19. nov. 2024 kl. 18:08
Fyn
Alexander Aagaard

Så stort er bostedsbosserne tag-selv-bord Har taget 155 millioner skattekroner ud til sig selv

Artiklen er mere end 30 dage gammel

LYT
Del
Link
kopieret!

Fagbladet FOA har gennemgået 81 private bosteder. TV 2 Fyn har tidligere afsløret, hvordan ejerne hiver millioner ud til sig selv.

I løbet af de seneste fem år har ejere af private botilbud udbetalt 155 millioner skattekroner i udbytte til sig selv.

Det skriver Fagbladet FOA, der har gennemgået 81 private botilbud.

Blandt andet viser det sig, at de beløb, der er blevet udbetalt, svinger fra 50.000 kroner til 33 millioner kroner, og at Socialtilsynet har rejst bekymring omkring mindst 24 private bosteder, som i løbet af fem år hev mere end 80 millioner kroner ud til sine ejere.

Ejer og søn har tjent millioner

Fagbladet FOA’s afdækning kommer i kølvandet på TV 2 Fyns og Fyens Stiftstidendes egne afsløringer af økonomien bag og forholdene på de private fynske bosteder.

Eksempelvis har en aktindsigt vist, at den tidligere dørmand Morten Lohmann Lauritzen og hans søn har tjent millioner på at drive det nu tvangslukkede krisecenter TimeOut Fyn. Samtidig har de begge kørt i milliondyre luksusbiler leaset gennem krisecentret.

Læs også: Millioner på kontoen og dyre biler: Far og søn tjente kassen på kvinder i krise – skatteborgerne betalte
Gå tilbage Del
7. okt. 2024 kl. 11:00

Millioner på kontoen og dyre biler: Far og søn tjente kassen på kvinder i krise – skatteborgerne betalte

Instragramprofilen for Mansion Voyeur

Det var en yderst favorabel forretning for Morten Lohmann Lauritzen at åbne krisecentret TimeOut Fyn. Her tjente han og hans søn store penge, mens de kørte rundt i dyre biler betalt af skatteborgerne.

Grafik: David Moritz

Det kan give både millioner på bankkontoen og dyre biler i garagen at åbne et socialt tilbud i Danmark.

En aktindsigt, som TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende er i besiddelse af, viser, at den tidligere dørmand Morten Lohmann Lauritzen og hans søn har tjent millioner på at drive det nu tvangslukkede krisecenter TimeOut Fyn. Samtidig har de begge kørt i milliondyre luksusbiler leaset gennem krisecentret. 

- Den her sag lyder helt grotesk i mine ører, siger næstformand i FOA, Thomas Enghausen.

Dokumentationen bag de vilde beløb

Fyens Stiftstidende og TV 2 Fyn har gennem Socialtilsyn Syd fået aktindsigt i direktør Morten Lohmann Lauritzens lønseddel fra maj 2023. Herudover har vi fået indsigt i Nikki Lohmann Lauritzens lønsedler for henholdsvis november 2022 og maj 2023.

TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har også fået indsigt i de indgåede flexleasingkontrakter på henholdsvis en Mercedes S500 Cabriolet og en Audi SQ7.

Kontrakterne viser, at den leasede Mercedes kostede 200.000 kroner i førstegangsydelse, og at der var en månedlig leasingydelse på knap 10.000 kroner. Bilen har altså sammenlagt kostet skatteyderne næsten 320.000 kroner inklusiv moms i løbet af de 12 måneder, kontrakten løb over.

Også Audien var en dyr affære. Den kostede 175.000 kroner i førstegangsydelse, og der var en månedlig leasingydelse på knap 4300 kroner.
Den kostede altså knap 227.000 kroner inklusiv moms i de 12 måneder, som kontrakten løb over.

Af lønsedler fra TimeOut Fyn fremgår det, at Morten Lohmann Lauritzen fra januar til maj 2023 havde en skattepligtig indtægt på 572.000 kroner som direktør - svarende til 114.000 kroner om måneden i gennemsnit. Omregnet til en årsindtægt svarer det til knap 1,4 millioner kroner.

Også sønnen Nikki Lohmann Lauritzen tjente gode penge på farens krisecenter. Af hans lønsedler fremgår det, at han fra januar til november 2022 havde en skattepligtig indkomst på 1,27 millioner kroner. Det svarer til et månedligt beløb på over 115.000 kroner. 

Dermed havde far og søn sig hver især en indtægt der nærmede sig vederlaget til flere af landets ministre

“Det virker overdrevet, at man skal have de lønninger og de biler på et krisecenter af den størrelse”

— Thomas Enghausen, næstformand, FOA

Krisecentret blev lukket af Socialtilsyn Syd i oktober 2023, efter direktøren havde indgået en ti år lang uopsigelig kontrakt med sønnens vagtfirma. En aftale, der kunne koste op mod 162 millioner skattekroner.

Alexander Aagaard
Det nu lukkede krisecenter TimeOut Fyn i Søndersø.

Milliondyre firmabiler

Det var dog ikke kun de tårnhøje lønninger på krisecentret, som far og søn kunne nyde godt af. TimeOut Fyn havde leasingkontrakter på flere biler, hvoraf far og søn havde hver deres firmabil.

Blandt andet leasede far og søn en Mercedes S500 Cabriolet og en Audi SQ7. To biler, der fra ny begge koster over en million kroner.

