Hjælpepakke til virksomheder:
- Det er en kærkommen håndsrækning
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Søndag præsenterede regeringen en ny trepartsaftale, der indbefatter tilskud til landets private virksomheder. Ifølge direktøren for Fynsk Erhverv er det en kærkommen håndsrækning.
“- Selvom ordrene forsvinder, så har virksomhederne stadig omkostningerne”
Søndag kunne regeringen præsentere en ny trepartsaftale, der har til formål at hjælpe private virksomheder gennem de økonomiske udfordringer, coronavirussen har skabt og stadig skaber.
I alt vil regeringen bruge 2,6 milliarder kroner på at sikre virksomhedernes overlevelse og dermed også de ansattes løn. Og aftalen falder i god jord hos Fynsk Erhverv.
- Det er en kærkommen håndsrækning, som vi også selv har efterspurgt, siger direktøren for Fynsk Erhverv, Jytte Reinholdt til TV 2/Fyn.
Region Syddanmark opretter corona-jobbank
Region Syddanmark opretter nu en corona-jobbank, hvor de opfordrer eksempelvis pensionerede læger og sygeplejersker til at stille sig til rådighed for de syddanske sygehuse og sociale tilbud.
Regionen opfordrer nu ledige eller pensionerede sygeplejersker, læger og andet sundhedspersonale samt sygepleje- og medicinstuderende og pædagoger til at stille sig til rådighed for de syddanske sygehuse og sociale tilbud.
Det skriver Region Syddanmark i en pressemeddelelse, hvor der er vedhæftet et stillingsopslag, som alle med den relevante baggrund kan søge.
- Vi kan se, at udviklingen med coronavirus kan gå meget hurtigt, og selvom vi lige nu ikke har et akut behov for flere hænder, så kan det hurtigt blive aktuelt, og derfor opfordrer vi allerede nu folk til at melde sig, siger regionsrådsformand Stephanie Lose (V).
Opbakning og sammenhold
I pressemedelelsen opfordrer de, at alle ansøgere sender en kortfattet ansøgning allerede nu, selvom der ikke er akut mangel på hænder.
Ansøgere skal undlade at opsøge sygehusene eller de sociale tilbud, inden de er blevet kontaktet og har lavet en aftale med regionen.
- Vi vil kontakte folk løbende, og der er derfor ingen reel ansøgningsfrist. Ansøgere vil blive kontaktet, når vi har behovet, og ansøgere vil måske blive bedt om uddybende oplysninger, afhængigt af hvad det enkelte sygehus eller afdeling har behov for, siger HR-direktør Lene Borregaard og tilføjer, at aflønningen vil følge de relevante overenskomster.
Sygehusene har allerede fået flere uopfordrede ansøgninger, fra folk der vil hjælpe til.
- Jeg vil gerne takke de mange syddanskere, der allerede nu viser interesse for at hjælpe til i den alvorlige situation, vi står i. Det er godt at mærke den store opbakning og sammenhold, siger Stephanie Lose.
Regeringen giver lønkompensation
Den nye trepartsaftale er blevet forhandlet på plads på rekordtid, og den er indgået mellem regeringen, Fagbevægelsens Hovedorganisation og Dansk Arbejdsgiverforening.
Ordningen inbefatter helt konkret, at staten giver lønkompensation til private virksomheder på 75-90 procent.
- Det er uden tvivl rettidig omhu, at regeringen og arbejdsmarkedets parter nu hjælper med at afbøde de omkostninger, private virksomheder har i forbindelse med corona-krisen, siger Jytte Reinholdt og tilføjer:
- Selvom ordrene forsvinder, så har virksomhederne stadig omkostningerne.
Undgå fyringer
“- Jeg kan ikke rose regeringen og arbejdsgiverne nok for at tage samfundsansvar - og for at gøre det hurtigt”
Den nye aftale vil gælde fra den 9. marts til den 9. juni, og den gælder kun for virksomheder, der står til at skulle fyre mindst 30 procent af deres medarbejdere eller mindst 50 ansatte.
Og hvis virksomhederne vil have del i støtteordningen, så kræver det, at de ikke fyrer medarbejdere i den tre måneder lange periode, aftalen strækker sig over.
- Vi skal gøre alt, hvad vi kan for at undgå at kaste Danmark ud i en økonomisk krise som følge af corona. Vi skal gøre alt, hvad vi kan for at holde dansk erhvervsliv og lønmodtagere så meget ude af krisen som muligt, siger statsminister Mette Frederiksen på søndagens pressemøde.
Fynske borgmestre: Vil holde de private virksomheder i gang
Borgmestrene på Fyn går sammen for at række en hjælpende hånd ud til fynsk erhverv. Det erfarer TV 2/Fyn.
Selvom det fynske erhvervsliv mange steder er ramt økonomisk som følge af coronavirussen, er der også en lang række virksomheder, der stadig har gang i produktionen.
Og ifølge de fynske borgmestre er det vigtigt at holde samfundet i gang. Derfor vil de være med til at understøtte de private virksomheder, så de fortsat er produktive. Det vil de gøre blandt andet ved at betale for arbejde, der er udført for kommunen, med det samme. Det erfarer TV 2/Fyn.
