Spillerexit: To OB-spillere stopper øjeblikkeligt
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Jonathan Harboe og kenyaneren Kingsley Madu er ikke længere en del af OBs førsteholdstrup, skriver OB på sin hjemmeside.
OB siger farvel til to spillere med øjeblikkelig virkning. Den 24-årige forsvarer Kingsley Madu fra Kenya og den 19-årige, danske midtbanespiller Jonathan Harboe er nu frie til at søge nye udfordringer. Det skriver OB på deres hjemmeside.
OB er enige med spillerne om at ophæve deres kontrakter med øjeblikkelig virkning, så de begge kan søge efter andre klubber at spille for.
Kingsley Madu kom til OB i sommeren 2019 efter et prøveophold og fik en kontrakt på et år. Den udløber den 30. juni, men begge parter er enige om at ophæve den med det samme, så venstrebacken kan komme videre og søge nye udfordringer.
Superligaen starter igen: Nye tider til OB-kampe
Danmarks bedste fodboldrække vender tilbage i slutningen af maj. OB møder AGF 1. juni.
Ventetiden er snart forbi for de fynske fodboldfans. Fra torsdag den 28. maj ruller bolden nemlig igen i Superligaen.
Det oplyser Divisionsforeningen i en pressemeddelelse.
- Vi glæder os helt vildt til at levere 3F Superliga til Danmark igen, siger direktør i Divisionsforeningen Claus Thomsen i meddelelsen.
Mandag den 1. juni vil det således være muligt at følge kampen mellem AGF-OB hjemme fra sofaen.
Det bliver dog et gensyn med et kriseramt OB, der inden coronanedlukningen fik slukket drømmen om en plads i Superligaens mesterskabsspil.
Corona og dårligt vejr udsatte kamp
Superligaen skydes i gang af AGF, der tager imod Randers på hjemmebane 28. maj. En kamp, der i forvejen var udsat på grund af en dårlig bane i Aarhus.
- Vi åbner med et brag af et lokalopgør, hvorefter vi går ind i ligaens absolut mest intense periode med afgørelsen af grundspillet over to runder, siger direktøren.
Herefter følger en enkelt kamp fredag 29. maj mellem Silkeborg og FC Nordsjælland. To dage senere møder Esbjerg og AaB hinanden, inden der udover OB's kamp spilles yderligere tre kampe mandag 1. juni.
Den sidste kamp i første spillerunde efter pausen er mellem Brøndby og Sønderjyske tirsdag 2. juni.
I den efterfølgende runde vil alle kampe blive spillet søndag 7. juni, herunder OB-Esbjerg.
Nye kamptidspunkter
Alle kampe vil blive spillet uden tilskuere. Og for at gøre flest mulige kampe tilgængelige for tv-seere er kamptidspunkterne ændret, i forhold til hvornår superligakampe normalt bliver spillet, lyder det.
Det er planen, at den sidste spillerunde afvikles søndag 26. juli, hvorefter sæsonens sidste kamp - et opgør om en plads i Europa League-kvalifikationen - spilles 29. juli.
Divisionsforeningen oplyser desuden, at det endnu ikke er besluttet, hvornår 1. division genoptages. Det vil blive fastlagt i løbet af denne uge.
Vil sikre, at kampe og træning afvikles forsvarligt
Danmarks bedste fodboldrække blev sat på pause i starten af marts på grund af udbruddet af coronavirus.
Og genoptagelsen af Superligaen kommer, efter at professionel sport i sidste uge fik grønt lys til at starte op igen. Det skete i en ny aftale mellem regeringen og Folketingets partier om yderligere genåbning af Danmark.
Divisionsforeningen har i den forbindelse udarbejdet protokoller, der skal sikre, at træning og kampe afvikles på en sundhedsmæssig forsvarlig måde.
FC Midtjylland ligger i øjeblikket på en komfortabel førsteplads med 12 point ned til FC København på andenpladsen.
Jonathan Harboe har været en del OBs U19-hold, og han har også trænet med hos superligatruppen.
Harboe kom til OB som 13-årig fra Sanderum og havde kontrakt til sommeren 2021. Men også her er klub og spiller er enige om at ophæve kontrakten før tid, så midtbanespilleren kan søge nye udfordringer øjeblikkeligt.
Kampe i benene
Resten af OBs førsteholdstrup får mulighed for at få lidt kampe i benene, inden Superligaen begynder igen efter coronapausen. Således møder OB fredag klokken 13 FC København i Parken til en venskabskamp, og den 26. maj kommer Aab på besøg i Odense. Den kamp begynder klokken 16.00