Reform skal give flere job: Blå partier afviser levertran i yoghurt i form af beløbsgrænse
Artiklen er mere end 30 dage gammel
Et rødt politisk flertal har indgået en aftale, hvor et element afhænger af, at blå partier vil stemme ja.
Oppositionspartier mener, at regeringen har gemt levertran i yoghurten i form af den reformaftale, der blev indgået sent fredag aften, som flere blå partier ikke er med i.
Aftalepartierne har lavet en aftale om at få flere til at arbejde mere. En aftale, hvor der endnu ikke er flertal for et vigtigt element.
Det handler om at lempe de krav, som udlændinge fra tredjeverdenslande mødes med, hvis de vil arbejde i Danmark.
Fynsk Erhverv: Reformpakke tilfører ikke arbejdskraft nu og her
Fredag aften fik den socialdemokratiske regering opbakning til en reformpakke, der skal skaffe mere arbejdskraft på et tidspunkt, hvor mange virksomheder mangler det.
Begejstringen for fredag aftens reformpakke, der skal skaffe flere hænder til ledige stillinger på blandt andet Fyn, er til at få øje på hos Fynsk Erhverv.
Her er direktør Jytte Reinholdts reaktion positiv - og så alligevel ikke.
- Mit fokus på reformpakken ligger på, hvad der kan tilføre arbejdskraft nu og her. Og det er ikke meget, siger Jytte Reinholdt.
Hun ærgrer sig over, at det ikke lykkedes at hente en bred aftale for beløbsgrænsen for at hente arbejdskraft uden for EU.
- Hvis ikke folketinget løfter dets ansvar, når ledigheden er så lav, så bliver vi nødt til at kigge ud over grænserne, siger Jytte Reinholdt.
Folketingssalen skal stemme
Beløbsgrænsen dækker over, hvor meget man som minimum skal tjene for som borger fra et land uden for EU at kunne få arbejdstilladelse i Danmark.
Beløbsgrænsen er nu på 448.000 kroner. Regeringen lægger op til at sænke den til 375.000 kroner i en periode på to år.
Regeringen har dog ikke flertal for den del i aftalen. Dansk Folkeparti siger nej, og derfor håber regeringen, at flere af de borgerlige partier, som ellers står uden for aftalen, vil stemme for forslaget i Folketingssalen.
De Konservative, Venstre, Nye Borgerlige og Liberal Alliance kan ifølge Ritzau "ikke leve" med aftalen, og står derfor også uden for aftalen.
Her siger De Konservatives finansordfører, Rasmus Jarlov til Ritzau, at aftalen er uambitiøs og at den ikke bidrager tilstrækkeligt til at løse problemerne med manglende arbejdskraft.
Regeringen hentede således reformen (se faktaboks underneden), der bærer navnet "Danmark kan mere I", hjem med opbakning De Radikale, SF, DF og Kristendemokraterne.
Gode muligheder for seniorerne
Jytte Reinholdt er til gengæld positiv overfor de muligheder reformen giver for, at få flere seniorer ud på det fynske arbejdsmarked.
- Nettotilgangen til arbejdsmarkedet skal fastholdes gennem de ældre. Der er brug for vores seniorer på hele arbejdsmarkedet, slår hun fast, og tilføjer, at det drejer sig om at finde det rette match.
Også erhvervsorganisationerne er over en bred kam tilfredse med de øgede muligheder for, at seniorer får mulighed for, at tage job uden at blive modregnet i folkepensionens grundbeløb og tillæg.
Jytte Reinholdt havde desuden gerne set, at der blev indført at højere beskæftigelsesfradrag med det samme. Det ligger ikke i aftalen, hvor det fremgår, at skatten på arbejde vil blive sænket, men først i 2025. Her er der afsat 1,2 milliarder kroner årligt til at øge beskæftigelsesfradraget.
Fakta: Sådan skal reformen skaffe hænder til ledige stillinger
Reformpakken bærer navnet "Danmark kan mere I". Formålet med den er kort sagt at skaffe mere arbejdskraft på et tidspunkt, hvor mange virksomheder mangler det.
Aftalen vil ifølge Finansministeriet øge beskæftigelsen med 12.000 personer.
