Savner bedstemor: Spiller kryds og bolle gennem havedøren
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Måske kan du lade dine børn være sammen med deres bedsteforældre. Læs her og vurder, hvad det er sikkert for dig.
Mette Runøe har travlt. Hun hjemmeskoler lige nu tre børn i sit hjem i Søndersø. En af de tre skal efter planen til 9. klasses afgangsprøve til sommer.
Ti minutter væk bor børnenes 77-årige mormor, Inge Runøe, og hende savner børnene at være sammen med. Da Mette forleden fik en besked fra sin mor om, at hun også savnede sine børnebørn, blev Mette først trist, men så fik hun en idé.
Mette havde nemlig set nogen på Facebook spille kryds og bolle gennem en glasdør, og hun tænkte, at det var en perfekt idé til sin egen datter, Laura, og mormor Inge. Et spil kryds og bolle gennem mormors terassedør. Brikkerne lavede de hjemmefra og lagde i afsprittet tilstand på Inges dørtrin i en kuvert med teksten "Åbn og gå om til havedør".
- Det blev en meget rørt mormor, der kom om til havedøren og så Laura gennem ruden, fortæller Mette Runøe.
Laura blev belønnet med en afsprittet is efter det første vellykkede spil. Succesen blev selvfølgelig gentaget dagen efter. Og idéen er hermed givet videre.
- Jeg synes, det er en god måde at holde mormors humør lidt oppe på, siger Laura.
- Hun synes, det er lidt trist at være så meget alene lige nu.
Afsondrede bedsteforældre
Da Inge Runøe er 77 år, er det helt korrekt, at hun ikke er sammen med sine børnebørn, vurderer professor Hans Jørn Kolmos. Han bruger lige nu en stor del af sin tid på at besvare spørgsmål fra fynboer, som er stillet til TV 2/Fyn.
Men faktisk behøver det ikke være så sort-hvidt, om børn og bedsteforældre skal holdes fra hinanden. Hvis bedsteforældrene er under 70 år, ikke lider af kroniske sygdomme som KOL, diabetes eller har forhøjet blodtryk, og hvis både børn og bedsteforældre er symptomfri, kan følgende to scenarier være okay, siger Hans Jørn Kolmos:
Mød hinanden online: På gaden for at forhindre forsamlinger af børn og unge
Skole, socialforvaltning og politi (SSP) i Odense vil være mere synlige og forhindre forsamlinger af børn og unge for at mindske smittespredning af coronavirus.
Størstedelen af Odenses børn og unge skal ikke i skole de næste 14 dage.
Ungdomscentre, andre fritidstilbud og foreninger er lukkede, og skole, socialforvaltning og politi (SSP-samarbejdet) i byen oplever, at flere børn og unge mødes i byen på trods af Sundhedsstyrelsens og statsministerens opfordringer.
SSP Odense vil være mere til stede i disse dage, hvis det skulle vise sig, at grupperinger af børn og unge bliver ved med at opstå.
- Vi har desværre oplevet flere børn og unge, der har forsamlet sig. Og vi har også oplevet, at der er en del af dem, som ikke rigtig virker til at have forstået situationens alvor, fortæller leder af SSP Odense Tommy Holst.
Forældre skal på banen
SSP-medarbejderne vil snakke med børnene og de unge om meningen bag Sundhedsstyrelsens retningslinjer.
- Det, vi hører, er, at de unge ikke betragter sig selv som værende i risiko og siger, at de passer på og holder afstand. Så bruger vi noget tid på at forklare dem, at det vigtigste er, at vi skal passe på de udsatte i samfundet. Det kan eksempelvis handle om deres egen familie, der kan være bedsteforældre, der er særligt udsatte, siger Tommy Holst.
SSP-lederen vil dog også komme med en opsang til børnenes og de unges forældre.
- Det er fuldstændig klassisk, at børn og unge i høj grad spejler sig i den adfærd, de ser hos voksne. Så hvis børn og unge ser de voksne grundlæggende fortsætter deres liv og kører i byggemarked eller tager ud og lever deres liv, som de plejer, så er det svært at forstå, hvorfor de ikke skal gøre det samme, forklarer Tommy Holst og fortsætter:
- Det her er en helt særlig situation, og den skal ikke gradbøjes. Vi bliver nødt til at tage det alvorligt.
Benyt virtuelle muligheder
Børn og unge er meget sociale, og det kan være et problem i en krisesituation, som vi står i nu.
