Remus er udenlandsk arbejdskraft og uundværlig
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Knap halvdelen af Rosa Danicas medarbejdere har ikke dansk pas. Remus Virvea fra Rumænien er en af de udlændinge, der er uundværlige for Rosa Danicas eksistens.
Remus Virvea arbejder som gartner hos Rosa Danica, der ligger i Marslev på Fyn. Det var et job på en kvæggård, der trak Remus Virvea og hans nuværende kone til Danmark fra Rumænien for 7 år siden.
- I første omgang var det pengene, for der var bedre løn. Og det var ikke så nemt i Rumænien efter finanskrisen, siger Remus Virvea.
“Skal vi fortsat have gartnerierhverv, og specielt her på Fyn, hvor det er utrolig vigtigt, så skal vi have adgang til udenlandsk arbejdskraft.”
Sidenhen har han uddannet sig som gartner på Kold College i Odense.
- Vi så, hvordan det danske samfund så ud, og det passer meget bedre til os end Rumænien, siger han.
Nu har han ansvaret for rosernes kvalitet i gartneriets 27 drivhuse. Hos gartneriet Rosa Danica på Fyn har omkring 40 procent af medarbejderne et andet pas end dansk, fordi virksomheden ikke har kunnet skaffe dansk arbejdskraft. Ejeren af Rosa Danica vil ikke undvære deres udenlandske medarbejdere.
- Vi ansætter udlændinge, fordi der ikke er danske medarbejdere nok. Og i vores virksomhed har vi ikke forskel på, hvilket land folk kommer fra. Her er man allesammen lige, siger Torben Moth Madsen, der ejer gartneriet Rosa Danica.
Og hvis de ikke kan få medarbejdere fra udlandet, får det store konsekvenser for gartneriet.
- Vi ville da have et mægtigt problem, siger Torben Moth Madsen.
Venstre ønsker billigere udenlandsk arbejdskraft: Socialdemokrat og DF'er frygter løntrykkeri
Venstre vil sænke beløbsgrænsen for udenlandsk arbejdskraft. Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet frygter, at det kan betyde løndumping.
418.000 kroner.
Så meget skal en udlænding fra et ikke-EU-land hvert år tjene, hvis han eller hun vil bo og arbejde i Danmark.
Men hvis det står til Venstre, Konservative og Liberal Alliance skal det beløb sænkes til 330.000 kroner.
“Jeg er bekymret på vegne af de danske virksomheder. De efterlyser udenlandsk arbejdskraft”
- Vi ønsker at gøre Danmark rigere, så vi har råd til den velfærd, som bliver efterspurgt. Derfor skal vi hjælpe de virksomheder, der mangler arbejdskraft, forklarer folketingskandidat Jane Heitman (V) til et TV 2/Fyn debatmøde tirsdag.
Men det ønske skal ikke opfyldes ved at pille ved den nuværende beløbsgrænse for udenlandsk arbejdskraft, mener Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet.
- Vi vil ikke være med til at indføre løntrykkeri i forhold til de danske arbejdere. Vi er nødt til at sætte den her beløbsgrænse (ved 418.000 kroner, red.), lyder det fra den socialdemokratiske folketingskandidat Erik Christensen under tirsdagens debat.
Han bliver bakket op af Dansk Folkeparti.
- Vi har over 105.000 arbejdsløse i Danmark plus en masse arbejdsløse i EU. Hvorfor skal importere arbejdskraft og dumpe lønnen, spørger folketingskandidat Pernille Bendixen (DF).
Konservative: Virksomhederne efterlyser udenlandsk arbejdskraft
Ifølge folketingskandidat Kristian Guldfeldt (K) vil en lavere beløbsgrænsen for udenlandsk arbejdskraft hjælpe virksomhederne.
Udenlandsk arbejdskraft
- I marts var der 11.883 fuldtidsbeskæftigede udenlandske statsborgere i de fynske kommuner.
- Samme måned i 2018 lå det tal på 11.246 udenlandsk statsborgere.
- Langt størstedelen kommer fra EU-lande eller Norge, Island, Schweiz, og Østrig.
