Sådan ser sundhedsreformen ud på Fyn
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Det er endnu uvist, hvor mange nye sundhedshuse, stillinger og lægestuderende, der lander på Fyn som resultat af sundhedsreformen. Kommunerne skal selv medfinansiere de nye sundhedshuse.
254 millioner kroner. Det er hvad regeringen og Dansk Folkeparti, har afsat til nye moderne sundhedshuse i det sundhedsfællesskab, som består af de ni fynske kommuner uden Middelfart Kommune. Samtidig skal kommunerne selv finansiere omkring 25 procent af byggeomkostningerne til sundhedshusene.
Det fremgår af den aftale, som bliver præsenteret på Christiansborg kl. 9.30.
Hvor mange sundhedshuse regeringen og Dansk Folkeparti forventer at kunne bygge for de penge er endnu uvist.
To nye akutberedskaber på Fyn er der også afsat penge til. Men om det bliver ambulancer, akutlægebiler eller akutbiler er ikke fastlagt. De tre typer biler har forskellige udgifter, og det skal bagefter besluttes lokalt hvordan pengene skal bruges.
Artiklen fortsætter under videoklippet ...
Sundhedsaftale skal få dig til at ringe 113
Akutberedskabet skal styrkes med et nyt akutnummer og 20 nye beredskaber. Det er regeringen og DF enige om.
Når en borger får akut brug for lægevagten, skal man i fremtiden taste 113 på telefonen, uanset hvor man befinder sig i landet.
Det har regeringen og Dansk Folkeparti aftalt med den sundhedsreform, som tirsdag morgen er blevet præsenteret.
- Der er stor forskel på, hvor god hjælpen er i de forskellige landsdele. Derfor etablerer vi fremadrettet et nyt akutnummer, som er ens i hele landet, siger økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille på et pressemøde i Statsministeriet.
Fakta: Sådan vil regeringen finansiere sundhedsreform
Regeringen og Dansk Folkeparti vil med en ny sundhedsaftale poste ni milliarder kroner i et forbedret sundhedsvæsen.
Der findes ni milliarder kroner til finansiering af den sundhedsreform, som regeringen og DF vil gennemføre.
Det sker blandt andet ved at nedlægge regionsrådene, hvorved der spares milliarder kroner på eksempelvis reduceret administration. Det politiske niveau reduceres fra tre til to.
Den økonomiske ramme går fra 2019-2025.
- Knap to milliarder kroner stammer fra penge, der allerede er afsat på finansloven.
- Regionsrådene nedlægges ifølge aftalen, og det frigiver sammenlagt 1,5 milliarder kroner i sparet administration.
- Danske Regioners formue frigøres til sundhed, hvilket giver 0,3 milliarder kroner.
- 3,3 milliarder kroner hentes fra den offentlige investeringsramme.
- Beskæftigelses- og integrationsområdet beskæres med 250 millioner årligt som følge af faldende asyltilstrømning og lavere ledighed. Det giver sammenlagt 1,5 milliarder kroner hen over de seks år.
Kilde: Sundhedsaftalen "Et stærkere sundhedsvæsen - tættere på dig", indgået mellem regeringen og Dansk Folkeparti.
Danske Regioner har allerede i september annonceret, at den vil indføre 113 som ét fælles akutnummer. Det bliver sat i værk i efteråret, oplyser Danske Regioner.
Nummeret skal ikke forveksles med alarmnummer 112, som skal bruges ved livstruende sygdom eller skader.
I Region Hovedstaden har borgere siden 2014 kunnet ringe til 1813, når de har haft brug for hjælp uden for deres egen læges åbningstid.
Det har blandt andet ført til problemer med ventetid og oversete symptomer.
Simon Emil Ammitzbøll-Bille slår fast, at det nye akutnummer 113 ikke kommer til at tage udgangspunkt i 1813-ordningen, som ikke bliver videreført.
Parterne bag aftalen vil også styrke akutberedskabet ved at oprette 20 nye akutberedskaber.
De skal særligt placeres i de områder af landet, hvor der er behov at forbedre responstiderne. Altså tidsrummet for, hvornår man kalder en ambulance, akut- eller lægebil, til den når frem.