Spørger man næstformand i FOA, Thomas Enghausen, er det decideret "grotesk", at Morten Lohmann Lauritzen og hans søn har fået udbetalt så høje lønninger og har kørt rundt i milliondyre luksusbiler for offentlige midler.

- Det er hverken første eller sidste gang, jeg hører om sådan en sag, og det her viser præcis, hvad der er galt på området. Det virker overdrevet, at man skal have de lønninger og de biler på et krisecenter af den størrelse. Så er man altså velbetalt, mener han.

FOA foreslår, at eventuelle overskud på bosteder, krisecentre og lignende i fremtiden ikke skal kunne trækkes ud af ejerne.

Alt sammen for at beholde pengene der, hvor de skal bruges.

- Man må gerne lease en bil, og man skal selvfølgelig have løn. Men tingene skal jo hænge sammen. De offentlige midler skal jo som udgangspunkt gå til borgerne, i det her tilfælde kvinderne, for at hjælpe dem i den situation, de står i, siger Thomas Enghausen.

Hvorfor bringer vi historien?

I serien "bostedsbossernes tag-selv-bord" undersøger TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende økonomien bag og forholdene på de fynske bosteder, der skal varetage omsorgen for udsatte unge og kriseramte forældre og børn.

TimeOut Fyn i Søndersø:

Den Lille Gård i Bogense:

Mellemstoppet i Odense:

Ingen kommentarer

TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har ad flere omgange forsøgt at få en kommentar fra Morten Lohmann Lauritzen og Nikki Lohmann Lauritzen.

De er ikke vendt tilbage på vores henvendelser.

Vi har også forsøgt at få en kommentar fra den daværende daglige leder.

Hun oplyser, at hun ikke sad med til bestyrelsesmøderne, og at hun ikke havde nogen indflydelse på stedets økonomi - herunder lønninger og leasing af biler.

TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende kunne for nylig fortælle, at Morten Lohmann Lauritzen og hans søn efter tvangslukningen af TimeOut Fyn startede en ny virksomhed i samme selskab - nemlig det erotiske overvågningskoncept "Mansion Voyeur".

Af lønsedler fra TimeOut Fyn fremgik det, at Morten Lohmann Lauritzen fra januar til maj 2023 havde en skattepligtig indtægt på 572.000 kroner som direktør - svarende til 114.000 kroner om måneden i gennemsnit. Omregnet til en årsindtægt svarer det til knap 1,4 millioner kroner.

"Helt grotesk"

Også sønnen Nikki Lohmann Lauritzen tjente gode penge på farens krisecenter. Af hans lønsedler fremgik det, at han fra januar til november 2022 havde en skattepligtig indkomst på 1,27 millioner kroner. Det svarer til et månedligt beløb på over 115.000 kroner.

Dermed havde far og søn hver især en indtægt, der nærmede sig vederlaget til flere af landets ministre.

Da TV 2 Fyn viste FOAs næstformand, Thomas Enghausen, sagen om Morten Lohmann Lauritzen og hans søn, kaldte han den ”helt grotesk”.

- Det er hverken første eller sidste gang, jeg hører om sådan en sag, og det her viser præcis, hvad der er galt på området. Det virker overdrevet, at man skal have de lønninger og de biler på et krisecenter af den størrelse. Så er man altså velbetalt, sagde Thomas Enghausen.

Læs også: Rådmand ‘er rasende' over diskoteksejers godkendelse: - Det burde ikke kunne lade sig gøre
Gå tilbage Del
19. nov. 2024 kl. 8:00

Rådmand ‘er rasende' over diskoteksejers godkendelse: - Det burde ikke kunne lade sig gøre

Grafik: Peter Krogh Frausing / TV 2 Fyn

Ifølge Christoffer Lilleholt burde det slet ikke kunne lade sig gøre, at Kurt Vindeløv har fået godkendelse til sit nye krisecenter, der har en lang række ligheder med det tvangslukkede TimeOut Fyn.

Grafik: David Moritz

- Jeg rasende over, at det overhovedet kan lade sig gøre at nogen har godkendt det her, siger han.

Der bliver ikke lagt fingre imellem på beskæftigelses- og socialrådmand i Odense Kommune, Christoffer Lilleholts kontor.

Forstå sagen - Bostedsbossernes ta' selv bord

”Bostedsbossernes tag-selv-bord”, er en serie, hvor TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende undersøger forholdene i den private bostedsbranche på Fyn. Sammen ser vi nærmere på de bagmænd, for hvem det at drive bosted tilsyneladende handler mere om at berige sig selv på skatteborgernes regning end det handler om at varetage omsorgen for samfundets mest udsatte borgere. 

Undervejs har vi fortalt historien om Ida Kruse og Alex Jensen: To unge mennesker, der begge har oplevet alvorligt omsorgssvigt på bostedet Den Lille Gård – et bosted, hvor en 18-årig beboer i juli endte med at miste livet efter et kritisabelt forløb.

Vi har hørt fra Bolette Sørensen, der ikke fik den nødvendige hjælp, selvom hun blev tiltagende selvmordstruet på bostedet Mellemstoppet i Odense – på trods af stedets store millionoverskud af kommunale penge.

