Gitte er både udsat og isoleret - og det er hårdt:
- Jeg vil gerne overleve det her
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
58-årige Gitte Nielsen er en af de udsatte, der skal undgå at blive smittet med coronavirus, men det er hårdt psykisk at være isoleret.
Mens mange fynboer ser frem til, at landet forhåbentlig kan begynde at åbne efter påske, er der stadig en lang række borgere, der må væbne sig med tålmodighed.
De ældre og svage skal nemlig være de stærke og indrette sig efter smitten i noget tid endnu, lød beskeden fra statsministeren på et pressemøde mandag.
Fynske kommuner knokler: Forbereder gradvis genåbning
De fynske kommuner arbejder benhårdt på at finde løsninger, så de kan blive klar til at samfundet skal genåbne.
Mandag efter pressemødet blev de kommunale tandhjul for alvor sat i gang, da statsministeren løftede sløret for en mulig genåbning af samfundet. Selvom det sætter dem på arbejde, så er de fynske kommuner klar.
- På samme måde, som vi kunne lukke ned i løbet af få dage, så kan vi også etablere alternative løsninger på få dage, konstaterer Susanne Crawley fra Radikale Venstre, der er Børn- og Ungerådmand i Odense Kommune.
Den åbning, statsministeren håber på, skal, ifølge statsministeren selv, være fleksibel. Arbejdstiderne vil skulle fordeles ud over hele dagen for at undgå myldretidstrængsler. Derfor vil der også være brug for fleksibilitet fra kommunernes side. Det bliver ikke et problem på Fyn.
- Jeg tror ikke, det bliver det store problem, ligesom det ikke var det store problem at lukke ned. Vi venter på en melding fra centralt hold i forhold til, hvad vi skal gøre, siger formand for uddannelse, børn og familie fra Assens Kommune, Mogens Mulle Johansen fra Socialistisk Folkeparti.
Fokus på dagtilbud
For at resten af samfundet kan arbejde med forskudte arbejdstider, så skal børnene også passes forskudt. I Faaborg-Midtfyn Kommune er det noget, de allerede arbejder på.
I en dagsorden fra et møde i økonomiudvalget mandag eftermiddag fremgår det, at der skal indføres nødpasning udenfor almindelig åbningstid, for eksempel om aftenen, for at hjælpe erhvervslivet i gang.
Også i Svendborg arbejdes der på en løsning.
- Der er ingen tvil om at vores dagtilbud er helt afgørende. De små børn skal jo passes når forældrene skal tilbage og i job, så det vil være rigtigt vigtigt, at vi har nogle institutioner, der kan understøtte det, forklarer Henrik Nielsen (K).
Klar til at arbejde
Det er dog ikke kun kommunerne, der er klar. Det fortæller Susanne Crawley fra Odense.
- Medarbejderne i Børn- og Ungeforvaltningen viser stort samfundssind. De varetager funktioner, de ikke er vant til, og de sidder parat til at gøre det så godt, som muligt for børnene, forklarer hun.
Derfor er politikerne fra de forskellige fynske kommuner også overbeviste om, at det er noget, der kan løses.
- Den her situation er en fuldstændig omvæltning af vores samfund, og det har stået på de sidste 14 dage. Jeg er sikker på, at vi sagtens kan finde nogle gode løsninger sammen med medarbejderne, så de bliver parate til at bidrage, fortæller formanden for Børn- og Ungeudvalget i Svendborg Kommune.
Selvom de er fortrøstningsfulde i forhold til en genåbning, så er de klar over, at det er en unik situation, de står i.
- Der er sikkert nogle udfordringer, men så længe der ikke er noget konkret om en delvis genåbning af samfundet, så skal vi ikke bekymre os, afslutter Mogens Mulle Johansen (SF) fra Assens Kommune.
Og det kom heller ikke bag på 58-årige Gitte Jensen fra Glamsbjerg, der er gået i frivillig isolation, fordi hun lider af KOL, hjerteproblemer og diabetes.
- Jeg tænkte bare, at det er det, der skal til. Jeg har hele tiden tænkt, at det bliver langtrukket, det her. Det tyder det også på, så jeg er indstillet på det, siger hun til TV 2/Fyn.
Mener det alvorligt
Gitte Nielsen er førtidspensionist og har, siden Danmark blev lukket ned, holdt sig hjemme og kun gået tur med hunden på tidspunkter, hvor der er mindst risiko for at møde andre mennesker.