- Det er vigtigt at holde samfundet i gang. Både fordi der helt åbenlyst fortsat er behov for at der bliver produceret, transporteret og handlet mad og andre fornødenheder, men også for at holde hånden under fynsk erhvervsliv og arbejdspladser, skriver Middelfarts borgmester, Johannes Lundsfryd i en mail til TV 2/Fyn.
Der skal holdes gang i aktiviteten
De fynske kommuner har også oprettet et nødberedskab, der gælder for blandt andet pasning af børn for forældre, som varetager kritiske funktioner i det offentlige og for forældre, der er ansatte i private virksomheder.
Og selv om mange medarbejdere i kommunen er sendt hjem, så foretages der fortsat sagsbehandling i eksempelvis byggesager.
Dermed er kommunerne med til at understøtte, at private virksomheder også fortsat er produktive.
- De fynske borgmestre opfordrer til, at så mange private arbejdspladser som muligt fortsat holder gang i aktiviteten, skriver Johannes Lundfryd.
- Dels for at sikre fornødenheder til samfundets forbrugere, men også for at afbøde konsekvenserne af en økonomisk nedtur på den anden side af den aktuelle krise, skriver han.
- Vi har meget stor forståelse for, at man vil sende medarbejdere hjem, men lad være med at fyre dem, siger hun.
Hjælpepakke modtages godt af dansk erhverv
Af det danske erhvervsliv modtages regeringens nye hjælpepakke overvejende godt. I en pressemeddelelse siger formanden for Dansk Metal, Claus Jensen, blandt andet:
- Jeg kan ikke rose regeringen og arbejdsgiverne nok for at tage samfundsansvar - og for at gøre det hurtigt. Det er en rigtig god aftale, som alle parter kan se sig selv i, siger Claus Jensen.
En lang række andre brancheorganisationer og arbejdsgiverforeninger har lige som Dansk Metal udtrykt deres glæde overfor regeringens nye hjælpepakke. Her tæller blandt andet Tekniq Arbejdsgiverne, Dansk Erhverv og Dansk Byggeri.
Kreaturfærge mangler penge: Beskyttet natur risikerer at gå tabt
Siden 2004 har kreaturfærgen Yrsa sejlet dyr ud og græsse på øerne i det sydfynske øhav. Naturen på øerne er afhængig af de græssende dyr. Men nu er færgen truet af lukning.
Forårssolen har så småt fået magt over Taasinge. Men over landmand Henrik Nymark truer en sort sky.
Han er en af de mange landmænd, som hvert år sejler sine køer ud og græsse på øerne i det sydfynske øhav. Men nu er færgen Yrsa truet af lukning.
“Vi er jo presset af, at Yrsa har været dyr i drift de sidste par sæsoner. I 2017 kostede Yrsa os 400.000 kroner og i 2018 over en halv million kroner”
- Jeg kan ikke lade være at overveje, om det er arbejdet værd, eller om jeg bare skulle finde på noget andet at lave, siger Henrik Nymark.
Henrik Nymark har 100 kreaturer, som han sejler ud på tre forskellige øer. For ham er det en katastrofe, hvis Yrsa spares væk.
- Så kan vi ikke have alle de dyr, vi har. Så skal vi skære ned. Meget ned, siger Henrik Nymark.
Siden 2004 har fynske landmænd haft muligheden for at benytte kreaturprammen Yrsa til at sejle får og kreaturer ud og græsse på øerne i det sydfynske øhav.
De fire fynske ejerkommuner, Faaborg-Midtfyn, Svendborg, Ærø og Langeland har fået opfyldt deres forpligtelser til pleje af øernes fredede arealer, mens landmændene har fået foder til deres dyr.
Men nu har Faaborg-Midtfyn Kommune valgt at melde sig ud af samarbejdet.
Faaborg-Midtfyn Kommune har nemlig kun behov for at sejle dyr ud til en enkelt ø, nemlig Illumø, og her er der ikke fredede arealer. Det betyder, at kommunen ikke har nogen lovmæssige forpligtelser til at sikre naturpleje i form af kreaturer til Illumø.
Samtidig er Yrsa blevet dyrere i drift gennem årene. Da de fire ejerkommuner overtog færgen fra Fyns Amt i forbindelse med kommunesammenlægningerne i 2007, opererede man med et årligt budget til Yrsa på samlet set 250.000 kroner om året.
I 2018 kostede Yrsa de fire ejerkommuner 530.000 kroner.
Uden Yrsa springer øer i skov
Men Faaborg-Midtfyn Kommunes beslutning stiller nu de tre resterende ejerkommuner i en svær situation. De skal nu alene finde penge til at holde Yrsa sejlende.
- Vi er jo presset af, at Yrsa har været dyr i drift de sidste par sæsoner. I 2017 kostede Yrsa os 400.000 kroner og i 2018 over en halv million kroner, siger Bo C. Nissen (K), der er formand for Trafik-, Teknik og Miljøudvalget i Langeland Kommune.
Landmændene, der benytter Yrsa betaler kun et beskedent beløb for overfarten.