Lige nu er der flertal for sundhedsaftalen i Folketinget, men den kan ikke føres ud i livet, inden der senest 17. juni skal afholdes folketingsvalg.
Derfor skal partierne også have flertal efter valget, hvis ændringerne skal gennemføres.
Hvad er forskellen på beredskaberne?
Ambulance:
- En bil som kan transportere patienter. Ambulancen er typisk bemandet med to personer, hvor af den ene har uddannelsesniveau af enten behandler eller paramediciner. Må give nogle typer medicin.
Akutbil:
- Bil bemandet med paramediciner, som rykker ud til eksempelvis patienter med blodpropper og hjertestop. Må give mere medicin end en behandler- / assistentbemandet ambulance. Akutbilen kan ikke tage patienter med.
Akutlægebil:
- Bil med læge og behandler eller paramediciner. Rykker også ud til eksempelvis patienter med blodpropper, hjertestop og andre alvorlige situationer. Må give mere medicin end en ambulance og akutbil. Akutlægebilen kan ikke tage patienter med.
Uvist hvor introduktionsstillinger og sygeplejerskestuderende ender henne
I aftalen er der også lagt op til, at der skal skabes 320 introduktionsstillinger - her er de 200 nye stillinger, da de allerede er planlagt i forbindelse med regeringens udspil: "En læge tæt på dig." Hvor i landet disse stillinger bliver placeret er endnu ikke endeligt fastlagt.
Det samme gælder de 2000 nye sygeplejerskestuderende, som skal optages fra 2019-2022. Hvordan de bliver fordelt, skal aftales med professionshøjskoler, KL og Danske Regioner.
Regionerne bliver fortsat nedlagt
Akkurat som det hele tiden har været planlagt, vil aftalepartierne nedlægge regionerne, som afløses af nye sundhedsforvaltninger. Her skal tre politikere fra de i alt 22 kommuner nu - ifølge aftalen - styrke kommunernes rolle i det kommende sundhedsvæsen.
Hvad er en introduktionsstilling?
Når en lægestuderende har afsluttet den kliniske basisuddannelse, skal han eller hun have en introduktionsstilling. Formålet er en introduktion til specialet, hvor den studerende finder ud af, om specialet har den studerendes interesse.
Kilde: Lægeforeningen
Fynsk politiker garanterer:
- Hvis vi vinder valget, så nedlægger vi ikke regionsrådene
Regionernes liv hænger i en tynd tråd, efter regeringen og DF præsenterede den nye sundhedsreform. Men Dan Jørgensen står klar med førstehjælp til regionerne efter valget.
Tirsdag præsenterede VLAK-regeringen og Dansk Folkeparti den nye sundhedsreform, hvor man vil sætte ni milliarder kroner af til sundhedsvæsenet fra 2020-2025.
“Vi kan også garantere, at hvis vi vinder valget, så nedlægger vi ikke regionsrådene.”
Med aftalen vil regeringen skrotte regionerne og erstatte dem med nye sundhedsforvaltninger. Men den ide kritiseres af flere politikere.
- Jeg havde til det sidste håbet, at man havde lyttet til den kritik, der har været. Men det har man så åbenbart ikke, siger socialdemokraternes folketingsmedlem Dan Jørgensen til TV 2/Fyn og fortsætter:
- Nu har man besluttet sig for at nedlægge regionsrådene, hvilket jeg synes er meget, meget forkert. Det fratager jo borgernes mulighed for at få demokratisk indflydelse på de rigtige beslutninger som: Skal sygehuset lukkes eller ikke lukkes, eller hvad der skal ske med sundheden i ens lokalområde.
Formanden for regionerne, Stephanie Lose (V) forstår heller ikke, hvorfor det er nødvendigt at nedlægge regionerne.
- Der er en masse gode konkrete tiltag, som mange sikkert gerne vil være med til at føre ud i livet. Men der er ikke noget af det, som kræver en strukturreform, der forudsætter, at man skipper den direkte, folkevalgte forankring, siger hun til Ritzau.
Et af argumenterne for at nedlægge regionsrådene har været, at man på den måde kunne spare de penge, der bliver brugt på at administrere dem.
Bureaukrater og regneark
Dan Jørgensen mener, at der er flere tendenser i sundhedsaftalen, der læner sig op ad socialdemokraternes linje, og som partiet kan støtte op om. Det gælder for eksempel idéen om at uddanne flere læger og sygeplejersker.