Vejen dertil er brolagt med en række initiativer. Læs hovedpunkterne her:
- Der justeres blandt andet på dagpengesatserne, så den bliver lidt højere i tre måneder, efter man er blevet ledig. Nye ledige kan få op til 23.000 kroner i dagpenge om måneden i den første tid.
- Dagpengesatsen sænkes for nyuddannede. Efter tre måneder sænkes satsen for nyuddannede til 9514 kroner per måned for ikke-forsørgere under 30 år. For ikke-forsørgere, der er fyldt 30 år, sænkes den til 12.018 kroner om måneden.
- Skatten på arbejde sænkes, da der afsættes 1,2 milliarder kroner årligt fra 2025 til at øge beskæftigelsesfradraget.
- Udbetaling af pension skal ikke længere reguleres på baggrund af ens partners arbejde. Det betyder, at folkepension, førtids- og seniorpension ikke længere vil blive nedsat på grund af en ægtefælles eller samlevers arbejdsindkomst.
- Folkepensionister bliver ikke modregnet i egen pension, hvis man stadig er i arbejde.
- Fradraget for fagforeningskontingenter forhøjes fra 6000 kroner til 7000 kroner årligt.
- I dag skal en arbejdsgiver tilbyde en årsløn på mindst 448.000 kroner for at hente arbejdskraft uden for EU.
Regeringen lægger op til at sænke beløbsgrænsen fra 448.000 kroner til 375.000 kroner i en afgrænset periode på to år. En sænkelse skal gøre det nemmere at tiltrække international arbejdskraft.
Regeringen vil lægge den del ud til afstemning, da der ikke for nuværende er flertal for aftalen. Det skyldes, at Dansk Folkeparti står uden for aftalen. - Elafgiften vil blive sænket med 14 øre fra 2022 og med 17 øre fra 2030.
- De tre fonde EKF - Danmarks Eksportkredit, Vækstfonden og Den Grønne Investeringsfond - samles i én "superfond": Danmarks Eksport- og Investeringsfond.
Den får seks milliarder kroner til at hjælpe med at holde virksomheder i Danmark og skabe arbejdspladser. - Der oprettes tre nye klimaerhvervsskoler, ligesom der skal investeres i kvaliteten på uddannelsesområdet.
- Der nedsættes en ekspertgruppe, som skal finde ud af, hvordan man kan trimme erhvervsstøtten - som årligt lyder på omkring 42 milliarder kroner - for mindst 3,5 milliarder kroner.
Saneringen skal finansiere investeringer i uddannelse og grøn omstilling.
Kilde: Finansministeriet/Ritzau
Hverken Venstre eller De Konservative er med i aftalen. De to partier er dog enige i, at der bør gøres noget ved beløbsgrænsen - altså den løn, man som minimum skal tjene for at få lov til at arbejde i Danmark. Men forslaget er ikke godt nok, mener de to partier.
- Den ordning, som regeringen har præsenteret os for, er midlertidig. Den vil ikke gælde i al evighed. Den betyder, at man kan søge om at komme ind på den i to år, siger finansordfører Troels Lund Poulsen (V) til TV2 News.
Regeringen har ikke flertal for den del af aftalen, der handler om at sætte beløbsgrænsen ned til 375.000 kroner årligt.
Det er det, udlændinge fra lande udenfor EU skal tjene for at komme til Danmark. Men ordningen gælder som sagt kun i to år. Venstre afviser, at det er bedre end ingenting.
- Så kan man lige så godt sige, at vi er politisk uenige. Hvis man når frem til en model, som ikke giver nogen mening, så kommer Venstre ikke til at lægge stemmer til, siger Troels Lund Poulsen til TV2 News.
De Konservative kritiserer også, at ordningen er midlertidig og for dårlig generelt og vil ikke stemme ja.
Partierne vil sammen med Liberal Alliance og Nye Borgerlige præsentere deres eget forslag til en ordning.
Aftalen blev indgået sent fredag aften af regeringen, SF, De Radikale, Kristendemokraterne samt Dansk Folkeparti med henblik på at få flere til at arbejde mere.
Hvis Venstre skulle være gået med i aftalen, skulle den have indeholdt markant levere energiafgifter, lettelser i personskatten og bedre rammevilkår for erhvervslivet.
De Radikale er med i regeringens aftale og håber, at de blå vil stemme ja for den del, der omhandler beløbsgrænsen. Det siger de blå partiet dog nej til.