Yrsa er jo en dyr affære. Var det ikke på tide, at du og lodsejerne begyndte at betale noget mere?
- Jo, det kunne man godt sige. Men kommunerne vil gerne have græsset af. Det er jo naturpleje. Fugleliv og frøer og den slags kræver, at der er nogle køer, som går og skider og spiser græsset, ellers gror det i skov, siger Henrik Nymark.
Det sydfynske øhav er nemlig et beskyttet naturområde. Det, man kalder Natura2000. Sådan nogle områder er kommunerne ifølge EU-lov forpligtet til at vedligeholde.
- Det er faktisk hele området i det sydfynske øhav øst for Avernakø og helt over til Langeland, fortæller Jesper Vagn Christensen, der er biolog hos Miljøstyrelsen.
Hvis kreaturerne ikke kan komme ud på øerne og græsse, så får det konsekvenser.
- Ja, der vil forsvinde nogle arter på længere sigt, siger Jesper Vagn Christensen.
For når kreaturene græsser, så udfører de altså også en opgave som naturplejere.
- Den lave vegetation, som man kender på øerne i dag, vil simpelthen ændre sig, så det bliver nogle lange græsser og urter, som vokser der i stedet. Det vil for eksempel betyde, at mange af de ynglefugle, som holder til i øhavet, ikke kan bruge øerne som ynglesteder mere, siger Jesper Vagn Christensen.
Yrsa også truet for to år siden
Men selvom afgræsningen er vigtig naturpleje, så er det blot to år siden, Yrsa sidst var til politisk debat. Dengang på grund af en stor reparationsregning.
Yrsas usikre tilværelse ærgrer Henrik Nymark.
- Det er træls, det skal diskuteres hele tiden. Man må kunne finde en god løsning, og så er det noget, der kan vare ved i flere år frem, siger Henrik Nymark.
Yrsas farvand
- Det sydfynske øhav består af 55 øer og holme. Yrsa sejler kreaturer og får ud til en lang række af dem. Mange steder er der slet ikke en havn. Yrsa er derfor designet til at kunne sejle direkte op på stranden.
- Yrsa sejler dyr til og fra: Birkholm, Hjortø, Strynø Kalv, Store Egholm, Bredholm, Drejø, Lilleø, Skarø, Hjelmshoved, Ilumø, Vigø og Halmø.
- Prammen sejler desuden storskrald fra Birkholm. Og diverse landbrug- og entreprenørmaskiner mellem de sydfynske øer.
- Yrsa blev indviet i 2004 og kostede to millioner kroner. Dengang var prammen ejet af Fyns Amt. Da det blev nedlagt overtog de fire øhavskommuner Svendborg, Faaborg-Midtfyn, Ærø og Langeland, ansvaret.
- Til daglig ligger Yrsa på Strynø, da det er natur- og turistcenteret Smakkecenteret, der står for den daglige drift af prammen.
De ansvarlige politikere anerkender da også frustrationen.
- Jeg har stor forståelse for landmændenes frustration. Og nej, vi har ikke været gode nok til at få løst problemerne omkring Yrsa hurtigt nok og effektivt nok, siger Bruno Hansen (SF), der er formand for Miljø og Naturudvalget i Svendborg Kommune.
Og hvis han ellers kan få pengene til at slå til, så vil han også gerne bevare kreaturfærgen.
- Vi har brug for at få plejet vores strandenge med de kreaturer, der sættes ud, siger Bruno Hansen.
Samme melding kommer fra Langeland:
- Nu tager vi et møde her den 30, og så må vi lægge en ny plan for, hvad vi så gør. Og der skal jo så være enighed mellem Svendborg, Langeland og Ærø om, hvad fremtiden så skal bringe, siger Bo C. Nissen.
Søger alternative indtægter
På mødet vil politikerne blandt andet diskutere alternative indtægtskilder.
- Om der er andre kommuner, der vil med ind i fællesskabet, om vi kan leje færgen ud eller bruge den til andre formål, siger Bruno Hansen.
Kreaturfærgens fremtid er dog langtfra sikker endnu.
- Nej, jeg kan kun sige, at Svendborg Kommune går ind i det med stor iver og interesse. Nu går vi til mødet her sidst i marts måned, og der vil vi gerne have det løst, siger Bruno Hansen.
Henrik Nymarks køer skal gerne på græs til april. Heldigvis forventes færgen at sejle videre foreløbig. I hvert fald så længe, politikerne diskuterer dens fremtid.
- Men jeg håber, at politikerne også snart finder en længerevarende aftale, som er holdbar. Vi vil gerne græsse på øerne mange år endnu, siger Henrik Nymark.
I hotel-, restaurant- og turisterhvervet har man dog sine forbehold overfor den nye aftale.
I en pressemeddelelse skriver den danske brancheorganisation for hotel-, restaurant-, og turisterhvervet Horesta nemlig, at den nye aftale kun i et begrænset omfang vil løse de ufordringer, som branchen står overfor.
- Det er en aftale, som kan være god for erhvervslivet i bred forstand. Men vores erhverv er på meget kort tid tvunget helt i knæ med massefyringer og truende konkurser til følge, siger direktør for Horesta Katia K. Østergaard i en pressemeddelelse.