Vi har talt med voldsramte Mie, der boede på det nu tvangslukkede TimeOut Fyn – hvor direktør Morten Lohmann Lauritzen og hans søn Nikki kørte i luksusbiler og hev lønning i ministerklassen ud til sig selv, mens kvinder mistrivedes 

Den samme direktør og søn, der senere stiftede pornokonceptet Mansion Voyeur, hvor "Sara" og "Isabella" senere kunne fortælle om kritisable arbejdsvilkår og manglende løn.

Senest har vi kunnet fortælle, at netop Morten Lohmann Lauritzen og sønnen Nikki Lohmann Laurtizen har tætte forbindelser til et nyåbnet krisecenter i Søndersø, som i dag bliver drevet af natklubejer Kurt Vindeløv.

Afdækningen har allerede haft en række konsekvenser: 

  • Den Lille Gård er blevet lukket efter voldsom kritik fra tilsynet, 

  • Ministeren har flere gange stået skoleret i Folketinget og svaret på samråd og ministerspørgsmål 

  • Rådmand i Odense Kommune vil nu kræve pengene tilbage fra bagmændene bag omstridt krisecenter 

  • Socialtilsynet har selv foreslået lovændringer, der kan slå ned på bostedsejerne 

Tilladelsen, der får Christoffer Lilleholt (V) op i det røde felt, er den fra Socialtilsyn Midt, som i starten af september gav natklubejer Kurt Vindeløv lov til at drive krisecenter i TimeOut Fyns tidligere lokaler i Søndersø.

Krisecentret TimeOut Fyn blev tvangslukket af Socialtilsyn Syd sidste år, efter direktøren ville indgå en 10 år lang uopsigelig kontrakt med sin søns vagtfirma, der kunne beløbe sig til op mod 162 millioner kroner.

Og det er ikke kun lokalerne, der er de samme - den daglige leder og bestyrelsesformanden går nemlig også igen i det nye krisecenter TopSafe.

“- Hvis vi havde bygget en skole og kun havde fået halvdelen af de klasselokaler, vi havde aftalt, så havde vi lagt sag an mod byggefirmaet, men på det specialiserede socialområde gør man det aldrig, og det giver ikke nogen mening”

— Christoffer Lilleholt, (V)

Ifølge rådmanden burde det slet ikke kunne lade sig gøre at “genåbne” et skandaleramt tilbud.

- Når man som myndighed lige har lukket noget, og det præcist samme vil genåbne, bør man tage fat på ministeren og ministeriet og høre; er det det rigtige, vi gør her?

TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har foreholdt kritikken for Socialtilsyn Midt. De ønsker ikke at kommentere på rådmandens kritik.

Har kvinder på centeret

Ifølge Christoffer Lilleholt har Odense Kommune på nuværende tidspunkt kvinder på krisecenteret – men fordi kvinderne frit kan vælge krisecenter uden kommunens godkendelse eller accept, er handlemulighederne begrænsede.

- Når de (krisecenteret, red.) har godkendelsen fra tilsynet, så kan de sådan set drive det (tilbuddet, red.) ud fra de præmisser, de har fået godkendelse til. Vi har meget svært ved at gøre andet end at betale den regning, der kommer, forklarer han.

Det er altså afgørende for kommunerne, at de kan stole på tilsynets vurderinger.

Alexander Aagaard

- Vi kører efter de her tilsyn, for det er det eneste vejledningsmateriale, vi har i dag. Men både medieomtale og vi selv har afdækket en del gange, at bare fordi du har godkendelse af et tilsyn, er det ikke nødvendigvis et sted, vi kan stole på, siger han og understreger, at man ikke kan skære alle private tilbud over en kam:

- Der er også mange, der gør det rigtig godt, men der er også en væsentlig del af det private marked, som bare kører fuldstændigt som de har lyst.

Socialtilsyn Midt har ikke ønsket at kommentere på kritikken af den konkrete sag, men skriver følgende:

“Socialtilsyn i Danmark godkender nye tilbud efter de til enhver tid gældende regler. Hvis et tilbud ikke lever op til reglerne, så får de et afslag.

Hvorvidt lovgivning skal ændres eller ej er en kontinuerlig drøftelse, som blandt andet kan tage udgangspunkt i konkrete sager.”

Vil retsforfølge

For rådmanden er der ingen tvivl om, at sagen om TopSafe Krisecenter og TimeOut Fyn kalder på handling.

- Vi har sendt en skrivelse på det generelle område til ministeren for at sætte det under lup, fordi vi synes, der er nogle steder, hvor det ikke giver mening. Det er også et forsøg på, kan vi få nogle bedre rammer for at komme efter de her steder efterfølgende, siger han.

For hvis ikke kommunerne kan forlade sig på, at tilsynet er godt nok, bør de have andre handlemuligheder, mener Christoffer Lilleholt

I oktober meldte han ud, at han ville undersøge, om Odense Kommune kunne kræve de omkring 7,5 millioner kroner tilbage, de har betalt for kriseramte kvinder og børns ophold på TimeOut Fyn.

- Hvis vi havde bygget en skole og kun havde fået halvdelen af de klasselokaler, vi havde aftalt, så havde vi lagt sag an mod byggefirmaet, men på det specialiserede socialområde gør man det aldrig, og det giver ikke nogen mening, siger han og fortsætter:

- Det er min klare intention, at så snart vi føler, vi har beviser nok, så skal vi starte en retssag mod nogle af de steder, som vi har betalt væsentlige millionbeløb til, men som ikke altid har leveret det, vi har aftalt. Men det kræver, at vi kan bevise det, og det er den store udfordring.

