Kreaturfærge mangler penge: Beskyttet natur risikerer at gå tabt
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Siden 2004 har kreaturfærgen Yrsa sejlet dyr ud og græsse på øerne i det sydfynske øhav. Naturen på øerne er afhængig af de græssende dyr. Men nu er færgen truet af lukning.
Forårssolen har så småt fået magt over Taasinge. Men over landmand Henrik Nymark truer en sort sky.
Han er en af de mange landmænd, som hvert år sejler sine køer ud og græsse på øerne i det sydfynske øhav. Men nu er færgen Yrsa truet af lukning.
“Vi er jo presset af, at Yrsa har været dyr i drift de sidste par sæsoner. I 2017 kostede Yrsa os 400.000 kroner og i 2018 over en halv million kroner”
- Jeg kan ikke lade være at overveje, om det er arbejdet værd, eller om jeg bare skulle finde på noget andet at lave, siger Henrik Nymark.
Henrik Nymark har 100 kreaturer, som han sejler ud på tre forskellige øer. For ham er det en katastrofe, hvis Yrsa spares væk.
- Så kan vi ikke have alle de dyr, vi har. Så skal vi skære ned. Meget ned, siger Henrik Nymark.
Siden 2004 har fynske landmænd haft muligheden for at benytte kreaturprammen Yrsa til at sejle får og kreaturer ud og græsse på øerne i det sydfynske øhav.
De fire fynske ejerkommuner, Faaborg-Midtfyn, Svendborg, Ærø og Langeland har fået opfyldt deres forpligtelser til pleje af øernes fredede arealer, mens landmændene har fået foder til deres dyr.
Men nu har Faaborg-Midtfyn Kommune valgt at melde sig ud af samarbejdet.
Faaborg-Midtfyn Kommune har nemlig kun behov for at sejle dyr ud til en enkelt ø, nemlig Illumø, og her er der ikke fredede arealer. Det betyder, at kommunen ikke har nogen lovmæssige forpligtelser til at sikre naturpleje i form af kreaturer til Illumø.
Samtidig er Yrsa blevet dyrere i drift gennem årene. Da de fire ejerkommuner overtog færgen fra Fyns Amt i forbindelse med kommunesammenlægningerne i 2007, opererede man med et årligt budget til Yrsa på samlet set 250.000 kroner om året.
I 2018 kostede Yrsa de fire ejerkommuner 530.000 kroner.
Uden Yrsa springer øer i skov
Men Faaborg-Midtfyn Kommunes beslutning stiller nu de tre resterende ejerkommuner i en svær situation. De skal nu alene finde penge til at holde Yrsa sejlende.
- Vi er jo presset af, at Yrsa har været dyr i drift de sidste par sæsoner. I 2017 kostede Yrsa os 400.000 kroner og i 2018 over en halv million kroner, siger Bo C. Nissen (K), der er formand for Trafik-, Teknik og Miljøudvalget i Langeland Kommune.
Landmændene, der benytter Yrsa betaler kun et beskedent beløb for overfarten.
Yrsa er jo en dyr affære. Var det ikke på tide, at du og lodsejerne begyndte at betale noget mere?
- Jo, det kunne man godt sige. Men kommunerne vil gerne have græsset af. Det er jo naturpleje. Fugleliv og frøer og den slags kræver, at der er nogle køer, som går og skider og spiser græsset, ellers gror det i skov, siger Henrik Nymark.
Kreaturprammen Yrsa skal redde fynsk ø-natur
En ny kreaturpram skal fremover være med til at genoprette naturen på de sydfynske øer. Prammen til 1,8 mio. kr, skal fragte kreaturer rundt mellem de 20 øer, så dyrene kan bidrage til genopretningen af naturen på strandengene.
-
Prammen har navn efter Danmarks ældste ko
En ny kreaturpram skal fremover være med til at genoprette naturen på de sydfynske øer. Prammen til 1,8 mio. kr, skal fragte kreaturer rundt mellem de 20 øer, så dyrene kan bidrage til genopretningen af naturen på strandengene.
Det er Fyns Amt og Direktoratet for FødevareErhverv, der har betalt den nye Pram, der torsdag blev navngivet på Rudkøbing Bådebyggeri & Riggerværksted. Prammen Yrsa er blevet opkaldt efter Danmarks ældste ko, der tilbragte 21 af sine 27 år på én af øerne i øhavet, Birkholm.
Strandengene, der hører under naturbeskyttelsesloven, blev oprindelig brugt til græsning af de lokale landmænds kvæg. Men i de senere år er både antal af landmænd og dyr reduceret så meget, at græsningen ikke er udnyttet.
Det skyldes især, at det er blevet for dyrt for de få lodsejere at transportere kvæget mellem øerne fra den ene eng til den anden.
Dermed er plejeeffekten fra kvæget forsvundet, hvilket igen har medført, at mange plantearter er ved at forsvinde.
Det sydfynske øhav er nemlig et beskyttet naturområde. Det, man kalder Natura2000. Sådan nogle områder er kommunerne ifølge EU-lov forpligtet til at vedligeholde.
- Det er faktisk hele området i det sydfynske øhav øst for Avernakø og helt over til Langeland, fortæller Jesper Vagn Christensen, der er biolog hos Miljøstyrelsen.
Hvis kreaturerne ikke kan komme ud på øerne og græsse, så får det konsekvenser.
- Ja, der vil forsvinde nogle arter på længere sigt, siger Jesper Vagn Christensen.
For når kreaturene græsser, så udfører de altså også en opgave som naturplejere.
- Den lave vegetation, som man kender på øerne i dag, vil simpelthen ændre sig, så det bliver nogle lange græsser og urter, som vokser der i stedet. Det vil for eksempel betyde, at mange af de ynglefugle, som holder til i øhavet, ikke kan bruge øerne som ynglesteder mere, siger Jesper Vagn Christensen.