Og kommer man på besøg, kan man da også se, at hun mener det alvorligt. Her bliver man mødt af et rødt skilt på døren, hvor der står:
"Ring på og gå hen til postkassen, så åbner jeg". For Gitte Nielsen tager ingen chancer.
- Jeg vil ikke smittes med noget af det sygdom der, jeg vil gerne overleve det her, siger hun.
Det er hårdt psykisk
320.000 danskere lider af lungesygdommen KOL og er dermed i særlig risiko for at udvikle alvorlige symptomer, hvis de smittes med coronavirus. Derfor opfordres de til at blive hjemme.
Og ifølge Gitte Jensen var det rart med en anerkendelse fra statsministeren af, at det også er hårdt for dem, der er nødt til at isolere sig helt.
- Jeg tænkte: Hold nu op, hvor har hun ret. Der er mange af os, der bare sidder hjemme, os er der ingen, der tænker på. Jeg føler, at vi tager en stor del af slæbet, selvom det ikke er hårdt fysisk, siger hun.
- Men det er hårdt psykisk at være helt alene, og at der slet ikke må komme nogen - selvom jeg selv har valgt det. Men det er det, der skal til for øjeblikket.
Der er også lyspunkter
Gitte Jensen har dog boet alene, siden hun mistede sin mand for syv år siden. Alligevel kommer ensomheden oftere snigende i hjemmeisolationen.
Men der er også lyspunkter, fortæller hun. Der har blandt andet været en venlig dame fra Røde Kors og klare Gitte Jensens indkøb.
OUH-overlæge kalder færre akutte hjertepatienter bekymrende
Det kan skyldes misforstået hensyntagen til sundhedsvæsenet, siger hjertelæge om færre akutte hjertepatienter.
Antallet af danskere, der henvender sig med akutte brystsmerter, er faldet med 20 procent i marts sammenlignet med samme periode sidste år.
Det vækker bekymring hos overlæge Jens Flensted Lassen. Han er professor ved Odense Universitetshospital og formand for Dansk Hjerteregister.
- Det er stærkt bekymrende og kan være en afledt konsekvens af det massive fokus på Covid-19-epidemien, de massive ændringer i danskernes dagligdag og den massive fokus på ikke at overbelaste sundhedssystemet, siger han.
De patienter, der kommer ind på hjerteafdelinger, venter typisk lidt længere med at slå alarm, er overlægens erfaring.
- Det ser ud til, at de, der henvender sig, går lidt længere tid, før de ringer 1-1-2. Det er altså borgere, der bremser sig selv - måske fordi de ikke ønsker at overbelaste systemet.
- Men det er misforstået. Det er vigtigt, at man bliver behandlet for potentielt livstruende sygdomme - også selv om vi har en coronaepidemi kørende, siger Jens Flensted Lassen.
I lande som Italien, der er særligt hårdt ramt med mange coronapatienter, har man ifølge hjertelægen set samme mønster.
Men det kan være livsfarligt at vente med at kontakte sundhedsvæsenet, hvis man har brystsmerter eller hjerteproblemer.
- I værste fald kan det slå folk ihjel, hvis vi ikke får behandlet de store blodpropper i tide.
- Hvis folk kommer ind for sent, kan det ende med, at man får hjertesvigt, fordi man får ødelagt hjertemusklen på grund af blodproppen, siger Jens Flensted Lassen.
En del af forklaringen på de færre akutte henvendelser kan ifølge hjertelægen også være, at der er færre, som bliver henvist fra lokale sygehuse.
Måske fordi man løser problemet her og nu. For eksempel med blodfortyndende behandling.
- Så kan det godt være, at man lokalt siger, at nu er smerten gået over og lader være med at henvise til behandling, fordi man ikke vil overbelaste systemet i disse tider, siger han.
- Vi vil på det kraftigste opfordre til, at befolkningen altid - også under Covid-19-epidemien - ringer 1-1-2 ved akutte brystsmerter, der ikke umiddelbart går over og i øvrigt altid kontakter læge ved hjerteproblemer, siger Jens Flensted Lassen.
Og med de daglige opkald fra sønnen, en hund og to katte, der går om benene på hende, er den 58-årige da også sikker på, at hun nok skal komme igennem det.
- Jeg tror godt, jeg kan klare det psykisk. Nu har jeg været alene i syv år, så det tror jeg godt, at jeg kan i to til fire måneder, eller hvad det nu bliver, siger Gitte Jensen.