Men når det kommer til at aflive regionsrådene, så er det fynske folketingsmedlem klar til at gå ud med en garanti:
- Vi kan også garantere, at hvis vi vinder valget, så nedlægger vi ikke regionsrådene. For vi synes, at det er godt, at der sidder folkevalgte politikere - og ikke bureaukrater med regneark og træffer nogle af de her vigtige beslutninger.
Sundhedsreformen på Fyn:
- To nye akutberedskaber er på vej til Fyn. Den konkrete placering og om det skal være ambulancer, akutbiler eller akutlægebiler er endnu ikke afgjort.
- Der bliver afsat 254 millioner kroner til nye sundhedshuse i det sundhedsfællesskab, som består af ni fynske kommuner.
- Middelfart Kommune er ikke med i det sundhedsfællesskab.
- Kommunerne skal selv finansiere omkring 25 procent af byggeomkostningerne til sundhedshusene.
- Der skal flere læger i almen praksis. Ifølge Venstre kommer der 32 nye introduktionsstillinger på Fyn.
- Der skal uddannes op mod 2000 nye sygeplejersker. Der bliver mulighed for, at Lillebælt University College får 310 nye sygeplejestuderende.
- Et fælles landsdækkende lægevagtnummer, 113, indføres
Fakta: Sådan vil regeringen finansiere sundhedsreform
Regeringen og Dansk Folkeparti vil med en ny sundhedsaftale poste ni milliarder kroner i et forbedret sundhedsvæsen.
Der findes ni milliarder kroner til finansiering af den sundhedsreform, som regeringen og DF vil gennemføre.
Det sker blandt andet ved at nedlægge regionsrådene, hvorved der spares milliarder kroner på eksempelvis reduceret administration. Det politiske niveau reduceres fra tre til to.
Den økonomiske ramme går fra 2019-2025.
- Knap to milliarder kroner stammer fra penge, der allerede er afsat på finansloven.
- Regionsrådene nedlægges ifølge aftalen, og det frigiver sammenlagt 1,5 milliarder kroner i sparet administration.
- Danske Regioners formue frigøres til sundhed, hvilket giver 0,3 milliarder kroner.
- 3,3 milliarder kroner hentes fra den offentlige investeringsramme.
- Beskæftigelses- og integrationsområdet beskæres med 250 millioner årligt som følge af faldende asyltilstrømning og lavere ledighed. Det giver sammenlagt 1,5 milliarder kroner hen over de seks år.
Kilde: Sundhedsaftalen "Et stærkere sundhedsvæsen - tættere på dig", indgået mellem regeringen og Dansk Folkeparti.
Julen er modsætningernes fest med overforbrug og bæredygtighed på samme tid
kopieret!
Julehandlen kører for fuld tryk, og noget tyder på, at vi har gang i lidt af en forbrugsfest her i slutningen af 2024.
Dansk Erhverv forventer en fremgang i årets julehandel i forhold til sidste år. Omsætningen ventes at lande på 91 milliarder kroner.
Men er det nu også det sande billede? Mange af os går jo op i bæredygtighed og genbrug, så hvordan hænger det egentlig sammen med et stort forbrug her op til jul?
Måske findes svaret på et julegenbrugsværksted i Storms Pakhus i Odense. Her tilbyder Frøken Følleslevs Værksted hjælp til familier, så de kan lave bæredygtige julegaver.
- Det kan blive lidt et ræs med alle de dilemmaer, der er, siger lederen af værkstedet Betina Følleslev.
Selvom der delvist bliver anvendt genbrugsmaterialer som gamle strømper og knapper til at lave tøjdyr i det kreative juleværksted, er der stadig brug for nyindkøbte ting i plast og glimmer for at komme helt i mål.
Samtidig er besøget i værkstedet kun en pause fra juleræset, der stadig for de flestes vedkommende foregår i almindelige butikker med nye varer på hylderne.
- Jeg har også selv været ude at købe ind, også på Black Friday, blandt andet på nettet, erkender Betina Følleslev.
En undersøgelse fra Epinion viser, at interessen for at give brugte julegaver er stigende. I år overvejer 24 procent af os at give en genbrugsjulegave. For fire år siden var det kun 12 procent af os, der kunne finde på det.