Troels Lund Poulsen kritiserer, at et politisk flertal har lavet en aftale, hvor der ikke er flertal for et enkelt element.
- Det klæder ikke de partier, der er med i aftalen, siger han.
Oprør på OUH:
- Vi kan ikke både lave mad, køre patienter og gøre rent på samme tid
Serviceassistenterne på OUH demonstrerede fredag morgen. De føler sig overset i forhold til andre personalegrupper.
- Vi har fået nok.
Så simpelt udlægger Lise Bergstrand, serviceassistent på OUH, hendes og kollegernes markering af deres utilfredshed med arbejdsforholdene.
- Vi er undernormeret, vi får lagt flere og flere opgaver over, og vi bliver ikke tilgodeset i forbindelse med de ekstra penge, der er blevet uddelt gennem dels ubetalte lønudgifter og vinterpakken. Og nu også januarpakken, der er vi blevet forbigået.
- Ikke at det nødvendigvis er penge vi vil have, men vi er skåret fuldstændig ind til benet normeringsmæssigt.
- Det næste, de kan tage, det er knoglemarven. Vi kan ikke mere, slår Lise Bergstrand fast.
Serviceassistenterne viste deres utilfredshed med en stille 20 minutters demonstration fredag morgen foran hovedindgangen til OUH i Odense.
Flere opgaver, ikke flere kolleger
Lise Bergstrand forklarer, at nye opgaver som sengeafredning og -opredning samt madservice ligger naturligt for serviceassistenterne, men at der mangler tid til opgaverne, som er flyttet over til dem for at aflaste de pressede sygeplejersker.
- Men når ikke vi får flere folk til det, så er det svært at nå det, siger Lise Bergstrand.
Hun forklarer, at opgaven med madservice binder serviceassistenter, som dermed ikke kan hjælpe med transport til operationer. Det er samtidig med, at der skal serveres morgenmad.
- I sidste ende kan det gå ud over patienterne. Hvis de kommer for sent, kan de blive aflyst. Vi kan altså kun være et sted ad gangen.
Opråb til ledelse og politikere
Målet med morgenens demonstration er at råbe ledelse og politikere op, så der kan blive ansat flere hænder til serviceassistenternes opgaver.
- Vi står og ser ind i en periode med meget sygdom. I øjeblikket er vi lagt ned af corona, men andre vira finder også vej, siger Lise Bergstrand.
Utilfredsheden blandt serviceassistenterne har også nået hospitalets øverste ledelse. Her mener direktøren, Torben Hedegaard Jensen, helt grundlæggende, at en overenskomststridig arbejdsnedlæggelse ikke er vejen frem.
- Men det er et signal om, at der er nogle problemer. Det er nogle problemer, som vi allerede har arbejdet med, men vi er tydeligvis ikke i mål, siger han.
Lise Bergstrand ser, at en løsning kan være at købe ekstern hjælp, indtil sygehusene når igennem den svære periode.
- Vi står jo også og ser ind i, og det får vi tit at vide, at der snart kommer ekstern kontrol på rengøringen, og som sagt; vi kan ikke både lave mad, køre patienter og gøre rent på samme tid.
- Så vi er pressede, rigtig pressede, siger Lise Bergstrand.
Lise Bergstrand siger, at det for hende er vigtigst med flere kolleger. I anden række kommer en anerkendelse af indsatsen.
- Det behøver ikke nødvendigvis at være med penge, men det er bare trist at se, at tre gange er vores plejekolleger blevet tilgodeset. Og det er de samme hver gang. Der er meget, meget få af vores, der har fået den anerkendelse.
Det ærgrer direktøren, at gruppen af serviceassistenter ikke føler sig anerkendt.
- Det er sindssygt vigtige opgaver, de løser, så jeg er ked af, at der er en oplevelse af, at man ikke bliver anerkendt for den kæmpe indsats, siger han.
Eksempler på dårlig ledelse
Hospitalet har været særligt presset henover efteråret, og serviceassistenterne har blandt andet fået tilført ekstraopgaver. Torben Hedegaard Jensen er opmærksom på, at de risikerer at kollidere med andre faste arbejdsopgaver.
- Sådan skal det selvfølgelig ikke være. Der er tilført ressourcer til de her ekstraopgaver, og nu skal vi sikre, at ressourcerne også er blevet placeret, hvor opgaverne ligger, siger direktøren.