- Det her er et lille plaster på en stort, blødende sår. Der er brug for en model, som i højere grad er målrettet de mest nødlidende erhverv, siger Katia K. Østergaard.
Selvstændige mangler tiltag
Den nye aftale hjælper i første omgang heller ikke de mange små, selvstændige virksomhedsejere, der ligesom alle andre virksomheder er truet af manglende indtjening.
Ifølge den danske erhvervsorganisation for små og mellemstore virksomheder SMVdanmark er problemet, at mange selvstændig ikke er ansat i et selskab, men derimod selv ejer det. Og i hjælpepakken er der ingen lønkompensation til netop ejerlederne.
Beskytter gravide fra smitte: Fødselsforberedelser aflyses
Fødselsforberedelserne for gravide i Odense Kommune aflyses, for at mindske faren for coronasmitte. Førstegangsfødende Kamilla Vraa-Andersen forstår tiltaget, men det er stadig frustrerende.
Kamilla Mose Vraa-Andersen fra Odense er gravid i femte måned og er førstegangsfødende. Hun skulle inden længe have startet til fødseslforberedelse, men for et par dage siden blev det hele aflyst.
Og den førstegangsfødende føler derfor, at hun mangler en del informationer.
- Jeg forstår selvfølgelig tiltaget, fordi vi alle sammen skal passe på i forhold til alt det her med corona. Men jeg magler noget viden om, hvordan jeg skal forholde mig som førstegangsfødende, siger Kamilla Mose Vraa-Andersen.
Vil beskytte de gravide
“Når man kommer på fødegangen, så mødes man også af erfarne og dygtige jordemødre, der er uddannede til at varetage en fødsel og hjælpe kvinderne, der skal føde, på bedste vis.”
Det er ikke kun i Odense, at fødeafdelinger aflyser deres fødselsforberedelser. I hele landet har gravide fået samme besked, og aflysningerne sker for at mindske coronasmitten.
Fødselsforberedelserne i Odense er også aflyst af hensyn til netop de gravide.
- I regionen og kommunen er vi blevet enige om, at gravide og ammmende er en af de sårbare grupper, vi skal passe på. Derfor giver det ikke mening at samle dem i store grupper i lokaler, der ikke lever op til sundhedsstyrelsens anbefalinger for at begrænse smitte, siger Trine Bülow Vadum, der er tværfalglig sundhed- og forbyggelses-vejleder i Odense Kommune.
Mangler viden
Den førstegangsfødende Kamilla Mose Vraa-Andersen er imidlertid frustreret over aflysningen. Hun føler nemlig, at hun godt kunne have brugt den viden, fødselsforberedelsen kunne give.
- Jeg har ikke nogen basisviden om, hvad det vil sige at gå i fødsel, og hvad man skal gøre, når fødslen går i gang, siger Kamilla Mose Vraa-Andersen.
Derfor er hun nu begyndt at søge viden på Youtube og hos andre kommuner.
- Jeg er begyndt at kigge efter andre forberedelsesfilm på Youtube, og jeg har også kigget, om der er andre kommuner, der har lagt noget offentligt ud, jeg kunne bruge, fortæller Kamilla Mose Vraa-Andersen.
Jordemødrene har erfaringen
Birgit Thalwitzer Enghild er jordemoder på OUH, og hun mener ikke, at de gravide, der har fået aflyst deres fødselsforberedelse, bør være så bekymrede.
- Der findes en masse gode online-tilbud, der gør, at man slet ikke behøver at møde op fysisk, siger Birgit Thalwitzer Enghild og fortsætter:
- Når man kommer på fødegangen, så mødes man også af erfarne og dygtige jordemødre, der er uddannede til at varetage en fødsel og hjælpe kvinderne, der skal føde, på bedste vis.
Fødelysten er vigtig
Birgit Thalwitzer Enghild mener også, at man som gravid bør slå koldt vand i blodet og se tiden lidt an. Hun forestiller sig nemlig, at beredskabet med tiden løsner op, så der igen er plads til gravides fødseslforberedelse.
- Til at starte med er det bare vigtigt, at man som gravid finder ro i det hele. Der er mange, der vælger fødselsforbedrelser fra, og de klarer det stadig rigtig fint og flot, siger Birgit Thalwitzer Enghild.
“Jeg ved, at regionen arbejder meget intenst på, at de fra næste uge kan gå ud med noget virtuelt, så de gravide kan blive ordenligt klædt på til fødslen”
Desuden mener jordemoderen, at det er vigtigt, man ikke giver op på forhånd.
- Det er vigtigt, at den gravide finder fødelysten frem og ikke blokerer sig selv på forhånd, ved at sige til sig selv, at man ikke kan føde, hvis man ikke har fået fødselsforberedelse, mener hun.
Stadig plads til spørgsmål
For Trine Bülow Vadum i Odense Kommune er det vigtigt, at de gravide ikke føler sig alene, og at de ikke holder sig tilbage med at søge råd og vejledning hos regionens jordemødre eller sundhedsplejersker.
