Stor undersøgelse slår fast: Børn er ensomme under corona
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Mange børn føler sig ensomme under corona-nedlukningen. Det viser en stor undersøgelse, som har set på næsten 6.000 svar fra skolelever i Danmark.
Et forskningssamarbejde meller Aarhus Universitet og Syddansk Universitet har nu kunne give et indblik i de konsekvenser, som nedlukningen under coronakrisen har haft på de danske skoleelever, hvor nogen ikke har været i skole siden 11. marts.
5.953 svar fra elever og 4.955 fra forældre er analyseret i undersøgelsen, hvor resultaterne er fremlagt i en endelig rapport.
Ud fra disse svar kan man læse at 18 procent af børnene, som har deltaget i undersøgelsen, føler sig ensomme i denne tid. Næsten halvdelen føler sig ikke glade over deres nuværende hverdag, og 92 procent savner sine venner.
Tal som bekymrer en af forfatterne til rapporten, professor i sundhedspædagogik ved Aarhus Universitet Karen Wistoft.
- Vi ved, at jo mere man skal undvære det sociale nærvær, jo mere påvirkes man også følelsesmæssigt. Vi har en beklymring for, at det skal sætte sig som en angst, nervøsitet eller indelukkethed.
Alternativ skole: Fynsk skolechef overvejer at bruge boldbaner til ældste elever
I flere kommuner tænkes der kreativt for at finde på løsninger, der kan få de ældste elever tilbage til skolen. I Svendborg overvejer kommunen at lade de ældste klasser mødes på en boldbane.
Mens partilederne på Christiansborg diskuterer genåbningens fase 2, vrider skolechefer i landets kommuner hjernerne for svar, hvis de ældste elever ender med at blive sendt tilbage på skolebænken efter 10. maj.
To udfordringer står de fleste steder og blinker: Hvor skal de store elever være, og hvem skal undervise dem?
I forbindelse med genåbningen for de små elever har de fleste skoler måttet inddrage udskolingens lokaler for at kunne overholde sundhedsmyndighedernes krav om, at der skal være mindst to meter mellem børnenes borde.
Desuden er mange af de ældste elevers lærere sendt ned i de små klasser, fordi de yngste elever er blevet delt op i mindre grupper, der kræver hver sin voksen.
Nødt til at dele hold op i to
Det sidste giver især hovedpine i Svendborg Kommune, fortæller skolechef Nanna Lohman.
- Det udfordrende for os og de fleste andre kommuner er kapaciteten på personale, for vi har virkelig spændt buen nu.
- Så længe Sundhedsstyrelsens krav hedder to meter, så vi bliver nødt til at dele vores hold op i to eller tre, så har jeg svært ved at se, at det kan lade sig gøre at tage de ældste elever ind efter 10. maj, siger Nanna Lohman.
I Aarhus ser rådmanden for Børn og Unge, Thomas Medom (SF), lignende udfordringer.
Han håber derfor, at regeringen vil lade de enkelte kommuner finde den bedste lokale løsning for at få de ældste elever retur.
- I givet fald kan en mulighed være, at vi for at skaffe plads på skolerne må sende nogle af de yngste hjem. Måske skal de ældste være på skolen nogle dage og de yngste andre dage, siger Thomas Medom.
Kunne komme et par timer hver dag
Den model afviser Nanna Lohman for Svendborgs vedkommende. Hun har til gengæld et andet bud:
- Vi kunne gøre det sådan, at de ældste elever et par timer om dagen kunne komme hen på en boldbane og lave noget socialt sammen, og så foregik fjernundervisningen stadig før eller bagefter.
Det forudsætter dog, at regnen ikke igen begynder at høvle ned, for hvor skal eleverne så mødes, når deres klasselokaler er optaget af yngre elever?
Urealistisk i Odense
I Odense Kommune har tanken om at finde alternative lokaler til eleverne fra 6.-10. klasse været oppe at vende, men er blevet droppet.
