Smitten stiger, flere vil testes og coronapasset kommer tilbage - sådan forbereder regionen sig
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Antallet af smittede i Danmark er stigende, og man forventer mere pres på testcentrene. Derfor bliver der skruet op for bemandingen flere steder.
Smitten med coronavirus stiger i Danmark, og fra fredag skal man igen vise coronapas, hvis man vil på museum, restaurant eller bar.
Den stigende smitte har betydet øget pres på testcentrene, som nu skruer op for bemandingen. Det fortæller Gitte Jørgensen, der er præhospitalchef i Region Syddanmark.
- Det er en stor opgave, for henover sommeren har der ikke været stor efterspørgsel på at blive testet, og derfor er der mange podere, som er gået ud og har fundet andet arbejde. Så nu laver de alle mulige andre vigtige opgaver og bare at få kontakt til dem igen kan være svært, siger hun.
Her skal du vise coronapas - og her skal du ikke
I flere måneder har vi ikke skullet vise coronapas i Danmark, men nu bliver det aktuelt igen. Vi giver dig et overblik over, hvor du skal vise det, og hvor du kan lade det blive i lommen.
Fra fredag skal du endnu engang vise dit coronapas på udvalgte steder.
Langt de fleste har allerede et gyldigt coronapas, for 75,3 procent af befolkningen er færdigvaccinerede mod coronavirus, og det giver et blåstempel i passet. De resterende må lade sig teste og vente på et negativt svar, før deres coronapas er gyldige.
Fremover skal du vise dokumentation for, at du enten er vaccineret, ikke-smittet eller tidligere smittet, hvis du for eksempel skal spise indendørs på en restaurant, eller hvis du skal i byen.
Du får også brug for dit coronapas, hvis du skal i Odense Zoo eller i et større bade- og legeland med flere end 200 gæster.
Skal du til et indendørs arrangement, hvor flere end 200 deltager eller flere end 2.000 deltager udendørs, skal arrangøreren også se dit gyldige coronapas. Du skal derfor huske det, hvis du skal til koncert eller konference, på et større julemarked eller i en forlystelsespark.
Ingen coronapas hos frisøren
Til gengæld slipper du for at vise coronapas hos frisøren eller i fitnesscentret, som du ellers har skullet tidligere.
Vælgermøder og selve valghandlingen den 16. november er ligeledes undtaget coronapasset. Dog kan du risikere, at arrangørerne bag vælgermøderne alligevel gerne vil se et gyldigt coronapas. For har du ikke det, så har de ret til at afvise dig, som det skete for to politibetjente til TV 2 Fyns valgfolkefest i Kerteminde.
Årsagen til, at coronapasset genindføres skyldes, at pandemien er tiltagende i Danmark.
Onsdag blev flere end 3.000 testet positive for coronavirus, og det tal har ikke været så højt siden december sidste år.
Det betyder også, at man står over for at skulle uddanne en del nye podere. Regionen har indgået en aftale med virksomheden Carelink, der udbyder kviktest, om at de fra fredag har mindst et teststed ledigt i samtlige kommuner i Region Syddanmark. På Fyn mangler kun Faaborg-Midtfyn, som fredag får et kviktestcenter i Herregårdscentret i Faaborg.
Man kan se alle kvikteststederne på Carelinks hjemmeside.
Skruer op for bemanding
Ifølge direktør i Carelink, Brian Rosenberg, regner man med at fordoble antallet af fuldtidsstillinger, så man går fra 400 til 800. Her mærker man også, at poderne har fundet andet arbejde og kun kan vende tilbage på deltid.
- De kan ikke være så meget med som tidligere, så hvor vi før havde én, så skal vi måske bruge tre nu, siger han.
Fra fredag regner man med at skulle foretage 19.500 daglige tests hos Carelink - onsdag foretog man 10.085.
Smitten stiger i Odense: Disse bydele er hårdest ramt - og det er ikke kun Vollsmose
I Næsby, Dalum og Agedrup er smittetallene næsten lige så høje som i Vollsmose og på Nordfyn.
Smittetallene er fortsat stigende på Fyn, og i tirsdagens opgørelse fra Statens Serum Institut fremgår det, at især Odense og Kerteminde oplever stigende smitte.
Til gengæld er coronasmitten stagneret på Nordfyn, som de seneste dage har oplevet et af landets højeste incidenstal. Nordfyn har fortsat Fyns højeste incidenstal på 432.
Til sammenligning har Odense et incidenstal på 198,4, men hvis man dykker ned i tallene specifikt for de enkelte sogne og bydele i Odense, er der flere områder, hvor incidenstallene er næsten lige så høje som på Nordfyn.
Hvad er incidenstal?
Incidenstallet angiver antallet af kommunens borgere, der er testet positive for corona inden for den seneste uge per 100.000 indbyggere.
På den måde kan man med incidenstallet sammenligne på tværs af kommuner og sogne, hvor udbredt smitten er.
Næsby, Dalum og Agedrup ligger højt
I Vollsmose er der i løbet af de seneste syv dage konstateret 38 nye smittetilfælde, og det giver et incidenstal på 383,2.
Herefter følger Næsby med et incidenstal på 373,5. Det er dog værd at bemærke, at incidenstallet i Næsby mandag lå på over 400, så der er tale om faldende smittetal.
Både Dalum og Agedrup har incidenstal på over 300, mens der også er nogle bydele i Odense, som slet ingen smittetilfælde har i den seneste uge. Det gælder Brændekilde, Fangel, Allesø, Allerup, Davinde og Ravnebjerg.
Smitteforebyggende tiltag
Fra 1. september har Statens Serum Institut (SSI) anbefalet, at kommuner og sogne følger særlige smitteforebyggende tiltag, hvis smitten opfylder nogle fastlagte kriterier.
Der skal foretages smitteforebyggende tiltag, hvis alle disse tre kriterier er opfyldt i et sogn:
- Der er mere end 1.000 smittede per 100.000 borgere (incidenstal).