- Jeg er bekymret på vegne af de danske virksomheder. De efterlyser udenlandsk arbejdskraft, fortæller han.
Ifølge folketingkandidaten vil løntrykkeri og social dumping ikke blive en konsekvens af en lavere beløbsgrænsen.
- Jeg undrer mig over fokuset på løntrykkeri. Vi har virksomheder, der skriger på specialiceret arbejdskraft. Skal de bare holde pause, indtil man har fået uddannet de ingeniører, der er brug for, spørger han.
Han bliver suppleret af Jane Heitmann:
- Det er ikke beløbsgrænsen, der er skyld i, at nogle udlændinge overnatter i en container. Vi skal have sænket beløbsgrænsen, så vi kan få rekrutteret den arbejdskraft, som erhvervslivet efterspørger, forklarer venstrekvinden.
Den giver Erik Christensen ikke meget for:
- Jane, hvis du kan finde en dansk tømrer, der går for 350.000 kroner om året, så tager vi en danskvand, når du møder sådan én. Men det gør du ikke.
- Jeg deler ikke den præmis, at det her handler om social dumping. Det handler om en problemstilling, som erhvervslivet igen og igen præsenterer for os, lyder det fra Jane Heitmann.
Tirsdagens debatmøde var det andet af seks store debatter, som TV 2/Fyn arrangerer frem mod valget 5. juni. Næste valgmøde bliver på Gymnastikhøjskolen i Ollerup torsdag 16. maj. Læs mere her.
Danmark er det seneste halve år gået glip af 35.000 arbejdspladser på grund af manglen på arbejdskraft. Og på Fyn er det især gartnerierne, der mangler folk og derfor må kigge udenlands efter medarbejdere. Det er vigtigt, at den mulighed er der, fortæller Poul Strandmark, der er formand for DI Fyn.
- Gartnerierne er et glimrende eksempel på, at der er nogen i EU, der gerne vil arbejde for den løn, som der er råd til at betale i gartnerierne. Skal vi fortsat have gartnerierhverv, og specielt her på Fyn, hvor det er utrolig vigtigt, så skal vi have adgang til udenlandsk arbejdskraft, siger Poul Strandmark.
På Fyn arbejder der lige nu 11.000 uden dansk pas. Af dem arbejder 18 procent og dermed den største andel på gartnerierne og i landbruget.
Det danske sprog
Efter tre år i Danmark besluttede Remus og hans kone at blive boende i Danmark. En afgørende faktor for Remus Virveas integration i Danmark var at lære dansk.
- Hvis man ikke kan dansk, er det umuligt at bo i Danmark. Man kan ikke handle ind, man kan ikke gå i biografen eller se OB spille fodbold. Man kan heller ikke se standup comedy, fordi man ikke kan forstå, hvad de siger. Så skal man bare arbejde og tage hjem, og det er bare spild af tid, siger Remus Virvea.
“Vi så, hvordan det danske samfund så ud, og det passer meget bedre til os end Rumænien.”
Sproget åbnede også flere døre hos danskerne.
- Danskerne tager meget bedre imod folk fra udlandet, der er integrerede end nogle andre, der ikke er integreret. Og jeg kan se en stor forskel, fra jeg startede med at snakke dansk. De er meget mere venlige, end de var før, siger han.
Ejeren af det fynske gartneri har ikke ansat udlændinge, fordi de er billig arbejdskraft.
- De får samme løn og er på samme overenskomst. Og vi har ingen forskel i lønnen på, om man er dansk eller noget andet, siger Torben Moth Madsen.
Og der er ingen tvivl at spore hos Remus og familien. De forlader ikke Danmark lige foreløbig.
- Odense er fantastisk, men gerne med mindre af alt det vejarbejde. Men det er fint nok, og Odense er rolig, og derfor har vi valgt at købe et hus i Odense. Og det er vi meget glade for, siger Remus Virvea.