Odense Kommune oplyser, at man under sit seneste tilsyn med krisecenteret har tilbudt borgerne at komme til et andet sted, og at man har skærpet opmærksomhed omkring tilbuddet. Indtil videre har man ikke fundet anledning til kritik.

Bliver sat op i medierne

TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har foreholdt kritikken af det nye krisecenter for indehaveren, Kurt Vindeløv.

Rådmand i Odense Kommune, Christoffer Lilleholt er svært utilfreds med, at Odense Kommune har borgere hos jer, for han er meget bekymret for det personsammenfald der er i det nye TopSafe som i TimeOut fyn. Hvad tænker du om det?

-Det har jeg jo nok samme holdning til, som alle andre mennesker har. Sådan som I skriver om det, bliver det sat op i medierne, det kan vi ikke lave om på, vel?

Det er altså ikke dig, der har handlet naivt og uagtsomt, det er mediernes dækning af det, der er problemet?

- Vi kan jo hurtigt blive enige om, at jeg også tager afstand. Set i bakspejlet, er der mange ting, jeg også først har opdaget efterfølgende. Jeg kendte overhovedet ikke noget til TimeOut før årsskiftet. Alt kom i stand fra januar. 

Vil beholde pengene, hvor de skal bruges

For at beholde pengene, hvor de skal bruges, foreslår FOA, at eventuelle overskud på bosteder, krisecentre og lignende i fremtiden ikke skal kunne trækkes ud af ejerne.

- Man må gerne lease en bil, og man skal selvfølgelig have løn. Men tingene skal jo hænge sammen. De offentlige midler skal som udgangspunkt gå til borgerne, i det her tilfælde kvinderne, for at hjælpe dem i den situation, de står i, sagde Thomas Enghausen.

Ifølge Fagbladet FOA's gennemgang af 81 private bosteder er der flere lignende eksempler. Blandt andet noterede Socialtilsyn Nord, at det var problematisk, at et botilbud på to år havde taget 10,4 millioner kroner ud til sine ejere.

Ved et andet eksempel modtog lederen af et bosted en årsløn på knap 1,7 millioner kroner. 

Læs også: Tjente millioner og kørte i luksusbiler - nu reagerer politikere på "vanvittig sag"
Gå tilbage Del
10. okt. 2024 kl. 13:33

Tjente millioner og kørte i luksusbiler - nu reagerer politikere på "vanvittig sag"

Alexander Aagaard

Flere politikere vil have kigget på lovgivningen efter afsløringer om millionlønninger og dyre leasingbiler til krisecenterdirektør og hans søn

Grafik: David Moritz

Det skal være slut med at krisecenterdirektører kan give sig selv lukrative lønninger. Sådan lyder det fra de to regeringspartier Socialdemokratiet og Moderaterne, der begge er klar til at kigge på lovgivningen og tilsynet af landets krisecentre.

Det sker efter at TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har afsløret, at en direktør for det nu tvangslukkede krisecenter Timeout Fyn og hans søn levede et luksusliv, der var finansieret gennem krisecentret.

Den tidligere direktør Morten Lohmann Lauritzen havde budgetteret med en løn til centrets øverste ledelse på 600.000 kroner, så tjente sønnen Nikki Lohmann Lauritzen hele 1,3 millioner kroner på blot 11 måneder. Morten Lohmann Lauritzen tjente 572.000 kroner på fem måneder, fremgår det af lønsedler.

TV 2 Fyn har dog senest beskrevet, at Socialtilsyn Syd først opdagede de skyhøje lønninger i sommeren 2023. Ifølge professor i økonomistyring på Aalborg Universitet, Per Nikolaj Bukh, så kunne tilsynet ikke have reageret tidligere - og at direktøren og hans søn ifølge lovgivningen er i deres fulde ret til at beholde pengene.

- Krisecentre kan på nogle områder være en åben ladeport for de mennesker, der skruppelløst vil berige sig selv. Det tyder på, at det her krisecenter er blevet drevet af nogen, der helt skruppelløst har villet berige sig selv. Men med den nuværende lovgivning kan tilsynet ikke gøre så meget mere ved det, end det har gjort, siger Per Nikolaj Bukh til TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende. Han kalder samtidig sagen for "vanvittig". 

Hvorfor fortæller vi historien?

I serien "bostedsbossernes tag-selv-bord" undersøger TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende økonomien bag og forholdene på de fynske bosteder, der skal varetage omsorgen for udsatte unge og kriseramte forældre og børn.

TimeOut Fyn i Søndersø:

Den Lille Gård i Bogense:

Mellemstoppet i Odense:

- Det skal de kunne opdage

Sagen får nu flere politikere op af stolene - én af dem er socialordfører for Dansk Folkeparti, Mette Thiesen.

- Det handler både om liv og levned, men det handler jo også om svindel med skatteborgernes penge. Det er jo lige præcis sådan noget her, socialtilsynet er der for. Det skal de kunne opdage, siger hun.

Sagerne som TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende sammen har afsløret, vækker også opsigt hos regeringspartierne.

Socialdemokratiets Trine Bramsen mener, at lovgivningen skal kigges efter i sømmene.

- Det her udspringer af den lovgivning, som blev lempet, egentlig med et godt sigte - den blev lavet for at give flere pladser på krisecentrene, som der manglede for nogle år siden, siger hun.