- Så længe Sundhedsstyrelsens retningslinjer er som nu, vurderer vi det som urealistisk at finde lokaler til cirka 7000 elever, der vil give bedre undervisning end den nuværende fjernundervisning, skriver kommunens presseansvarlige i en mail.
Der er landet over godt 300.000 elever fra de ældste klasser, der får fjernundervisning i eget hjem.
Nødvendigt med en undersøgelse
Da landets elever i marts pludselig blev sendt hjem fra undervisningen, og snart stod det klart at de nye undervisningsmetoder og fraværet af skolekammerater ville blive hårdt for de hjemsendte elever. Derfor var det vigtigt, at man undersøgte elevernes trivsel med en undersøgelsen, som den nye rapport bygger på.
Med forskernes egne ord er det vigtigt "for at tilvejebringe empirisk viden om vilkårene for elever og forældre og for at skabe et grundlag for at tackle de udfordringer, der er".
-Vi er især bekymrede for de ældre børn, da de har venner, som de er mere fortrolige med. Og det er de ældre elever, som ikke kan komme tilbage til skolen og hverdagen med deres venner, forklarer Karen Wistoft i et interview til TV 2/Fyn.
Løsninger trænger sig på: De ældste elevers psykiske helbred er på spil
De ældste elever har brug for at komme tilbage til skolen hurtigst muligt. Det mener både Svendborgs skole- og uddannelseschef og formanden for Danske Skoleelever på Fyn.
De ældste elever på landets skoler hungrer efter at komme tilbage til skolen igen.
Og spørger man Nanna Lohman, der er skole- og uddannelseschef i Svendborg Kommune, er det enormt vigtigt, at de ældste elever får lov at komme tilbage hurtigst muligt.
- Jeg er generelt bekymret for alle elever, der går i 6.-10. klasse. De trives bedst med mennesker omkring sig, siger Nanna Lohman til TV 2/Fyn og fortsætter:
- De har brug for voksne, der er der hver dag og kammerater, de kan grine med. Så kan det godt være, at det bliver i kortere tid end normalt, men der er behov for, at lærere og elever igen kan se hinanden i øjnene.
Eleverne påvirkes psykisk
Formanden for Danske Skoleelever på Fyn, Mikkel Kaa Hovvang Olsen, mener ligesom Nanna Lohman, at de ældste elever bliver påvirket psykisk af ikke at være tilbage i skolen endnu.
Det går ifølge Mikkel Kaa Hovvang Olsen især ud over de elever, der i forvejen er ensomme eller har psykiske problemer.
- Vi ser mange elever, der er i en svær situation. Mange er stressede over vigtige ting og fællesskaber, som de går glip af, siger Mikkel Kaa Hovvang Olsen, der er formand for Danske Skoleelever på Fyn.
Derfor anbefaler han, at så mange som muligt skal tilbage til skolerne. Han understreger samtidigt, at det skal være under ordentlige og sikkerhedsmæssigt forsvarlige forhold.
- Der er mange elever, som ikke kan følge med i undervisningen online. Måske fordi de ikke er vant til at arbejde alene og har brug for andre elever eller en lærer, der kan støtte dem. Der bliver tabt mange elever. Det er superærgerligt, men også forudsigeligt, siger Mikkel Kaa Hovvang Olsen.
Vil gerne have elever tilbage før ferien
Selvom det lige nu ikke er muligt at invitere de ældste elever tilbage, så stopper det ikke Svendborgs skole- og uddannelseschef i at tænke i alternative løsninger.
- Vi overvejer meget, hvordan vi kan få vores ældste elever tilbage, eventuelt bare en lille del af dagen for at styrke deres relationer til hinanden. Det ligger os meget på sinde at få vores store elever tilbage før sommerferien, siger Nanna Lohman.
Hendes idé lige nu er, at man kunne kombinere fjernundervisning med sociale aktiviteter. Og med hensyn til pladsmangel på skolen har Nanna Lohman også en idé til en løsning.