- Som billedet er nu, er der ikke flere hænder på vej. Det handler i første omgang om at få arbejdet med arbejdsplanlægningen, så vi kan sikre, at enderne mødes.
Direktøren har tidligere på ugen haft et møde med flere tillidsrepræsentanter. Her blev der udover arbejdspresset også sat fokus på episoder med dårlig ledelse.
- På mødet blev der givet eksempler på mindre heldig dialog, der ikke lever op til vores standarder og det, vi står for. Men vi er nødt til at komme bedre ind i problemstillingen, inden jeg kan sige, hvad der skal gøres, siger han.
Kommune er "kommet i tvivl" - kryber til korset i heftig Tinderbox-debat
Et af de helt store spørgsmål, der har floreret siden weekenden, har været, om den ultrapopulære festival Tinderbox har været afholdt ulovligt, og om den kan fortsætte i fremtiden.
Tirsdag var lektor på Juridisk Institut på Syddansk Universitet Jøren Ullits ude henvise til en manglende lovhjemmel, og nu tager Odense Kommune bladet fra munden.
I et skrifteligt svar til TV 2 Fyn skriver By- og Kulturforvaltningen, at der gennem en årrække har været afholdt koncerter og andre arrangementet i Tusindårsskoven, og at forvaltningen vurderede, at “det var muligt at afholde Tinderbox uden at være i konflikt med gældende plangrundlag”.
Lægger sig fladt ned
Den eksisterende lokalplan er fra 1992, og i den står, at der “kun opføres mindre bebyggelse, som er nødvendig for områdets drift som friareal og græsningsareal for kreaturer”.
Men selvom koncerter ikke er nævnt i planen, er kommunen kommet i tvivl, erkender den:
- Selvom Planklagenævnets afgørelse om Dyrskuepladsen ikke kan overføres direkte på plangrundlaget for Tusindårsskoven og Tinderbox, er forvaltningen dog kommet i tvivl om, hvorvidt det eksisterende plangrundlag er et tilstrækkeligt sikkert grundlag for fortsat afholdelse af arrangementer i Tusindårsskoven, skriver forvaltningen.
By- og Kulturudvalget går nu i gang med at udarbejde en ny lokalplan, der skal “modernisere og dermed fremtidssikre området i forhold til afholdelse af arrangementer”.
- Denne lokalplan forventes at kunne fremlægges til endelig politisk behandling for byrådet i foråret 2025.
Borgmester Peter Rahbæk Juel og rådmand Søren Windell har inviteret foreningen Dyrskuepladsens Naboer til et såkaldt dialogmøde om emnet torsdag eftermiddag.
Jan arbejdede på værftet, da enorm kran kollapsede - tog cyklen hjem i fuld orkan
De fleste, der levede 3. december 1999, husker præcis, hvor de var, og hvad de lavede, da århundredets orkan ramte landet. Orkanen dræbte syv mennesker og kvæstede over 800. Den ødelagde også utallige genstande - blandt andet Lindøvæftets portalkran.
På den skæbnesvangre dag var Jan Lillesø på arbejde i Lindøværftets fabrikshaller.
Det var allerede stormende, da han mødte ind på arbejde, og mange blev sendt hjem, da vinduer i hallerne blæste ind. Jan Lillesø arbejdede dog i et område, som ikke var så kraftigt berørt af stormen.
- Vi gik rundt indendørs og arbejdede med høreværn på, men når vi engang imellem gik ud og trak luft, kunne vi godt mærke, at stormen blev værre og værre, fortæller han.
Troede, det var en joke
Det blev mørkt, og Jan Lillesø fortsatte arbejdet med høreværn på. Udenfor udspillede der sig samtidig et drama, som han aldrig så ved selvsyn, selvom han opholdt sig tæt på.
En 114 meter høj portalkran med en kampvægt på 3500 ton overgav sig til et vindstød på cirka 50 meter i sekundet og kollapsede henover et enormt containerskib, som var ved at blive bygget. En begivenhed, som senere fik enorme konsekvenser for værftets ansatte.
Uvidende gik Jan Lillesø til kaffepause, da døren til pauselokalet pludselig blev banket ind.
- Der stod en formand i døren, som sagde, at vi skulle gå hjem. Han sagde, at portalkranen var væltet, men vi troede, det var en joke. Vi havde jo lige set den, forklarer han.