- Der er 20 eller flere smittetilfælde i alt de seneste syv dage.
- Positivprocenten er på 3 procent eller mere.
Endnu opfylder ingen sogne i Odense de tre kriterier, men der er et par stykker, som nærmer sig.
Høj positivprocent i Vollsmose
I Vollsmose er positivprocenten tirsdag opgjort 5,5. Den viser, hvor stor en andel af de testede, der er smittet med coronavirus, og derfor kan positivprocenten i højere grad vise, hvor meget epidemien i det enkelte område vokser.
| Kommune | Smittede i dag på syv dage | Smittede i går på syv dage | Forskel |
|---|---|---|---|
| Odense | 408 | 399 | 9 |
| Nordfyns | 128 | 128 | 0 |
| Svendborg | 98 | 100 | -2 |
| Kerteminde | 47 | 38 | 9 |
| Langeland | 15 | 15 | 0 |
| Nyborg | 31 | 26 | 5 |
| Assens | 109 | 116 | -7 |
| Middelfart | 67 | 63 | 4 |
| Faaborg-Midtfyn | 65 | 72 | -7 |
| Ærø | 1 | 1 | 0 |
| Total | 969 | 958 | 11 |
Positivprocenten er mere end dobbelt så høj i Vollsmose som i de andre hårdt ramte odenseanske bydele og sogne.
På Nordfyn er positivprocenten på 3,36, mens den på landsplan ligger med et gennemsnit på 2,34.
Ambulance Syd, der står for testcentrene i Nyborg og Middelfart samt for covid-testbilerne, går man fra omkring 150 podere til 200. Den samlede bemanding dækker dog både de to testcentre på Fyn, fire testcentre i Sydjylland og testbilerne.
- Vi sigter efter at nå op på 200 til 1. december. Indtil da kommer der til at være nogen, der arbejder over, så vi kan være fuldt bemandede, fortæller driftschef Allan Mose.
Regeringen besluttede i slutningen af oktober, at antallet af daglige PCR-test skrues op fra 100.000 til 150.000. Af de 150.000 skal Region Syddanmark kunne stå for 29.000. Og på den front er man ifølge præhospitalchefen godt med. Onsdag testede man 31.800 personer i regionen.
På PCR-testcenteret i Svendborg har man på nuværende tidspunkt 42 podere og regner med at at ansætte 10 til 15 ekstra. I Odense har man 75 ansat og forventer at ansætte flere. Præcis hvor mange kan man dog ikke oplyse, fordi der er stor forskel på, hvor meget den enkelte poder arbejder.
Oveni at skrue op for bemandingen, går man fra at have 15 testbiler til at have 20 biler, hvorfra der kan foretages coronatest.
På hjemmesiden coronasmitte.dk kan man se en oversigt over både PCR-testcentre og kviktestcentre. Kortet bliver opdateret i takt med, at der åbner nye teststeder.
Tidsbestilling vender tilbage
Fra fredag ikke længere muligt at få foretaget en PCR-test, uden man på forhånd har bestilt tid. På den måde håber man at afhjælpe nogle af de lange køer ved testcentrene.
- Vi ved godt, at folk står i kø, og at det er træls. Det er det især for borgerne, men jo også for poderne. Men man er nødt til at være lidt tålmodig. Det er jo kommet ret pludseligt det her siger Gitte Jørgensen.
Ikke-vaccinerede fylder hospitalssengene:
- De får et meget hårdere sygdomsforløb, siger overlæge
To ud tre indlagte på coronaafsnittet på OUH er ikke vaccineret. Deres sygdomsforløb er længere og hårdere, siger overlægen på Infektionsmedicinsk Afdeling.
Der er onsdag 18 indlagte på OUH med corona, hvor af tre er på intensiv. Og der er én gruppe, der fylder de fleste af sengene.
- Hvis man ser på, hvem der ligger i sengene, så tipper det til de ikke-vaccinerede, siger Anne Øvrehus, siger hun.
Hun er ledende overlæge på Infektionsmedicinsk Afdeling på OUH. De genåbnede mandag deres særlig coronafsnit, som ellers har været lukket ned siden september.
- To ud af tre er ikke vaccineret, og de har et længere og hårdere sygdomsforløb. I gennemsnit er de ikke-vaccinerede indlagt otte dage, mens de vaccinerede er indlagt i fire dage.
Det er ikke kun vaccinen, der adskiller de to grupper af patienter på coronaafsnittet på OUH. Der er også stor forskel på patienternes alder.
- Af de indlagte er de ikke-vaccinerede i gennemsnit 35 år yngre end de vaccinerede, siger Anne Øvrehus.
Jeg vil ikke have den for andres skyld
Vollsmose Sogn i Odense er ét af de steder, hvor der er færrest, der har sagt ja til vaccinen. Her er 65 procent færdigvaccinerede, til sammenligning har knap 86% i de resterende odenseanske sogn har fået begge stik.
Charlotte Scheppan, sundhedschef i Odense Kommune, er ikke tilfreds med tallene.
- Det er selvfølgelig ikke det optimale, og vi arbejder hele tiden benhårdt på at få vaccinetilslutningen højere op, siger hun.
“Jeg føler ikke, at jeg har brug for vaccinen på nuværende tidspunkt.”
Derfor øger Odense Kommune indsatsen i Vollsmose-bydelen.
- Vi har ansat gadeplansmedarbejdere, der tager ud til sportsarrangementer, foredrag, skoler, foreninger og spreder budskabet om, at det er vigtigt at blive vaccineret, siger Charlotte Scheppan.
Der er 42 nye smittede med corona i sognet siden tirsdag. Martin Larsen, som bor i Vollsmose, er én af dem, der ikke er vaccineret.
- Jeg føler ikke, at jeg har brug for vaccinen på nuværende tidspunkt. Der er mange årsager, men der har været snak om, hvorvidt vaccinen har været god nok, siger han.