Yrsa også truet for to år siden
Men selvom afgræsningen er vigtig naturpleje, så er det blot to år siden, Yrsa sidst var til politisk debat. Dengang på grund af en stor reparationsregning.
Yrsas usikre tilværelse ærgrer Henrik Nymark.
- Det er træls, det skal diskuteres hele tiden. Man må kunne finde en god løsning, og så er det noget, der kan vare ved i flere år frem, siger Henrik Nymark.
Yrsas farvand
- Det sydfynske øhav består af 55 øer og holme. Yrsa sejler kreaturer og får ud til en lang række af dem. Mange steder er der slet ikke en havn. Yrsa er derfor designet til at kunne sejle direkte op på stranden.
- Yrsa sejler dyr til og fra: Birkholm, Hjortø, Strynø Kalv, Store Egholm, Bredholm, Drejø, Lilleø, Skarø, Hjelmshoved, Ilumø, Vigø og Halmø.
- Prammen sejler desuden storskrald fra Birkholm. Og diverse landbrug- og entreprenørmaskiner mellem de sydfynske øer.
- Yrsa blev indviet i 2004 og kostede to millioner kroner. Dengang var prammen ejet af Fyns Amt. Da det blev nedlagt overtog de fire øhavskommuner Svendborg, Faaborg-Midtfyn, Ærø og Langeland, ansvaret.
- Til daglig ligger Yrsa på Strynø, da det er natur- og turistcenteret Smakkecenteret, der står for den daglige drift af prammen.
De ansvarlige politikere anerkender da også frustrationen.
- Jeg har stor forståelse for landmændenes frustration. Og nej, vi har ikke været gode nok til at få løst problemerne omkring Yrsa hurtigt nok og effektivt nok, siger Bruno Hansen (SF), der er formand for Miljø og Naturudvalget i Svendborg Kommune.
Og hvis han ellers kan få pengene til at slå til, så vil han også gerne bevare kreaturfærgen.
- Vi har brug for at få plejet vores strandenge med de kreaturer, der sættes ud, siger Bruno Hansen.
Samme melding kommer fra Langeland:
- Nu tager vi et møde her den 30, og så må vi lægge en ny plan for, hvad vi så gør. Og der skal jo så være enighed mellem Svendborg, Langeland og Ærø om, hvad fremtiden så skal bringe, siger Bo C. Nissen.
Sagen om Yrsa: Ansvarlig politiker lover reparation nu
Yrsa er sejlklar om senest fjorten dage, lover Svendborg-politiker. Nu behøver dyreejer alligevel ikke slagte sine kreaturer.
Kreaturprammen Yrsa er sejlklar om senest to uger.
Sådan lyder det nu fra Svendborgs ansvarlige politiker på området, Bruno Hansens (SF).
Han er formand for Svendborg Kommunes Miljø- og Naturudvalg og ked af situationen.
“Inden for de næste fjorten dage, skal Yrsa på vandet, så vi kan sikre, at dyrene kommer ud og pleje naturen. Det er jo derfor, vi har Yrsa, siger Bruno Hansen.”
- Inden for de næste fjorten dage, skal Yrsa på vandet, så vi kan sikre, at dyrene kommer ud og pleje naturen. Det er jo derfor, vi har Yrsa, siger Bruno Hansen.
Hvert år sejler kreaturprammen Yrsa mere end 300 dyr ud til det sydfynske øhavs øer og holme. Men i år har prammen ligget stille.
Yrsa trænger til en større reperation på værft, men de fire øhavskommuner, som ejer prammen, har ikke fået sendt prammen af sted.
Imens har dyreejere stået frustreret tilbage uden mulighed for at få deres dyr ud på græs.
På Taasinge har kreaturejer Henrik Nymark Hansen været tæt på at slagte sine dyr, fordi de ikke kunne komme på græs på Hjortø og Hjelmshoved, hvor han har græsningsaftaler.
- Vi har ikke været gode nok
Synes du, I har behandlet dyreejere og lodsejere godt nok ved at lade dem gå rundt i uvidenhed i flere måneder, inden i tager affære?
- Nej, det har vi selvfølgelig ikke. De har haft en forventning om, at de kunne få deres dyr sat ud på samme tidspunkt i år, som de har kunnet alle de forgående år. Så nej, den opgave har vi ikke løst godt nok, siger Bruno Hansen og fortsætter:
- Men det har været fordi, der har ligget den meget store opgave at finde ud af, om man skulle investere mellem 300.000 og 400.000 i det skib, og det har kommunerne indbyrdes ikke kunnet finde ud af hurtigt nok.
Yrsa får da heller ikke den store renovering dette forår. I første omgang gælder det om at få prammen på vandet.
Men Bruno Hansen lover, at fra Svendborg Kommunes side er der også i fremtiden opbakning til Yrsa.
- Fremadrettet vil jeg sige i forhold til Svendborg Kommune, at vi føler os forpligtet til at løse den her opgave, som jo hænger sammen med Natura 2000-planen. Der skal være ynglemuligheder for fuglene, og det sikrer vi blandt andet med afgræsning.
Søger alternative indtægter
På mødet vil politikerne blandt andet diskutere alternative indtægtskilder.
- Om der er andre kommuner, der vil med ind i fællesskabet, om vi kan leje færgen ud eller bruge den til andre formål, siger Bruno Hansen.
Kreaturfærgens fremtid er dog langtfra sikker endnu.
- Nej, jeg kan kun sige, at Svendborg Kommune går ind i det med stor iver og interesse. Nu går vi til mødet her sidst i marts måned, og der vil vi gerne have det løst, siger Bruno Hansen.