Selvom de holder sig under ti personer, når de samles, ligger problemet i, at de mødes på kryds og tværs.
- De kan i virkeligheden være en del af en smittekæde, fordi de mødes med tre ét sted og to andre et andet. Så hvis børn og unge fortsætter deres sociale liv, så risikerer de at opretholde en del af den her smittekæde. Derfor er det også vigtigt for forældrene at forstå, at børn og unge skal have hjælp til at regulere den adfærd, siger Tommy Holst.
Børn og unge mennesker skal begrænse kontakt ligesom voksne og andre befolkningsgrupper. Hvis de skal ud, gælder forholdsreglerne fra Sundhedsstyrelsen.
Derfor skal de sørge for at holde afstand og begrænse unødig kontakt. I stedet opfordrer Tommy Holst til, at børnene og de unge finder alternative muligheder for at være sociale.
- Vær sammen på sociale medier, på spilplatforme, eller hvor I nu plejer. Find aktiviteter med vennerne i den virtuelle verden, siger SSP-lederen.
Børn og unge har brug for at tale
Ifølge SSP Odense har børnene og de unge ikke nogen referencer eller oplevelser at trække på. Derfor kan det være svært for dem at sætte situationen i perspektiv og forstå alvoren.
Her spiller forældrene også en vigtig rolle.
- Forældrene skal først og fremmest snakke med deres børn, så de forstår, at de er potentielle smittebærere og en del af smittekæden, siger Tommy Holst.
SSP-lederen forklarer desuden, at børn og unge har brug for at tale og stille spørgsmål for at skabe forståelse, når der sker noget nyt, stort og anderledes. Det er ikke anderledes med coronavirus.
Det kan dog være en svær dialog, men SSP Odense tilbyder hjælp. De står til rådighed for råd og sparring alle hverdage fra klokken 8 til 16 på telefon 65 51 50 99.
Derudover er der mulighed for at chatte med en SSP-medarbejder hver onsdag og torsdag klokken 19 til 21.30, hvis man har spørgsmål eller er frustreret.
1: En familie med ét til to børn og ét hold bedsteforældre, hvor ingen af parterne er sammen med andre.
2: En familie med unge bedsteforældre, for eksempel i 50'erne eller starten af 60'erne.
- Det handler meget om sund fornuft, undertreger Hans Jørn Kolmos.
Træf fornuftige valg
- Vi er midt i en gigantisk uddannelsesproces, hvor vi lærer folk at træffe fornuftige beslutninger. Det er sådan, vi kommer igennem det her, mener professoren.
Børn og bedsteforældre
"Hvis bedsteforældre er kronisk syge – så ingen besøg. Jo ældre bedsteforældrene er, jo større risiko har bedsteforældrene for alvorlig sygdom. Selvom ældre føler, at de har et godt helbred, er immunforsvaret svagere, end da de var unge."
Kilde: Sundhedsstyrelsen
Derfor bliver det en skønssag for hver enkelt forælder, om børn og bedsteforældre skal holdes adskilt.
- Vi har jo relativt godt styr på vores børn, lige nu, siger Kolmos.
- Hvis de leger med andre børn i små grupper, og de samme børn hver gang, hvor forældrene har styr på det, så er der ingen grund til at bygge voldsomme barrierer op. Men man skal blive tænksom, hvis der kommer symptomer. Især i forhold til bedsteforældre. Og man skal under alle omstændigheder være omhyggelig med at vaske hænder og aftørre overflader, som hænderne rører ved.
Grænsen for at være "ældre" er af myndighederne sat til 70 år.
Har du kreative idéer til, hvordan børn og bedsteforældre kan bevare kontakten? Del dem med os og resten af Fyn i kommentarfeltet nedenfor.
Hærværk på juletræ vækker vrede: - Det er noget svineri
kopieret!
Juleaftensdag vågnede beboerne i Ringe op til et trist syn.
Det er 12 meter høje juletræ ved kirkepladsen i det centrale Ringe lå væltet og splintret.
Meget tyder på, at der er snak om hærværk - Det mener en af de forbigående dagen derpå.
- Jeg synes, det er noget svineri. Det er hærværk af groveste karakter, siger pensionisten Flemming Nielsen.
I 2017 og 2018 var det store juletræ også udsat for hærværk. Denne gang tyder det dog på, at træet har været udsat fyrværkeri eller sprængstof.
Ifølge Flemming Nielsen kunne overvågning løse problemet med den gentagne hærværk.