Blandede holdninger
Der er delte meninger blandt tre af de politikere, der stiller op til europaparlamentet, om hvorvidt vi skal have udenlandsk arbejdskraft i Danmark. Hos Socialdemokratiet mener de, at det er et spørgsmål om at afveje situationen.
- Det er vigtigt, at der hele tiden er en balance. Fungerer det nu godt nok? Og er vi sikre på, at der ikke er danskere, der gerne vil have det her job. Det er fint, de er her, når man ikke kan få danskere, men vi må også se på, hvorfor det er så svært at få danskere til at arbejde i gartnerierne, siger Christel Schaldemose (S).
Peter Kofod fra Dansk Folkeparti er uenig.
- Mit udgangspunkt er, at selvfølgelig ville det være fornuftigt, at det er danskere, der løser de arbejdsopgaver, der er i Danmark. Så i virkeligheden er det en trist udvikling. Hvis man absolut ikke kan få dansk arbejdskraft, så er der stadig nogle arbejdsopgaver, der skal løses, og så har man nogle regler, man kan bruge til det, siger Peter Kofod (DF).
Hos Det Konservative Folkeparti ser de mere positivt på de udlændinge, der kommer til Danmark for at arbejde.
- Det er fantastisk, at der er mennesker i Østeuropa, der gerne vil arbejde i Danmark, når vi nu ikke har arbejdskraft nok til at løse de opgaver, der er med at plukke jordbærerne og putte kartoflerne i jorden, og hvad det nu er. Så det er kun en glæde i virkeligheden, at den motivation er der hos østeuropæerne, siger Pernille Weiss-Pedersen (Konservative).
Støjbergs Syrien-forslag frister ikke - Jafar vil hellere være fattig i Danmark end rig i Syrien
kopieret!
31.000 syriske flygtninge skal vende tilbage til hjemlandet.
Det fortæller partiformand for Danmarksdemokraterne, Inger Støjberg, i Jyllands-Posten torsdag. Og hun har sågar en klar plan for, hvordan hun skal få hovedparten af de 45.000 syrere i Danmark til at rejse tilbage.
Jafar Hassan, der kom til Danmark i 2015, har dog ingen planer om at takke ja til dette tilbud.
Tak for tilbuddet, men nej tak
Som det ser ud nu, giver den danske stat en repatrieringsydelse på lidt over 150.000 kroner til syrere, der vender hjem.
Dette beløb vil Inger Støjberg fordoble, så ydelsen kommer til at hedde 310.834 kroner per voksen syrer.
Hun forklarer til Jyllands-Posten, at man for de penge vil have mulighed for at skabe sig en indtægt og et hjem dernede.
Men hvis Inger Støjberg bankede på Jafar Hassans dør med en check på 300.000 kroner, så ville svaret være kort og klart.
- Jeg ville sige tak for tilbuddet, men pænt nej tak, fortæller han til TV 2 Fyn.
Han forklarer dog videre, at han tror, mange vil takke ja til tilbuddet.
- Du kommer langt i Syrien for 300.000 kroner, men jeg vil hellere være fattig i Danmark end rig i Syrien, siger Jafar Hassan.
Han uddyber, at mange syrere blot har ventet på, at Bashar al-Assad blev væltet, og at flygtninge nu vil vende tilbage i større grad.
Jeg rejser tilbage, hvis …
Jafar Hassan har siden 2015 bygget et liv op i Danmark, og bor i Ullerslev. Han ser det ikke som en mulighed at rejse permanent tilbage til Syrien.
- Jeg har afsluttet 9. klasse, 10. klasse og er i gang med en pædagoguddannelse, så jeg har næsten alt her, fortæller han.
Dog findes der også noget, der trækker ham tilbage til hjemlandet.
- Min mor, far og tre søskende bor stadig i Syrien, og dem vil jeg meget gerne se noget mere, siger han.
Derfor ser han, at der kun findes ét tilbud, der kunne få ham til at rejse tilbage til Syrien.
- Jeg skulle have mulighed for at bo begge steder og kunne rejse frit mellem landende, forklarer han afrundende.