Henrik Nymarks køer skal gerne på græs til april. Heldigvis forventes færgen at sejle videre foreløbig. I hvert fald så længe, politikerne diskuterer dens fremtid.
- Men jeg håber, at politikerne også snart finder en længerevarende aftale, som er holdbar. Vi vil gerne græsse på øerne mange år endnu, siger Henrik Nymark.
Kreaturer kommer ikke på græs, fordi færgen skal renoveres
Kreaturprammen Yrsa skal renoveres og ligger derfor stille på Strynø. Men ejerkommuner nøler. Det betyder, at mange kreaturer ikke kan komme på græs.
Når en færge skal renoveres, så går det ud over dens passagere.
Det gør det også, når kreaturprammen Yrsa, som i næsten 20 år årligt har fragtet over 300 kreaturer og får rundt på de sydfynske øer.
“- Hvis Yrsa ikke kommer til at sejle igen, så har jeg vel ti dage, før jeg bliver nødt til at begynde at slagte mine dyr. For så har jeg slet ikke græs nok til dem.”
Kreaturfærgen Yrsa trænger nemlig til en kærlig hånd. Renoveringen kommer til at koste 350.000 kroner. Men de penge er tilsyneladende ikke sådan lige at finde.
Det er Svendborg, Ærø, Langeland og Faaborg-Midtfyn kommuner, der ejer Yrsa, og dermed dem som skal finde pengene til at reparere færgen.
Men Yrsa har ligget stille siden december, fordi kommunerne endnu ikke har fundet pengene.
Og det frustrerer dyreejerne, som tripper for at få deres dyr ud på øerne. Flere frygter, at Yrsa slet ikke kommer til at sejle igen.
Været i gang noget før
En af de frustrerede dyreejere er Henrik Møller Nymark fra Strynø, der har 55 køer i sin stald.
- Hvis Yrsa ikke kommer til at sejle igen, så har jeg vel ti dage, før jeg bliver nødt til at begynde at slagte mine dyr. For så har jeg slet ikke græs nok til dem, siger Henrik Møller Nymark.
Han plejer at sejle sine dyr med Yrsa til græsning på Hjortø og Hjelmshoved. Han forstår ikke, at færgen endnu ikke er blevet lavet.
- De skulle have været i gang med det noget før. Det kan ikke hjælpe noget, at man starter op på sådan noget halvanden måned før, man skal lukke ud, siger Henrik Møller Nymark.
De seneste to måneder har han gentagne gange kontaktet ejerkommunerne for at få svar på, om Yrsa kan sejle hans dyr.
Men intet svar fået.
Yrsas farvand
- Det sydfynske øhav består af 55 øer og holme. Yrsa sejler kreaturer og får ud til en lang række af dem. Mange steder er der slet ikke en havn. Yrsa er derfor designet til at kunne sejle direkte op på stranden.
- Yrsa sejler dyr til og fra: Birkholm, Hjortø, Strynø Kalv, Store Egholm, Bredholm, Drejø, Lilleø, Skarø, Hjelmshoved, Ilumø, Vigø og Halmø.
- Prammen sejler desuden storskrald fra Birkholm. Og diverse landbrug- og entreprenørmaskiner mellem de sydfynske øer.
- Yrsa blev indviet i 2004 og kostede to millioner kroner. Dengang var prammen ejet af Fyns Amt. Da det blev nedlagt overtog de fire øhavskommuner Svendborg, Faaborg-Midtfyn, Ærø og Langeland, ansvaret.
- Til daglig ligger Yrsa på Strynø, da det er natur- og turistcenteret Smakkecenteret, der står for den daglige drift af prammen.
Og Henrik Nymark er langtfra den eneste, der er frustreret.
Kenneth Knudsen er skipper på Yrsa og tager imod opkaldene fra de frustrerede dyreejere.
- Jeg bliver ringet op konstant af de forskellige dyreejere og lodsejere rundt omkring, som spørger, hvad der sker med Yrsa. Og jeg kan ikke svare dem, siger Kenneth Knudsen.
Sammen med lokale på Strynø holder han øje med Yrsa. Blandt de frivillige er Erik Schreiner Hansen.
- Jeg blev ringet op så sent som i dag af en dyreejer på Ærø, som skal have flyttet 200 får. Når det er får, så er det muligt at flytte dem på pramme, men det er langt sikrere for både dyr og mennesker at sejle dem med Yrsa, siger Erik Schreiner Hansen.
At Yrsa fortsat ligger stille på Strynø skyldes, at kommunerne har været i strid om, hvorvidt, de fortsat vil eje og drive kreaturprammen.
Men det er ikke i orden, mener Erik Shcreiner Hansen.
- Nu står man faktisk i den situation, at der er nogle lodsejere rundt omkring, som mister deres tilskud. Og vi står med nogle dyreholdere, som ikke kan få deres dyr på græs. Hvis de ikke vil drive Yrsa videre, så havde det rigtigste været at give et varsel på mindst et år, siger Erik Schreiner Hansen.
Plejer fuglelivet
Det har ikke kun betydning for dyreejerne, hvis ikke deres kreaturer kommer på græs. Kreaturerne spiller en vigtig rolle for fuglelivet i øhavet.
“Hvis de ikke vil drive Yrsa videre, så havde det rigtigste været at give et varsel på mindst et år.”
Når øernes afgræsses, så kommer vadefuglene og slår sig ned. De forsvinder, hvis græsset får lov at gro.
Desuden er ejerne af øerne og holmene økonomisk afhængige af, at dyr kan komme over og afgræsse. For at de kan modtage hektarstøtte, skal øerne og holmene nemlig fremstå afgræssede pr. 1 september.