Men samtidig forbruger vi samlet mere. Det ligner et uforklarligt paradoks.
Svært at handle bæredygtigt
- For den enkelte er det faktisk svært at handle bæredygtigt op til jul, for hele vores samfund er indrettet til forbrug. Selv om man gerne vil have en mere klimavenlig livsstil, kan det være op ad bakke, siger Charlotte Louise Jensen, seniorkonsulent i Concito med speciale i forbrugsmønstre.
- Selvfølgelig betyder det noget, at den enkelte forsøger at træffe klimavenlige valg, men den største klimagevinst ville være at gennemføre strukturelle ændringer af vores samfund, der kan understøtte en mere klimavenlig adfærd hos flere af os. I stedet for nu, hvor tingene modarbejder hinanden, siger Charlotte Louise Jensen.
For studerende Kathrine Roth er der ingen tvivl om løsningen. Hun både køber og sælger brugte ting - også julegaver, og så har hun sågar valgt at tage et studiejob i en genbrugsbutik.
- Det er let nok at sige, at genbrug er en gevinst for klimaet, men det er også smart, fordi jeg får ryddet op derhjemme i de ting, jeg ikke får brugt. Og så tjener jeg også penge. Jeg sælger brugte ting sammen med mine forældre, og det giver råd til at tage ud på en fælles tur og spise sammen, siger Kathrine Roth.
Venstre vil gennemgå sikkerheden i Odenses gågader
kopieret!
Lørdag lød det fra konservatives rådmand Søren Windell, at han gerne ser, at man får lukket gågaden i Odense endnu mere af. Blandt andet på grund af tragedien i Tyskland, hvor flere blev dræbt på et julemarked.
Men faktisk besluttede byrådet i Odense allerede tilbage i 2018 at sikre bymidten bedre for eksempel ved store events, hvor mange mennesker er samlet.
Det fortæller Mark Grossmann (V), der dengang stillede forslaget, og han er klar på at vurdere sikkerheden igen.
Der er brug for flere til at bekæmpe ekstraordinær rotteplage
kopieret!
Det er væltet ind med anmeldelser om rotter i landets kommuner i 2024.
Nu vil Miljøstyrelsen øge antallet af kurser, så flere skadedyrsbekæmpere kan blive rustet til kampen mod gnaverne. Det er tiltrængt, lyder det fra Claus Schultz, der er formand for brancheforeningen for skadedyrsfirmaer.
- I mine 45 år husker jeg ikke, at det før har været så voldsomt med antallet af rotteanmeldelser, siger han.
Det er i første omgang kommunerne, der får anmeldelser fra borgerne, når der er set rotter eller tegn på rotter.
Lars pløkker rotter for penge: - Min rekord er 56 rotter på tre timer
De fleste har prøvet at ringe efter rottebekæmperen. Gift ud, klapfælde op, og så er det problem løst.
Men indimellem besætter rotterne nærmest en ejendom. Det er der Lars Holmgaard kommer ind i billedet. Han har en lidt anderledes måde at bekæmpe rotter på.
Ingen gift, ingen fælder. Bare hagl og et kinesisk luftgevær.
- Min rekord er 56 rotter på tre timer. Det var her for nylig. Og jeg har været der siden og skudt yderligere 70. Det var ude hos en landmand med køer, fortæller Lars Holmgaard.
Vi møder ham på en ejendom lidt uden for Bogense på Nordfyn. I fire år har stedets ejer Bo Nørregaard Christensen kæmpet med skadedyrene.
Men rotterne bliver bare ved at komme. Og der er mange af dem. De gider ikke engang gemme sig længere. Andegården vrimler med dem. De kravler op af væggen og ind på loftet over værkstedet.
- Vi har fulgt alle anvisninger og mere til. Det hele er sådan set snart pakket ind, men de graver under og kravler over. Gør som det passer dem, og de er slet ikke bange for os, siger Bo Nørregaard Christensen.
En adfærd, Lars Holmgaard kun kan nikke genkendende til.
- Hvis der er mange rotter, så synes de, at de ejer hele verden. Og så er der ingen grund til at være bange. De flytter sig ikke. Det gider de simpelthen ikke, fortæller Lars Holmgaard.