Men hvad hvis du smitter andre?
- Det er fint, at andre er vaccineret, og så virker den for dem. Jeg vil ikke have den for andres skyld, siger Martin Larsen.
Overlæge på Infektionsmedicinsk Afdeling, Anne Øvrehus fortæller, at når de snakker med deres patienter, så er de typisk blevet smittet til familiesammenkomster eller af dem, man bor sammen med.
- Vaccination er et valg, man tager for sig selv og for sin familie. Det er en smitsom sygdom, og uanset hvad man mener om det, så er det ikke individuelt, det gælder også for andre, siger hun.
I modsætningen til Martin Larsen, så er Mohammad Ali fra Vollsmose vaccineret.
- Man gør det fordi, staten anbefaler det. Man har en tiltro til staten og Sundhedsstyrelsen, det er derfor, vi gør det, siger han.
Kender du nogen, der ikke er vaccineret?
- Meget få. Jeg tror, at det er forskelligt, hvorfor man ikke vil have den. Der er forskellige holdninger til vaccinen, siger han.
Er vi bekymrede?
Smitten tiltager på hele Fyn, og i de seneste syv dage er 1.060 fynboer konstateret smittet med coronavirus.
- Er vi bekymrede? Ja, når smittetallet stiger, så kan vi se, at indlæggelsestallet efterfølgende stiger. Vi har ikke set toppen endnu, siger Anne Øvrehus, ledende overlæge på Infektionsmedicinsk Afdeling på OUH.
Selvom der er stigende smitte, er kapaciteten på OUH endnu ikke fuldt udnyttet.
- Vi kan udvide om nødvendigt. Næste skridt er at indkalde mere personale og åbne flere senge, siger hun.
Ifølge Anne Øvrehus er det vigtigt at skelne mellem to typer af corona-patienter.
- Nogle er syge af covid19. Nogle har en positiv prøve, men de fejler også noget andet, og derfor er de ikke indlagt på coronaafsnittet, siger hun.
Tirsdag besluttede et bredt flertal i Folketinget, at covid-19 igen betegnes som en samfundskritisk sygdom. Det betyder, at fra klokken 06.00 fredag bliver coronapasset indført en række steder blandt andet restauranter og diskoteker.
Et coronapas er gyldigt, hvis man har en kviktest, der er under 72 timer gammel eller en PCR-test, der er under 96 timer gammel. Derudover er det som udgangspunkt gyldigt, hvis man er vaccineret mod coronavirus.
- Så det vigtigste at sige er jo nærmest, at vi stadig står klar til at vaccinere, siger Gitte Jørgensen.
Der er 96 vaccinecentre i Danmark. Man kan se en oversigt på Region Syddanmarks hjemmeside.
Udlovede dusør - nu er Caspers rottweiler fundet død
kopieret!
Mandag den 16. december forsvandt rottweileren Luna, efter den havde været lukket ud i Caspers have på Kilenvej mellem Lakkendrup og Oure.
Casper og familien har siden ledt efter hunden, og sågar udlovet en dusør på 10.000 kroner til den, som kunne bringe familien sammen med den savnede hund.
Luna er nu fundet, men desværre ikke levende. En jæger havde set den i kanten af en mark.
Det er efter alt at dømme ikke et vådeskud som tog livet fra hunden. Nu skal det undersøges ved obduktion ved dyrelægen, hvad dødsårsagen var.
Stjernekok afslører sine fif: Det må du absolut ikke gøre, når du steger din and
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
OBS! Denne artikel blev oprindeligt udgivet mortensaften, men da den også er relevant juleaften, bliver den genudgivet her.
Mortensaften: En aften på året, hvor ande- og gåsehungrende sjæle sætter tænderne i det saftige stykke fjerkræ.
Med ild i kaminen og rødvin i glasset holder tusindvis af fynboer velsagtens en form for generalprøve til juleaften om blot halvanden måned.
Vi mindes Sankt Morten, der i 300-tallet i et forfejlet forsøg gemte sig blandt gæs for at undgå at blive biskop.
Som hævn beordrede han alle husstande til mindst en gang om året at spise en gås. Det blev dog lige bekosteligt nok, hvorfor anden senere måtte agere ufrivillig stedfortræder.
Der findes et hav af måder at tilberede en god and på, påpeger stjernekokken Thomas Pasfall.
- Hver husmor, hver sin opskrift og hver sin måde at gøre tingene på, siger han til TV 2 Fyn og slår fast, at fremgangsmåden, han vil fortælle om, er den, der virker for ham.
De største bryster
Måske du allerede har anskaffet dig en and til i aften, men hvis ikke, er der ifølge Thomas Pasfall et par ting, du kan være opmærksom på.
- Jeg kan bedst lide racen berberiand, fordi den udvikler de største bryster og de største lår, siger han og tilføjer, at en friskslagtet landand fra en gård er at foretrække, men at en frossen fra køledisken også går an.
“Anden må meget gerne veje 3400 gram eller mere.”
Efter de yderste vinger, halsen og lidt af lårbenene er blevet skåret fra, og anden er skyllet og renset godt indvendig, fremhæver Thomas Pasfall, at den bør fyldes med æblestykker, kvarte skiver appelsin, svesker og måske en stang rosmarin og timian.
- Når den så bliver stegt, giver dampene og smagene, der sidder inde i skroget, smag til kødet, siger han og tilføjer, at de desuden bidrager til smagen i saften i bradepanden under anden, som skal bruges til fond senere.
- Krydr den godt med salt og peber, og giv den nogle lette ridser på brystet uden at skære gennem skindet.
Hemmeligheden bag de lækre brunede kartofler
- Mange kan jo ikke undvære de brunede kartofler, så dem kan du også lave på den gode måde, siger Thomas Pasfall.
- Kombinér rigeligt med perlesukker, flormelis og klaret smør på en pande. Det er hemmeligheden. Varm ingredienserne op, og så får du en meget fin karamelliseret masse.