Yrsa blev i sin tid overgivet til de fire øhavskommuner som en naturplejeopgave, da Fyns Amt blev nedlagt.
De bedste fra 2024: Disse fynboer gik viralt
Millioner har set med, når modige fynboer har stået frem og fortalt deres historie.
Som Liiban Abdulle, der blev fyret efter et påstået fund af kokain og et snifferør i hjemmeplejens bil. Han nægtede at have kendskab til fundene, men han var den sidste, der havde kørt i bilen.
Eller Kenneth Steenberg, der er meget mere end skraldemand for thurinerne. Tidligere på året fejrede han 25-års jubilæum i den gule refleksuniform.
Vi har talt sammen og fundet vores største historier på sociale medier.
Top-10
Én historie har alene på Facebook nået 1,4 millioner mennesker på Facebook. Og tre historier har på tværs af Facebook, Instagram og TikTok ramt flere end en million.
Vi begynder fra bunden.
10. pladsen: Flere end 612.000 så videoen, da Heino fra Snave gav både journalist og fotograf fra TV 2 Fyn en opsang. Fuldstændig som han gjorde i Sonofon-reklamefilmen fra 2001.
9. pladsen: Med 12 dage til termin stoppede Oscars hjerte med at slå inde i Stine Anker Elnegaards mave. Hun stiftede derefter O Flowers og skiftede arbejdet som betoningeniør ud med blomster. Den historie har flere end 660.000 set.
8. pladsen: I foråret blev Lars Løvendahl gift ved første blik. Forholdet holdt som bekendt ikke, og inden programmerne blev sendt, havde han fået ny kæreste, han holdt i hånden, mens de så programmerne sammen. Flere end 670.000 så den historie.
7. pladsen: Latifah El-Sets hjerte af guld ramte flere end 741.000 personer. En kollega havde filmet sosu-assistenten danse med de demente beboere, og de sociale medier kvitterede.
6. pladsen: Den sorte svane tog Danmark med storm, og kært barn har som bekendt mange navne. Isdronningen, som Amira Smajic også kaldes, lærte at trylle penge frem i Odense. Portrættet af hende blev læst af flere end 808.000 personer.
Millioner af visninger
5. pladsen: Flere end 897.000 så portrættet af multikunstneren Troels Trier. I januar mistede han sin kone og blev enkemand for tredje gang.
4. pladsen: Signe Mørk Pedersen hører stemmer, og hun er en af rekordmange odenseanere, der sidste år fik førtidspension. Videoen med hende og stemmerne Karsten, Kirsten, Karen, Laila og Bitten blev set af lige knap 900.000.
3. pladsen: Skraldemanden Kenneth Steenberg ramte en million og en sjat, da han kunne fejre 25-års jubilæum på Thurø. Af thurinerne bliver han kaldt verdens bedste skraldemand.
2. pladsen: Da TV 2 Fyn fulgte med Mathilde Johansen rundt på hendes arbejde i Bilka, blev hun midt under et interview overfuset af en vred kunde - interviewet handlede netop om den gode tone. Klippet blev set af 1.360.000 efterfølgende.
1. pladsen: Liiban Abdulle nåede ud til flere end 1.618.000 personer med sin historie om at være blevet fyret fra hjemmeplejen. Selvom politiets hunde og narkotest ikke kunne påvise, at der havde været kokain i kommunens bil, blev Liiban Abdulle fyret, fordi han var den sidste, der havde kørt i bilen.
Tæt tåge præger morgenstunden - men så kommer vejrskifte
kopieret!
Søndag morgen starter tåget, men omkring middagstid vil det klare op.
Temperaturerne vil dagen igennem befinde sig på mellem fire og syv grader.
Det holder tørt, og vinden vil være let til frisk fra sydvest, oplyser TV 2 Vejret.
I aften og i nat holder det fortsat tørt, selvom det vil være overskyet.
Temperaturerne stiger med en enkelt eller to grader frem mod mandag.
Asta omdanner ikonisk "gå-ud-sted" til techno og lysshow
Asta Leonora Sandvad arrangerer fester, du normalt ikke møder, torsdag aften på Boogies. Under navnet Thursday Rave Club bliver rammerne på Boogies i Odense omdannet til en hyldest af techno og det fælleskab, der følger med. Det handler i stor grad om en fælles kærlighed for den musik, og det miljø som hører til den musik, fortæller Asta Leonora Sandvad. Forestillingen om technomiljøet er, at det er et sted, hvor der bliver taget mange stoffer, og at mange drikker sig fra sans og samling. Asta Leonora Sandvad fortæller også, at hun oftere ser folk, der er ædru til arrangementerne, end folk, der vælter rundt fulde og påvirkede. Hun tilføjer, at det er en misforståelse om miljøet, som hun ofte oplever.
Asta Leonora Sandvad arrangerer fester, du normalt ikke møder, torsdag aften på Boogies. Under navnet Thursday Rave Club bliver rammerne på Boogies i Odense omdannet til en hyldest af techno og det fælleskab, der følger med. Det handler i stor grad om en fælles kærlighed for den musik, og det miljø som hører til den musik, fortæller Asta Leonora Sandvad. Forestillingen om technomiljøet er, at det er et sted, hvor der bliver taget mange stoffer, og at mange drikker sig fra sans og samling. Asta Leonora Sandvad fortæller også, at hun oftere ser folk, der er ædru til arrangementerne, end folk, der vælter rundt fulde og påvirkede. Hun tilføjer, at det er en misforståelse om miljøet, som hun ofte oplever.