Men det var ramme alvor, skulle Jan Lillesø snart forstå, så han pakkede sine ting og bevægede sig mod værftets port gennem hallerne, så han ikke skulle ud i det vilde vejr.
- Dørene klappede helt vildt, og vinden hylede i kranerne udenfor. Da vi kom op til porten, var der en voldsom aktivitet. Samtidig med, at vi forlod værftet, kunne vi se, at nogle af de høje herrer i firmaet mødte ind.
Jan Lillesø blev aldrig bange i situationen, men under cykelturen hjem fra arbejde gik alvoren op for ham.
- Jeg fik kontakt til min kone og mine børn, der var i svømmehallen. Dem fik jeg mine forældre til at hente, for de skulle ikke opleve den cykeltur hjem, som jeg lige havde haft.
Måtte hjemsende tusinder
Portalkranens kollaps satte i praksis værftets vigtigste produktionslinje ud af drift, og 2200 medarbejdere blev hjemsendt.
Den væltede kran udrettede store skader for 200 millioner kroner, og en ny kran var først på plads i foråret 2001, hvor der igen var nogenlunde normale tilstande på værftet.
Selvom den nye portalkran skulle kunne holde til vindstød af 70 meter i sekundet, var den allerede gal igen i 2008, da den nye kran rullede ukontrolleret af sporet efter et kraftigt vindstød og beskadigede to tårnkraner.
Axelsen kommer med hovent svar i vredesudbrud mod forbund
Tirsdag kom det frem, at Viktor Axelsen ikke stiller op i sæsonfinalerne i Kina på grund af en skade i sin venstre fod.
Nu raser den fynske badmintonstjerne mod det internationale badmintonforbund BWF, der kræver dokumentation for skaden, så Axelsen kan undgå en bøde.
- Jeg har ved flere lejligheder forsøgt at sende dokumentation, når jeg har været syg eller skadet, og hver gang får jeg en bøde alligevel, indleder stjernen sit opslag på X.
- BWF siger offentligt, at de bekymrer sig om spillernes helbred, men gør I det, når det kommer til stykket? Send mig bare bøden, tordner Axelsen videre.
I turneringen Denmark Open i oktober trak Axelsen sig, efter han kastede op under en kamp.
I aften lyser Storebæltsbroen op i særlig farve - her er årsagen
Fra tirsdag aften vil rejsende over Storebælt opleve, at pylonerne lyser grønt. Årsagen skal findes i, at det i dag er International Handicapdag.
- Over 500.000 danskere lever med et fysisk eller mentalt handicap. I dag markeres International Handicapdag, hvor målet er at fremme forståelsen og nedbryde de barrierer, som mange oplever i hverdagen, skriver Sund & Bælt på X.
Det er ikke første gang, at Storebæltsbroen lyser op i en god sags tjeneste. I november lyste pylonerne blåt for at sætte fokus på diabetikere, og i september var det World Heart Day, som Hjerteforeningen står bag, der blev markeret med rødt lys.
Den grønne farve vil kunne ses fra mørkets frembrud og frem til midnat.
Ekspert vurderer: Er Tinderbox reelt i fare?
Bliver der Tinderbox næste år?
Det er det helt store spørgsmål i disse dage, hvor politikere, erhvervsdrivende og musikelskere holder vejret for at se, om festivalen i Odense, der hvert år har 50.000 besøgende, ulovligt har fået tilladelse til koncerterne i juni.
TV 2 Fyn har bedt Jøren Ullits, der er lektor ved Juridisk Institut på Syddansk Universitet, om at kigge på lokalplanen for området. Den er fra 1992.
- Nej, der har ikke været lovhjemmel til det. Kommunen skal have ændret grundlaget for, hvad arealet kan bruges til. Man kan ikke bare give en tilladelse til en begivenhed, hvis det strider mod lokalplanen. Koncerterne er for omfattende, især den type koncert. Så kommunen skal få vedtaget en ny lokalplan, hvis arealet fremover skal bruges til koncerter, siger Jøren Ullits.
Lokalplan fra 1992 nævner ikke koncerter
I området, hvor festivalen afvikles, må der ifølge lokalplanen fra 1992 “kun opføres mindre bebyggelse, som er nødvendig for områdets drift som friareal og græsningsareal for kreaturer”.
