Se ventetiderne på OUH: Patienter kan vente i op til 58 uger på undersøgelse
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
På Odense Universitetshospital bliver der stadig udskudt operationer. Man forventer først at kunne begynde på puklen om to-fire uger, fortæller den lægefaglige direktør.
Det vil i hvert fald tage et år at nedbringe ventelisten på 100.000 patienter, der venter på en operation for eksempelvis synet eller et knæ.
Det forventer regeringen, der præsenterer en ny aftale fredag formiddag sammen med regionerne.
På Odense Universitetshospital mærker man lige nu presset.
Her er det særligt patienter, der skal i hjerteudredning eller venter på behandling af skader, sygdomme og lidelser i blandt andet hånd, albue, hofte og knæ. Ikke-akutte patienter kan risikere at vente i op til henholdsvis 58 og 52 uger.
Coronasmitten på OUH er fordoblet: - Det giver en ret voldsom ekstra belastning
På under to uger er smitten blandt de indlagte fordoblet. Samtidig mangler en stor del af personalet, der også er smittet.
Smitten stiger fortsat på Fyn, og samtidig er der på under på under to uger sket en fordobling i antallet af indlagt på Odense Universitetshospital.
I slutningen af januar var tallet 45, og torsdag er det på 117. Det svarer til 15 procent af de indlagte, fortæller Bjarne Dahler-Eriksen, lægefaglig direktør på OUH.
- Det giver en ret voldsom ekstra belastning af personalet, siger han.
For selv om to ud af tre af de smittede er indlagt med noget andet og ikke er særlig syge af coronavirussen, så skal de isoleres for ikke at smitte andre. Og det kræver tid.
- Forestil dig, når du skal ind til en patient, så går man ikke bare ind. Du er nødt til at klæde om først, tage visir, mundbind, dragt og så videre på. Så går du ind, taler med patienten, og når du kommer ud, skal det hele af igen, siger den lægefaglige direktør.
- På alle mulige måder er det mere kompliceret. Det tager simpelthen længere tid med hver enkelt patient. Når patienterne skal transporteres rundt i huset, mere rengøring og så videre. Der er hele tiden ekstra arbejde.
“Når politikerne siger, at vi er tilbage i normaltilstanden, må vi sige, at det er vi ikke”
Den høje smitte ses også i incidenstallet på 5.431, der lige nu viser, at Region Syddanmark er den hårdest ramte region.
Ansatte ramt af corona
Oveni det ekstra arbejde mangler op til hver femte ansatte i afdelingerne, fordi de er sendt hjem med coronavirus.
- Selv om de ikke er særlig syge, skal de blive hjemme i minimum fire dage, ofte mere. De kommer jo tilbage, men lige nu er det hårdt, siger Bjarne Dahler-Eriksen.
Derfor prøver man at frigøre personale fra andre afdelinger, så det hele kan hænge sammen, fortæller han.
- Men det bliver på bekostning af noget andet, som det er blevet vurderet godt kan skubbes et par uger. Så må vi øge indsatsen der på et senere tidspunkt, siger den lægefaglige direktør.
Langt fra normal tilstand
Samfundet åbnede igen 1. februar, og coronavirus anses ikke længere som en samfundskritisk sygdom. Men sådan føles det ikke helt på OUH, lyder det.
- Når politikerne siger, at vi er tilbage til normaltilstanden, må vi sige, at det er vi ikke. Vi bruger mange ressourcer på at håndtere vores akutte patienter, samtidig med at vi skal håndtere smitte blandt personalet, siger Bjarne Dahler-Eriksen.
Det er dog ikke kommet som en overraskelse, at de løftede restriktioner kan mærkes.
- Vi vidste, det ville komme. Det er det, vi ser med de mange nye smittede hver dag. Det påvirker hele samfundet, og derfor selvfølgelig også vores patienter og ansatte, der er et spejl af samfundet, siger den lægefaglige direktør.
Ifølge Bjarne Dahler-Eriksen, lægefaglig direktør på OUH, er man udfordret af, at der i øjeblikket er 117 indlagte med covid-19 og smitte blandt personale.
Derfor bliver der fortsat udskudt operationer og behandlinger, og man regner først med at kunne tage hul på puklen, når smitten falder, fortæller direktøren.
- Vi skal nok nogle uger frem og ind i marts, før det er realistisk at begynde at afvikle. Vi har seksdoblet covid-incidensen i regionen på blot seks uger og er stadig på opadgående kurve, siger han.
Otte gange er det nær gået galt: Nu advarer SDU de studerende
Flere cyklister har været tæt på at kollidere med letbanetoget, mens Letbanen tester ved SDU. Derfor beder universitetet nu de studerende om at være ekstra opmærksomme.