Jafar Hassan er bevidst om, at han kan bidrage i Syrien, men står det til ham, kan han også bidrage i Danmark med sin uddannelse.
Et land han hellere vil være i.
Følg juletrafikken her - video viser meget tæt trafik på Storebæltsbroen
kopieret!
Mange rejser torsdag hjem fra julebesøg og -frokoster, og derfor ventes der tæt trafik og kødannelser flere steder.
Særligt fra Kolding mod København ventes der 2. juledag mange trafikanter på vejene. Det siger Lasse Andersen, der er vagthavende i Vejdirektoratet.
- Vi forventer at se et juletrafikpres ude på vejene, og det er mellem klokken 11 og 15, at der vil være det største pres.
- Det er hovedsageligt på den fynske motorvej E20 og så hen over Vestmotorvejen, altså fra Koldingområdet mod København, at vi forventer flest trafikanter, siger han.
Du kan følge den trafikale situation direkte herunder.
Juletrafikken topper 2. juledag
Følg opdateringerne herunder
Liveblog starter om:
Livebloggen er slut. Tak, fordi du fulgte med.
Spørg til selve livebloggen:
Kan du forudse, hvad der sker i 2025? Tip en 13'er og vind kæmpe gavekurv
kopieret!
Vinder Viktor Axelsen Denmark Open, bliver det nye supersygehus udskudt endnu en gang, og vender forsiden tilbage på tv2fyn.dk?
Hvis du kan spå om året 2025, kan du vinde en gavekurv til en værdi af 500 kroner.
Du skal have kigget i spåkuglen og indtastet dine svar, inden kongens første nytårstale begynder den 31. december.
Vinderen findes, når året 2025 går på hæld.
Regler og betingelser:
Husk at udfyld både mail og telefonnummer, så vi kan komme i kontakt med vinderen. Ved deltagelse accepterer du samtidig, at vi må kontakte dig. Vinderen vil blive kontaktet direkte og skal være indstillet på, at præmieoverrækkelsen filmes til web og tv. Flest korrekte svar vinder. Er der lige mange korrekte svar, findes vinderen ved lodtrækning. Seneste besvarelse gælder.
Flere er blevet julemillionærer - her er den fynske vinderkupon købt
kopieret!
1. juledag blev 29 danskere en million kroner rigere, da Danske Spils nye “juletradition” Det Store Jule Lotto løb af stablen.
Vinderne kommer fra alle egne af det ganske land, og på Fyn udløste en enkelt kupon en milliongevinst. Danske Spil oplyser, at kuponen er købt i Føtex på Møntergade i Svendborg, og at gevinsten var på en million kroner.
Det Store Jule Lotto fungerer præcis som alle andre trækninger i Lotto, men trækkes ekstraordinært den 25. december. Den helt store forskel er, at der trækkes 25 ekstra julemillionærer – og at trækningen ikke finder sted på en lørdag.
Her er forældrene** mest tilfredse** med folkeskolen
kopieret!
Umiddelbart kan det være svært at forestille sig, hvad Langeland-, Lemvig- og Thisted Kommune har til fælles. Men det er de tre kommuner i Danmark, hvor forældrene er mest tilfredse med folkeskolen.
Ifølge CEPOS, som står bag analysen, er der dog sket en ændring i den måde, hvorpå forældre vurderer folkeskolen. For i år lægger forældrene i højere grad vægt på børnenes trivsel og ikke længere kun på faglige resultater.
- Forældrenes øgede fokus på trivsel i forhold til for få år siden viser, at vi som samfund har taget en kraftig og hurtig drejning mod en mere helhedsorienteret tilgang til uddannelse, siger Karsten Bo Larsen, forskningschef i CEPOS.
Negativt pres på folkeskolen
Ifølge Andreas Rasch-Christensen, forskningschef ved VIA UC, er det øgede fokus på trivsel ikke kun en positiv ting for folkeskolen. Det kan nemlig være med til at skabe et uretfærdigt pres, som folkeskolen ikke kan løse alene.
- Trivsel er ikke stationær, og det påvirkes af mange andre forhold end skolen. Som barn indgår man i mange typer fællesskaber, så det er ikke en opgave, skolen kan løse alene.