Asta omdanner ikonisk "gå-ud-sted" til techno og lysshow
Asta Leonora Sandvad arrangerer fester, du normalt ikke møder, torsdag aften på Boogies. Under navnet Thursday Rave Club bliver rammerne på Boogies i Odense omdannet til en hyldest af techno og det fælleskab, der følger med. Det handler i stor grad om en fælles kærlighed for den musik, og det miljø som hører til den musik, fortæller Asta Leonora Sandvad. Forestillingen om technomiljøet er, at det er et sted, hvor der bliver taget mange stoffer, og at mange drikker sig fra sans og samling. Asta Leonora Sandvad fortæller også, at hun oftere ser folk, der er ædru til arrangementerne, end folk, der vælter rundt fulde og påvirkede. Hun tilføjer, at det er en misforståelse om miljøet, som hun ofte oplever.
LYD
DEL
LYD
DEL
Fyns Politi indstiller eftersøgningen af Poul
kopieret!
Både Fyns Politi, Forsvaret og lokale borgere har lørdagen igennem ledt efter den forsvundne Poul Frank Andersen, men det har endnu ikke ført til et fund af manden.
Nu indstiller Fyns Politi eftersøgningen for i dag, oplyser vagtchef Peter Vestergaard til TV 2 Fyn.
- Mørket gør, at vi ikke kan fortsætte eftersøgningen. Vi har ledt i alle de lyse timer, og vi har afsøgt et stort område, siger vagtchefen, der ikke vil komme omfanget af eftersøgningen nærmere.
I samarbejde med en hundeleder skal det nu vurderes, om det giver mening at fortsætte eftersøgningen i morgen, forklarer vagtchefen.
Han opfordrer til, at borgere i området fortsat kigger i skure, lader og andre gemmesteder efter manden.
"Det er ens borgerpligt" siger Patrick, der leder efter forsvundne Poul
Borgere fra området i og omkring Nørre Lyndelse på Midtfyn har assisteret Fyns Politi og Forsvaret i eftersøgningen af 70-årige Poul Frank Andersen, der sidst blev set torsdag aften.
- Jeg mistede en kammerat for et par år siden, så jeg synes bare, at det er ens borgerpligt at hjælpe, siger borger Patrick Ninn Baudeau til TV 2 Fyn.
Da han læste om den forsvundne Poul Frank Andersen, tog han familien med ud i lokalområdet for at lede efter manden.
- Hvis det nu var min egen far, der har samme alder, så ville jeg også gerne have, at han blev fundet, siger han.
Går mod skoven
Fyns Politi har ledt efter den forsvundne mand med hunde både fredag og lørdag, og lørdag middag kom det frem, at politiet har bedt Forsvaret om assistance, og som har indsat en helikopter i eftersøgningen.
- Vi kunne høre helikopteren lige før, siger Patrick Ninn Baudeau.
- Geografien er sådan, at der er åbne marker og sådan noget, vi gerne vil have kigget efter, sagde vagtchef hos Fyns Politi Peter Vestergaard tidligere lørdag om det usædvanlige tiltag.
Lørdag morgen opfordrede Fyns Politi borgere i og omkring Nørre Lyndelse til at kigge efter i skure, lader eller andre gemmesteder, i tilfælde af at Poul Frank Andersen skulle have søgt mod et sådant.
- Vi må selvfølgelig ikke gå ind i haverne, men vi går og kigger langs buskene nu her, og så tænker vi at gå over mod skoven for at kigge, siger Patrick Ninn Baudeau.
Fyns Politi formodede lørdag middag, at Poul Frank Andersen ikke har været udsat for en forbrydelse.
Et vidne har over for politiet beskrevet at have set ham iført en sort eller grå kedeldragt. Han har desuden et hvidt hår og gråt fuldskæg.
- Vi håber på det bedste, siger Patrick Ninn Baudeau.
Odense moser Sønderjyske og er klar til finalebrag
kopieret!
Helt som ventet kommer søndagens pokalfinale i kvindehåndbold til at stå mellem Team Esbjerg og Odense Håndbold.
I lørdagens anden semifinale vandt Odense med 31-22 over Sønderjyske. Tidligere på dagen havde Esbjerg slået Silkeborg-Voel med 38-26.
Dermed måtte tilskuerne i Silkeborg kigge langt efter spænding på førstedagen af Final 4-stævnet.
Odense førte komfortabelt i stort set hele kampen, og der var ingen træthedstegn at spore, selv om det fynske hold tæller en række profiler fra december måneds EM-slutrunde.
Magtesløse sønderjyder
På forhånd var det svært at tro på Sønderjyskes muligheder. Odense havde vundet de seneste 11 indbyrdes opgør - de fleste ganske klart - og Sønderjyskes seneste sejr over fynboerne er helt tilbage i 2013.
Sønderjyske indledte alligevel med optimisme og et par hurtige scoringer, men Odense fik overtaget med fire mål på stribe og Thale Rushfeldt Deilas scoring til 5-2.
Deila gjorde det siden til 8-4, og Sønderjyske-træner Peter Nielsen reagerede ved at tage kampens første timeout.
Det stoppede dog hverken Odense eller den norske EM-guldvinder Deila, der rundede sit femte mål allerede efter 18 minutter med scoringen til 11-5.
Det var svært at se, hvad Sønderjyske skulle stille op. Holdet forsøgte sig med en ekstra spiller, når det angreb, men dyre boldtab gav Odense muligheder for at score flere gange i det tomme mål, og det gav pauseføring på hele 19-9.
Generelt lavede Sønderjyske alt for mange fejl til at kunne byde Odense op til dans, men holdet fulgte dog bedre med efter pausen.
Odense havde nu heller ikke travlt med at øge den allerede store føring. Det handlede snarere om at gemme så mange kræfter som muligt til søndagens finale.
I størstedelen af anden halvleg havde Odense et forspring i omegnen af ti mål, og forestillingen fes lidt ud i slutfasen.