- Vend aspargeskartofler i den karamelliserede masse. De smager simpelthen bedst. Sådan får du rigtig gode brunede kartofler.
Et absolut no-go
Nu er anden klar til stegning. Forvarm ovnen til 160 grader, placer den på en rist, og steg den i en time.
- Når tiden er gået, tager du den ud af ovnen og lader den hvile i en halv time, eller hvordan det lige passer.
Herefter skrues ovnen op på 210 graders forvarme.
- Og så giver du anden 40 minutter mere, siger han og påpeger, at hvis du har en ovn, der bliver meget varm, bør du nøjes med 200 grader i stedet.
“Så bliver anden dejligt sprød på alle kanterne.”
Netop rækkefølgen er ifølge Thomas Pasfall afgørende, hvis intentionen er, at andekødet skal blive mørt og saftigt. Nogle begår nemlig den fejl at give den høj varme fra start, og det er her, at grundstenen til et spoleret måltid bliver lagt.
- Hvis du lægger for hårdt ud, bliver kødet tørt, og så har du et problem.
For at du kan være sikker på, at anden er færdigstegt, fremhæver Thomas Pasfall et særligt trick:
- Løft i låret. Kommer der klar saft frem, er den færdig. Kommer der blod frem, er den ikke færdig endnu.
Undgå bitter rødkål med simpelt fif
- Til et sådant måltid hører selvfølgelig en god rødkål. Snit rødkålen fint, og damp den op i lidt rødvinseddike, siger Thomas Pasfall.
- Tilføj ribssaft, lidt andefedt og halve appelsiner, du har bagt i ovnen først, så bitterheden er brændt væk.
- Kog den fuldstændig mør, og smag til med lidt honning, salt og peber.
Når de 40 minutter er gået, skal anden hvile igen, inden den skæres ud. Herefter kan skroget knuses og koges sammen med saften fra bradepanden til en sovs.
Velbekomme.
Vilde tal for konsultationer - Læge forklarer det med psykisk ustabile unge
kopieret!
I ni måneder har Region Syddanmark undersøgt 107 lægeklinikker for et unormalt højt antal konsultationer.
På baggrund af en aktindsigt til TV 2 Fyn afslører regionen nu de første resultater.
Regionen er nået til bunds i seks navngivne lægeklinikker af de 107 sager, og afvigelserne er til at tage og føle på. En af klinikkerne er beliggende i Odense.
Tre af klinikkerne har på nogle diagnoser foretaget så mange konsultationer, at de ligger på et niveau, der er henholdsvis 1357 procent, 1538 procent og 1985 procent højere end gennemsnittet af deres kollegaer.
I den lave ende er forskellen 116 procent, 144 procent og 402 procent.
Odense-læger får unge med mistrivsel
De seks sager er færdigbehandlet, fordi lægeklinikkerne har afgivet høringssvar, der overbeviser regionen om, at der er en god forklaring på afvigelserne.
En klinik i Odense havde sidste år 402 procent flere patienter til til udredning, behandling og opfølgning på psykiske lidelser end gennemsnittet af deres kollegaer. Klinikken har behandlet 1340 patienter. Honoraret pr. 1. oktober 2023 var på 233 kroner pr. psykometrisk test.
I høringssvaret forklarede lægerne, at de har mange patienter på 20-29 år, der i udpræget grad rammes af mistrivsel. Desuden er de plejehjemslæger, hvor ydelsen kædes sammen med udredning for demens og medicinudskrivning.
Regionen lægger dog ikke skjul på, at der er en forventning om, at klinikken nærmer sig en tilstand, der ligner gennemsnittet.
Mange sygebesøg på bosteder
En læge i Sydjylland har i 2023 haft 1985 procent flere sundhedstjek på et botilbud end regionsgennemsnittet.
Det drejer sig om 20 patienter - halvdelen af bostedets beboere. Ydelsestaksten var på 1500 kroner pr. patient pr. 1. oktober 2023, men dertil kommer tidsforbrugstillæg og evt. kørselsgodtgørelse.
Bostedets beboere er autister, og det er personalet, der har bedt lægen om at komme.
Regionen mener, at antallet af konsultationer er for højt, men har accepteret forklaringen.
En lægeklinik i Trekantområdet i har 120 udviklingshæmmede på to bosteder som patienter. Konsultationsraten 1538 procent over regionsgennemsnittet. Taksten er den samme som i sagen fra Trekantområdet.
Også i den sag forventer regionen, at antallet af konsultationer nedbringes.
For langt til skadestuen
En lægeklinik i det sønderjydske har haft mange konsultationer, der handler om mindre førstegangsbrud og ledskred. I alt drejer det sig om 50 patienter sidste år.
Det er 1357 procent mere end gennemsnittet i regionen. Taksten var sidste år på 214 kroner
Lægerne forklaring er, at der er 62 kilometer til nærmeste skadestue, og mange borgere derfor vælger at køre til lægen.
Den forklaring har regionen accepteret, men også bedt lægerne om at gøre noget ved det.
Vandladning og prostata
En klinik i det sydllige Jylland udfylder lægehuset 144 procent flere skemaer end gennemsnittet for prostata og vandladning til brug hos sygehusets urologer.
Foklaringen er, at lægerne har mange mandlige patienter over 50 år, men også her forventer regionen at se et fald i ydelsen.
Det samme gør sig gældende i en klinik i Vestjylland, hvor et stigende antal ældre patienter har fået brugen af kliniske skemaer til urologiske lidelser til at stige med 116 procent
Regionen forventer først at være færdig med undersøgelsen af de resterende lægeklinikker i det nye år.
Ydelsestaksten var på 156 kroner.
107 læger skal forklare unormale ydelser efter tv-afsløring
40 borgere reagerede på indhold om uregelmæssig afregning i Alles Lægehus. Nu skal 107 lægeklinikker i Region Syddanmark redegøre for deres ydelsesmønster.