- Alle vores sundhedsplejersker arbejder hjemmefra, og de kan derfor kontaktes på deres telefoner. Så sidder der nogle gravide med spørgsmål, så skal de endelig tage kontakt. Vi har alle de samme tilbud, det foregår bare på en anden måde, fortæller Trine Bülow Vadum.
Desuden kan gravide i regionen også se frem til flere tiltag fra regionens side.
- Jeg ved, at regionen arbejder meget intenst på, at de fra næste uge kan gå ud med noget virtuelt, så de gravide kan blive ordenligt klædt på til fødslen, oplyser Trine Bülow Vadum.
- Hvis ikke der kommer en hjælpende hånd til ejerne af de her personligt ejede virksomheder, så kan vi godt indstille os på, at de indenfor kort tid må dreje nøglen om, siger vicedirektør i SMVdanmark Jakob Brandt i en pressemeddelelse.
Netop de selvstændige bør da også være det næste skridt, regeringen tager, hvis man spørger Fynsk Erhverv.
- Der er sikkert nogle, der ikke finder hjælpepakken attraktiv og ser sig nødsaget til at opsige medarbejdere. Selvstændige, der ikke har nogle ansatte, får heller ikke noget ud af den her aftale endnu, siger Jytte Reinholdt.
Uheld ved motorvej - et spor spærret
kopieret!
Opdateret: Der er nu ryddet op efter det tidligere uheld.
På E20 Fynske Motorvej, i retning mod Jylland, er der sket et uheld på tilkørslen til 52 Odense SV.
Politi og redning er ankommet, og de spærrer i øjeblikket det højre spor. Det er dog muligt at snige sig forbi uheldsstedet, oplyser P4 trafik.
Vagtchefen ved Fyns Politi Peter Vestergaard fortæller til TV 2 Fyn, at der er tale om et solouheld - tilsyneladende opstået på grund af vådt fører.
Fem personer var med i bilen, men ingen er kommet alvorligt til skade.
Roald Poulsen er gået bort - men i Zambia bliver han aldrig glemt
kopieret!
28. april 1993 rapporterede alle de internationale medier om de zambiske landsholdsspillere, hvis fly lettede fra Gabon, men aldrig landede igen.
Samtlige spillere, trænere, delegerede og journalister ombord på flyet døde. Man har aldrig fundet ud af, hvad der nøjagtigt skete.
Skiftende zambiske regeringer har lovet at publicere rapporten om, hvorfor flyet med landsholdsspillerne styrtede ned i Atlanterhavet, men i dag, 31 år senere, forbliver omstændighederne for ulykken uvisse.
OB-træner i spidsen for det zambiske landshold
I 1990’ernes Zambia havde Danmark en tydelig tilstedeværelse i form af Danida og en velfungerende ambassade. I hovedstaden Lusaka stødte man ikke sjældent på danske gloser i bybilledet.
Med hjælp fra Divisionsforeningens daværende direktør, Claus Rode Jensen, der havde gode kontakter i de danske ministerier, inviterede det officielle Danmark det zambiske fodboldlandshold på en seks uger lang træningslejr i Brøndby.
Det Zambiske Fodboldforbund (FAZ) takkede ja til tilbuddet, selvom zambierne på samme tid var langt i forhandlingerne med det engelske fodboldforbund om en tilsvarende hjælpepakke.
Roald Poulsen, der to år forinden havde gjort OB til danske mestre, skulle stå i spidsen for det nye landshold.
På dette tidspunkt havde han aldrig nogensinde sat fødder i Zambia, og nu stod han over for karrierens nok største udfordring. På blot seks uger skulle han sammen med Brøndbys holdleder, Emil Bakkendorf, forvandle et hurtigt sammensat, lettere traumatiseret afrikansk fodboldlandshold til et slagkraftigt mandskab, der skulle konkurrere om en plads ved VM-slutrunden i USA året efter.
Husker Roald som en simpel mand
Én af de zambiske spillere, der var udset en toneangivende rolle på det nye landshold, var Joel Bwalya, der blev sorteret fra landsholdet kort før den skæbnesvangre flyvetur.
Hurtigt kom Joel Bwalya og Zambias nye spillere på fornavn med deres nye træner. Roald Poulsen var meget anderledes end de zambiske trænere, som spillerne kendte hjemmefra, fortæller Joel Bwalya:
- Han var en simpel mand. Han ville sige: "Kald mig bare Roald." Han snakkede meget roligt til spillerne, meget anderledes end zambiske trænere. Han gav dig en masse selvtillid. Han ville fortælle dig, hvad du kunne, og hvad du ikke kunne.
Ifølge Joel Bwalya var Roald Poulsen en eminent fodboldtræner, men det var hans menneskelige kvaliteter, der på rekordtid forenede den nye trup og skabte optimisme i lejren. Roald Poulsen var spillernes træner, men også deres ven, siger Bwalya:
- Roald kendte hurtigt alle spillernes fornavne, og så var han også hurtig til at samle et par gloser op på chinyanja og chibemba (Zambias to største etniske sprog, red.) Han ville råbe "isa kuno" (kom her, red.), og når der var en god træningssession, så ville han råbe "chapwa" (slut, red.) for ligesom at sige, at nu kunne vi ikke gøre det bedre, og så kunne vi ligesom godt stoppe træningen. Så ville alle grine. Han gjorde virkelig alt for at integrere sig i gruppen. Han blev en af os.