Søndag klokken 16 gælder det så finalen mod Team Esbjerg, der har vundet pokalturneringen de seneste tre år. Odense vandt sin hidtil eneste pokalfinale i 2020.
"Det er ens borgerpligt" siger Patrick, der leder efter forsvundne Poul
kopieret!
Borgere fra området i og omkring Nørre Lyndelse på Midtfyn har assisteret Fyns Politi og Forsvaret i eftersøgningen af 70-årige Poul Frank Andersen, der sidst blev set torsdag aften.
- Jeg mistede en kammerat for et par år siden, så jeg synes bare, at det er ens borgerpligt at hjælpe, siger borger Patrick Ninn Baudeau til TV 2 Fyn.
Da han læste om den forsvundne Poul Frank Andersen, tog han familien med ud i lokalområdet for at lede efter manden.
- Hvis det nu var min egen far, der har samme alder, så ville jeg også gerne have, at han blev fundet, siger han.
Går mod skoven
Fyns Politi har ledt efter den forsvundne mand med hunde både fredag og lørdag, og lørdag middag kom det frem, at politiet har bedt Forsvaret om assistance, og som har indsat en helikopter i eftersøgningen.
- Vi kunne høre helikopteren lige før, siger Patrick Ninn Baudeau.
- Geografien er sådan, at der er åbne marker og sådan noget, vi gerne vil have kigget efter, sagde vagtchef hos Fyns Politi Peter Vestergaard tidligere lørdag om det usædvanlige tiltag.
Helikopter indsat i eftersøgningen af forsvundne Poul
Forsvaret har sendt en helikopter i vejret i eftersøgningen af en forsvundet 70-årig mand, der senest blev set torsdag eftermiddag, hvor han gik i ukendt retning fra sin bopæl i Årslev.
Desuden søger Fyns Politi lørdag med hunde.
Det er ganske normalt, at politiet indsætter hundepatruljer i eftersøgning af en forsvundet person, men det er ikke lige så sædvanligt, at Forsvaret bliver bedt om hjælp.
Åbne marker
Det sker i sager, hvor de geografiske forhold tilsiger, at man også søger fra luften, så større områder hurtigere kan tjekkes igennem, end man kan fra jorden.
- Geografien er sådan, at der er åbne marker og sådan noget, vi gerne vil have kigget efter, siger vagtchef Peter Vestergaard fra Fyns Politi.
Politiet har ikke noget konkret at gå efter andet end det store geografiske område. Det er blandt andet tjekket, om der har været aktivitet på mandens konti eller lignende.
- Det er der ikke noget, der tyder på, siger Peter Vestergaard.
Vagtchefen formoder lørdag kort før middag ikke, at han har været udsat for en forbrydelse.
Men kredsen har bedt offentligheden om hjælp til at finde 70-årige Poul Frank Andersen.
I politiets efterlysning fremgår det, at han har hvidt hår og gråt fuldskæg. Et vidne har over for politiet beskrevet at have set ham iført en sort eller grå kedeldragt.
- Det er selvfølgelig med forbehold for, at han kan have skiftet den i mellemtiden, så man må ikke stirre sig blind på, at han skal have den her dragt på.
Politiet har ingen viden om, om den pågældende kedeldragt er en termokedeldragt eller ej.
Eftersøgningen med hunde og helikopteren fortsætter ifølge vagtchefen, så længe det giver mening. Den fortsætter som udgangspunkt, til det bliver mørkt.
.@forsvaretdk støtter @FynsPoliti i eftersøgningen. En helikopter vil i nogle timer hen over lørdag middag være i området. #dkforsvar #værdatkæmpefor https://t.co/cePqyGAVYq
— Forsvaret (@forsvaretdk) December 28, 2024
Lørdag morgen opfordrede Fyns Politi borgere i og omkring Nørre Lyndelse til at kigge efter i skure, lader eller andre gemmesteder, i tilfælde af at Poul Frank Andersen skulle have søgt mod et sådant.
- Vi må selvfølgelig ikke gå ind i haverne, men vi går og kigger langs buskene nu her, og så tænker vi at gå over mod skoven for at kigge, siger Patrick Ninn Baudeau.
Poul er forsvundet - nu kommer Fyns Politi med opfordring
Den 70-årige Poul Frank Andersen, der forsvandt torsdag aften, er endnu ikke fundet, oplyser Fyns Politi til TV 2 Fyn.
- Vi savner ham stadig. Når det bliver lyst, tager vi ud og leder efter ham igen med hunde, siger vagtchef Peter Vestergaard.
- Folk i området, der har skure, lader eller andre gemmesteder, må gerne kigge efter, om han er søgt derind i løbet af natten, siger vagtchefen videre.
Torsdag eftermiddag forlod Poul Frank Andersen sin bopæl i Årslev og gik i en ukendt retning. Han er sidst set omkring Dømmestrupvej ved Årslev omkring klokken 18 torsdag.
Han var iklædt en sort eller grå kedeldragt og har hvidt hår samt gråt fuldskæg.
Fyns Politi kan kontaktes på telefon 114.
Som supplement til tidligere efterlysning af Poul Frank Andersen udsendes hermed også et vellignende billede af Poul. Ring 114 hvis du har oplysninger der kan hjælpe med at finde Poul. pic.twitter.com/B35y1GSwKO
— Fyns Politi (@FynsPoliti) December 27, 2024
Fyns Politi formodede lørdag middag, at Poul Frank Andersen ikke har været udsat for en forbrydelse.
Et vidne har over for politiet beskrevet at have set ham iført en sort eller grå kedeldragt. Han har desuden et hvidt hår og gråt fuldskæg.
- Vi håber på det bedste, siger Patrick Ninn Baudeau.
Voldsomt vejr varslet nytårsnat: Ekspert kommer med anbefaling
kopieret!