107 lægeklinikker i Region Syddanmark skal redegøre for et unormalt ydelsesmønster.
Det sker som led i en undersøgelse, som Region Syddanmark har sat i søen efter DR-programmet Kontant om Alles Lægehus i februar måned. Her reagerede 40 borgere med tip og spørgsmål om uregelmæssigheder.
På den baggrund iværksatte Region Syddanmark en undersøgelse af alle lægeklinikker i regionen.
107 af disse klinikker er blevet bedt om at redegøre for et ydelsesforbrug i 2023, der blandt andet adskiller sig fra gennemsnittet i regionen. Klinikkerne skal redegøre for en eller flere ydelser, der er faldet regionen i øjnene.
Undersøgelsen er endnu ikke afsluttet, og det er derfor for tidligt at spå om, hvor mange sager, der vil gå videre til behandling i det samarbejdsudvalg, som lægerne i almen praksis har nedsat sammen med regionen og ankeinstansen Landssamarbejdsudvalget.
Tre sager om efterbetaling
Af de 40 sager, som borgerne henvendte sig med, har kun tre sager ført til efterbetaling hos de pågældende læger, og beløbet er så beskedent som 564 kroner.
Sagerne drejer sig om afregning for konsultation, telefonkonsultation og psykometrisk test.
Af de 40 sager var 12 sager vedrørende klinikker, der samarbejder med Alles Lægehus, viser en aktindsigt, som TV 2 Fyn har fået hos Region Syddanmark.
Regionen har lukket 14 af de 40 sager, fordi borgerne ikke vendte tilbage med yderligere oplysninger til regionens undersøgelse.
I 10 sager konkluderede regionen, at der var afregnet retmæssigt, i ni sager drejede henvendelserne sig om generelle spørgsmål. To sager fra unavngivne borgere er ikke afsluttet, og to andre sager er fortsat verserende.
TV 2 Fyn kunne for nyligt afsløre, at læge Jette Aaen til september skal i retten i en tilståelsessag omkring svindel for 4,2 millioner kroner i sit eget lægehus i Svendborg, der lukkede i 2022.
Hun er i dag ansat i Alles Lægehus.
Teenager fragtede bombe for rockersøn
kopieret!
En 16-årig dreng blev tidligere på måneden anholdt, da han var ved at fragte en rørbombe fra Køge til Slagelse.
Ifølge Ekstrabladet, som har set sigtelserne, kom bomben fra Odense.
Den skiftede hænder flere gange undervejs, og var blandt andet omkring en 20-årig søn til en tidligere Hells Angels-rocker. Han arrangerede overdragelsen til teenageren.
Bomben skulle angiveligt have været bragt til sprængning ved en unavngiven butik i København.
Social dumping - det er farligt at hedde Piotr eller Jarosław på fynske byggepladser
For tredje år i træk kan Arbejdstilsynet konstatere, at danske arbejdsgivere får flere påtaler, advarsler og påbud end firmaer fra Polen, Rumænien og andre østlande, der hjælper til på danske byggepladser.
Det viser en aktindsigt, som TV 2 Fyn har fået. Aktindsigten omfatter 357 danske og udenlandske firmaer. 72 procent inden for bygge- og anlægsbranchen.
Flest danske dumper
Selv om det samlede antal af advarsler, påbud og henstillinger er faldet de seneste år, bliver der grebet ind mod 33 procent af de danske firmaer for social dumping, mens det kun sker i 18 procent af de udenlandske firmaer, der kontrolleres.
De kontrollerede danske firmaer har ansat udenlandsk arbejdskraft i større eller mindre omfang.
Arbejdstilsynet kontrollerer, om firmaerne overholder arbejdsmiljøloven og sikkerheden for de ansatte.
Aktindsigten indeholder også en oversigt over de razziaer, der er udført på fynske byggearbejdspladser mod social dumping i årets løb i et fælles samarbejde mellem Arbejdstilsynet, politi og skat.
Banko hver anden gang på Fyn
På Fyn har der været noget at komme efter i halvdelen af aktionerne i år, oplyser Arbejdstilsynet.
Alle tilfælde inden for byggebranchen.
I langt de fleste tilfælde er der tale om manglende sikkerhed på stilladser, der ikke er skærmet ordentligt af med gelænder eller står på usikker grund.
Strakspåbud på tidligere politistation
Det har bl.a. været årsag til strakspåbud i forbindelse med ombygningen af den tidligere politistation i Assens.
Det danske firma med polske ansatte, der stod for ombygningen, er nu under konkurs.
Andre steder, hvor Arbejdstilsynet har grebet ind med strakspåbud, var mod et lettisk firma under byggeriet af et privatejet dansk luksussommerhus i Hasmark ved Bogense, et dansk ejet firmas etablering af loft-ventilationsrør i et forenings-mødested i Odense med blandt andet polske ansatte og et stort udlejningsbyggeri Agedrup med lettiske ansatte.
Bag byggeriet stod et københavnsk projektfirma.
Af de 500 firmaer, der er kontrolleret i år, er der 20 firmaer, der ikke er registreret med arbejdstilladelse i RUT-registret.
Hver fjerde bryder med gammel juletradition
kopieret!
Mere end hver fjerde regner ikke med at tage en dans om juletræet juleaften, viser en rundspørge foretaget af Epinion for DR. Kun to procent af de adspurgte fejrer slet ikke jul.
- Vores juletraditioner har forandret sig. Det er blevet meget mere fleksibelt. Familier er anderledes – det er dine og mine – og nogle gange er det kun voksenjul, og nogle gange tager vi på skiferie, og skulle vi ikke også prøve at holde jul i New York, siger Kirstine Helboe Johansen, forsker i ritualer ved Aarhus Universitet, til DR.
Dansen om juletræet er ellers, ifølge DR, næsten lige så gammel som selve traditionen med at tage et grantræ indendørs juleaften.