Rotterekord alle steder
Antallet af rotter slår rekord alle steder i øjeblikket. Både i byen og på landet.
I Odense er rotteplagen stukket helt af hen over efteråret, viser nye tal.
I november blev antallet af rotteanmeldelser fordoblet til svimlende 889 anmeldelser i forhold til samme måned de forgående tre år.
Også Assens Kommune oplever store problemer, og meldte i starten af november om dobbelt så mange åbne sager i forhold til samme tidspunkt foregående år.
Ifølge Lars Holmgaard gælder det om at slå hårdt ned, så snart den første rotter viser sig.
- Problemet ligger i at rotter sætter duftspor. Hvis der er et hul, sætter de et duftspor, som fortæller, at det her er vejen ind. Lidt ligesom bier, siger Lars Holmgaard.
Fem fede dyr - og et nyt besøg
Tilbage på ejendommen ved Nordfyn er det lidt svært for Lars Holmgaard at komme på skudhold af rotterne. Men det lykkes ham at få ram på fem dyr.
Fem store fede fuldvoksne rotter, som hidtil er lykkedes med at undgå både fælder og gift. Nu er de taget ud af avlen så at sige.
Et par aftener mere på den måde. Så kan klapfælderne måske klare resten.
- Jeg plejer at sige, at hvis der ikke har været bid i en halv times tid, så er det bedre at holde. Og så kommer jeg igen en anden dag, siger Lars Holmgaard.
Han vurderer, at der i alt er omkring 20 voksne rotter på ejendommen i Bogense.
Antallet af rotter slår rekord alle steder i øjeblikket. Både i byen og på landet. I Odense er rotteplagen stukket helt af hen over efteråret, viser nye tal.
Mangler hænder
I november blev antallet af rotteanmeldelser fordoblet til svimlende 889 anmeldelser i forhold til samme måned de foregående tre år.
Også Assens Kommune oplever store problemer, og meldte i starten af november om dobbelt så mange åbne sager i forhold til samme tidspunkt foregående år.
Mange kommuner samarbejder med skadedyrsfirmaer, der sender autoriserede rottebekæmpere på jagt efter de plagsomme dyr.
Men markedet er fuldstændig støvsuget for kvalificeret arbejdskraft, og det er en flaskehals, lyder det fra Claus Schultz.
- Når naturen slår nogle sving, som den har gjort i år, så er det svært at finde autoriseret personale. Så er det, at vi kommer på bagkant, siger han.
Rotter er et stigende problem - se, hvad du skal gøre
Der er usædvanligt mange anmeldelser om rotter for tiden, blandt andet i Svendborg.
Hvis du tror, der er rotter i dit hjem, kan du anmelde rotterne på kommunens selvbetjeningsside, oplyser Svendborg Kommune.
Herefter vil du blive ringet op af kommunen og spurgt ind til dine observationer.
Hvis du kan fremvise en død rotte eller andre beviser på, at der er rotter, vil kommunens skadedyrsservice iværksætte en akut rottebekæmpelse.
Rottebekæmpelsen er gratis, for den er betalt over ejendomsskatten. Hvis du til gengæld hyrer en privat rottefænger, skal du selv betale.
Sød musik
Det kan ifølge Claus Schultz betyde, at man må prioritere akutte anmeldelser og lægge nogle af de ikke-kritiske anmeldelser nederst i bunken.
De ikke-kritiske anmeldelser kan eksempelvis være rotter, der er spottet i en brændestabel.
Hvis en rotte er set inde i huset, er det forbundet med sundhedsfare, og så skal der handles akut.
Miljøstyrelsen har på baggrund af det høje antal rotteanmeldelser meddelt, at der nu iværksættes ekstra autorisationskurser i starten af 2025.
Her vælter rotterne op af kloakkerne - sådan sikrer du dig
I Odense har man de seneste fire måneder fået flere anmeldelser om rotter end på noget tidspunkt de seneste fire år. Det oplyser Gjensidige og NRGi på baggrund af opgørelser, som de har fået udleveret fra rottefængere, lyder det i en pressemeddelelse.