- Vi er udfordret på pladsen på vores skoler, men der er flere kulturinstitutioner i Svnedborg, blandt andet Naturama, der har tilbudt os noget plads. Vi har også mange idrætsfaciliteter, der står tomme, som man kunne bruge, siger hun.
Kræver ændringer i retningslinjer
Eleverne har gået hjemme siden den 11. marts, og derfor er deres savn til skolen til at forstå. Men ifølge Danmarks Lærerforening, Skolelederforeningen og flere folketingspartier er det ikke sandsynligt, at de ældste elever kommer i skole før sommerferien.
Det bliver for trangt med de nuværende retningslinjer, og formanden for Danmarks Lærerforening kaldte det i sidste uge derfor for helt umuligt.
- Mange skoler er fyldt helt op, fordi eleverne bruger langt mere plads, når der skal være længere mellem den enkelte elev. Derfor er det ikke muligt i øjeblikket, sagde Anders Bondo Christensen til Ritzau.
- Hvis der skal åbnes op, så kræver det, at sundhedsmyndighederne ændrer deres retningslinjer, mener han.
For at få eleverne tilbage i skolerne mener Nanna Lohman også, at man bør lempe på nogle af kravene til afstand, mens alle andre regler om hygiejne og rengøring sagtens stadig kan opretholdes.
Nogle dage inden skolernes påskeferie, blev spørgeskemaerne formidlet ud via skolernes kommunikationsplatform AULA. Spørgeskemaet var til elever og forældre i 3. - 9. klasse, og det var inden, at skolerne åbnede for elever op til og med femte klasse.
- Det har den betydning, at vi kan se på hele spektret, som viser at alle elever savnede deres venner og skolerne, siger Karen Wiltoft
Et kendt problem
Mandag den 27. april kunne TV 2/Fyn fortælle om 12-årige Tobias Bøje Brøchner. Han er en af de mange tusinder elever, som har været nødt til at være hjemme fra skole siden 11. marts.
Den. 15. april åbnede regeringen skolerne igen, men kun for elever op til og med 5. klassetrin. Derfor sidder Tobias, som går i 6. klasser ved Lumby Skole, stadig hjemme. Uden fysisk kontakt til sine lærere eller klassekammerater.
- Nogle gange bliver jeg trist, men jeg har det fint med det lige nu. Bare det ikke bliver ved i lang tid, som nogen siger, forklarede Tobias Bøje Brøchner mandag.
Undersøgelsen viser tydeligt at hjemmeundervisningen og isolationen fra sine klassekammerater udgør et stort savn for skoleeleverne. Det har lærere også været opmærksomme på, og derfor har det været overvejet fra skolerne, at lærere kan invitere eleverne til at gå mødes underdørs, hvor Sundhedstyrelsens retningslinjer let kan overholdes.
12-årige Tobias vil i skole igen:
- Det er kedeligt ikke at snakke med nogen som helst
Elever fra 6. klasse og op skal stadig blive hjemme, selvom de mindre klasser er startet i skolen igen. Det frustrerer elever, og en af dem er 12-årige
Tobias fra Lumby Skole
12-årige Tobias Bøje Brøchner har ikke været i skole siden 11. marts. Han går nemlig i sjette klasse, og derfor må han ikke få undervisning i sin skole og i fællesskab med sine klassekamerater.
Han skal sidde derhjemme og modtage undervisning via sin computer, og det er ikke altid lige sjovt for en 12-årig dreng.
- Nogle gange bliver jeg trist, men jeg har det fint med det lige nu. Bare det ikke bliver ved i lang tid, som nogen siger, forklarer Tobias Bøje Brøchner.
Dagene virker meget ens for tiden, og når man ikke kan komme ud og se sine klassekammerater, er der ikke meget at lave.
