Det kan give både millioner på bankkontoen og dyre biler i garagen at åbne et socialt tilbud i Danmark.

En aktindsigt, som TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende er i besiddelse af, viser, at den tidligere dørmand Morten Lohmann Lauritzen og hans søn har tjent millioner på at drive det nu tvangslukkede krisecenter TimeOut Fyn. Samtidig har de begge kørt i milliondyre luksusbiler leaset gennem krisecentret. 

- Den her sag lyder helt grotesk i mine ører, siger næstformand i FOA, Thomas Enghausen.

Af lønsedler fra TimeOut Fyn fremgår det, at Morten Lohmann Lauritzen fra januar til maj 2023 havde en skattepligtig indtægt på 572.000 kroner som direktør - svarende til 114.000 kroner om måneden i gennemsnit. Omregnet til en årsindtægt svarer det til knap 1,4 millioner kroner.

Også sønnen Nikki Lohmann Lauritzen tjente gode penge på farens krisecenter. Af hans lønsedler fremgår det, at han fra januar til november 2022 havde en skattepligtig indkomst på 1,27 millioner kroner. Det svarer til et månedligt beløb på over 115.000 kroner. 

Dermed havde far og søn sig hver især en indtægt der nærmede sig vederlaget til flere af landets ministre. 

Krisecentret blev lukket af Socialtilsyn Syd i oktober 2023, efter direktøren havde indgået en ti år lang uopsigelig kontrakt med sønnens vagtfirma. En aftale, der kunne koste op mod 162 millioner skattekroner.

Milliondyre firmabiler

Det var dog ikke kun de tårnhøje lønninger på krisecentret, som far og søn kunne nyde godt af. TimeOut Fyn havde leasingkontrakter på flere biler, hvoraf far og søn havde hver deres firmabil.

Blandt andet leasede far og søn en Mercedes S500 Cabriolet og en Audi SQ7. To biler, der fra ny begge koster over en million kroner.

Spørger man næstformand i FOA, Thomas Enghausen, er det decideret "grotesk", at Morten Lohmann Lauritzen og hans søn har fået udbetalt så høje lønninger og har kørt rundt i milliondyre luksusbiler for offentlige midler.

- Det er hverken første eller sidste gang, jeg hører om sådan en sag, og det her viser præcis, hvad der er galt på området. Det virker overdrevet, at man skal have de lønninger og de biler på et krisecenter af den størrelse. Så er man altså velbetalt, mener han.

FOA foreslår, at eventuelle overskud på bosteder, krisecentre og lignende i fremtiden ikke skal kunne trækkes ud af ejerne.

Alt sammen for at beholde pengene der, hvor de skal bruges.

- Man må gerne lease en bil, og man skal selvfølgelig have løn. Men tingene skal jo hænge sammen. De offentlige midler skal jo som udgangspunkt gå til borgerne, i det her tilfælde kvinderne, for at hjælpe dem i den situation, de står i, siger Thomas Enghausen.

Ingen kommentarer

TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har ad flere omgange forsøgt at få en kommentar fra Morten Lohmann Lauritzen og Nikki Lohmann Lauritzen.

De er ikke vendt tilbage på vores henvendelser.

Vi har også forsøgt at få en kommentar fra den daværende daglige leder.

Hun oplyser, at hun ikke sad med til bestyrelsesmøderne, og at hun ikke havde nogen indflydelse på stedets økonomi - herunder lønninger og leasing af biler.

TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende kunne for nylig fortælle, at Morten Lohmann Lauritzen og hans søn efter tvangslukningen af TimeOut Fyn startede en ny virksomhed i samme selskab - nemlig det erotiske overvågningskoncept "Mansion Voyeur".

- Jeg rasende over, at det overhovedet kan lade sig gøre at nogen har godkendt det her, siger han.

Der bliver ikke lagt fingre imellem på beskæftigelses- og socialrådmand i Odense Kommune, Christoffer Lilleholts kontor.

Tilladelsen, der får Christoffer Lilleholt (V) op i det røde felt, er den fra Socialtilsyn Midt, som i starten af september gav natklubejer Kurt Vindeløv lov til at drive krisecenter i TimeOut Fyns tidligere lokaler i Søndersø.

Krisecentret TimeOut Fyn blev tvangslukket af Socialtilsyn Syd sidste år, efter direktøren ville indgå en 10 år lang uopsigelig kontrakt med sin søns vagtfirma, der kunne beløbe sig til op mod 162 millioner kroner.

Og det er ikke kun lokalerne, der er de samme - den daglige leder og bestyrelsesformanden går nemlig også igen i det nye krisecenter TopSafe.

Ifølge rådmanden burde det slet ikke kunne lade sig gøre at “genåbne” et skandaleramt tilbud.