Roald Poulsen kunne være sjov, men han havde også en mere alvorlig side, husker Joel Bwalya:
- Han var en meget stille mand. Hvis han sad på sit kontor, så ville du tro, at han ikke engang kunne tale. Du ville tro, at han var i færd med at tænke over noget. Og så elskede han den individuelle ledelsesstil. Han kunne finde på at holde dig om skuldrene og gå rundt med dig på banen. Det var vi slet ikke vant til.
Roald Poulsens tid som zambisk landstræner kunne efterfølgende mærkes i hans tidligere klub, hvor Mwape Miti og Andrew Tempo repræsenterede OB i Superligaen.
Har du set Luna? Casper udlover stor dusør i jagten på sin rottweiler
kopieret!
Mandag morgen ved firetiden om morgenen lukkede Casper Schmidt familiens hund Luna ud i haven efter en nat, hvor hunden, der er af racen rottweiler, havde haft lidt maveproblemer.
Siden er der ingen, der har set Luna.
- Da vi ville lukke hende ind igen, var hun pist væk, fortæller Casper Schmidt til TV 2 Fyn.
Siden er Lunas forsvinden fra Kilenvej mellem Lakkendrup og Oure blevet omtalt i Fyns Amts Avis, på Linse Kesslers Instagram, ligesom eftersøgningen er delt vidt og bredt på Facebook.
Men stadig uden held, og lørdag har Luna været væk i efterhånden seks døgn.
Frygter nogen har hende
- Jeg har det sku ikke så godt. Jeg har ikke sovet ret meget. Jeg har ledt fra tidlig morgen til sen nat.
Casper Schmidt fortæller, at haven ikke er hegnet ind, hvorfor det ikke er unormalt, at Luna strejfer rundt på den nærliggende mark og nabomarkerne.
- Men hun kommer altid hjem igen, fortæller han.
Hvad der er sket med Luna, har Casper Schmidt haft rig tid til at spekulere over. Det værste, der kan være sket, er, at Luna er druknet, kørt ned eller på anden vis sidder fast et sted, som den ikke kan komme fri af.
- En anden frygt er, at der er nogen, der har taget hende. Men det er jo mærkeligt, for normalt samler man ikke lige en rottweiler op, siger han og fortæller, at Luna er en familiehund og derfor er den meget mild og glad for mennesker:
- Så har man mad og gider snakke med dem, så er man bedste venner, siger han.
Håber på julemirakel
Casper Schmidt har fået hjælp flere steder fra i jagten på den forsvundne Luna, og senest har han sammen med en mand fra Thisted undersøgt et større skovområde med en drone. Uden held.
Håbet om at finde Luna svinder ind, fortæller Casper Schmidt, der har ledt gennem marker, skove, brønde, forladte huse, skue. Intet af det har givet pote.
- Hvis ikke hun når at komme hjem til jul, så bliver det nok en jul, jeg ikke vil huske for noget godt, fortæller han.
Derfor har han udlovet en dusør på 10.000 kroner til den, der kan føre ham sammen med sin hund, som han savner meget.
Vil gøre alt for at få Luna tilbage
Men heller ikke det, har givet noget.
- Jeg har ikke fået et eneste tip fra nogen, som specifikt har set en rottweiler. Der er nogen, der har set en mørk hund, men ikke nogen, der specifikt har set en rottweiler, siger Casper Schmidt.
Næste skridt er at stemme dørklokker, og et sidste forsøg, som Casper tygger på lige nu, er at lave et opslag på Facebook, hvor han giver mulighed for, at man kan aflevere Luna anonymt til ham, hvis man har den og har fået dårlig samvittighed.
- Jeg vil gøre alt, hvad der står i min magt for, at min hund kommer hjem igen, understreger Casper Scmidt.
Grimme julesweatre og børnefremstillet julepynt giver flere smil i busser
kopieret!
Fredag var det “ugly christmas sweater day” i Fynbusserne, hvor buschauffører havde taget deres grimmeste julesweatre på.
Og ikke nok med det, var busserne pyntet op med julepynt, der var lavet af børn.
Alt sammen for at julehygge lidt ekstra for kunderne, forklarer Anja Hauge Larsen, der er driftsleder for Keolis, som står for driften.
- Der kommer flere smil i busserne, når de kommer ind i en julepyntet bus, fortæller hun om baggrunden for at gøre lidt ekstra ud af julen i busserne.
Hjalte brillerer i "verdens bedste liga": - Jeg er pissestolt
kopieret!
Den 28-årige fynbo Hjalte Froholdt har noget så sjældent for en dansker succes i Amerikansk fodbold. Endda i verdens bedste liga inden for sportsgrenen, NFL.
Hjalte Froholdt tørner ud for Arizona Cardinals, for hvem han er en del af den offensive linje. Og det gør han godt. Så godt, at han får masser af roser for sit arbejde, og tilbage i august satte sin signatur på en kontrakt, der garanterer ham 53 millioner kroner frem til udgangen af 2026.