Skaderamt klub skifter gammel kending ind
kopieret!
Emil La Cour måtte i oktober 2023 indstille karrieren efter to års kamp mod en kronisk og livstruende betændelsestilstand i tyktarmen, som han blev ramt af i efteråret 2021. Men fra januar vil han igen være at finde i truppen hos GOG.
Det meddeler klubben, da man har valgt at tage ham ind, for at hjælpe klubben, som på det seneste har været skaderamt.
- Vi er blevet ramt af skader, og for at være på den sikre side, har vi valgt at styrke os på positionen. Vi er utroligt glade for at byde Emil La Cour velkommen tilbage i GOG. Han er en ægte GOG-dreng, der kender kulturen og klubben indefra, og vi er rigtig glade for, at vi kunne få kabalen til at gå op, siger GOG's direktør Kasper Jørgensen.
- Føles fantastisk
Det er ikke kun GOG-direktøren der glæder sig til et samarbejde. Også hovedpersonen, der har spillet hele sin ungdom i klubben, ser frem til at trække i den gule trøje.
- Det føles fantastisk at skulle tilbage. Jeg har spillet i Faaborg det sidste halve år, jeg er i fin fysisk form, og alt føles godt. Jeg glæder mig virkelig meget til alt det, der venter – både på og udenfor banen. Jeg er jo en rigtig GOG-dreng, siger Emil La Cour.
Forrige år dedikerede Mathias Gidsel DM-triumfen til netop Emil La Cour, og sidste år kom han selv med på podiet. Han har altså været en stor del af klubben, trods sit alvorlige sygdomsforløb, som midlertidigt satte et punktum for elitesporten.
- Julen kom tidligt i år for mig, og det er jeg dybt taknemmelig for. Jeg har savnet det hele helt vildt – på alle leder og kanter. Jeg har været nede for at se et par kampe som tilskuer, men det er bare ikke det samme som at være en del af holdet, siger han.
Kriminelle har fundet nye veje til at snyde dig i julen
kopieret!
På ti år er antallet af indbrud i julen faldet med 80 procent, viser tal fra Danmarks Statistik. Mens antallet af anmeldte indbrud i juledagene lå på 1.776 i 2013, blev der sidste år blot anmeldt 362 indbrud.
Ifølge Rigspolitiet ligger niveauet i år på samme lave niveau om end en smule højere. Politiet har indtil videre fået omkring 20 anmeldelser mere end i 2023 på samme tidspunkt, siger Christian Berthelsen, kommunikationsmedarbejder i Rigspolitiet, til TV 2.
Under corona-pandemien faldt antallet af indbrud drastisk, og det er samme lave niveau vi endnu oplever. Det skylds blandt andet at de kriminelle i højere grad begår digitale forbrydelser.
Efter massive overtrædelser af kontrakter for Nyt OUH - fagboss vil bruge den store hammer
kopieret!
De fynske bygningsarbejdere er godt og grundigt trætte af løndumping og dårlige arbejdsforhold på Nyt OUH.
Formanden for 3F's bygningsarbejdere i Odense, Torben Knudsen, vil have meget mere konsekvens. Og han er dybt frustreret.
Opsangen fra formanden kommer efter TV 2 Fyns oplysninger om massive overtrædelser af de kontrakter, som underleverandører selv har skrevet under på, at ville overholde.
Men som TV 2 Fyn har oplyst, viser en aktindsigt, at BDO har fundet både kritiske og yderst kritiske forhold i flere firmaer.
Det drejer sig blandt andet om underbetaling, skatteforhold og rod i lønsedler og timeafregning.
3F-formand Torben Knudsen mener, at firmaerne slipper for let.
- Jeg hæfter mig ved, at der ikke er givet nogle bøder, selv om firmaerne overtræder regler og overenskomster. Det er ikke godt nok, siger han.
Torben Knudsen er også dybt frustreret over, at fagforeningen skal kæmpe med Region Syddanmark for at få lov til at udføre kontrol på arbejdspladsen.
- Vi må ikke mere få adgang til de login- og logud-filer, der findes ved hovedporten. Det er et redskab, vi bruger til at tjekke om arbejdssedler stemmer med den tid, de ansatte reelt har været på byggepladsen. Nu mener regionen, at GDPR-reglerne bliver overtrådt, siger Torben Knudsen.
Striden har betydet, at både 3F og regionen har hyret advokater, der er kommet frem til forskellige konklussioner.
Sagen har været forbi 3Fs forbundssæde, der har hyret juraprofessor Jens Kristiansen, der lige som 3F mener, at Nyt OUH roligt kan fortsætte med at udlevere oplysningerne uden at komme i konflikt med GDPR-reglerne.
Torben Knudsen mener, at regionspolitikerne er alt for fraværende i debatten om problemerne på Nyt OUH.
Socialdemokraten Karsten Uno Petersen er formand for Udvalget for byggeri, indkøb og grøn omstilling, og han mener, at regionen har svært ved at agere anderledes.
- Vi har vedtaget nogle spilleregler, som firmaerne skal rette sig efter. Hvis ikke, de gør det, bliver sagerne taget op af byggeledelsen, siger Karsten Uno Petersen.
Han understreger, at politikerne og byggeledelsen allerede har besluttet at følge byggeriet endnu tættere.
- Vi har desuden bedt om, at kontrollen skærpes. Det sker blandt andet på baggrund af sagen med Tekno Fire. Og så har vi jo jævntligt møder med 3F. Og her taler vi da sammen i en rimelig fri tone, siger Karsten Uno Petersen.
Underbetaling og kontanter i hånden: Nye sager vælter ud af skabet på fynsk milliardbyggeri
kopieret!
Flere udenlandske firmaer underbetaler deres medarbejdere, når de arbejder på Nyt OUH. Og der er også usikkerhed om deres skattebetaling til den danske statskasse.