Tendensen er ens i landets fire største kommuner, og ifølge Gjensidige skyldes det de massive mængder regn, som der har været de seneste år. Det får rotterne til at flygte ud af kloakkerne og søge mod tryggere steder at bo - eksempelvis i huse.
Gjensidige opfordrer derfor til, at man gør en ekstra indsats for at sikre end hjem mod at rotterne trænger ind.
Seks gode råd til at holde mus og rotter fra døren
Tjek dine afløb: Få tjekket, at kloakker, afløb og toiletter er intakte.
Overvej rottestop: Få eventuelt en autoriseret til at montere rottestop på kloakrøret. Der findes flere muligheder.
Skru metalriste i gulvafløb fast
Undgå affaldsbunker i gårde, kældre og på lofter
Sørg for, at døre og vinduer slutter helt tæt til karmen
Luk rør og udluftning til: Få monteret metalnet over faldstammeudluftning. Lad aldrig kloakrør og faldstammer stå åbne, prop dem korrekt til. Luk altid gamle, ubenyttede kloak- og afløbsrør helt inde ved hovedledningen. "Døde" kloakrør er rigtig gode rottereder.
Det er sød musik i ørerne hos brancheformanden for skadedyrsfirmaerne.
- Det ser vi meget positivt på. Der er allerede flere end 60 tilmeldte på ekstra kurser i starten af det nye år. Det betyder, at der er 60 flere, vi kan hyre ind til opgaven.
Normalt er der omkring 150 personer om året, der gennemgår kurset på knap en uge.
De nyautoriserede skadedyrsbekæmpere skal ikke frygte at blive arbejdsløse, lyder det fra Claus Schultz.
- Den pukkel, vi har lige nu, holder nok ikke ved i 2025. Men det er en branche, hvor man kan sige, at der er mange muligheder for job. Vi bekæmper jo mange forskellige slags skadedyr, og dem kommer der ikke ligefrem færre af.
Det er blandt andet et vådt efterår kombineret med en indtil videre mild vinter, der er skyld i den store rotteplage. Dertil kommer, at det har været et såkaldt oldenår med mange agern og bog som fødekilde for rotter.
Vil du undgå juleindbrud - sådan snyder du tyvene
kopieret!
Gider du heller ikke have ubudne gæster, når du besøger familien i juledagene, så er der gode råd at hente.
Nabohjælp, som Det Kriminalpræventive Råd og TrygFonden står bag, oplyser i en pressemeddelelse, at juletiden er højsæson for indbrud, fordi mørket udenfor gør det nemmere at skjule sig.
Det bedste fra Nabohjælp er, at man sammen med naboerne aftaler, at man skiftes til at gå nogle runder om aftenen for at skabe synlighed. Indbrudstyve er nemlig ikke så glade for at blive opdaget, lyder det.
Derudover er det en god idé at fortælle naboen, hvis man er væk, så de kan holde øje og sætte sensorlys op, der kan afskrække ubudne gæster.
Se billederne - vintersolhverv blev fejret med ildshow og en iskold dukkert
kopieret!
Vinterbadeklubben Bogense Vikingelaug fik tidligere på årets 20.000 kroner af Nordfyns Kommune i forbindelse med årets vintersolhvervsarrangement.
Det løb lørdag af stablen ved søbadet i Bogense, og her kunne man prøve sig af med i vildmarksbade, isbade og sauna, eller man kunne lune sig med en grillpølse, kage og lidt at drikke.
Åbningstalen stod borgmester Mette Landtved-Holm (V) for, mens arrangementet blev afsluttet med ildshow.
Du kan få lidt af stemningen i videoen ovenover.
Biskop vil frede alle fynske kirker - sådan vil han gøre det
kopieret!
Alle fynboer skal kunne gå til julegudstjeneste i den kirke, hvor de kommer fra. Og det samme med de store dage i livet: dåb, konfirmation, bryllup og til sidst begravelse.
Det mener biskop over Fyens Stift, Mads Davidsen, som ikke ønsker at lukke kirker nogen steder på Fyn. Også selvom det er en udfordring, ikke bare på Fyn, men i hele landet, at få fyldt kirkerne op. Især på landet.
Han har også en idé til, hvordan det kan lade sig gøre at undgå lukning af fynske kirker.