- Men ulempen ved det har jo så været, at det har givet plads til aktører, der leverer nogle tilbud, der mest af alt handler om at berige sig selv. Det gavner ikke kvinderne, børnene eller samfundet, og der er ikke nogen voldsfaglighed (ekspertise i at håndtere personer der har været udsat for vold, red.) de steder. Det er åbenlyst ikke godt nok, siger hun.

Hvad mener du, der skal gøres for at sikre, at der fremover ikke opstår lignende sager?

- Det kan både handle om at skærpe kravene til godkendelse, inden man får lov til at etablere sig som krisecenter. Men det kan også ligge i tilsynet, begge dele er ret væsentligt, siger Trine Bramsen.

Høje lønninger til direktøren og hans søn

Der var budgetteret med 600.000 kroner årligt til den øverste ledelse på krisecentret TimeOut Fyn. Af lønsedler, som TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende er kommet i besiddelse af, fremgår det dog, at direktøren og hans søn tjente markant mere.

Vi har fået indsigt i Morten Lohmann Lauritzens lønseddel fra maj 2023. Herudover har vi fået indsigt i Nikki Lohmann Lauritzens lønseddel fra maj 2023 og fra november 2022.

På bare fem måneder mellem januar og maj 2023 tjente Morten Lohmann Lauritzen 572.000 kroner, fremgår det af lønsedlen.

En af sønnen Nikki Lohmann Lauritzens lønsedler viser, at han tjente knap 1,3 millioner kroner mellem januar og november 2022.

Direktøren og hans søn kørte endvidere rundt i dyre luksusbiler, der var leaset igennem krisecentret. Henholdsvis en Audi SQ7 og en Mercedes S500 Cabriolet.

Den leasede Mercedes kostede 200.000 kroner i førstegangsydelse, og at der var en månedlig leasingydelse på knap 10.000 kroner - hvorfor bilen i løbet af de 12 måneder, som kontrakten løb over, altså sammenlagt kostede næsten 320.000 kroner inklusiv moms.

Audien kostede 175.000 kroner i førstegangsydelse, og der var en månedlig leasingydelse på knap 4300 kroner - hvorfor aftalen i løbet af 12 måneder beløb sig til knap 227.000 kroner inklusiv moms.

Først i sommeren 2023 bad Socialtilsyn Syd om indsigt i løn og leasingaftaler i forbindelse med et økonomisk tilsyn.
TimeOut blev kort efter tvangslukket af tilsynet da de blev bekendt med, at Morten Lohmann Lauritzen havde indgået en 10 år lang uopsigelig kontrakt med sønnens vagtfirma på op mod 162 millioner skattekroner.

Flere tilsyn

Moderaternes Rosa Eriksen, er enig i, at der nu skal kigges på lovgivningen og på de rammer, socialtilsynet arbejder inden for.

- Vi har hørt om andre steder, hvor man har udbetalt for meget til sig selv, og man ikke udførte kerneopgaven. Det var Den Lille Gård. Hvis der tegner sig et mønster af, at der er et problem på det her område, så må vi få kigget på, om tilsynet virker, og om vi skal have nogle mere risikobaserede tilsyn, der har større sanktionsmuligheder.

På baggrund af sagen har Mette Thiesen (DF) bedt social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersen (S) svare på, om ministeren mener, at der er "behov for en lovændring for at forhindre, at ledere af krisecentre kan opnå uforholdsmæssigt høje lønninger".

- Jeg undrer mig meget over, at socialtilsynet ikke har fundet ud af det her noget før. Det må vi simpelthen få kigget på. Om socialtilsynet skal have nogle flere muskler, eller om vi skal lave nogle småjusteringer i forhold til det her. For det kan ikke være rigtigt, at de ikke kan opdage det her noget tidligere.

TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har forelagt sagerne for Sophie Hæstorp-Andersen (S), som nu kræver en redegørelse.

- Jeg kender ikke de konkrete omstændigheder i sagen om det nu lukkede krisecenter Time Out Fyn, men jeg har fulgt dækningen i pressen. Hvis der som beskrevet har været tale om misbrug af penge, som skal hjælpe udsatte kvinder i nød, så er det selvfølgelig dybt kritisabelt og noget jeg tager meget alvorligt. Jeg har netop bedt om en redegørelse fra socialtilsynet om sagen, siger ministeren.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Morten Lohmann Lauritzen og Nikki Lohmann Lauritzen. På trods af flere henvendelser er de ikke vendt tilbage.

27. dec. 2024 kl. 12:21
Tophistorie
Fyn
Morten Albek

Ove vil begraves med sin kone og søn på skrotplads

LYT
Del
Link
kopieret!

Ove Jensen svinger stålhammeren ned mod den gamle motor. Et stykke af et kraftigt tandhjul flyver af og trimler hen ad jorden, da hammerens bulede hoved med en "tchsjung" smadrer ind i metallet.

- Ah...

Ove Jensen retter sig op og trækker vejret dybt. Med den venstre håndryg tørrer han en tåre bort fra sin næsetip.

Det er efterår og kun få grader varmt, så den 88-årige produkthandler, der er indehaver af firmaet Måre Produkthandel, er klædt i flere lag arbejdstøj. Bukser, sweatre og jakke har tjent ham længe og bærer præg af daglig kontakt med diverse smøreolier fra de maskiner, han stykke for stykke får delt i metaller, han siden kan sælge.