Det afslører 18 nye kontrolrapporter, som revisionsfirmaet BDO har gennemført på byggepladsen i år. Rapporter, som TV 2 Fyn har fået aktindsigt i.
I to ud af tre kontroller har BDO givet påtaler til firmaerne.
Det anerkendte revisionsfirma kalder situationen i nogle af sagerne for "kritisk" og yderst kritisk".
Men alligevel får firmaernes opførsel ingen økonomiske konsekvenser.
Fik løn i kontanter
Nyt OUH oplyser til TV 2 Fyn, at ingen af de kontrollerede firmaer har skullet betale dagbøder for overtrædelserne.
Det gælder blandt andet medarbejderne i et polsk og et tjekkisk liftfirma, som BDO kontrollerede i oktober måned.
I både det polske og tjekkiske firmaer passede timesedlerne ikke med ind- og udtjekningsdata på arbejdspladsen.
Firmaernes medarbejdere arbejdede mere end timerne på deres lønseddel, og de arbejdede også på dage, hvor de burde have fri. Desuden manglede en række obligatoriske tillæg, som medarbejderne skal have efter dansk overenskomst.
I øvrigt fik medarbejderne i det polske firma udbetalt lønnen kontant.
Nyt OUH: 78 kontroller mod social dumping uden bøder
Fem gange fra 2020 til 2022 har virksomheder på Nyt OUH haft truslen om store økonomiske bøder hængende over hovedet, fordi de enten ikke kunne dokumentere, at de overholdt danske løn- og arbejdsvilkår eller skatteforhold, eller fordi de rent faktisk overtrådte arbejdsklausulerne i de kontrakter, de har skrevet under på.
Det viser en aktindsigt, som TV 2 Fyn har gennemført.
Aktindsigten omfatter 34 kontroller – enten skrivebordskontroller eller pladskontroller omfattende 76 firmaer gennemført af Bureau Veritas.
I 17 tilfælde – altså i 22 procent af tilfældene - er virksomhederne blevet mødt med påkrav om yderligere dokumentation og i fem tilfælde har Veritas truet med dagbøder, fordi firmaerne enten ikke kunne fremskaffe den nødvendige dokumentation inden for de givne frister eller ikke havde bragt forholdene i orden, nemlig at følge danske overenskomster og lovgivning.
TV2 Fyn har haft adgang til to af de fem tilfælde, hvor der først er givet et såkaldt påkrav om at få den nødvendige dokumentation fremsendt til Bureau Veritas, og da dette ikke skete, et dagbodsvarsel om bøder på henholdsvis 522.000 kroner og 1,1 millioner kroner pr. dag, indtil forholdene blev bragt i orden.
Tilfældene er fra 2021 og omfatter i det ene tilfælde en underleverandør, der har arbejdet på byggeriet af behandlings- og sengeafsnit, den såkaldte vidensakse – hovedbygningen - og tre klynger, hvor hospitalsafdelingerne skal holde til.
Efter den første skrivebordskontrol og indkaldelse af dokumentation manglede Bureau Veritas fortsat lønsedler, pensionsoplysninger, feriepenge- og indkomst-oplysninger fra 7 ud af 12 medarbejdere.
Man kunne desuden konstatere, at 7 ud af 12 medarbejdere først fra registreret hos Skat fem måneder efter deres ansættelse, og at de heller ikke var registreret i CPR.
I et andet tilfælde – et uanmeldt byggepladsbesøg - manglende Veritas efter indkaldelse af dokumentation fortsat oplysninger om feriepenge, søgne- helligdagsbetaling, lønsedler og indbetaling til Skat.
I begge tilfælde er sagerne endt uden sanktioner, og det gælder i øvrigt i alle de 17 tilfælde, hvor, der er givet påkrav om dokumentation – herunder også fem tilfælde, hvor der er truet med dagbøder, oplyser jurist Karin Martinsen, chefjurist i økonomi-, og bygningsafdelingen i Region Syddanmark.
Bureau Veritas er nu afløst af revisionsfirmaet BDO.
Veritas havde kontrakt på kontrolopgaven frem til den forventede åbning af Nyt OUH sidste år, men da byggeriet trak ud, blev opgaven sendt i udbud og gik til BDO.
I juli rapporterede BDO til Nyt OUH’s projektledelse om at holde øje med to rumænske firmaers medarbejderes skatteforhold.
Firmaerne arbejdede for den italienske underleverandør Coiiver Group.
BDOs rapport afdækkede samtidig, at en en underleverandør til Coiver Group, et italiensk firma, underbetalte sine ansatte.
I flere af de sager, TV 2 Fyn har set sager betales der ikke der ikke for overarbejde eller natarbejde. I et enkelt tilfælde overholdes regler om hviletid ikke.
Kritisk og yderst kritisk
I det tidlige forår slog BDO ned på en rumænsk underleverandør. Firmaets medarbejdere gik til en løn under overenskomsten, og BDO kalder sagen kritisk.
Timesedlerne passede ikke med den tid, medarbejderne arbejdede i virkeligheden.
I kontrolrapporten opfodrer BDO byggeledelsen til øjeblikkelig handling.
I februar stødte BDO på underbetaling af en lang række medarbejdere hos en italiensk underleverandør, Medarbejderne arbejdede mere, end de fik løn for. Der var også rod i deres skatteforhold, og de blev ikke beskattet af fri bolig.
BDO kalder opdagelserne for yderst kritisk.
En portugisisk underleverandør har haft besøg af BDO to gange i 2023. I januar havde firmaet rod i medarbejdernes skatte- og pensionsindbetaling og manglede dokumentation for overførsel af lønnen. Desuden var lønudbetalingerne forsinket 1-2 uger.
Det samme forhold gør sig gældende i december, hvor BDO igen var på besøg.
Albanerne
De seneste uger har striden om 270 albaneres lønudbetaling fyldt meget i medierne.