Krav på at komme hjem
Mads Davidsen vil indføre “højtidskirker”, hvor kirken kun er åbent ved særlige lejligheder. Det er især relevant på landet, hvor der er langt færre mennesker i hvert sogn end i byerne.
Som for eksempel på Langeland, hvor der er 20 middelalderkirker, som ikke alle er lige velbesøgte til gudstjeneste.
- Hvis man flytter i ældrebolig i Rudkøbing og oprindelig kommer fra Hov, skal man kunne blive begravet i Hov. Kirken skal være det tilbud, hvor man kan blive døbt, konfirmeret og begravet - og hvor der er enkelte gudstjenester til højtider som jul og påske, siger Mads Davidsen.
Mange slags gudstjenester
Desuden er gudstjenester blevet et vidt begreb med plads til et lokalt præg. Det kan være med børnegudstjeneste, stillegudstjeneste eller som et sted på Fyn, hvor organisten i en periode manglede, og lokale spillemænd tog over.
For Mads Davidsen er mulighederne elastiske, blot der er respekt for kirkerummet.
- Det er et sted med en vis alvor, hvor mennesker har haft store oplevelser. De er blevet gift, har døbt og konfirmeret deres børn og begravet deres kære. Det skal vi tage alvorligt.
Musik og foredrag i massevis
Dels kan kirkerummet bruges til meget andet end gudstjenester. Foredrag og musik for eksempel.
- Folkekirken er faktisk en af Danmarks største koncertudbydere med et væld af koncerter, ikke mindst her i juletiden. Der gøres også et stort stykke folkeoplysning med de mange foredrag året rundt, siger Mads Davidsen.
En person omkommet i arbejdsulykke
kopieret!
Fredag formiddag klokken 11 er en mand omkommet i en arbejdsulykke på Heldagergårdsvej 1 i Svendborg.
Det bekræfter Fyns Politi over for TV 2 Fyn.
Vagtchef Christoffer Jacobsen fortæller, at politiet stadig er ved at efterforske sagen, og at ordensmagten har været på adressen ad flere omgange siden ulykken.
De pårørende er underrettet.
Det er endnu småt med oplysninger om, hvad der er sket. TV 2 Fyn har været i kontakt med Kim Kromann Jørgensen, som ejer gården, men han ønsker ikke at udtale sig om sagen.
Arbejdsulykken sker knap en måned efter, at tre personer mistede livet i forbindelse med en arbejdsulykke ved Flemløse Biogas, hvor taget på en silo kollapsede.
Drama i Rema - kunder kom købmand til undsætning under klammeri med tyv
kopieret!
Det udviklede sig lidt mere dramatisk end håbet, da købmanden i Rema 1000 på Frisengårdsvej i Nyborg, Jakob Rehfeldt, lørdag rettede henvendelse til en kunde, der ifølge købmanden "ikke lige havde fået betalt for sine varer".
Jakob Rehfeldt fortæller til TV 2 Fyn, at han genkendte en mand, der tidligere var taget i at stjæle fra butikken, og da købmanden rettede henvendelse til manden, begyndte han at skubbe til Jakob.
Købmanden understreger, at skubberiet ikke udviklede sig til en decideret slåskamp, mens det skyldes til dels også, at der var to årvågne kunder, som hjalp til med at holde den formodede tyv tilbage.
Efterfølgende valgte Jakob Rehfeldt at lave et opslag på butikkens Facebookprofil, hvor han oplyste eventuelle kunder, der måtte have været i butikken, om “den ubehagelige oplevelse”, ligesom han efterlyste de to kunder, der trådte til for at hjælpe ham.
Vil ikke opfordrer andre til at hjælpe
Og efterlysningen bar frugt. Der gik nemlig ikke mange timer, før de to personer gav sig til kende, og søndag formiddag kunne Jakob Rehfeldt sige dem tak for hjælpen i butikken.
- Jeg nåede ikke at tale med dem efter episoden, så jeg ville sikre mig, at de havde det godt og sige tak for hjælpen, siger han og uddyber:
- Jeg sætter stor pris på det, de gjorde, men det er ikke noget, jeg forventer eller opfordrer andre kunder til at gøre, hvis de står i en lignende situation.
Jakob Rehfeldt roser i samme ombæring politiet for hurtigt at komme til butikken, efter han havde trykket på overfaldsalarmen.