- Jeg er jo ikke 25 år længere. Jeg er 88. Jo, jo - der er er stykke op til 100 endnu, gnægger han og sætter sig på sin trehjulede elscooter.

Køretøjet sikrer, at han kan bevæge sig rundt overalt på det 11.000 kvadratmeter store område. Benene er ikke, hvad de var for blot få år siden. Alligevel er han lige netop på benene hele tiden.

- Jeg arbejder tre timer om formiddagen og tre timer om eftermiddagen. Så laver jeg selv min aftensmad, og det tager to-tre timer, og så er dagen jo næsten gået. Om aftenen sætter jeg mig nogle gange og spiller på min harmonika, Så har det været en god dag, slår Ove Jensen fast.

Skal begraves ved kone og søn

Han bor alene i et lille hus der ligger i den ene ende af skrotpladsen. Sådan har det været i et par år, siden hustruen Bodil gik bort. Hun er dog ikke langt borte, for i den anden ende af pladsen, i et hjørne hvor Ove også har en lille hytte og en grillplads, er hustruens urne sat ned. Det samme er en urne med sønnen Jens-Ove.

- Når jeg dør, skal jeg også ned ved hende. Så er det op til børnene at passe stedet. Det går jeg da ud fra, at de gør. Det kan være de bruger det til sommerhus eller noget, smiler Ove Jensen uden dog at antyde at han er hverken mæt af dage eller træt af sit fysisk hårde arbejde.

- Jeg begyndte vel at arbejde, da jeg var omkring seks år gammel. Det var med at samle kartofler ved Borris, hvor jeg kommer fra. Det gælder om at holde sig i gang. Ja, ja, jeg kan da godt blive så skidt en gang, at jeg må flytte herfra, men det håber jeg ikke. Jeg vil blive boende på landet, slår han fast.

Ove Jensen træder efter en kort pause ned fra sin elscooter og griber metalhammerens lange skaft. Med et kraftigt sving rammer han tandhjulet fra før og et nyt stykke brækker af. Stump for stump nærmer han sig en lille stak, han senere kan sælge. Sådan som han har gjort det lige siden han i 1969 åbnede sin produkthandel.

27. dec. 2024 kl. 10:30
Tophistorie

Brobizz advarer om svindel-mails

LYT
Del
Link
kopieret!

Selskabet Brobizz advarer lige nu sine kunder om falske e-mails og sms’er, hvor der er såkaldt phishing i omløb. Det skriver selskabet på sin hjemmeside.

Når hackere forsøger at lokke fortrolige oplysninger ud af dig, kaldes det for phishing. Hackerne vil foregive at være en virksomhed eller lignende, som du er fortrolig ved, og derigennem forsøge at få dig til at give dem fortrolige oplysninger – som de derefter kan misbruge.

Derfor anbefaler Brobizz at man grundigt kontrollerer, hvem der er afsender.

På hjemmeside skriver selskabet, at de udelukkende sender SMS’er til kunder, der har været i kontakt med deres kundeservice. Derudover bruger de kun følgende mailadresser:

  1. noreply@brobizz.com

  2. noreply@info.brobizz.com

  3. postmaster@brobizz.com

  4. kundeservice@brobizz.com

27. dec. 2024 kl. 18:05

OB-spiller stopper i fodbold

LYT
Del
Link
kopieret!

20-årige Hannah Kirketorp-Madsen har valgt at lægge støvlerne på hylden, når hendes kontrakt udløber til nytår. Det skriver Odense Boldklub på dens hjemmeside.

Hun har været en del af akademiet og klubben i Odense Q og siden Odense Boldklub i mange år. Men når Hannahs kontrakt udløber til nytår, har hun valgt at hun vil opleve verdenen uden for fodbold.

- Jeg har kendt Hannah igennem mange år, hele vejen op igennem akademiet, og har også selv trænet hende på et tidspunkt. Hun har min dybeste respekt. Jeg ønsker hende kun alt det bedste fremover, og hvem ved måske vi en dag ser Hannah retur på banen, siger sportschef John Bæksted. 

27. dec. 2024 kl. 17:09
Fyn
Vibeke Toft/Ritzau Scanpix

Spis op af julemaden - lav boller af din risalamande

LYT
Del
Link
kopieret!

De fleste julearrangementer er overstået, og nu skal der ryddes ud i køleskabet efter julen, desværre lander mange rester i skraldespanden og ikke på tallerkenen.

Too Good To Go, som hjælper restauranter med at komme af med overskudsmad, vil indføre en ny tradition i danskernes juleferie, nemlig 'Spis Op Dag' d. 27 december. Landedirektør i Too Good To Go, Ken Vanhoegaerden, forklarer, at vi køber mere mad end hvad vi har brug for i julen, fordi vi gerne vil sikre, at der er nok til alle.

- Desværre ender meget af maden med at blive smidt ud, selvom den stadig kan bruges. Med 'Spis Op Dag' vil vi opfordre danskerne til at tage et opgør med madspild og give julens rester en chance for at blive nydt.

Alle rester skal bruges

Ifølge en undersøgelse fra Too Good To Go køber 68 procent af danske familier for meget mad til juledagene.

Og det er vigtigt, at selv den sidste rest af flæskesteg bliver brugt fortæller Ken Vanhoegaerden.