Den nævner intet om koncerter. Den 32 år gamle lokalplan blev lavet, da der dengang blev bygget en ny golfbane tæt ved Tusindårsskoven og altså 23 år inden musikken spillede til Tinderbox første gang i 2015.
Ifølge borgmester Peter Rahbæk Juel (S) er kommunen i gang med at ændre plangrundlaget, i håb om at Tinderbox og kæmpekoncerter på Dyrskuepladsen kan fortsætte i fremtiden.
Det er Michael Nielsen, som er bestyrelsesmedlem for Dyrskuepladsens Naboer, der som privatperson vil have undersøgt, om festivalen i Odense er lovlig.
Dyrskuepladsens Naboer har netop fået medhold i en klagesag, der har resulteret i, at flere store koncerter afholdt på Dyrskuepladsen har været ulovlige.
Spørgsmålet er, om naboerne til Tusindårsskoven kan få medhold i deres klagesager. Det er fortsat uvist.
Bekymrede unge frygter Tinderbox-aflysning: - Megatrist
- Det ville være megatrist.
Sådan siger 23-årige Amalie Huus, der har været på Tinderbox flere gange, om udsigten til, at musikfestivalen risikerer at lukke.
Det er Michael Nielsen, som er bestyrelsesmedlem i Dyrskuepladsens Naboer, der som privatperson vil have undersøgt, om festivalen i Odense er lovlig.
- Det synes jeg ikke er særligt fedt. Jeg har været til Tinderbox i rigtig mange år, og jeg vil rigtig gerne med næste år, siger 23-årige Sophie Jespersen, der studerer på UCL.
- Det vil ødelægge noget af sommeren. Det er et af de store højdepunkter, siger Michella Chanel Bøg Skovsager, der går i 2. g på Tietgenskolen i Odense.
Spørgsmålet er, om naboerne til Tusindårsskoven kan få medhold i deres klagesager.
Ulovlige kæmpekoncerter
Det er fortsat uvist.
Men Dyrskuepladsens Naboer har netop fået medhold i en klagesag, der har resulteret i, at flere store koncerter afholdt på Dyrskuepladsen har været ulovlige.
Nu vil Michael Nielsen have undersøgt, om også Tinderbox i Tusindårsskoven har været afholdt på et ulovligt grundlag.
Ifølge borgmester Peter Rahbæk Juel (S) er kommunen i gang med at ændre plangrundlaget, i håb om at Tinderbox og kæmpekoncerter på Dyrskuepladsen kan fortsætte i fremtiden.
Unge studerende: Det er ikke fair
TV 2 Fyn har spurgt en række odenseanere, hvad de siger til, at der er en risiko for, at det kan være slut med Tinderbox i Tusindårsskoven, som tiltrækker 50.000 gæster i juni.
Alle er enige om, at Tinderbox er kommet for at blive.
- Det er ikke fair, at det skal gå ud over så mange mennesker. Der er flere, der tager til Tinderbox, end der er naboer, det går ud over, men jeg kan godt se, det ikke er sjovt for naboerne, at det skal larme så meget, siger Nikolai Valentin, der går på Tietgenskolen i Odense.
En underskriftindsamling er blevet startet i håb om at bevare koncerter på Dyrskuepladsen og i Tusindårsskoven. Indtil videre har over 4.200 mennesker skrevet under.
Netop blandt de unge er der stor ærgrelse over, hvad en sommer uden Tinderbox vil betyde som odenseaner.
- Der er meget samvær i at tage til koncerterne. Der ligger meget i forfesterne og det at ses med efterskoleveninder og venner, man ikke har set i lang tid. Dem møder man derude, siger Clara Mortensen, der går i 2. g på Tietgenskolen.
Er du bekymret for din Tinderbox-billet?
- Ja. Jeg har brugt så mange penge på den. Det er ærgerligt. Vi er mange unge, der samles samme sted, siger Katrine Amalie Kaufmann, der også går i 2. g.
Tinderbox har ikke ønsket at kommentere festivalens fremtid.
TV 2 Fyn har spurgt Tinderbox, om det kan mærkes på billetsalget, at en nabo til festivalen vil have den lukket. Det har Tinderbox ikke ønsket at svare på.