- Der burde sidde kameraer rundt omkring ved pladsen, men det er der åbenbart ikke, siger Flemming Nielsen.
Person fundet livløs i havn
kopieret!
Klokken 11.54 juledag ringede en forbipasserende 112 fra havnen i Faaborg. I havnebassinet lå en person, som siden skulle vise sig at være afgået ved døden.
- En borger havde fundet en livløs person i vandet. Der er tale om en mand. Mere kan jeg ikke oplyse på nuværende tidspunkt, da de pårørende ikke er underrettet, fortæller vagtchef Bjarne Tykgaard til Ritzau.
Endnu er det for tidligt for politiet at sige noget om baggrunden for, at manden er endt i havnebassinet. Ifølge Bjarne Tykgaard undersøges sagen som en drukneulykke.
Indsatslederen på stedet fortæller til fyens.dk, at manden ifølge beredskabets oplysninger angiveligt har ligget i vandet i nogle timer.
Kan du forudse, hvad der sker i 2025? Tip en 13'er og vind kæmpe gavekurv
kopieret!
Vinder Viktor Axelsen Denmark Open, bliver det nye supersygehus udskudt endnu en gang, og vender forsiden tilbage på tv2fyn.dk?
Hvis du kan spå om året 2025, kan du vinde en gavekurv til en værdi af 500 kroner.
Du skal have kigget i spåkuglen og indtastet dine svar, inden kongens første nytårstale begynder den 31. december.
Vinderen findes, når året 2025 går på hæld.
Regler og betingelser:
Husk at udfyld både mail og telefonnummer, så vi kan komme i kontakt med vinderen. Ved deltagelse accepterer du samtidig, at vi må kontakte dig. Vinderen vil blive kontaktet direkte og skal være indstillet på, at præmieoverrækkelsen filmes til web og tv. Flest korrekte svar vinder. Er der lige mange korrekte svar, findes vinderen ved lodtrækning. Seneste besvarelse gælder.
Juleindbrud får Fyn til at skille sig markant ud
kopieret!
Mindst 24 steder har indbrudstyvene slået til på Fyn juleaften.
Det oplyser Fyns Politis vagtchef til B.T.
B.T. har kontaktet samtlige politikredse i landet, og Fyn er uden sammenligning det område, tyvene har haft mest juletravlt. I de øvrige landsdele har der været anmeldt mellem to og fire indbrud.
- Vi har haft 24 anmeldelser om indbrud, og det er mere end på en normal dag, men ret forventet for en juleaften, siger Bjarne Tykgaard, der er vagtchef hos Fyns Politi, til B.T.
Tallet kan nå at stige endnu i takt med, at fynboerne vender hjem fra jul
På dødslejet lovpriste Jim Lyngvilds svigerfar deres kærlighed: - Morten og jeg er hinandens åndedrag
kopieret!
Dette er historien om en stille jyde fra Holstebro, og en vildbasse fra Albertslund, der gik i spagat på første date for at imponere.
Til det allerførste møde var Jim pænt nysgerrig, for han havde altid forestillet sig, at han skulle være sammen med en stor, lys viking.
Og ham der den søde Morten med den gode stemme i telefonen havde ikke noget billede på sin profil.
Da Jim så Morten, fik han noget af en overraskelse.
Første date
Det er præcist 24 år siden i disse dage. Jim og Morten havde mødt hinanden på dating.dk og haft mange, lange og gode telefonsamtaler. Og nu skulle det ske - de skulle mødes for første gang.
- Han så ikke ud, som jeg havde troet. Og det var enormt svært i starten, for jeg havde den her forestilling om en blond viking, og der stod Morten, som var mørk. Så i begyndelsen måtte jeg lukke øjnene og bare lytte til hans stemme for at finde roen fra telefonsamtalerne. Men i dag er jeg enormt glad for, at jeg ikke bare faldt for udseendet, men for hele mennesket, fortæller Jim.
På den første aften satte Jim - efter den første overraskelse - alle sejl til for at gøre indtryk på den stilfærdige købmand fra Holstebro: Han lavede både steg med sovs og gik i spagat for at imponere.
Missionen lykkedes, for parret har været sammen lige siden. I alle 24 år. Fra deres vikingeborg på Sydfyn lever og arbejder de sammen side om side. Det fungerer nærmest overdrevent godt, for deres forskelligheder er en gave.
