er stærkt bekymrende og kan være en afledt konsekvens af det massive fokus på Covid-19-epidemien, de massive ændringer i danskernes dagligdag og den massive fokus på ikke at overbelaste sundhedssystemet, siger han.

De patienter, der kommer ind på hjerteafdelinger, venter typisk lidt længere med at slå alarm, er overlægens erfaring.

- Det ser ud til, at de, der henvender sig, går lidt længere tid, før de ringer 1-1-2. Det er altså borgere, der bremser sig selv - måske fordi de ikke ønsker at overbelaste systemet.

- Men det er misforstået. Det er vigtigt, at man bliver behandlet for potentielt livstruende sygdomme - også selv om vi har en coronaepidemi kørende, siger Jens Flensted Lassen.

I lande som Italien, der er særligt hårdt ramt med mange coronapatienter, har man ifølge hjertelægen set samme mønster.

Men det kan være livsfarligt at vente med at kontakte sundhedsvæsenet, hvis man har brystsmerter eller hjerteproblemer.

- I værste fald kan det slå folk ihjel, hvis vi ikke får behandlet de store blodpropper i tide.

- Hvis folk kommer ind for sent, kan det ende med, at man får hjertesvigt, fordi man får ødelagt hjertemusklen på grund af blodproppen, siger Jens Flensted Lassen.

En del af forklaringen på de færre akutte henvendelser kan ifølge hjertelægen også være, at der er færre, som bliver henvist fra lokale sygehuse.

Måske fordi man løser problemet her og nu. For eksempel med blodfortyndende behandling.

- Så kan det godt være, at man lokalt siger, at nu er smerten gået over og lader være med at henvise til behandling, fordi man ikke vil overbelaste systemet i disse tider, siger han.

- Vi vil på det kraftigste opfordre til, at befolkningen altid - også under Covid-19-epidemien - ringer 1-1-2 ved akutte brystsmerter, der ikke umiddelbart går over og i øvrigt altid kontakter læge ved hjerteproblemer, siger Jens Flensted Lassen.