Den nye lokalplan kommer i høring i januar, hvor blandt andre naboernes modstand mod festivalen vil blive taget i betragtning. I forbindelse med den nye lokalplan vil der også blive lavet en miljøvurdering og målt støjgener.
Tror du, at Tinderbox afvikles næste år?
- Ja, det har jeg svært for at se for mig, at det ikke er udfaldet. Det kræver dog blandt andet, at kommunen får lavet et udkast til en ny lokalplan og en miljøvurdering, men kommunen har en stor interesse i at sætte mange kræfter ind for, at det kan lade sig gøre, siger Jøren Ullits.
Meget skal gå galt
Så selv om det skulle vise sig, at Tinderbox har været afholdt ulovligt, skal meget gå galt, før næste års festival ender med at blive aflyst - også selv om naboerne klager over den nye lokalplan.
- Hvis de mener, det ikke må foregå, kan de klage til Planklagenævnet, men klagen suspenderer ikke noget. Hvis de klager, betyder det ikke, at kommunen ikke må bruge arealet på den pågældende måde, mens sagen bliver behandlet, bare fordi der er tvivl om, det er lovligt eller ej. Planklagenævnet når ikke at behandle en eventuel klage over den nye lokalplan inden sommeren 2025, siger Jøren Ullits.
Tinderbox afvikles efter planen næste gang fra 26. til 28. juni 2025.
Tinderbox har ikke ønsket at kommentere festivalens fremtid.
Se den vilde video: I dag er det 25 år siden, at orkan væltede kæmpe kran
Tagene blæste af, togene blev aflyst, broerne lukkede, og kranen på Lindøværftet væltede på grund af den historisk voldsomme “Decemberorkanen” 3. december 1999.
I dag er det 25 år siden.
Alligevel kan de fleste fynboer tydeligt huske, hvor de befandt sig, imens orkanen rasede.
Som den bevægede sig gennem Danmark, efterlod den skader for omkring 13 milliarder kroner og kvæstede 800 mennesker. På landsplan kostede den syv personer livet.
Voldsomste orkan
Flere fynboer oplevede også, at strømmen gik i deres byer.
Det skete også på TV 2 Fyn, der kort før den regionale nyhedsudsendelse var uden strøm. Årsagen var overrevne elledninger.
Orkanen var en af de voldsomste og mest omfattende i nyere dansk vejrhistorie.
Cyklist ramt af varevogn i voldsom ulykke
Der er sket en alvorlig færdselsulykke på Tåsinge. Det oplyser Fyns Politi.
- Klokken ni i morges på Vornæsvej på Tåsinge er der en bilist, der rammer en cyklist. Cyklisten er en ældre mand, som er svært tilskadekommen, siger Mads Boel, der er kommunikationsrådgiver hos Fyns Politi.
Politiet er fortsat i gang med at efterforske sagen og har ikke yderligere oplysninger på nuværende tidspunkt.
- Der er indtil videre ikke nogen sigtede i sagen, siger Mads Boel.
Billeder fra stedet viser, at varevognens forrude er blevet smadret. Cyklen ligger på vejen lige foran bilen.
Ulykken er sket på en landevej, hvor man må køre 80 kilometer i timen.
Gitta skulle betale sine naboers skat - nu slipper alle for at betale
Gitta Ravn og naboerne på Guldrankevej slipper for at betale ejendomsskat for andet halvår af 2023.
Tirsdag var Gitta Ravn, der var blevet opkrævet skatter for ikke bare sin egen ejendom, men også sine 14 naboers, kaldt til møde på borgmester Peter Rahbæk Juels (S) kontor.
Ud derfra kom hun med et brev om eftergivelse. Nu slipper både hun og naboerne for at betale ejendomsskat.
Synes du, det er retfærdigt, at du og dine naboer slipper for at betale?
- Det er i hvert fald retfærdigt, at jeg som borger ikke skal betale ejendomsskat for andre borgere. Jeg syntes, det mest retfærdige havde været, at man havde bibeholdt den fordeling, hvor Odense Kommune havde opkrævet ejendomsskat for hver enkelt husstand, siger Gitta Ravn.
Aldrig oplevet noget lignende
Odense Kommune har tidligere forsøgt at hjælpe Gitta Ravn og naboerne, men blev underkendt af skattemyndighederne.
- Hele forløbet har været grotesk, konstaterer hun.