Dig og mig
I serien Dig og mig fortæller fynske par deres kærlighedshistorie. Hvordan de mødte hinanden, hvad de faldt for, hvad de bliver mest irriterede over og om, hvordan de bare ikke kan undvære hinanden.
Afsnit 1: Jim Lyngvild og Morten Paulsen. "Vi er hinandens åndedrag"
Jim Lyngvild og Morten Paulsen fandt hinanden på dating.dk for 24 år siden. Første date bød på både store overraskelser om Mortens udseende og på spagat fra Jim. Parret har været sammen lige siden.
Afsnit 2: Lasse Helner og Mathilde Bondo. "Mathilde kan være røvirriterende"
Fyn er fin. Den sang har Lasse og Mathilde sunget i evigheder. Deres kærlighed er ligeså fin, den har holdt i 49 år. Selvom de begge kan være vanvittigt irriterende.
Afsnit 3: Rasmus Lyberth og Annette Bogø Lyberth. "Jeg har haft lyst til at slå ham ihjel, men har aldrig overvejet at forlade ham."
Det var kærlighed ved første blik, da den grønlandske sanger og kunstner Rasmus Lyberth i 1991 fik øje på en smuk kvinde og straks inviterede hende ud. Danske Annette Bogø, som hun hed, sagde ja til at gå i byen med ham samme aften, og de har været sammen lige siden.
Vilde Jim og rolige Morten
Det kræver ikke mange sekunder i selskab med Jim og Morten at afkode rollefordelingen mellem de to. Jim taler højt, gestikulerer i vildskab og får konstant nye idéer, mens Morten smiler blidt og taler lavmælt med få ord.
Netop den dynamik er afgørende for, at parret har så stærkt et ægteskab:
- Morten giver mig en tryghed, som jeg ikke kan undvære, siger Jim, som suppleres af Morten: Jeg er den rolige og tålmodige, og jeg har brug for Jims vildskab og energi.
Ved hinandens hjælp løber de langt. For Da Jim engang sagde til Morten, at han havde oplevelsen af at løbe en maraton med deres projekter, svarede Morten roligt: Husk på at jeg løber den ved siden af dig, og samler alt det op, som du taber.
Kærlighedsforbillede
Da Mortens mor var syg, passede Mortens far hende til det sidste med stor ømhed og omsorg. Derfor er det Morten far, der står som det lysende forbillede for både Jim og Morten.
- Få dage inden han døde, sagde han noget af det smukkeste til os. Vi sad i køkkenet hos ham og snakkede, og han kom ud i sin slåbrok, kunne næsten ikke gå, og sagde: Jeg bliver så lykkelig, når jeg hører jer to være så glade sammen. Nu kan jeg lukke mine øjne med ro. Det var det største, vi kunne give ham og det største, han kunne give os.
Mildt vejr giver gode forhold til en gåtur
kopieret!
Ligger julemaden tungt i maven i dag, og har du lyst til en tur på gåben? Så er vejret heldigvis ikke imod dig i dag.
Juledag byder på tørvejr men et gråt skydække dagen igennem. Temperaturerne vil ligge mellem fem og ti grader på hele øen.
I morgentimerne vil der flere steder være tåget, men allerede tidligt på formiddagen vil den være lettet.
Ifølge DMI tyder det på, at vi kommer til at gå gennem december måned uden en eneste dag med snedække.
Julens alkoholvaner frygtes af hver fjerde
kopieret!
Snaps, øl, vin er fast inventar på manges juleborde til sæsonens festligheder. Men alkoholen kommer med en bagside for mange. Faktisk frygter mere end hver fjerde at alkoholen kommer til at ødelægge stemningen.
Samtidig svarer seks procent, at de har oplevet at sige nej til at holde juleaften med et familiemedlem eller ven på grund af vedkommendes alkoholforbrug. Tre procent af de adspurgte har været nervøse for, at deres eget forbrug kunne ødelægge stemningen, skriver TV 2 på baggrund af Alkohol & Samfund.
Hos Alkolinjen modtager rådgivere opkald alle årets dage fra personer, der selv har problemer med alkohol, eller deres pårørende. Juleaften er ingen undtagelse.
Vilde tal for konsultationer - Læge forklarer det med psykisk ustabile unge
kopieret!
I ni måneder har Region Syddanmark undersøgt 107 lægeklinikker for et unormalt højt antal konsultationer.
På baggrund af en aktindsigt til TV 2 Fyn afslører regionen nu de første resultater.