DR, 3F og hovedentreprenøren på Nyt OUH, Itinera har været rygende uenige om, hvorvidt medarbejderne hos Tekno Fire afleverer en tredjedel af lønnen, når de kommer til Albanien.
BDO var på kontrolbesøg hos Tekno Fire i sidste måned, og var på daværende tidspunkt bekendt med sagen om returkommission.
Men BDO’s besøg slår fast, at medarbejderne ud fra kontrollen ikke er dårligere stillet end medarbejdere på dansk overenskomst.
Topboss forlader skuden på udskældt supersygehus
Totalentreprenøren OHPT, der står for byggeriet af Nyt OUH i Odense, skal have ny leder. I hvert fald har Aroldo Tegon efter syv år i spidsen valgt at sige farvel.
Det fremgår af et opslag på hans Linkedin-profil. Det fremgår ikke af opslaget, om han er blevet fyret, eller om han selv har sagt op.
Nyheden kommer mindre end en måned efter, at det stod klart, at Nyt OUH bliver 735 millioner dyrere end først antaget efter en forhandlingsaftale med den italienske totalentreprenør Odense Hospital Project Team (OHPT). Og at patienter først kan rykke ind i slutningen af 2027.
Karsten Uno Petersen, der er formand for Udvalget for byggeri, indkøb og grøn omstilling, han mener, at regionen har svært ved at agere anderledes.
- Vi har vedtaget nogle spilleregler, som firmaerne skal rette sig efter. Hvis ikke, de gør det, bliver sagerne taget op af byggeledelsen, siger Karsten Uno Petersen.
Efter massive overtrædelser af kontrakter for Nyt OUH - fagboss vil bruge den store hammer
De fynske bygningsarbejdere er godt og grundigt trætte af løndumping og dårlige arbejdsforhold på Nyt OUH.
Formanden for 3F's bygningsarbejdere i Odense, Torben Knudsen, vil have meget mere konsekvens. Og han er dybt frustreret.
Opsangen fra formanden kommer efter TV 2 Fyns oplysninger om massive overtrædelser af de kontrakter, som underleverandører selv har skrevet under på, at ville overholde.
Men som TV 2 Fyn har oplyst, viser en aktindsigt, at BDO har fundet både kritiske og yderst kritiske forhold i flere firmaer.
Det drejer sig blandt andet om underbetaling, skatteforhold og rod i lønsedler og timeafregning.
3F-formand Torben Knudsen mener, at firmaerne slipper for let.
- Jeg hæfter mig ved, at der ikke er givet nogle bøder, selv om firmaerne overtræder regler og overenskomster. Det er ikke godt nok, siger han.
Torben Knudsen er også dybt frustreret over, at fagforeningen skal kæmpe med Region Syddanmark for at få lov til at udføre kontrol på arbejdspladsen.
- Vi må ikke mere få adgang til de login- og logud-filer, der findes ved hovedporten. Det er et redskab, vi bruger til at tjekke om arbejdssedler stemmer med den tid, de ansatte reelt har været på byggepladsen. Nu mener regionen, at GDPR-reglerne bliver overtrådt, siger Torben Knudsen.
Striden har betydet, at både 3F og regionen har hyret advokater, der er kommet frem til forskellige konklussioner.
Sagen har været forbi 3Fs forbundssæde, der har hyret juraprofessor Jens Kristiansen, der lige som 3F mener, at Nyt OUH roligt kan fortsætte med at udlevere oplysningerne uden at komme i konflikt med GDPR-reglerne.
Torben Knudsen mener, at regionspolitikerne er alt for fraværende i debatten om problemerne på Nyt OUH.
Socialdemokraten Karsten Uno Petersen er formand for Udvalget for byggeri, indkøb og grøn omstilling, og han mener, at regionen har svært ved at agere anderledes.
- Vi har vedtaget nogle spilleregler, som firmaerne skal rette sig efter. Hvis ikke, de gør det, bliver sagerne taget op af byggeledelsen, siger Karsten Uno Petersen.
Han understreger, at politikerne og byggeledelsen allerede har besluttet at følge byggeriet endnu tættere.
- Vi har desuden bedt om, at kontrollen skærpes. Det sker blandt andet på baggrund af sagen med Tekno Fire. Og så har vi jo jævntligt møder med 3F. Og her taler vi da sammen i en rimelig fri tone, siger Karsten Uno Petersen.
Han understreger, at politikerne og byggeledelsen allerede har besluttet at følge byggeriet endnu tættere.
Kold start på grå juleaftensdag
kopieret!
Vejret denne juleaftensdag starter med frost lokalt, men det er det tætteste vi kommer på vinterligt vejr.
Det varmer hurtigt op i løbet af formiddagen, hvor en stor del af Fyn også vil på regn. I løbet af eftermiddagen rykker regnvejret mod øst, mens temperaturerne bliver ved med at stige.
Juleaften ventes der at være overskyet og fem til seks grader varmt. Måske med enkelte regnbyger i løbet af aftenen.
Skal du køre hjem efter midnat, er det anbefalelsesværdigt at tage turen ekstra forsigtigt. Der er nemlig risiko for, at det bliver tåget ud på de små timer.
Asylcenter sat i bero: Syriske Shiyar så sin far dø
kopieret!
Syriens diktator Bashar al-Assad er ude - og den omvæltning har sat alle asylsager på asylcentret Holmegaard på Langeland i bero.
Lige nu befinder cirka 100 syriske flygtninge sig på det fynske center. En af dem er 31-årige Shiyar Mohamad Hesso. Han flygtede til Europa i 2015 efter nogle voldsomme oplevelser i Syrien, hvor han blandt andet så sin egen far blive dræbt.
Men selvom den syriske præsident er blevet væltet, vil Shiyar ikke tilbage til Syrien. I stedet håber han på en fremtid i Danmark.
- De dårlige mennesker er væk, men nu kommer der nogle andre til magten, som jeg kan se er islamistiske og det bryder jeg mig ikke om, fortæller han.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her