- Jeg laver mest lektier, men jeg spiller også en del på computeren, for jeg synes, at det kan være ret kedeligt ikke at snakke med nogen som helst.
Tobias' lillebror går derimod i skole hver dag, da klassetrinene under sjette klasse startede i skole igen den 15. april. Derfor er det også dejligt, når lillebror eller hans mor kommer hjem.
- Jeg bliver glad, når der kommer nogen, og vi kan snakke om noget sammen.
Og den reaktion mærker hans mor tydeligt, når hun om eftermiddagen kommer hjem fra arbejde.
- Når jeg kommer ind ad døren, så kan jeg mærke, at han har virkelig, virkelig behov for at snakke med nogen. Han mangler det sociale samvær med hans klassekammerater. Han hungrer lidt efter det der - også fordi fritidsaktiviteterne er jo også aflyst, siger Mia Bøje.
Vil gerne afslutte skolen rigtigt
Tobias Bøje Brøchner går på Lumby Skole. En lille skole med kun seks klassetrin, hvilket betyder at han efter sommerferien skal starte på en ny skole i syvende klasse.
Derfor vil den 12-årige skoleelev gerne kunne komme i skole, inden han forlader Lumby Skole.
- Jeg håber, at vi så snart som muligt kan få åbnet for 6. klasse igen. For vi er en afgangsklasse. Næste år skal vi til en ny og større skole. Derfor vil det være irriterende, hvis vi ikke kunne afslutte det her år.
- Jeg synes, det er lidt unfair på en måde. For vi har pladsen til det ude på vores skole. Og hvis det ikke skal være på skolen på grund af det her med afstand, så kunne vi jo tage ned i sognegården eller forsamlingshuset eller sådan noget, forklarer Tobias Bøje Brøchner.
I sidste uge blev 8. b ved Holluf Pile Skole i Odense inviteret på en gåtur. En gåtur rundt om den største sø i Holluf Pile, som foregik i mindre grupper og med god afstand. Det gjorde man, fordi eleverne har brug for social kontakt.
Selvom man på turen overholdte retningslinjerne for at mødes, gjorde Børne- og Undervisningsministeriet det efterfølgende klart, i opdaterede rammer for genåbning af landets skoler, at sådanne møder ikke er tilladt.
- Jeg synes, at en lærer godt kan arrangere, at eleverne kan mødes, med et socialt formål. Lige for at høre hvordan man har det og se hinanden. De har jo ikke set hinanden i ugevis, fortæller Odense Kommunes børn- og ungerådmand Susanne Crawley (S).
Træls
Men det gik altså ikke. Og det forstår Tobias Bøje Brøchner ikke.
- Jeg synes, det er irriterende, for nu var der endelig en mulighed - og så siger ministeriet nej. Det synes jeg er ret træls.
Susanne Crawley håber også, at eleverne snart får vished om, hvornår de kan vende tilbage til skolen og se deres klassekammerater. Eller blot at blive nævnt i en tid, hvor snakken går meget på genåbning af samfundet.
- Det er meget vigtigt, at børnenes trivsel betyder noget, for eleverne føler sig lidt glemte i denne genåbning. De føler, at deres skolegang og trivsel er glemt, siger Susanne Crawley.
Fredag den 24. april opdaterede Børne- og Undervisningsministeriet deres rammer for genåbning af skolerne. Her stod det klart, at elever og lærere ikke må mødes under nogen omstændigheder. Noget som går Tobias Bøje Brøchner på:
- Jeg synes, det er irriterende, for nu var der endelig en mulighed - og så siger ministeriet nej. Det synes jeg er ret træls.
Karen Wiltoft mener også, at politikerne skal overveje, i hvor vid udstrækning eleverne skal holdes hjemme og isoleres fra lærere og kammerater:
- Politikerne skal tænke i psykologiske konsekvenser og se på, at nogle børn har det svært. Og det er disse børn, som er svære at være opmærksomme på, når man laver fjernundervisning.