Der er varslet blæsevejr for alle pengene, når der skal tages hul på 2025 natten til onsdag. Det kunne TV 2 Vejret berette lørdag formiddag på baggrund af en ny prognose.
Og det giver anledning til at udvise ekstra forsigtighed. Affyring af nytårskrudt og blæsevejr er nemlig ikke den bedste kombination, påpeger ejer af Krudthuset i Ringe til TV 2 Fyn.
- Hvis det er på grund af blæsevejr, så anbefaler jeg altid batterier. Det er det mest sikre at skyde af på sådan en dag, hvis det blæser, siger han.
Så glem raketterne?
- Umiddelbart ja.
Sydfyn og øerne vil opleve vindstød af styrken “stærk storm”, varsler TV 2 Vejret. Resten af Fyn vil opleve vindstød af kuling- og stormstyrke.
Ny prognose varsler voldsomt vejr nytårsnat
Fynboerne kan godt forberede sig på, at det bliver særdeles blæsende nytårsnat.
Sydfyn og øerne vil opleve vindstød af styrken “stærk storm”, varsler TV 2 Vejret. Resten af Fyn vil opleve vindstød af kuling- og stormstyrke, hvis prognosen holder.
- Hvis denne prognose kommer til at holde, så vil der også komme snebyger nytårsnat, siger meteorolog Jens Ringgård.
Det er den amerikanske regnemodel GFS, der har lavet prognosen, og TV 2 Vejret påpeger, at den er behæftet med en vis usikkerhed, når det kommer til graden af vindstyrke. Men at det kommer til at blæse natten til onsdag er der ikke megen tvivl om.
Andre dele af landet vil opleve vindstyrke af orkanstyrke ifølge prognosen.
De fem udvidede fyrværkeriråd
Brug altid beskyttelsesbriller. Også selvom du kun er tilskuer.
Brug kun godkendt og aldrig hjemmelavet eller ulovligt fyrværkeri. Fyrværkeri opfører sig ikke altid efter hensigten, og der er ingen kvalitetskontrol på fyrværkeri, der ikke er godkendt.
Hold aldrig tændt fyrværkeri i hånden. Følg altid brugsanvisningen om sikkerhedsafstand.
Hold sikkerhedsafstanden, og læn dig ikke ind over fyrværkeriet.
Gå aldrig tilbage til en fuser. Fusere er utilregnelige og skal fjernes med skovl og spand.
Gård brænder: - Der er synlige flammer
kopieret!
Et større kavaleri blev rullet ud efter en anmeldelse om brand i en gård på Egsgyden i Faaborg lørdag formiddag. Det oplyser Fyns Politi, der lige nu arbejder på stedet, til TV 2 Fyn.
- Der er synlige flammer, da vi ankommer til stedet, siger vagtchef Peter Vestergaard til TV 2 Fyn og tilføjer, at der er tale om en brand i et fyrrum.
Politi og brandvæsen fik dog styr på flammerne, inden branden bredte sig til hovedhuset, der ifølge vagtchefen “ser ud til at kunne reddes”.
Hvordan branden opstod, kan vagtchefen ikke komme nærmere ind på. Det skal brandtekniske undersøgelser nu forsøge at fastslå.
Hverken mennesker eller dyr kom til skade i forbindelse med branden.
Cyklist påkørt af letbanetog
kopieret!
Fyns Politi blev tilkaldt efter et sammenstød mellem en kvindelig cyklist og et letbanetog lørdag formiddag. Det oplyser Fyns Politi til TV 2 Fyn.
- Hun kommer for langt frem, og det er her påkørslen sker, siger vagtchef Peter Vestergaard, der tilføjer, at kvinden ikke kom til skade ved påkørslen.
Uheldet skete ved krydset mellem Svendborgvej og Hjallesevej, og det resulterede i, at letbanetoget holdt stille, indtil politiet ankom til stedet.
- Vi får os en snak med både chaufføren og cyklisten, siger vagtchefen, der påpeger, at det er ren og skær held, at kvinden ikke kom til skade.
- Det kan sagtens gå galt, når man bliver påkørt af et tog på 40 ton.
Letbanen kører igen efter planen.
Helikopter indsat i eftersøgningen af forsvundne Poul
kopieret!
Forsvaret har sendt en helikopter i vejret i eftersøgningen af en forsvundet 70-årig mand, der senest blev set torsdag eftermiddag, hvor han gik i ukendt retning fra sin bopæl i Årslev.
Desuden søger Fyns Politi lørdag med hunde.
Det er ganske normalt, at politiet indsætter hundepatruljer i eftersøgning af en forsvundet person, men det er ikke lige så sædvanligt, at Forsvaret bliver bedt om hjælp.
Åbne marker
Det sker i sager, hvor de geografiske forhold tilsiger, at man også søger fra luften, så større områder hurtigere kan tjekkes igennem, end man kan fra jorden.
- Geografien er sådan, at der er åbne marker og sådan noget, vi gerne vil have kigget efter, siger vagtchef Peter Vestergaard fra Fyns Politi.
Politiet har ikke noget konkret at gå efter andet end det store geografiske område. Det er blandt andet tjekket, om der har været aktivitet på mandens konti eller lignende.
- Det er der ikke noget, der tyder på, siger Peter Vestergaard.
Poul er forsvundet - nu kommer Fyns Politi med opfordring
Den 70-årige Poul Frank Andersen, der forsvandt torsdag aften, er endnu ikke fundet, oplyser Fyns Politi til TV 2 Fyn.
- Vi savner ham stadig. Når det bliver lyst, tager vi ud og leder efter ham igen med hunde, siger vagtchef Peter Vestergaard.