Med egne ord er han nu klar til at sige, at det han har opnået er “kæmpestort for dansk sport”.
- Nu starter jeg på banen, jeg gør det rigtig godt, og jeg er pissestolt af, hvad jeg har gjort, og hvor jeg kommer fra, siger Hjalte Froholdt til DR.
City-direktør reagerer på ønske om øget sikkerhed i gågade
kopieret!
Direktør Peter Bøgholm fra Odense Cityforening er positivt indstillet over for rådmand Søren Windells (K) forslag om, at der skal opstilles såkaldte pullerter rundt om gågadenetværket i Odense.
Rådmanden for By- og kulturforvaltningen tager emnet op igen, efter at en mand fredag aften kørte en bil ind gennem et julemarked i den tyske by Magdeburg.
Peter Bøgholm mener, at pullerterne kan øge sikkerheden, men han har også en betænkelighed:
- Jo mere tryghed, vi kan skabe, jo bedre er det, men det skal kunne fungere i praksis i forhold til redningskøretøjer og mobilitet, siger han til TV 2 Fyn.
Søren Windell fortæller, at han ønsker en løsning, hvor butikker stadig kan få leveret varer.
Efter terrorangreb i Tyskland - vil gøre gågaden i Odense mere sikker
Efter angrebet på et julemarked i Magdeburg i Tyskland fredag, hvor en bil kørte ind i en gruppe mennesker på et julemarked i et formodet terrorangreb, vil Søren Windell (K) se på, om Odenses gågader er sikre nok.
Det er ikke et nyt forslag, understreger rådmanden for By- og Kulturforvaltningen, der fortæller, at Konservative længe har ønsket at få pullerter op hele vejen rundt om gågadenettet.
- Der er mange mennesker i vores gågader, og vi vil gerne have sat pullerter op, fordi der kører biler, som ikke har noget at gøre der, siger Søren Windell til TV 2 Fyn.
Rådmanden understreger, at han ikke frygter en lignende situation i Odense, som den der fredag skete i Magdeburg. Men han noterer sig, at det ikke er første gang, at nogen drøner en bil mod en menneskemængde i et tætbefolket område.
- Det er ikke så meget et spørgsmål om aktuelt sikkerhed, som det er en følelse af tryghed. Jeg tror ikke det vil ske, men det vil give noget sikkerhed om, at det ikke kan ske, siger han.
Aktuelt er der planer om pullerter ved Jernbanegade, som har været undervejs længe, fortæller Søren Windell, der ikke ser de helt store gener ved at besværliggøre bilers adgang til gågaden.
- Det giver selvfølgelig gener for dem, der kører i gågaden, men det må de jo ikke i forvejen.
Og når det gælder vareindlevering er pullerterne indrettet således, at de kan køres ned i det tidsrum, der bliver leveret varer, hvilket typisk er om formiddagen, hvor der er knap så mange mennesker i gågaden.
Søren Windell erkender, at det ikke er en gratis omgang at opsætte pullerter, og henviser til at det er en politisk prioritering.
- Men det er noget, vi skal til at være mere opmærksom på, siger han.
Hvad er årets største julegavehit? Se listen her
kopieret!
Når julefreden inden længe sænker sig over landet, og det er tid til at åbne pakkerne under træet, er der nogle, som vil være mere populære end andre.
Særligt ét produkt går igen på tværs af alder og køn.
Det viser data fra den digitale ønskeliste Ønskeskyen, som mere end tre millioner danskere bruger til at lave ønskesedler.
- Apples AirPods Pro er uhyre populære i år, og hvis man skal gætte på én gave, der vil ligge under træet i mange danske hjem, så er dette et godt bud, siger administrerende direktør for Ønskeskyen, Casper Ravn-Sørensen.
Ønskeskyen oplyser til TV 2, at de støjreducerende høretelefoner findes på flere end 87.000 ønskesedler denne jul.
Dyrere pakker under træet
Årets mest populære julegaveønske ligger dermed i den dyre ende af julegavespektret.
På Apples egen hjemmeside koster høretelefonerne kort før jul 2.199 kroner.
Det beløb svarer til det totale julegavebudget for 25 procent af danskerne, viser en undersøgelse fra Dansk Erhverv.
Hos Ønskeskyen fortæller man også, at ønskesedlerne generelt er blevet dyrere over tid. Det samme oplever økonomerne.
Ida Marie Moesby er forbrugsøkonom hos Nordea, og hun har i mange år undersøgt danskernes forbrug i julen. Hun ser også, at gaverne er blevet dyrere over tid.
- Vi forventer år for år, at danskerne bruger flere penge på julegaver. Det er andre gaver, der ligger under træet nu end før. Vi er blevet mere velstillede, og derfor er julegaverne blevet dyrere, siger Ida Marie Moesby til TV 2.
I en undersøgelse, som YouGov har foretaget for Nordea, svarer danskerne, at de i gennemsnit vil bruge 3864 kroner på julegaver.
Det er en stigning på næsten 600 kroner inden for de seneste fem år.
Hypen er aftaget
Går vi blot 12 måneder tilbage i tiden, vil mange sikkert huske, at særligt ét bestemt køkkenredskab lå under mange juletræer.
