Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Folk reagerer forskelligt på den situation, coronavirussen har bragt Danmark i. Det er ifølge beredskabspsykolog Henrik Lyng bare vigtigt, at man ikke lader frygten tage over.
Både Fynboerne såvel som alle andre i resten af landet er naturligt ramt af den situation, Danmark i øjeblikket står i. Med regeringens og myndighedernes løbende tiltag i kampen mod coronavirus ændres danskernes hverdag også.
“Når krisen er forbi, kan vi vende tilbage til vores hverdag, vaner og normalitet”
Og selvom det for mange kan være svært at tilpasse sig en helt ny hverdag, så skal man Ifølge beredskabspsykologen Henrik Lyng passe på, at det hele ikke går over gevind.
- Vi er nødt til at give afkald på vores hverdagstryghed i øjeblikket, for vi kan ikke gøre, som vi plejer, siger Henrik Lyng og fortsætter:
- Men det betyder ikke, at vi skal lade os styre af frygt, afmagt og egoisme. Det er ikke nødvendigt at føle, at man skal kæmpe for sit liv.
Forskellige reaktioner
“Når der sker noget usædvaneligt i vores liv, så er vi også bygget til at reagere på det. Så der er ikke noget mærkeligt ved, at vi i øjeblikket ser en række forskellige reaktioner”
I den sidste tid har folk reageret forskelligt på den nye situation. Nogle hamstrer madvarer i supermarkederne, nogle opretter støttegrupper på Facebook, og nogle vil ikke se kendsgerningerne i øjnene.
I den forbindelse fremhæver Henrik Lyng, at det er meget naturligt, at vi som mennesker reagerer forskelligt.
- Nogle mennesker er vant til, at alt er som det plejer at være, mens andre er vant til at blive mere udfordrede, fortæller Henrik Lyng og uddyber:
- Vores opgave i øjeblikket er, at finde balancen mellem det tryghedsskabende og det mere frygtbetonede, siger han.
Hjælpepakke til virksomheder:
- Det er en kærkommen håndsrækning
Søndag præsenterede regeringen en ny trepartsaftale, der indbefatter tilskud til landets private virksomheder. Ifølge direktøren for Fynsk Erhverv er det en kærkommen håndsrækning.
“- Selvom ordrene forsvinder, så har virksomhederne stadig omkostningerne”
Søndag kunne regeringen præsentere en ny trepartsaftale, der har til formål at hjælpe private virksomheder gennem de økonomiske udfordringer, coronavirussen har skabt og stadig skaber.
I alt vil regeringen bruge 2,6 milliarder kroner på at sikre virksomhedernes overlevelse og dermed også de ansattes løn. Og aftalen falder i god jord hos Fynsk Erhverv.
- Det er en kærkommen håndsrækning, som vi også selv har efterspurgt, siger direktøren for Fynsk Erhverv, Jytte Reinholdt til TV 2/Fyn.
Regeringen giver lønkompensation
Den nye trepartsaftale er blevet forhandlet på plads på rekordtid, og den er indgået mellem regeringen, Fagbevægelsens Hovedorganisation og Dansk Arbejdsgiverforening.
Ordningen inbefatter helt konkret, at staten giver lønkompensation til private virksomheder på 75-90 procent.
- Det er uden tvivl rettidig omhu, at regeringen og arbejdsmarkedets parter nu hjælper med at afbøde de omkostninger, private virksomheder har i forbindelse med corona-krisen, siger Jytte Reinholdt og tilføjer:
- Selvom ordrene forsvinder, så har virksomhederne stadig omkostningerne.
Undgå fyringer
“- Jeg kan ikke rose regeringen og arbejdsgiverne nok for at tage samfundsansvar - og for at gøre det hurtigt”
Den nye aftale vil gælde fra den 9. marts til den 9. juni, og den gælder kun for virksomheder, der står til at skulle fyre mindst 30 procent af deres medarbejdere eller mindst 50 ansatte.
Og hvis virksomhederne vil have del i støtteordningen, så kræver det, at de ikke fyrer medarbejdere i den tre måneder lange periode, aftalen strækker sig over.
- Vi skal gøre alt, hvad vi kan for at undgå at kaste Danmark ud i en økonomisk krise som følge af corona. Vi skal gøre alt, hvad vi kan for at holde dansk erhvervsliv og lønmodtagere så meget ude af krisen som muligt, siger statsminister Mette Frederiksen på søndagens pressemøde.
- Vi har meget stor forståelse for, at man vil sende medarbejdere hjem, men lad være med at fyre dem, siger hun.
Hjælpepakke modtages godt af dansk erhverv
Af det danske erhvervsliv modtages regeringens nye hjælpepakke overvejende godt. I en pressemeddelelse siger formanden for Dansk Metal, Claus Jensen, blandt andet:
- Jeg kan ikke rose regeringen og arbejdsgiverne nok for at tage samfundsansvar - og for at gøre det hurtigt. Det er en rigtig god aftale, som alle parter kan se sig selv i, siger Claus Jensen.