- Folk i området, der har skure, lader eller andre gemmesteder, må gerne kigge efter, om han er søgt derind i løbet af natten, siger vagtchefen videre.
Torsdag eftermiddag forlod Poul Frank Andersen sin bopæl i Årslev og gik i en ukendt retning. Han er sidst set omkring Dømmestrupvej ved Årslev omkring klokken 18 torsdag.
Han var iklædt en sort eller grå kedeldragt og har hvidt hår samt gråt fuldskæg.
Fyns Politi kan kontaktes på telefon 114.
Som supplement til tidligere efterlysning af Poul Frank Andersen udsendes hermed også et vellignende billede af Poul. Ring 114 hvis du har oplysninger der kan hjælpe med at finde Poul. pic.twitter.com/B35y1GSwKO
— Fyns Politi (@FynsPoliti) December 27, 2024
Vagtchefen formoder lørdag kort før middag ikke, at han har været udsat for en forbrydelse.
Men kredsen har bedt offentligheden om hjælp til at finde 70-årige Poul Frank Andersen.
I politiets efterlysning fremgår det, at han har hvidt hår og gråt fuldskæg. Et vidne har over for politiet beskrevet at have set ham iført en sort eller grå kedeldragt.
- Det er selvfølgelig med forbehold for, at han kan have skiftet den i mellemtiden, så man må ikke stirre sig blind på, at han skal have den her dragt på.
Politiet har ingen viden om, om den pågældende kedeldragt er en termokedeldragt eller ej.
Eftersøgningen med hunde og helikopteren fortsætter ifølge vagtchefen, så længe det giver mening. Den fortsætter som udgangspunkt, til det bliver mørkt.
.@forsvaretdk støtter @FynsPoliti i eftersøgningen. En helikopter vil i nogle timer hen over lørdag middag være i området. #dkforsvar #værdatkæmpefor https://t.co/cePqyGAVYq
— Forsvaret (@forsvaretdk) December 28, 2024
Kan man danse til det? Atypisk musikgenre er rykket ind på ikonisk natklub
kopieret!
Techno, lys og dans. Det er, hvad du bliver mødt af, når Boogies Dance Café holder Thursday Rave Club.
Boogies Dance Café bliver i ny og næ om torsdagen omdannet til en hyldest af technomusikken, skæve visuelle elementer og såkaldt samtidsperformance. Asta Leonora Sandvad er en af medarrangørerne til disse events. Derudover er hun også en af de faste artister bag dj-pulten, hvor hun spiller techno det engagerede publikum.
- Jeg synes, det er sjovt at kunne blive ved med at overraske folk. De ved aldrig helt, hvad de skal høre, når de skal høre mig spille, fortæller Asta Leonora Sandvad.
Det dårlige rygte
Technomusikken bliver ofte forbundet med stoffer og noget meget voldsomt. Men når man kommer til technorave på Boogies Dance Café, så kan man med ro i maven give sig hen til musikken og stemningen, fortæller Asta Leonora Sandvad.
- Jeg tror oftere, jeg ser folk, som er ædru til de events, vi laver, end at folk vælter rundt og er megapåvirkede og fulde, siger dj’en, der tit bliver mødt med misforståelsen om det hårde technomiljø med stoffer.
Hvad er techno?
Techno er en samlet betegnelse for elektronisk danse- og lyttemusik skabt på synthesizere, trommemaskiner, samplere, sequencere og computere.
Technomusikken har rødder i den eksperimenterende elektronmusik i Darmstadtskolen, og den tyske gruppe Kraftwerk eksperimenterede i 1970'erne med at komponere musik på baggrund af små sequencergentagne motiver.
Også inspireret af bl.a. synthpop og disco begyndte dj's som Juan Atkins (f. 1962), Derrick May (f. 1963) og Kevin Saunderson (f. 1964) i midten af 1980'erne i Detroit at opbygge musik med en kølig, futuristisk lydarkitektur og repeterede beats.
Via housemusikken og klubkulturen bredte techno sig fra Detroit til England og siden til resten af Europa.
(Kilde: lex.dk)
Stærkt fællesskab i technomiljøet
Asta Leonora Sandvad har en klar mission med de her særlige torsdage på Boogies. Det handler for hende om at tage noget mindre kommercielt - technomiljøet - og bringe det ind i noget mere kommercielt, som er det klassiske natteliv på Boogies.
Missionen er at synliggøre det her miljø, som Asta Leonora Sandvad har fået stor glæde ud af at finde.
- Jeg blev mobbet sindssyg meget i folkeskolen, så det der med fællesskaber er ikke noget, jeg har haft. Jeg synes, det er rart at kunne sprede kærligheden og fællesskabet, fortæller hun.
Asta Leonora Sandvad fandt sit fællesskab gennem en fælles kærlighed for technomusikken. Derfor bliver hun ved at arrangere Thursday Rave Club, så andre kan opleve den samme fællesskabsfølelse.
Ny prognose varsler voldsomt vejr nytårsnat
kopieret!
Fynboerne kan godt forberede sig på, at det bliver særdeles blæsende nytårsnat.
Sydfyn og øerne vil opleve vindstød af styrken “stærk storm”, varsler TV 2 Vejret. Resten af Fyn vil opleve vindstød af kuling- og stormstyrke, hvis prognosen holder.
- Hvis denne prognose kommer til at holde, så vil der også komme snebyger nytårsnat, siger meteorolog Jens Ringgård.
Det er den amerikanske regnemodel GFS, der har lavet prognosen, og TV 2 Vejret påpeger, at den er behæftet med en vis usikkerhed, når det kommer til graden af vindstyrke. Men at det kommer til at blæse natten til onsdag er der ikke megen tvivl om.
Andre dele af landet vil opleve vindstyrke af orkanstyrke ifølge prognosen.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her