Regionen er nået til bunds i seks navngivne lægeklinikker af de 107 sager, og afvigelserne er til at tage og føle på. En af klinikkerne er beliggende i Odense.
Tre af klinikkerne har på nogle diagnoser foretaget så mange konsultationer, at de ligger på et niveau, der er henholdsvis 1357 procent, 1538 procent og 1985 procent højere end gennemsnittet af deres kollegaer.
I den lave ende er forskellen 116 procent, 144 procent og 402 procent.
Odense-læger får unge med mistrivsel
De seks sager er færdigbehandlet, fordi lægeklinikkerne har afgivet høringssvar, der overbeviser regionen om, at der er en god forklaring på afvigelserne.
En klinik i Odense havde sidste år 402 procent flere patienter til til udredning, behandling og opfølgning på psykiske lidelser end gennemsnittet af deres kollegaer. Klinikken har behandlet 1340 patienter. Honoraret pr. 1. oktober 2023 var på 233 kroner pr. psykometrisk test.
I høringssvaret forklarede lægerne, at de har mange patienter på 20-29 år, der i udpræget grad rammes af mistrivsel. Desuden er de plejehjemslæger, hvor ydelsen kædes sammen med udredning for demens og medicinudskrivning.
Regionen lægger dog ikke skjul på, at der er en forventning om, at klinikken nærmer sig en tilstand, der ligner gennemsnittet.
Mange sygebesøg på bosteder
En læge i Sydjylland har i 2023 haft 1985 procent flere sundhedstjek på et botilbud end regionsgennemsnittet.
Det drejer sig om 20 patienter - halvdelen af bostedets beboere. Ydelsestaksten var på 1500 kroner pr. patient pr. 1. oktober 2023, men dertil kommer tidsforbrugstillæg og evt. kørselsgodtgørelse.
Bostedets beboere er autister, og det er personalet, der har bedt lægen om at komme.
Regionen mener, at antallet af konsultationer er for højt, men har accepteret forklaringen.
En lægeklinik i Trekantområdet i har 120 udviklingshæmmede på to bosteder som patienter. Konsultationsraten 1538 procent over regionsgennemsnittet. Taksten er den samme som i sagen fra Trekantområdet.
Også i den sag forventer regionen, at antallet af konsultationer nedbringes.
For langt til skadestuen
En lægeklinik i det sønderjydske har haft mange konsultationer, der handler om mindre førstegangsbrud og ledskred. I alt drejer det sig om 50 patienter sidste år.
Det er 1357 procent mere end gennemsnittet i regionen. Taksten var sidste år på 214 kroner
Lægerne forklaring er, at der er 62 kilometer til nærmeste skadestue, og mange borgere derfor vælger at køre til lægen.
Den forklaring har regionen accepteret, men også bedt lægerne om at gøre noget ved det.
Vandladning og prostata
En klinik i det sydllige Jylland udfylder lægehuset 144 procent flere skemaer end gennemsnittet for prostata og vandladning til brug hos sygehusets urologer.
Foklaringen er, at lægerne har mange mandlige patienter over 50 år, men også her forventer regionen at se et fald i ydelsen.
Det samme gør sig gældende i en klinik i Vestjylland, hvor et stigende antal ældre patienter har fået brugen af kliniske skemaer til urologiske lidelser til at stige med 116 procent
Regionen forventer først at være færdig med undersøgelsen af de resterende lægeklinikker i det nye år.
Ydelsestaksten var på 156 kroner.
107 læger skal forklare unormale ydelser efter tv-afsløring
40 borgere reagerede på indhold om uregelmæssig afregning i Alles Lægehus. Nu skal 107 lægeklinikker i Region Syddanmark redegøre for deres ydelsesmønster.
107 lægeklinikker i Region Syddanmark skal redegøre for et unormalt ydelsesmønster.
Det sker som led i en undersøgelse, som Region Syddanmark har sat i søen efter DR-programmet Kontant om Alles Lægehus i februar måned. Her reagerede 40 borgere med tip og spørgsmål om uregelmæssigheder.
På den baggrund iværksatte Region Syddanmark en undersøgelse af alle lægeklinikker i regionen.
107 af disse klinikker er blevet bedt om at redegøre for et ydelsesforbrug i 2023, der blandt andet adskiller sig fra gennemsnittet i regionen. Klinikkerne skal redegøre for en eller flere ydelser, der er faldet regionen i øjnene.