- Madspild er noget af det der har størst CO2-udledning. At mindske vores generelle madspild er det vigtigste bidrag vi kan yde til et bedre miljø og en større bæredygtighed.

Derfor har Too Good To Go i samarbejde med den fynske kogebogsforfatter Maria Vestergaard, udformet opskrifter med udgangspunkt i vores rester fra julemaden.

Nedenunder har vi samlet en række bud på retter du kan bruge til at lave dine julerester til.

Opskrifter med rester fra julen

Risalamande-boller

toogoodtogo.dk

Når mandlen er fundet, stopper mange med at spise videre af risalamanden, derfor står man ofte tilbage med rester af den søde grød.

Heldigvis kan man bruge resterne til en en luftig bolledej med et strejf af jul.

Du kan finde resten opskriften her.

Flæskestegssandwich

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

En klassiker i juledagene er flæskestegssandwich, her kan du også genbruge rødkålen.

Vil du have sprøde svær dagen efter, så skær sværene fra stegen og gem dem i noget madpapir i køleskabet. Er de allerede blevet bløde, så skær dem fra stegen og put dem i din Airfryer på høj varme.

Biksemad med and og brunkartofler

Vibeke Toft/Ritzau Scanpix

28 procent af danskerne i Syddanmark svarer, ifølge Too Good To Go, at det de smider mest ud efter jul er kartofler.

Men faktisk kan både dine brune og hvide kartofler bruges i en biksemad, sammen med rester af and og eller flæskesteg.

Kartoffelgratin med and og brunsovs

toogoodtogo.dk

Har du både brun sovs, and og kartofler til overs fra julen, kan de bruges til en kartoffelgratin.

Du skal blot bruge lidt mozzarellaost til toppen og så er aftensmaden reddet - og du slipper for at smide maden ud.

Du kan finde opskriften her.

Flæskesteg i rød karry

toogoodtogo.dk

Efter tre dage med fed mad og flæskesteg, så er mange nået til et punkt, hvor de gerne vil have noget grønt og helt andet end julemad.

Flæskestegen bruges ofte også i det asiatiske køkken, og der er derfor et hav af retter hvor du kan genbruge dine rester, blandt andet i en rød karry med ris til.

Du kan finde opskriften her.

27. dec. 2024 kl. 16:12

Store byttedag - forretning forventer mere end 10.000 kunder

LYT
Del
Link
kopieret!

I Magasin i Odense har de travlt med at hjælpe kunder, der skal have byttet eller returneret en julegave.

Fredag er den helt store bytte dag og Dansk Erhverv forventer at danskere bytter gaver for over halv milliard.

Alligevel fortæller Sofie Andreassen, Store Manager i Magasin Odense, at deres kunder er blevet mere bevidste om deres forbrug og julegaveindkøb.

- Folk efterspørger mere og mere noget der holder, og af god kvalitet - og de vil gerne betale lidt mere for det, fordi de gerne vil væk fra den her brug-og-smid-væk kultur. Så man i stedet får nogen gode ting som modtageren kan have i mange år.

Magasin Odense forventer at få 10.000-12.000 kunder igennem butikken i løbet af fredagen.

27. dec. 2024 kl. 15:12
Fyn
Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

På denne ø er sygefraværet stukket helt af

LYT
Del
Link
kopieret!

Sygefraværet blandt kommunalt ansatte på Langeland er dobbelt så højt som det gennemsnitlige sygefravær for samtlige funktionærer på det danske arbejdsmarked.

Faktisk har kommunalt ansatte på Langeland det højeste sygefravær blandt kommunalt ansatte i hele landet.

Det skriver Dansk Erhverv i en ny analyse, som viser at forskellene på sygefraværet i landets kommuner er meget forskelligt. Til sammenligning er Nordfyns Kommune en af de kommuner, hvor de ansatte har lavest fravær. Her er fraværet 14,7 arbejdsdage om året, mens det på Langeland er 20,9 arbejdsdage om året.

Tallene er fra arbejdsåret 2023.

Svarer til 2800 fuldtidsjobs

Den gennemsnitlige dansker i arbejde har 10,2 sygedage om året, men i kommunerne er gennemsnittet 16,1 sygedage om året.

Ifølge Dansk Erhverv vil det svare til at man ansatte 2800 yderligere fuldtidsansatte, hvis man i kommunerne kan lykkes med at nedbringe sygefraværet til samme niveau som det man har i Nordfyns Kommune.

- En vigtig nøgle til at forbedre den kommunale service er at få nedbragt sygefraværet, fremgår det af analysen.

Fyn og Sjælland klarer sig dårligst i statistikken, mens man i Jylland generelt har et lavere sygefravær. Blandt de 25 kommuner med den laveste sygefravær er 20 jyske, én er på Fyn og fire er på Sjælland.

27. dec. 2024 kl. 14:15
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Prognoser spår elendigt fyrværkeri-vejr

LYT
Del
Link
kopieret!

På fyrværkeri og raketter står der hvilken afstand, tilskuere skal have til dem.

Men når det blæser med mere end fem meter per sekund, skal denne afstand fordobles, skriver TV 2 Vejret.

Det samme gælder afstanden til letantændelige materialer, for eksempel bygninger med stråtag. Her skal afstanden være 400 meter i vindretningen, når det blæser.

Prognoserne viser lige nu en middelvind på op til 16 meter per sekund nytårsnat, som svarer til kulingstyrke.