Trivselsmålinger blandt elever viser ifølge Andreas Rasch-Christensen, at over 86 procent af alle elever i folkeskolen er glade for at gå i skole. Det er positivt, men der er en skæv tendens, hvor det primært er børn fra socialt velfungerende familier, som scorer højt.
Tilbage til Langeland, Lemvig og Thisted – for her er forældrene, målt på en skala fra et til fem, i gennemsnit 4,1 tilfredse med folkeskolen. Otte kommuner ligger med en tilfredshed over 4,0, mens tre kommuner ligger under 3,5.
Antallet af juleindbrud er næsten fordoblet
kopieret!
Indbrudstyvene har haft travl på Fyn, der er hårdere ramt af juleindbrud end i andre regioner.
Juleaften noterede Fyns Politi 24 anmeldelser om indbrud, og bare et døgn senere er det tal oppe på 40. Det fortæller vagtchef hos Fyns Politi, Bjarne Tykgaard, til TV 2 Fyn.
2. juledag forventes at være dagen med mest juletrafik, og derfor er der også mange, som vender snuden hjemad. Det kan få antallet af anmeldelser til at stige yderligere, fortæller vagtchefen:
- Det er desværre nok realistisk, at der er folk, som vender hjem til et hus, der har været indbrud i, fortæller han.
Onsdag lød det fra vicepolitiinspektør ved Fyns Politi Anders Therkelsen, at intet er for småt til, at man ringer 114.
Politiet giver opdatering efter bil kørte i havnen
kopieret!
Tidlig torsdag morgen endte en bil i vandet i Svendborg Havn. Politiet blev tilkaldt og fik sendt dykkere ned til bilen for at undersøge sagen nærmere.
- Der var ikke nogen i bilen, fortæller vagtchef ved Fyns Politi Bjarne Tykgaard til TV 2 Fyn.
Vagtchefen kan ikke fortælle, hvordan bilen er havnet i havnen, og at man stadig efterforsker sagen.
Politiet har været i kontakt med bilens ejermand, men vagtchefen ønsker ikke at fortælle, hvorvidt bilejeren selv har været involveret i episoden.
Bilens ejer har dog fået til opgave at få bilen hevet op af havnen, fortæller Bjarne Tykgaard.
Bil er kørt i havnen - dykkere på vej til stedet
kopieret!
Dykkere skal torsdag på arbejde i Svendborg Havn, hvor en bil endte i vandet torsdag morgen.
Det oplyser Henrik Strauss, som er vagtchef ved Fyns Politi til Ritzau.
- Vi er lige ved at undersøge sagen, siger Strauss.
Han fortæller, at anmeldelsen indløb hos politiet klokken 05.07 torsdag morgen.
- En bil er kørt i havnen. Det ligger fast. Da den første patrulje lander, kan de se, at lyset på bilen slukker, mens de står der.
- Lige nu er vi ved at undersøge, hvad forholdet indebærer - herunder at få nogle dykkere til at undersøge, om der er nogen i bilen.
- Og så er der en del vidner, som vi lige skal have talt med, siger Henrik Strauss.
Dan Jørgensen vil stramme regler for AirBnB efter turistpres på populære rejsemål
kopieret!
Det er nemt og bekvemt, og mange bruger muligheden for at leje ferieboliger via AirBnB og andre tjenester, når de skal på ferie i europæiske storbyer.
Men nu kan der komme opstramning på området for korttidsleje af boliger, det varsler den nyslåede fynske energi- og boligkommissær, Dan Jørgensen.
- Jeg tror det kommer til at betyde mindre, ikke markant mindre, men mindre, specielt i nogle af de byer, hvor det nok er gået lidt amok, siger Dan Jørgensen.
I flere sydeuropæiske byer som Barcelona, Rome og Athen har indbyggerne protesteret over det store antal turister, som de mener belaster byen og øger presset på boligmarkedet.