Undersøgelsen er endnu ikke afsluttet, og det er derfor for tidligt at spå om, hvor mange sager, der vil gå videre til behandling i det samarbejdsudvalg, som lægerne i almen praksis har nedsat sammen med regionen og ankeinstansen Landssamarbejdsudvalget.
Tre sager om efterbetaling
Af de 40 sager, som borgerne henvendte sig med, har kun tre sager ført til efterbetaling hos de pågældende læger, og beløbet er så beskedent som 564 kroner.
Sagerne drejer sig om afregning for konsultation, telefonkonsultation og psykometrisk test.
Af de 40 sager var 12 sager vedrørende klinikker, der samarbejder med Alles Lægehus, viser en aktindsigt, som TV 2 Fyn har fået hos Region Syddanmark.
Regionen har lukket 14 af de 40 sager, fordi borgerne ikke vendte tilbage med yderligere oplysninger til regionens undersøgelse.
I 10 sager konkluderede regionen, at der var afregnet retmæssigt, i ni sager drejede henvendelserne sig om generelle spørgsmål. To sager fra unavngivne borgere er ikke afsluttet, og to andre sager er fortsat verserende.
TV 2 Fyn kunne for nyligt afsløre, at læge Jette Aaen til september skal i retten i en tilståelsessag omkring svindel for 4,2 millioner kroner i sit eget lægehus i Svendborg, der lukkede i 2022.
Hun er i dag ansat i Alles Lægehus.
Teenager fragtede bombe for rockersøn
kopieret!
En 16-årig dreng blev tidligere på måneden anholdt, da han var ved at fragte en rørbombe fra Køge til Slagelse.
Ifølge Ekstrabladet, som har set sigtelserne, kom bomben fra Odense.
Den skiftede hænder flere gange undervejs, og var blandt andet omkring en 20-årig søn til en tidligere Hells Angels-rocker. Han arrangerede overdragelsen til teenageren.
Bomben skulle angiveligt have været bragt til sprængning ved en unavngiven butik i København.
Social dumping - det er farligt at hedde Piotr eller Jarosław på fynske byggepladser
For tredje år i træk kan Arbejdstilsynet konstatere, at danske arbejdsgivere får flere påtaler, advarsler og påbud end firmaer fra Polen, Rumænien og andre østlande, der hjælper til på danske byggepladser.
Det viser en aktindsigt, som TV 2 Fyn har fået. Aktindsigten omfatter 357 danske og udenlandske firmaer. 72 procent inden for bygge- og anlægsbranchen.
Flest danske dumper
Selv om det samlede antal af advarsler, påbud og henstillinger er faldet de seneste år, bliver der grebet ind mod 33 procent af de danske firmaer for social dumping, mens det kun sker i 18 procent af de udenlandske firmaer, der kontrolleres.
De kontrollerede danske firmaer har ansat udenlandsk arbejdskraft i større eller mindre omfang.
Arbejdstilsynet kontrollerer, om firmaerne overholder arbejdsmiljøloven og sikkerheden for de ansatte.
Aktindsigten indeholder også en oversigt over de razziaer, der er udført på fynske byggearbejdspladser mod social dumping i årets løb i et fælles samarbejde mellem Arbejdstilsynet, politi og skat.
Banko hver anden gang på Fyn
På Fyn har der været noget at komme efter i halvdelen af aktionerne i år, oplyser Arbejdstilsynet.
Alle tilfælde inden for byggebranchen.
I langt de fleste tilfælde er der tale om manglende sikkerhed på stilladser, der ikke er skærmet ordentligt af med gelænder eller står på usikker grund.
Strakspåbud på tidligere politistation
Det har bl.a. været årsag til strakspåbud i forbindelse med ombygningen af den tidligere politistation i Assens.
Det danske firma med polske ansatte, der stod for ombygningen, er nu under konkurs.
Andre steder, hvor Arbejdstilsynet har grebet ind med strakspåbud, var mod et lettisk firma under byggeriet af et privatejet dansk luksussommerhus i Hasmark ved Bogense, et dansk ejet firmas etablering af loft-ventilationsrør i et forenings-mødested i Odense med blandt andet polske ansatte og et stort udlejningsbyggeri Agedrup med lettiske ansatte.
Bag byggeriet stod et københavnsk projektfirma.
Af de 500 firmaer, der er kontrolleret i år, er der 20 firmaer, der ikke er registreret med arbejdstilladelse i RUT-registret.