Samme holdning deler Peter Rahbæk Juel.
- Vi er glade for, at der endelig kan ske retfærdighed i den her sag, som jo er helt absurd. Det har været et forløb, jeg tror vil gå over i historien, siger Peter Rahbæk Juel.
Er det retfærdigt, at skatteborgerne i Odense skal betale nu?
- Den her sag er helt uden for nummer, jeg har aldrig oplevet lignende. Der var ikke andre løsninger, så set i det lys, synes jeg, det er ret og rimeligt. Jeg tror, alle skatteborgere kan se, at det er en helt urimelig situation, Gitta har været igennem, fortæller borgmesteren.
Den eftergivne gæld beløber sig i 56.000 kroner.
På under to timer blev fire knaldet for euforiserende stoffer
Først var der én, så én mere og til sidst yderligere to, der mandag aften blev sigtet efter loven om euforiserende stoffer.
Klokken 17.02 blev en 50-årig mand fra Odense standset på Sandhusvej og sigtet for at have kørt bil, mens han var påvirket af stoffer.
Klokken 18.35 blev en 32-årig mand sigtet på Banegårdspladsen. Det fremgår ikke af døgnrapporten under hvilke omstændigheder, manden blev sigtet.
Bare syv minutter senere blev yderligere to mænd på begge 30 år sigtet på Østre Stationsvej.
Det fremgår ikke, hvilke stoffer mændene var påvirket eller i besiddelse af.
Axelsen trækker sig fra sæsonfinalerne
Viktor Axelsen kommer ikke til at stille op til sæsonfinalerne i Hangzhou i Kina.
Den dobbelte OL-vinder meddeler på sin Instagram, at han trækker sig fra turneringen på grund af en skade i sin venstre fod.
- Jeg er desværre ikke i stand til at stille op i World Tour Finals i december. Jeg kæmper med en skade i min fod, hvilket giver mig en del problemer, og jeg er blevet opfordret til at få styr på det med det samme for ikke at få længerevarende problemer.
- Jeg er meget ked af ikke at skulle spille i Hangzhou. At have vundet turneringen fem gange og ikke kunne spille en af mine yndlingsturneringer er en hård pille at sluge, skriver Axelsen.
Viktor Axelsen spillede senest den 23. november, hvor det blev til et nederlag til Anders Antonsen ved China Masters.
Fokus på comeback
Axelsen har vundet turneringen de seneste tre år, men det bliver altså ikke til fire år til træk.
Badmintonstjernen skriver i opslaget, at han nu vil fokusere fuldt ud på at blive sin skade kvit.
- Min førsteprioritet er at blive 100 procent rask, før jeg kommer til at spille igen. Mange tak for supporten. Det betyder meget for mig, afslutter han.
Det betyder samtidig, at Viktor Axelsen kan se tilbage på 2024 og resultaterne, hvor han kan se tilbage på tre store sejre.
Den største er naturligvis OL i Paris, men det blev også til triumfer i Hong Kong Masters og Malaysia Masters.
Mistede begge nummerplader ved Rosengårdcentret
Det er sjældent, man taber begge nummerplader på én gang.
Men enten er det, hvad der skete mandag aften ved Rosengårdcentrets parkeringsplads, eller også er nummerpladerne blevet stjålet, mens bilen holdt parkeret.
Da bilejeren parkerede på parkeringspladsen, havde bilen med al sandsynlighed nummerplader monteret både foran og bag bilen. Da forurettede efterfølgende kom ud til sin bil, var begge plader væk.
Anmeldelsen kom klokken 18.
Ville pante sæk med dåser - så blev politiet tilkaldt
Politiet blev tilkaldt, da en 46-årig mand mandag formiddag forsøgte at pante i Coop 365 på Vesterbro i Odense.
Manden fiskede flasker og dåser op af en officielt udseende pose, caféer og butikker bruger til at opbevare pant. Posen blev genkendt, og politiet tilkaldt.
- Det er en form for pose, pant bliver puttet i og klargjort til afhentning. Den er formentlig blevet stjålet i nærområdet, fortæller Fyns Politis kommunikationsmedarbejder Mads Boel.
Posen var ifølge døgnrapporten lukket med strips, forretninger gør brug af.
Manden oplyste til politiet, at han havde fundet posen liggende på jorden.
Han er sigtet for tyveri.