Derudover kan vådt fyrværkeri fyre anderledes af end forventet. Det er derfor særligt farligt at fyre af, hvis det kommer til at stå ude i regnen.

De fem udvidede fyrværkeriråd

  1. Brug altid beskyttelsesbriller. Også selvom du kun er tilskuer.

  2. Brug kun godkendt og aldrig hjemmelavet eller ulovligt fyrværkeri. Fyrværkeri opfører sig ikke altid efter hensigten, og der er ingen kvalitetskontrol på fyrværkeri, der ikke er godkendt.

  3. Hold aldrig tændt fyrværkeri i hånden. Følg altid brugsanvisningen om sikkerhedsafstand.

  4. Hold sikkerhedsafstanden, og læn dig ikke ind over fyrværkeriet.

  5. Gå aldrig tilbage til en fuser. Fusere er utilregnelige og skal fjernes med skovl og spand.

27. dec. 2024 kl. 13:16

Børn og unge fylder i ulykker med fyrværkeri

LYT
Del
Link
kopieret!

Lige under halvdelen af alle de tilskadekomne ved nytåret 2023/2024 var under 18 år, og en stor del var ikke gamle nok til selv at kunne købe fyrværkeri. Det skriver Sikkerhedsstyrelsen i en pressemeddelelse.

Børn under 15 år, der ikke selv kan købe fyrværkeri - heller ikke knaldperler eller stjernekastere - udgør næsten hver fjerde tilskadekomne ud af de 192, der blev ofre for fyrværkeriskader i nytåret 2023/2024. Det viser tallene fra Ulykkes Analyse Gruppen fra Odense Universitetshospital (OUH). Den opgør hvert år fyrværkeriskader fra alle danske sygehuse i nytårsdøgnene den 31. december til 1. januar.

27. dec. 2024 kl. 11:27
Peter Salomon

Ville anmelde overfald - endte selv med sigtelse og bortvisning

LYT
Del
Link
kopieret!

Det gik ikke helt som ventet, da en ung mand ville anmelde et overfald, han mente var begået på beværtningen Butchers i Odense.

Hos Fyns Politi fik man nemlig indhentet overvågningsmaterialet fra stedet for at gennemgå dette, men det faldt ikke ud til anmelders fordel.

Overvågningsbillederne viste nemlig at den unge mand selv begyndte at indlede sig i slagsmål, idet han med knyttet hånd slog en gæst med en knytnæve i hovedet.

Det førte til, at den 22-årige selv blev sigtet for overtrædelse af Restaurationsloven og fik forbud mod at komme som gæst på Butchers. Det skriver Fyns Politi i døgnrapporten.  

27. dec. 2024 kl. 9:17

Nu bliver bybusser i Nyborg gratis for særlig aldersgruppe

LYT
Del
Link
kopieret!

Kan gratis busdrift få de unge til at køre med? Det vil tiden vise i Nyborg Kommune, hvor unge under 16 år snart kan køre gratis med bussen i Nyborg – og det har de unge selv ønsket og være med til at bestemme. Sådan lyder det i opslag på kommunens Facebook-side.

De gratis bybusser er vedtaget af byrådet som en del af budgetaftalen for 2025. Det er lokalruterne 680, 681, 682, 709, 711, 712, 713, 714, 715 og bybus 1 og 2 der fra 1. januar gøres gratis for børn og unge under 16 år.

De regionale ruter (rute 161-162, 195, 800A, 900A, 920-921) og uddannelsesruterne (809, 819, 830, 831, 833, 865) er ikke omfattet af tilbuddet.

27. dec. 2024 kl. 8:37
Natacha Djervad

Tre juledage overstået - flere havde indbrud end sidste år

LYT
Del
Link
kopieret!

Julen er ovre og de fleste er vendt hjem til egen bolig igen. Det betyder også, at flere har opdaget, at der har været ubudne gæster i hjemmet, mens de har været væk. Ifølge Fyns Politi er der anmeldt lige under 50 indbrud på Fyn fra den 23. december til og med den 26. Det fortælle vagtchef Kenneth Taanquist.

Sidste år var tallet sidst i 20’erne, lyder det.

Alligevel understreger han, at det på trods af en stigning fra sidste år lader til at være godt naboskab og lys i hjemmet, der holder tyvene ude.

-  Det er vores indtryk at folk har været gode til at hjælpe hinanden, huske at lade lidt lys være tændt. Og det hjælper altså på det, siger Kenneth Taanquist.

27. dec. 2024 kl. 6:45

Danskere ventes at bytte gaver for over halv milliard

LYT
Del
Link
kopieret!

Butikkerne skal regne med, at danskerne kommer til at flokkes dertil for at bytte julegaver, de ikke er helt tilfredse med. I hvert fald hvis man skal tro en prognose fra Dansk Erhverv, der spår, at julegaver for 600 millioner kroner byttes oven på julen i år.

- Vi forventer, at hver fjerde dansker skal ud og bytte i hvert fald en gave, siger Bo Dalsgaard, der er fagchef for forbrugeraftaler og forbrugerklagesystemer hos Dansk Erhverv.

Prognosen baserer sig på to befolkningsundersøgelser, som analyseinstituttet Norstat har lavet for organisationen.

Sidste år endte det med at være omkring 25 procent af danskerne, som fik julegaver, der byttede mindst en af dem.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her