En lang række andre brancheorganisationer og arbejdsgiverforeninger har lige som Dansk Metal udtrykt deres glæde overfor regeringens nye hjælpepakke. Her tæller blandt andet Tekniq Arbejdsgiverne, Dansk Erhverv og Dansk Byggeri.
I hotel-, restaurant- og turisterhvervet har man dog sine forbehold overfor den nye aftale.
I en pressemeddelelse skriver den danske brancheorganisation for hotel-, restaurant-, og turisterhvervet Horesta nemlig, at den nye aftale kun i et begrænset omfang vil løse de ufordringer, som branchen står overfor.
- Det er en aftale, som kan være god for erhvervslivet i bred forstand. Men vores erhverv er på meget kort tid tvunget helt i knæ med massefyringer og truende konkurser til følge, siger direktør for Horesta Katia K. Østergaard i en pressemeddelelse.
- Det her er et lille plaster på en stort, blødende sår. Der er brug for en model, som i højere grad er målrettet de mest nødlidende erhverv, siger Katia K. Østergaard.
Selvstændige mangler tiltag
Den nye aftale hjælper i første omgang heller ikke de mange små, selvstændige virksomhedsejere, der ligesom alle andre virksomheder er truet af manglende indtjening.
Ifølge den danske erhvervsorganisation for små og mellemstore virksomheder SMVdanmark er problemet, at mange selvstændig ikke er ansat i et selskab, men derimod selv ejer det. Og i hjælpepakken er der ingen lønkompensation til netop ejerlederne.
- Hvis ikke der kommer en hjælpende hånd til ejerne af de her personligt ejede virksomheder, så kan vi godt indstille os på, at de indenfor kort tid må dreje nøglen om, siger vicedirektør i SMVdanmark Jakob Brandt i en pressemeddelelse.
Netop de selvstændige bør da også være det næste skridt, regeringen tager, hvis man spørger Fynsk Erhverv.
- Der er sikkert nogle, der ikke finder hjælpepakken attraktiv og ser sig nødsaget til at opsige medarbejdere. Selvstændige, der ikke har nogle ansatte, får heller ikke noget ud af den her aftale endnu, siger Jytte Reinholdt.
Lægger mærke til verden omkring os
Fra naturens side er mennesker bygget til at lægge mærke til alt, der sker omkring dem, særligt når der sker noget usædvaneligt.
Det vigtige er bare, at man ikke lader frygten tage over.
OUH fra på mandag: Alle ikke livstruende operationer udskydes
Fra på mandag udskyder OUH alle ikke livstruende operationer, behandlinger og kontroller, som ikke er akutte eller potentielt livstruende.
Alle ikke akutte operationer og behandlinger aflyses. Regeringens udmelding har sendt OUH på overarbejde, og nu udskyder de fra på mandag de behandlinger, operationer og kontroller, som ikke er akutte.
- Det er rigtig mange mennesker, det her godt kan komme til at påvirke, siger Michael Dall, der er lægefaglig direktør på OUH.
Det gør OUH for at undgå smitte og skabe plads til de tilfælde, der vil blive alvorligt syge oveni de patienter, de har i forvejen. Samtidig giver det OUH tid til at oplære personale i særlige procedurer i forbindelse med corona-patienter.
Forventer en udskydning
OUH meldte lørdag sidst på eftermiddagen ud, hvordan Sundhedsministerens beslutning skal føres ud i livet. Derfor udskydes de behandlinger, som ikke er akutte, fra på mandag. Arbejdet med at gøre dem op er i gang, og OUH ringer til patienter løbende.
Nina Christensen fra Middelfart er en af dem, der forventer et opkald. Hun har endometriose, der er en smertefuld sygdom, hvor der vokser væv i hendes underliv. Hun forventer, at hendes operation i april skal udskydes.
- Jeg tror da helt klart, at den bliver udskudt. Det er jeg helt sikker på. Så må vi se, hvornår jeg så får en tid, siger Nina Christensen.
Men selvom det giver mange daglige smerter, så er det ikke en akut operation.
- Det betyder ikke meget andet, end at jeg så må have smerter i længere tid. Vi har selv nogle i familien, hvor det kunne være rigtig kritisk, hvis de får corona. Der skal være plads til dem, der skal være plads til, og så venter jeg gerne, siger Nina Christensen.
Plads til nye patienter
Sygehuset fortsætter som normalt for dem, der har akut eller livstruende sygdom. Men for dem, der ikke har, er udmeldingen fra OUH følgende:
Ring ikke ind. Hvis du ikke hører noget fra OUH, så skal du møde op som planlagt.
Du starter ikke forfra på ventelisten, og du skal ringe, hvis du får det værre.
Det vil tage sygehuset tid at gennemgå alle aftaler, og de starter fra en ende af med patienter fra mandag. Derfor skal man have lidt tålmodighed. Man beholder sin plads i køen, og OUH kontakter dig igen, når situationen er normaliseret.