Købmanden understreger samtidig, at der ikke var andet personale involveret i episoden, og at de medarbejdere, der var på arbejde, er blevet vejledt i, hvordan de kan få hjælp, hvis de har behov for det.
Kunstværker for tusindvis af skattekroner vækker debat - er det lavet i børnehaven?
kopieret!
Kunst har altid skabt debat, og udsmykningen i Nyborg Sundhedshus, der netop er offentliggjort, er ingen undtagelse.
Når man træder ind i det nye sundhedshus, så mødes man af kunst, der tager udgangspunkt i, at Nyborg Kommune er en kystkommune, fremgår det af et facebookopslag på kommunens hjemmeside.
Der er tale om et såkaldt integreret kunstprojekt, hvor kunsten er integreret i selve bygningen. Det er derfor ikke kun de kunstværker eller lamper, der hænger rundt omkring, men også udsmykning i form af maling, paneler, møbler og andet inventar.
Men tager man et kig på reaktionerne under opslaget, så lader det ikke til, at nyborgenserne falder på halen over den kunstneriske udsmykning.
Nogle er forargede over, at kommunen har brugt 700.000 kroner af skatteborgernes penge på udsmykningen, mens andre tilsyneladende mener, at kunsten kunne være lavet i en børnehave.
Hilser debatten velkommen
Blandt de 60 kommentarer, der er kommet, siden opslaget blev lagt op fredag aften, finder man også nogle, der kan lide, hvad de ser.
Formanden for Sundheds- og forebyggelsesudvalget i Nyborg Kommune, Jan Reimer Christiansen (V), hilser debatten velkommen, men håber, at kunsten vil vokse på folk.
- Jeg tænker, at det er lige meget, hvad man laver, så vil der væren nogen, der kan lide stilen, og andre der ikke kan. Der er ytringsfrihed i Danmark, så folk må have den holdning, de har, men jeg håber, de ændrer holdning, når de ser det med egne øjne, siger han til TV 2 Fyn.
Finansieringen af værkerne er - udover penge fra kommunen - kommet på plads via et tilskud på 500.000 kroner fra Statens Kunstfond.
Og selvom der er nogen, der give udtryk for, at de penge kunne være brugt bedre andre steder - eller at børnehaven kunne have gjort det billigere - så er Jan Reimer Christiansen meget tilfreds med det, han ser:
- Jeg synes, det er bundet godt sammen. Jeg ved godt, det kan dele vandene, og det er også okay. Men da jeg så det første gang, tænkte jeg “wow”. Jeg synes, det er flot og passer godt ind i sundhedshuset.
Jan Reimer Christiansen understreger, at ingen politikere har været involveret i processen med at udvikle kunstværkerne, og at kunstnerne bag har fået frie hænder.
Vejdirektoratet forventer jævn juletrafik søndag
kopieret!
Vejdirektoratet forventer, at søndag bliver en rejsedag med jævn trafik på de danske veje.
Det oplyser Mark Sigvardt, vagthavende i Vejdirektoratets trafikcenter.
Mandag ventes til gengæld at blive den helt store rejsedag på vejene med mest trafik fra klokken 11 til 14.
- Vi regner ikke med, at i dag bliver den helt store juletrafikdag. Det bliver først i morgen.
- I dag kalder vi en "grøn dag", men lillejuleaften forventer vi, at der kan være stærk trafik særligt fra øst mod vest og omvendt mellem klokken 11 og 14, oplyser Mark Sigvardt.
Han tilføjer, at de største hjemrejsedage bliver juledag og særligt 2. juledag fra vest mod øst.
DSB forventer julens travleste dag
kopieret!
Søndag bliver julens travleste dag for DSB. Det fortæller DSB's informationschef, Tony Bispeskov, til TV 2.
Men selvom rekordmange julerejsende skal med toget i år, er der stadig afgange at få i dag såvel som de næste dage, lyder det.
- Togene kører, som de skal. Og sammen med Banedanmark vil vi selvfølgelig gøre, hvad vi kan for, at det også er tilfældet i morgen, siger Tony Biskeskov.
Han tilføjer, at DSB løbende holder øje med, om togafgange bliver fyldt op, og i de tilfælde kan tilføje ekstra togvogne.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her