Airfryeren blev 2023’s absolut største julegavehit.
Siden sidste år er der dog sket en ændring i vores forbrugsvaner.
For som tiden er gået, og pommesfritterne er blevet stegt i hobetal, er der samtidig blevet længere mellem køkkenapparaterne på ønskesedlerne.
Men Manou Messmann, der er ekspert i branding og forbrugeradfærd, mener, at airfryeren stadig har sin plads i de danske køkkener.
- Den har stadig sin berettigelse, men den er slet ikke lige så hot som sidste år, siger hun til TV 2.
Tid til selvforkælelse
Vender vi blikket mod årets største julegavehit herhjemme, er de støjreducerende høretelefoner et signal om, at vi er begyndt at kigge mere på vores egne behov end på hele husholdningen som i tilfældet med airfryeren.
- Der sker så meget ude i verden, og derfor søger vi indad og kigger på det hjemlige og os selv. Det bliver en slags forsvarsmekanisme, siger Manou Messmann.
Samtidig fortæller hun også, at vores julegaveønsker bruges i forskellige sammenhænge og til forskellige behov.
- Vi vil gerne holde os opdateret, men samtidig vil vi gerne have fokus på os selv og lukke os inde. Det er en balance, lyder det.
På listen over årets populære julegaver findes også ting, som kan give danskerne selvforkælelse – eksempelvis hjemmesko, hårprodukter og plejende cremer.
Herunder kan du i prioriteret rækkefølge se, hvilke julegaveønsker der ifølge Ønskeskyen i år er de fem mest populære for henholdsvis mænd og kvinder.
Til ham (brug pilene i siderne til at bladre)
DBU landsholdstrøje, HALO.
Til Hende (brug pilene i siderne til at bladre)
Efter terrorangreb i Tyskland - vil gøre gågaden i Odense mere sikker
kopieret!
Efter angrebet på et julemarked i Magdeburg i Tyskland fredag, hvor en bil kørte ind i en gruppe mennesker på et julemarked i et formodet terrorangreb, vil Søren Windell (K) se på, om Odenses gågader er sikre nok.
Det er ikke et nyt forslag, understreger rådmanden for By- og Kulturforvaltningen, der fortæller, at Konservative længe har ønsket at få pullerter op hele vejen rundt om gågadenettet.
- Der er mange mennesker i vores gågader, og vi vil gerne have sat pullerter op, fordi der kører biler, som ikke har noget at gøre der, siger Søren Windell til TV 2 Fyn.
Rådmanden understreger, at han ikke frygter en lignende situation i Odense, som den der fredag skete i Magdeburg. Men han noterer sig, at det ikke er første gang, at nogen drøner en bil mod en menneskemængde i et tætbefolket område.
- Det er ikke så meget et spørgsmål om aktuelt sikkerhed, som det er en følelse af tryghed. Jeg tror ikke det vil ske, men det vil give noget sikkerhed om, at det ikke kan ske, siger han.
Aktuelt er der planer om pullerter ved Jernbanegade, som har været undervejs længe, fortæller Søren Windell, der ikke ser de helt store gener ved at besværliggøre bilers adgang til gågaden.
- Det giver selvfølgelig gener for dem, der kører i gågaden, men det må de jo ikke i forvejen.
Og når det gælder vareindlevering er pullerterne indrettet således, at de kan køres ned i det tidsrum, der bliver leveret varer, hvilket typisk er om formiddagen, hvor der er knap så mange mennesker i gågaden.
Søren Windell erkender, at det ikke er en gratis omgang at opsætte pullerter, og henviser til at det er en politisk prioritering.
- Men det er noget, vi skal til at være mere opmærksom på, siger han.
Ældre mand alvorligt til skade i solouheld
kopieret!
Det var en ældre mand i 80’erne, der førte bilen, som fredag aften bragede ind i autoværnet på Siøbroen mellem Siø og Tåsinge.
Umiddelbart efter blev vedkommende kørt til hospitalet i en ambulance. Lørdag morgen oplyser vagtchef ved Fyns Politi Christoffer Jacobsen, at manden er kommet alvorligt til skade, men at han er uden for livsfare.
Politiet kan endnu ikke sige, hvordan ulykken skete, da de ikke har haft mulighed for at tale med den pågældende mand.
Bente skulle holde jul alene - men så kom et uventet tilbud
kopieret!
Bente Vera Hansen har fundet årets julekjole frem, og hun tæller dagene til 24. december.
I år skulle hun have holdt jul alene. Hendes mand gennem 36 år gik bort i foråret. Han tabte kampen til kræft. Og derfor er det også første jul som enke.
Heldigvis åbner Odense Værkstederne ”juleaften med det hele” til udviklingshæmmede, der ikke har noget sted at være.
- Jeg håber, at der er mange flere i min situation, der vil komme ind og holde jul, siger Bente Hansen.
Maria Therese Kronberg er hjemmevejleder i Odense Kommune, og hun har i år sat sin juleaften af til at være sammen med Bente Hansen og de omkring 25 andre deltagere. Deres juleaften kommer til at foregå på Rytterkasernen.