Selvom området omkring Syddansk Universitet længe har været en stor byggeplads med anlæggelsen af letbanen, så er det først for nylig, at letbanetogene er begyndt at køre på strækningen.
Det har ved flere lejligheder betydet, at flere studerende på cykel har været meget tæt på at blive ramt af letbanetogene, fordi de ikke har været vant til den nye trafikant.
- Lige derovre ved Netto har jeg selv set det være tæt på at gå galt, siger Ibrahim Haijaj, der studerer på SDU.
I en mail til alle studerende advarer SDU om letbanen, fordi der allerede på første uge af det nye semester har været otte nærved-ulykker.
- Vi skal vænne os til, at letbanen bliver en del af dagligdagen, og det betyder, vi skal være ekstra opmærksomme i trafikken på og omkring Campusvej, skriver universitetsdirektør Thomas Buchvald Vind i mailen til de studerende.
Havde ikke opdaget lyssignal
Omkring 26.000 studerende har deres daglige gang på Campus i Odense, hvoraf mange vælger cyklen som transportmiddel på vej til forelæsning.
Det gælder blandt andet Sofie, der hver dag tager cyklen.
- Jeg har ikke lagt mærke til, at der er blevet sat lyskryds op, jeg har kun læst det i mailen, fortæller hun.
Det er lyssignalet, der giver letbanen og de bløde trafikanter grønt lys på skift, men mange har ikke langt mærke til det, fordi der så længe har været forskelligt byggeri i gang ved hovedindgangen.
- Vi har intensiveret vores testkørsler, så togene kommer hyppigt i dagtimerne. Derfor skal man altså være meget opmærksom, når man nu er tilbage efter en lang periode derhjemme, siger Dan Ravn, der er afdelingschef for drift og vedligehold hos Odense Letbane og tilføjer:
- Omkring otte cyklister har været meget tæt på at blive ramt. Nogen af dem inden for en halv meter. Og nogen af dem er kørt over for rødt.
Af med høretelefoner
Når letbanetogene kommer kørende på strækningen, der ligger klods op ad cykelstien, er det med cirka 40 kilometer i timen.
Sharon Nickpur læser medicin på SDU, men kommer fra Aarhus, der også i flere år havde masser af letbanebyggeri.
- Jeg cykler den her rute hver dag, og det kræver lidt tilvænning. Måske kunne man få noget cykelsti på den ene siden, så man ikke skal krydse skinnerne, foreslår hun.
Til maj kommer letbanetog efter planen til fast at køre i normal drift på strækningen, og derfor appellerer både Odense Letbane og SDU til, at man orienterer sig ekstra godt, særligt i perioden, hvor man er ved at vænne sig til den nye trafikant.
- Derfor en bøn til alle om, at man følger skilte og signaler, når man krydser letbanen. Der er kun rødt for krydsende trafik, når der kommer letbanetog, så hold tilbage, hvis der er rødt! Jeg håber, at vi i fællesskab kan hjælpe med at undgå ulykker omkring letbanen. Lad os passe godt på hinanden, står der i mailen til de studerende.
- Det er vigtigt at orientere sig i trafikken, og det kan være svært, hvis man f.eks. kører med høretelefoner i ørene, siger Dan Ravn.
- Personalet arbejder virkelig hårdt, har mange ekstravagter på alle tidspunkter af døgnet og nattevagter. Så nok først om to til fire uger ser vi et begyndende fald med færre syge blandt personalet og blandt de indlagte.
Pukkel skal væk i løbet af 2022
Med regeringens plan lægger man op til, at det bliver statskassen der kommer til at betale for at slippe af med den store pukkel, der er opbygget under coronakrisen.
- Vores ambition er, at vi skal have denne pukkel væk i løbet af 2022. Vi ved, at der stadig er meget pres på sygehusene, siger sundhedsminister Magnus Heunicke (S).
Pengene går til betaling for overarbejde, og at private sygehuse bidrager. Det har eksempelvis Enhedslisten talt imod, selv om der langvarig tradition for at bruge det private i sundhedsvæsenet.
- Den regning, har vi aftalt, den håndterer vi. Fra statens side betaler vi den regning, det kommer til at koste.
Artiklen forsætter under tabellen.
Penge skal findes i krigskasse
Ifølge ministeren skal finansieringen til at afvikle puklen findes i krigskassen. Han uddyber dog ikke, hvad regningen ventes at blive.
- Opgaven er for vigtig til at lade os definere af et prisloft, siger Magnus Heunicke.
Ventelisten skyldes overarbejde i forbindelse med coronavirus, sygeplejerskestrejke og generelle udfordringer i sygehusvæsenet.