I starten af december satte fynboen sig i stolen i Bruxelles som ny fynsk EU-kommissær for energi- og boligområdet, hvor energi er langt den største del af hans portefølje.
Det er første gang, at en EU-kommissær har fået ansvar for boligområdet. En af de opgaver, som Dan Jørgensen vil kaste sig over, er kortidsudlejning af boliger. I flere europæiske turistbyer betyder udlejningstrykket, at lokale borgere protesterer, fordi det presser boligpriserne.
Beskatning kan regulere tjenester
I et stort interview med TV 2 Fyn, fortæller Dan Jørgensen, at han vil sikre sig, at udlejningstjenesterne bliver reguleret, så de blandt andet får pligt til at indberette, hvor meget de omsætter og udlejer for, så firmaerne bag kan beskattes.
- Det er store multinationale firmaer, og der har vi altså nogle redskaber vi kan bruge. Det er at sige, at det skal være lovpligtigt at indlevere data, så man ved hvor mange penge de tjener. Hvis ikke ved det, så kan man heller ikke beskatte, og lige nøjagtig beskatning er en af de måder, man kan regulere det på.
Den nye EU-kommissær erkender dog også, at en regulering af området er en balancegang, da nogle boligejere også bruger udlejning som en måde at få råd til at bo i deres bolig.
- Vi skal have tungen lige i munden, for det er på den ene godt at flere har mulighed for at komme ud og opleve andre lande, og så er det også godt for dem, der faktisk kan udbyde deres hjem, som kan være det, der gør, at de overhovedet har råd til at bo, hvor de bor. Men vi bliver også nødt til at have for øje, at det nogle steder er blevet til spekulation, hvor store virksomheder og firmaer, går ind og opkøber boliger til at leje ud via AirBnB eller en anden platform, så almindelige mennesker ikke længere har råd til at bo i byer, hvor de måske har boet i generationer, siger Dan Jørgensen.
Ambitionen for Dan Jørgensen er at sikre, at hvis nogle lande eller regioner ikke vil have korttidsudlejning, så skal EU-reglerne ikke stå i vejen for, at landene kan bruge skrappere midler til at regulere området.
Vil bruge EU-midler til socialt boligbyggeri
Selvom boligpolitik bliver reguleret medlemslandene, så har Dan Jørgensen også andre planer på boligområdet. Den fynske kommissær vil også åbne døren for, at EU kan hjælpe med boligmangel, som er et stort problem i flere EU-lande.
- Vi er i gang med at grave ud, hvad vi kan gøre i EU. Og der er allerede nogle gode muligheder. For eksempel har vi nogle EU-midler, som vi nogle gange har givet til infrastrukturprojekter, men vi kan også vurdere, at det i nogle lande måske var bedre at hjælpe med at bygge socialt boligbyggeri med de penge, siger Dan Jørgensen.
Udover boliger er Dan Jørgensen også kommissær for energi. Her er den helt store opgave at sikre, at Europa bliver uafhængig af russisk gas og sikre klimavenlig og billig energi til EUs knap 500 millioner indbyggere.
Vejrtendens fortsætter 2. juledag
kopieret!
Juledagene har budt på meget lidt julevejr. Faktisk nok snarere det omvendte med temperaturer, der minder meget lidt om vinter.
Den tendens fortsætter anden juledag.
I løbet af dagen sniger temperaturen sig op på syv til otte grader over Fyn. Samtidig er der ikke særlig meget vind, der rører sig over landet. Til gengæld vil dagen byde på lidt finregn og i det hele taget bliver det en fugtig dag.
- Jeg vil påstå, at det stadig er fint vejr til at komme ud at gå en tur, siger meteorolog ved TV 2 Vejret Jacob Mouritzen.
Den travleste dag venter: Her er de bedste råd
kopieret!
Julens travleste dag på vejene venter, når mange danskere skal tværs over landet - enten på vej hjem fra jul eller på vej til julefrokost.
- Anden juledag er den travle dag i julen. Den travleste faktisk. Det vil være mellem klokken 11 og klokken 15, man forventer den største trafik på vejene. Det vil gå fra Jyllandsområdet over mod Fyn og videre over mod hovedstaden, fortæller Peter Bruun-Mogensen, der er vagthavende ved Vejdirektoratets Trafikcenter.
