Stor efterspørgsel på ukrainsk arbejdskraft - men der mangler tilladelser
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Langsom sagsbehandling spænder ben for, at ukrainske flygtninge kan komme i arbejde. Det er for dårligt mener kommuner og virksomheder, der vil have processen speedet op.
Det går for langsomt med at få ukrainske flygtninge ud på arbejdsmarkedet.
Sådan lyder meldingen flere fynske kommuner, der vil have sat yderligere skub i processen.
Og der er både plads til og brug for dem på arbejdsmarkedet.
- De vil jo gerne i gang med at arbejde, og vi mangler arbejdskraft, så det synes jeg er rigtig ærgerligt, siger Anne Læsø, der er HR chef i Hesehus.
Fynske familier vil af med indlogerede ukrainere
650 ukrainere er kommet til Fyn, siden krigen begyndte, og flere af dem er privat indlogeret. Nu ønsker flere fynboer dog, at ukrainerne flytter ud igen.
Det begynder lige så stille at knage i de nye familiesammensætninger, hvor flygtende ukrainere er flyttet ind i private hjem.
For godt en måned siden ankom de første ukrainske flygtninge til fyn, og massevis af fynboer var hurtigt klar til at åbne deres hjem for de mænd, kvinder og børn, der var flygtet fra deres hjemland.
Siden da er omkring 650 ukrainerne kommet til Fyn.
Men det er dog mere end bare husly og hygge, når man åbner hjemmet for fremmede.
- Vi danskere var i starten drevet af at hjælpe, næstekærlighed og identifikation over for den skrækkelige katastrofe i Ukraine. Og der er noget skønt over næstekærlighed, men idealisme har det også med at lukke øjnene over for realiteterne, siger Louise Schwartz, afdelingschef ved Afdeling for Traume og Torturoverlevere i Odense i Psykiatrien i Region Syddanmark
Virkeligheden er nemlig, at alt fra spisetider, morgenrutiner og lån af bil er blandt de ting, der skal afstemmes, når man er værtsfamilie.
Fra privat til kommunal indkvartering
Odense, Ærø, Nordfyns og Faaborg-Midtfyn kommuner bekræfter overfor TV 2 Fyn, at de har modtaget henvendelser fra borgere, der ønsker hjælp til at få genhuset de ukrainere, de har boende.
Og det overrasker ikke Louise Schwartz. For det er en menneskelig reaktion, ligesom man kan blive træt af at have svigerfamilien boende.
- Vi bliver alle socialt mætte indimellem. Det bliver vi især, når vi bor med andre end ens familie. Når man så samtidig har sproglige og kulturelle vanskeligheder, kan det være svært at forventningsafstemme, og så kan man komme til at træde hinanden over tæerne, siger hun.
Kommunerne fortæller, at der virker til at være en tendens, hvor borgere, der har indkvarteret ukrainere privat, nu beder om hjælp.
- Vi har hørt fra værtsfamilier, at de synes, det er lidt anstrengende. Selvom det er gjort med deres gode hjerte, er det hårdt at have nogle boende i sit hjem hele tiden, siger Marianne Vitus, der er job- og voksenchef ved Ærø kommune.
Og det er ikke kun de danske værtsfamilier, der er presset af at leve op og ned af fremmede.
- Ukrainerne føler sig trængt og klemt, da det ikke er deres hjem, og de er gæster, fortæller Marianne Vitus.
De fynske kommuner, der har modtaget henvendelser fra borgere, har alle hjulpet med kommunal indkvartering.
It-virksomheden Hesehus har lige nu over 20 ledige stillinger, der nemt kan varetages af de nye udlændinge, da store dele af kommunikationen foregår på engelsk ligesom, at virksomheden også gerne hjælper med danskundervisning.
Stort pres på sagsbehandlingen
I marts blev der vedtaget en særlov, der giver de ukrainske flygtninge ret til opholdstilladelse og hurtig adgang til uddannelse og arbejde i Danmark.
Indtil nu har godt 21.000 ukrainere søgt om ophold, men det er kun omkring 3.700 der er blevet visiteret til en kommune. De mange ansøgninger lægger nemlig pres på sagsbehandlingen.
Det er for dårligt mener Christoffer Lilleholt (V), der er Beskæftigelses- og Socialrådmand i Odense.
- Det betyder, at man ikke kan gå i arbejde, det betyder, at børnene ikke kan komme i skole, og det er vi stærkt utilfredse med, fordi vi kan se, at der er rigtig mange ukrainere, der allerede har aftaler med virksomheder, og at rigtig mange virksomheder efterspørger arbejdskraft, siger Christoffer Lilleholt.
I Nyborg kommune er de dog ikke overraskede over den lange ventetid.