- Det her er et tiltag for, at vi kan skabe plads til de nye patienter, som kommer til at fylde meget, hvis det kommer til at gå, som det er gået i andre lande, siger Michael Dall.
- Når der sker noget usædvaneligt i vores liv, så er vi også bygget til at reagere på det. Så der er ikke noget mærkeligt ved, at vi i øjeblikket ser en række forskellige reaktioner. Sådan skal det være, siger Henrik Lyng.
Kun en midlertidig ustabilitet
“De mennesker, der er vigtige for os, er inden for telefonisk rækkevidde. Vi kan sende beskeder og billeder til hinanden, så vi skal ikke tænke os selv som meget isolerede”
For Henrik Lyng hersker der ingen tvivl om, at danskerne kan se frem til at vende tilbage til deres trygge hverdag inden for en overskuelig fremtid.
- Vi står ikke overfor en ny verdensorden, men derimod 'bare' en krise. Og når krisen er forbi, kan vi vende tilbage til vores hverdag, vaner og normalitet, siger Henrik Lyng og slår fast:
- Det er kun en midlertidig ustabil tilstand.
Fanget på ferie: Fynboer kan ikke komme hjem
Fredag opfordrede udenrigsministeriet til, at alle danskere i udlandet skulle komme hjem. Det gælder blandt andet en masse fynboer, som nu forsøger at komme hjem. Men der er meget lidt hjælp at hente.
Iben Friis Jensen er en af de fynboer, der har forsøgt at komme hjem, efter udenrigsministeriet fredag eftermiddag opfordrede danskere i udlandet til at komme hjem. Men det har været en kende besværligt.
Iben Friis Jensen er med sin mand på øen Gosu nord for Malta, hvor ferien blev afbrudt af telefonkø og et forsikringsselskab, der er gået på weekend.
Fredag eftermiddag meldte Udenrigsminister Jeppe Kofod (S) ud, at ministeriet opfordrer alle danskere til at rejse hjem til Danmark. Den melding fik også Iben Friis Jensen til at ringe til blandt andet forsikringsselskabet, men uden at få svar.
- Vi er i knibe. Vi vil gerne følge opfordringen fra myndighederne om at komme hjem, men det er lidt svært, når vi ikke kan få fat på nogen, siger Iben Friis Jensen.
Potentielt 100.000 danskere
De har prøvet at ringe til både flyselskab, forsikringsselskab og udenrigsministeriet. Meldingen om at udrejste danskere skulle komme hjem er Iben Friis Jensen ikke utilfreds med.
- Jeg synes, det er en god idé. Man vil jo ikke være en byrde i et andet land heller. Ligesom en høne, der får alle kyllingerne hjem. Jeg synes bare, det er lidt umuligt, siger Iben Friis Jensen.
Også Jørgen Bjerring fra Vissenbjerg er fanget i udlandet. Han er i Australien med sin kone for at besøge sine børn.
- Vi skal have fundet ud af, hvordan vi kommer retur til Danmark. Er der stadig afgange hjemtil, så venter vi 14 dage. Hvis flyselskabet standser flyvninger til Danmark, så må vi se, om vi kan komme med indenfor kort tid, siger Jørgen Bjerring.
Potentielt er der 100.000 danskere i udlandet på nuværende tidspunkt.
- Vi synes, det er lidt åndssvagt at forcere noget. Vi lever jo lige så sikkert hernede, som vi ville gøre i Danmark, siger Jørgen Bjerring.
Ligeledes frygter de tanken ved, at alle hjemrejste danskere skal stimle sammen i lufthavnene.
- Det virker tosset, at vi skal stå måske 10.000 danskere i lufthavnen fra alle steder i hele verden, siger Jørgen Bjerring.
Det betyder imidlertid ikke, at vi ikke kan lære noget af den situation, Danmark lige nu befinder sig i.
- Selvfølgelig kan vi tage en masse læring med fra det her, men jeg tror sådan set, at normaliteten vil indtræde rimelig hurtigt på den anden side af krisen, siger Henrik Lyng.
Se og tag ved lære af børnene
For de fleste er det værste ved situationen, at man føler sig isoleret og afskåret fra resten af verden. Men til det har beredskabspsykologen en godt råd: tag ved lære af børnene.
- Vi har så mange elektroniske og digitale kommunikationsmidler. Læg mærke til, hvad vores børn gør i øjeblikket. De spiller sammen, de chatte, de deler billeder og videoer, siger Henrik Lyng.
- Det kan vi voksne godt tage ved lære af.
Så vi er slet ikke så isolerede fra hinanden, som det måske føles som.
- De mennesker, der er vigtige for os, er inden for telefonisk rækkevidde. Vi kan sende beskeder og billeder til hinanden, så vi skal ikke tænke os selv som meget isolerede. Det er en forkert måde at se det på, siger Henrik Lyng.