I Vejdirektoratets Trafikcenter har Peter Bruun-Mogensen og kollegerne mange års erfaring med at forudse travlheden i trafikken.
Kom tidligt af sted
Oftest holder deres prognoserne, og derfor har den vagthavende også et godt råd, hvis du absolut skal ud at køre anden juledag.
- En rigtig god ide vil være at køre lidt før eller efter, hvis man har mulighed for det. Stå tidligt op, få lidt morgenmad og sætte sig ud i bilen og kom af sted. Så fordeler trafikken sig lidt bedre. Det er til gavn for alle, siger Peter Bruun-Mogensen.
Også på skinnerne forventer man en travl dag. DSB opfordrer derfor til, at man bestiller pladsbillet, inden man tager af sted.
Politi kommer med særlig opfordring til ét område efter usædvanligt mange indbrud
kopieret!
Julen er altid forbundet med indbrud. I år har der været exceptionelt mange på Fyn.
- Fyn ligger desværre højt i år, og det er vi selvfølgelig ærgerlige over. Det ser vi med stor alvor på, fortæller vicepolitiinspektør ved Fyns Politi Anders Therkelsen.
Det får også politiet til at komme med særlig opfordring til Faaborg-området.
I døgnet den 24. december er der i alt anmeldt 24 indbrud. Det tal forventes at stige i takt med, at fynboerne kommer hjem fra jul.
Indbruddene er spredt rundt på hele øen, men særligt Faaborg har været hårdt ramt. Her er indtil nu anmeldt ti indbrud, der alle er sket i området omkring Falkenbjerg og Svendborgvej.
- Vi er stadig ude på stedet og er ved at lave indledende undersøgelser, hvor vi prøver at sikre de spor, der måtte være. Når patruljerne er færdige med det, kigger vi allerede i eftermiddag videre på sagerne og prøver at få et samlet overblik, fortæller Anders Therkelsen.
Blandt andet skal vicepolitiinspektøren og hans kolleger arbejde videre med forhøringer, videoovervågning og sammenligne juleindbruddene med tidligere indbrud for at finde lignende sager, der stemmer overens med enten valg af tyvekoster, fremgangsmåde eller geografi.
Intet er for småt til 114
Anders Therkelsen understreger, at faaborgensere ikke skal frygte indbrud mere end andre. Han har dog en besked specielt til fynboer i det sydfynske.
- Jeg vil gerne opfordre til, at man særligt i Faaborg-området ringer 114, hvis man har nogle oplysninger eller har set noget mistænkeligt de seneste døgn. Intet er for småt, siger han.
Derudover anbefaler han, at man følger de traditionelle gode råd mod indbrud - også selvom juleindbruddene traditionelt set topper den 24. og 25. december.
- Lad det se beboeligt ud, man skal sørge for, at der ikke er gemmesteder for indbrudstyvene, og så skal man være gode naboer og holde øje med hinanden, siger Anders Therkelsen.
Fyns Politi registrerede i samme periode sidste år 18 indbrud.
Hærværk på juletræ vækker vrede: - Det er noget svineri
kopieret!
Juleaftensdag vågnede beboerne i Ringe op til et trist syn.
Det er 12 meter høje juletræ ved kirkepladsen i det centrale Ringe lå væltet og splintret.
Meget tyder på, at der er snak om hærværk - Det mener en af de forbigående dagen derpå.
- Jeg synes, det er noget svineri. Det er hærværk af groveste karakter, siger pensionisten Flemming Nielsen.
I 2017 og 2018 var det store juletræ også udsat for hærværk. Denne gang tyder det dog på, at træet har været udsat fyrværkeri eller sprængstof.
Ifølge Flemming Nielsen kunne overvågning løse problemet med den gentagne hærværk.
- Der burde sidde kameraer rundt omkring ved pladsen, men det er der åbenbart ikke, siger Flemming Nielsen.