- Jeg ved ikke, om jeg synes, det er i orden. Jeg tror bare, at jeg for længe siden har accepteret, at ting nogen gange tager ting tid. Når jeg tænker på, da vi skulle i gang med coronavaccinerne, der var vi jo også enormt utålmodige i starten, fordi der gik så lang tid, siger Jesper Nielsen (S), der er formand for Beskæftigelses- og Integrationsudvalget i Nyborg.
- Det er en krisetilstand
Christoffer Lilleholt så gerne, at der blev sat skub i behandlingen af de mange opholdstilladelser.
Han mener, at man burde øge kapaciteten på de centre, der sidder med sagsbehandlingerne, så det var muligt at give opholdstilladelser inden for en til to uger.
- Det er sådan set en krisetilstand, vi står i, og derfor skal man bruge endnu flere kræfter, og så synes jeg også, man skal fremskynde nogle af dem, der allerede har en aftale med en virksomhed om at gå i job, at de kan få lov til at gå ud i det, sådan så de ikke sidder derhjemme, siger Odense-rådmanden.
Kommuner kan mangle medarbejdere - også på Fyn
Siden 2015 har kommuner nedlagt stillinger, der tidligere håndterede opgaver med integration af flygtninge. Nu mangler der snart medarbejdere igen.
I Assens Kommune er der siden 2015 nedlagt cirka 14 fuldtidsstillinger. For at håndtere de ukrainske flygtninge har kommunen omplaceret to medarbejdere til integrationsområdet, men vil formentlig få brug for flere udefra.
Og det kan blive et problem, forudser Brian Korsgaard, der er afdelingsleder for integration, job og udvikling i kommunen.
- Vi er 98 kommuner, der har brug for det samme på samme tid. Det vil altid støvsuge markedet, så vi kan risikere, at det bliver sværere at finde de rigtige kompetencer. Det er ikke en udfordring endnu, men det er en bekymring«, siger han til Politiken.
214 nedlagte stillinger
Kommunerne modtager i disse uger tusindvis af ukrainske flygtninge, som skal have hjælp til at finde et sted at bo, lære det danske sprog og finde et job. Men antallet af medarbejdere, der står for netop den opgave, er raslet ned.
Ifølge en rundspørge som Politiken har gennemført blandt alle landets kommuner svarer 50 af ud af 66, at de har skåret i antallet af medarbejdere, der arbejder med integration, siden flygtningestrømmen fra Syrien aftog. På landsplan er det 214 stillinger.
Assens Kommune har indtil videre fået anvist 14 ukrainere, men holder myndighedernes forventning om 100.000 flygtninge stik, står kommunen til at skulle modtage lidt over 700.
- Det her er en opgave af voldsom karakter, siger Brian Korsgaard til avisen, og tilføjer:
- Vi er på opgaven, og vi er nok ikke helt med endnu.
I Odense kommune fortæller rådmand i Beskæftigelses- og socialforvaltningen, Christoffer Lilleholt (V), at det er helt naturligt, at man som kommune omfordeler kræfterne, når der ikke er behov for dem i bestemte afdelinger.
- Vi kan godt komme til at mangle ansatte, men vi vil også gerne have folk med de rette kompetencer. Eksempelvis nogen der kan ukrainsk, så vi ikke behøver at bruge tolke hver gang, der er behov for det.
Kommunen har siden 2015 omfordelt godt ti årsværk, der ikke længere var behov for i håndteringen af fordrevne. Samtidig oplyser Beskæftigelses- og socialforvaltningen, at man igen er ved at geare organisationen til at modtage fordrevne fra Ukraine.
Nye medarbejdere hænger ikke på træerne
At kommunerne har nedskaleret integrationsindsatsen, er velkendt for Frederik Thuesen, der er seniorforsker i Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, Vive.
- Det er der ikke nogen tvivl om. Der er et videnstab, siger han til Politiken. Men han peger samtidig på, at mange kommuner ikke har haft behovet for den type medarbejdere siden flygtningekrisen i 2015.
- Den offentlige sektor har jo ikke råd til at have folk gående uden noget at lave.
Peter Rahbæk Juel (S), der, udover at være borgmester i Odense, er formand for arbejdsmarkeds- og borgerserviceudvalget i Kommunernes Landsforening, fastholder dog, at kommunerne har været gode til at videreføre den opbyggede viden. Men det kan være svært at finde nye medarbejdere, erkender han.
- En af de største udfordringer, vi står med, er at rekruttere medarbejdere til velfærdsområderne, og det gælder også integrationsmedarbejdere«, siger han i en skriftlig kommentar til Politiken.
Selvom formanden for Beskæftigelses- og Integrationsudvalget i Nyborg har mere tålmodighed og har accepteret, at det kan tage lang tid, så så Jesper Nielsen gerne, at Folketinget åbnede for muligheden for at kommunerne kan hjælpe til med de administrative opgaver, så det ville gå hurtigere.