- Når man som myndighed lige har lukket noget, og det præcist samme vil genåbne, bør man tage fat på ministeren og ministeriet og høre; er det det rigtige, vi gør her?

TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har foreholdt kritikken for Socialtilsyn Midt. De ønsker ikke at kommentere på rådmandens kritik.

Har kvinder på centeret

Ifølge Christoffer Lilleholt har Odense Kommune på nuværende tidspunkt kvinder på krisecenteret – men fordi kvinderne frit kan vælge krisecenter uden kommunens godkendelse eller accept, er handlemulighederne begrænsede.

- Når de (krisecenteret, red.) har godkendelsen fra tilsynet, så kan de sådan set drive det (tilbuddet, red.) ud fra de præmisser, de har fået godkendelse til. Vi har meget svært ved at gøre andet end at betale den regning, der kommer, forklarer han.

Det er altså afgørende for kommunerne, at de kan stole på tilsynets vurderinger.

- Vi kører efter de her tilsyn, for det er det eneste vejledningsmateriale, vi har i dag. Men både medieomtale og vi selv har afdækket en del gange, at bare fordi du har godkendelse af et tilsyn, er det ikke nødvendigvis et sted, vi kan stole på, siger han og understreger, at man ikke kan skære alle private tilbud over en kam:

- Der er også mange, der gør det rigtig godt, men der er også en væsentlig del af det private marked, som bare kører fuldstændigt som de har lyst.

Socialtilsyn Midt har ikke ønsket at kommentere på kritikken af den konkrete sag, men skriver følgende:

“Socialtilsyn i Danmark godkender nye tilbud efter de til enhver tid gældende regler. Hvis et tilbud ikke lever op til reglerne, så får de et afslag.

Hvorvidt lovgivning skal ændres eller ej er en kontinuerlig drøftelse, som blandt andet kan tage udgangspunkt i konkrete sager.”

Vil retsforfølge

For rådmanden er der ingen tvivl om, at sagen om TopSafe Krisecenter og TimeOut Fyn kalder på handling.

- Vi har sendt en skrivelse på det generelle område til ministeren for at sætte det under lup, fordi vi synes, der er nogle steder, hvor det ikke giver mening. Det er også et forsøg på, kan vi få nogle bedre rammer for at komme efter de her steder efterfølgende, siger han.

For hvis ikke kommunerne kan forlade sig på, at tilsynet er godt nok, bør de have andre handlemuligheder, mener Christoffer Lilleholt

I oktober meldte han ud, at han ville undersøge, om Odense Kommune kunne kræve de omkring 7,5 millioner kroner tilbage, de har betalt for kriseramte kvinder og børns ophold på TimeOut Fyn.

- Hvis vi havde bygget en skole og kun havde fået halvdelen af de klasselokaler, vi havde aftalt, så havde vi lagt sag an mod byggefirmaet, men på det specialiserede socialområde gør man det aldrig, og det giver ikke nogen mening, siger han og fortsætter:

- Det er min klare intention, at så snart vi føler, vi har beviser nok, så skal vi starte en retssag mod nogle af de steder, som vi har betalt væsentlige millionbeløb til, men som ikke altid har leveret det, vi har aftalt. Men det kræver, at vi kan bevise det, og det er den store udfordring.

Odense Kommune oplyser, at man under sit seneste tilsyn med krisecenteret har tilbudt borgerne at komme til et andet sted, og at man har skærpet opmærksomhed omkring tilbuddet. Indtil videre har man ikke fundet anledning til kritik.

Bliver sat op i medierne

TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har foreholdt kritikken af det nye krisecenter for indehaveren, Kurt Vindeløv.

Rådmand i Odense Kommune, Christoffer Lilleholt er svært utilfreds med, at Odense Kommune har borgere hos jer, for han er meget bekymret for det personsammenfald der er i det nye TopSafe som i TimeOut fyn. Hvad tænker du om det?

-Det har jeg jo nok samme holdning til, som alle andre mennesker har. Sådan som I skriver om det, bliver det sat op i medierne, det kan vi ikke lave om på, vel?

Det er altså ikke dig, der har handlet naivt og uagtsomt, det er mediernes dækning af det, der er problemet?

- Vi kan jo hurtigt blive enige om, at jeg også tager afstand. Set i bakspejlet, er der mange ting, jeg også først har opdaget efterfølgende. Jeg kendte overhovedet ikke noget til TimeOut før årsskiftet. Alt kom i stand fra januar. 

Det skal være slut med at krisecenterdirektører kan give sig selv lukrative lønninger. Sådan lyder det fra de to regeringspartier Socialdemokratiet og Moderaterne, der begge er klar til at kigge på lovgivningen og tilsynet af landets krisecentre.

Det sker efter at TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har afsløret, at en direktør for det nu tvangslukkede krisecenter Timeout Fyn og hans søn levede et luksusliv, der var finansieret gennem krisecentret.

Den tidligere direktør Morten Lohmann Lauritzen havde budgetteret med en løn til centrets øverste ledelse på 600.000 kroner, så tjente sønnen Nikki Lohmann Lauritzen hele 1,3 millioner kroner på blot 11 måneder. Morten Lohmann Lauritzen tjente 572.000 kroner på fem måneder, fremgår det af lønsedler.

TV 2 Fyn har dog senest beskrevet, at Socialtilsyn Syd først opdagede de skyhøje lønninger i sommeren 2023. Ifølge professor i økonomistyring på Aalborg Universitet, Per Nikolaj Bukh, så kunne tilsynet ikke have reageret tidligere - og at direktøren og hans søn ifølge lovgivningen er i deres fulde ret til at beholde pengene.

- Krisecentre kan på nogle områder være en åben ladeport for de mennesker, der skruppelløst vil berige sig selv. Det tyder på, at det her krisecenter er blevet drevet af nogen, der helt skruppelløst har villet berige sig selv. Men med den nuværende lovgivning kan tilsynet ikke gøre så meget mere ved det, end det har gjort, siger Per Nikolaj Bukh til TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende. Han kalder samtidig sagen for "vanvittig". 

- Det skal de kunne opdage

Sagen får nu flere politikere op af stolene - én af dem er socialordfører for Dansk Folkeparti, Mette Thiesen.

- Det handler både om liv og levned, men det handler jo også om svindel med skatteborgernes penge. Det er jo lige præcis sådan noget her, socialtilsynet er der for. Det skal de kunne opdage, siger hun.

Sagerne som TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende sammen har afsløret, vækker også opsigt hos regeringspartierne.

Socialdemokratiets Trine Bramsen mener, at lovgivningen skal kigges efter i sømmene.

- Det her udspringer af den lovgivning, som blev lempet, egentlig med et godt sigte - den blev lavet for at give flere pladser på krisecentrene, som der manglede for nogle år siden, siger hun.

- Men ulempen ved det har jo så været, at det har givet plads til aktører, der leverer nogle tilbud, der mest af alt handler om at berige sig selv. Det gavner ikke kvinderne, børnene eller samfundet, og der er ikke nogen voldsfaglighed (ekspertise i at håndtere personer der har været udsat for vold, red.) de steder. Det er åbenlyst ikke godt nok, siger hun.

Hvad mener du, der skal gøres for at sikre, at der fremover ikke opstår lignende sager?

- Det kan både handle om at skærpe kravene til godkendelse, inden man får lov til at etablere sig som krisecenter. Men det kan også ligge i tilsynet, begge dele er ret væsentligt, siger Trine Bramsen.

Flere tilsyn

Moderaternes Rosa Eriksen, er enig i, at der nu skal kigges på lovgivningen og på de rammer, socialtilsynet arbejder inden for.

- Vi har hørt om andre steder, hvor man har udbetalt for meget til sig selv, og man ikke udførte kerneopgaven. Det var Den Lille Gård. Hvis der tegner sig et mønster af, at der er et problem på det her område, så må vi få kigget på, om tilsynet virker, og om vi skal have nogle mere risikobaserede tilsyn, der har større sanktionsmuligheder.

På baggrund af sagen har Mette Thiesen (DF) bedt social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersen (S) svare på, om ministeren mener, at der er "behov for en lovændring for at forhindre, at ledere af krisecentre kan opnå uforholdsmæssigt høje lønninger".

- Jeg undrer mig meget over, at socialtilsynet ikke har fundet ud af det her noget før. Det må vi simpelthen få kigget på. Om socialtilsynet skal have nogle flere muskler, eller om vi skal lave nogle småjusteringer i forhold til det her. For det kan ikke være rigtigt, at de ikke kan opdage det her noget tidligere.

TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har forelagt sagerne for Sophie Hæstorp-Andersen (S), som nu kræver en redegørelse.

- Jeg kender ikke de konkrete omstændigheder i sagen om det nu lukkede krisecenter Time Out Fyn, men jeg har fulgt dækningen i pressen. Hvis der som beskrevet har været tale om misbrug af penge, som skal hjælpe udsatte kvinder i nød, så er det selvfølgelig dybt kritisabelt og noget jeg tager meget alvorligt. Jeg har netop bedt om en redegørelse fra socialtilsynet om sagen, siger ministeren.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Morten Lohmann Lauritzen og Nikki Lohmann Lauritzen. På trods af flere henvendelser er de ikke vendt tilbage.