Sydfynske færgefolk :
- Vi skal nok klare en coronasommer
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Dansk Erhverv foreslår gratis færgebilletter til at sætte forbruget igang. Det er dog ikke færgerne, der har hårdest brug for hjælpen.
Gratis færgefart i sommermånederne til de små sydfynske øer skal være med til at sætte gang i forbruget, når coronaudbruddet er ovre. Sådan lyder et af flere forslag fra Dansk Erhverv.
Men det er slet ikke sikkert, at det bliver nødvendigt i det sydfynske øhav.
Forslag fra erhvervslivet: Sådan kan vi genåbne Danmark
I løbet af de seneste par dage er der kommet flere forslag til, hvordan man kan hjælpe oplevelses- og restaurationsbranchen. Gode forslag, mener formanden for Erhverv Fyn.
Forestil dig at kunne få fradrag for din sommerferie i det sydfynske, ligesom hvis du skulle have håndværkerfradrag for at have fået nyt køkken.
Sådan lyder et af flere nye forslag fra hotel- og restaurationsbranchens brancheorganisation Horesta for at få hårdt ramte dele af det fynske erhvervsliv til at holde sig ovenvande.
- Det ville betyde, at vi ville få gang i hjulene i gang igen, og det betyder også, at vi får gang i beskæftigelsen, siger formanden for Horesta i Region Syddanmark, Sten Slot til TV 2/Fyn.
Forslaget blev sendt ud søndag sammen med en række andre, der ifølge Horesta, kan række hånden ud til hårdt ramte virksomheder. Et af de andre forslag er, momsen for branchen skal nedsættes til otte procent ligesom det er sket i flere nabolande.
Det er tiltag, der kan blive nødvendige for branchen, siger Sten Slot.
- Der er normalt en omsætning på 38 milliarder kroner de her seks måneder, og det kan danskerne ikke dække alene. Det er med alle udlændingene også, så det kan de ikke. Så det er absolut tiltrængt, siger Sten Slot.
Akut behov
De forslag, Horesta præsenterer i en pressemeddelelse søndag, kunne gavne det fynske erhvervsliv.
- Lige nu er der et akut behov for at få gang i hjulene, og vi kunne se, hvor meget håndværkerfradraget gjorde, dengang. Hvis man kunne gøre det samme for oplevelses- og restaurationsbranchen, ville det kun være kærkomment, siger formanden for Fynsk Erhverv, Henrik Neelmeyer.
For lige nu, er hjulene gået i stå. Der er tomme senge, borde og snart også tomme pengekasser rundt omkring, og selv med hjælp fra myndighederne, vil det ikke kunne opveje det, de har mistet, forkarer han.
- Når natten er gået, kan man ikke sælge sengen igen. Vi ved, at udlændingene kommer til at mangle resten af året. Jo flere danskere vi kan fylde i de huller, des bedre, siger Henrik Neelmeyer.
Gratis over Storebælt
Horesta er dog ikke den eneste brancheorganisation, der er kommet med forslag til, hvordan en genåbning kan kickstartes.
Dansk Erhverv meldte sig også på banen søndag, hvor de blandt andet kom med et forslag, der kunne få stor betydning for turismen på Fyn: Det skal være gratis at krydse Storebælt og tage færgen til små øer.
Det er også et forslag Fynsk Erhverv fremhæver.
- Der får Fyn en særlig fordel, hvis det træder i kræft, fortæller Henrik Neelmeyer.
Det er også et forslag, Horesta-formanden Sten Slot kan se fordele i.
- Hvis man gør det, vil det skabe en større trafik på tværs af landsdelene, og de små øer vil helt sikkert også kunne mærke, hvis man gør det gratis at komme til øen, forklarer han.
Hvis de to forslag bliver en realitet, kan de komme til at betyde meget for hotel- og restaurationsbranchen.
- Vi får nogle hjælpepakker, der hjælper på vores omkostninger, men omsætningen er jo væk, så der er ingen indtjening. Alle hoteller holder lukket. Der er ingen gæster. Alle restauranter holder tvangslukket, så det er på høje tid, siger han og fortsætter:
- Vi har brug for at vi får folk ud af døren og ind på restauranter og hoteller.
- Det afhænger fuldstændigt af, hvilken sommer vi går i møde. Er der kommet gang i turistbranchen, er det muligt at forsamles på spisesteder eller her på færgen, eller bliver det en coronasommer, spørger Kim Mathiesen, der er chefskipper på færgen Faaborg III.
Forslaget fra Dansk Erhverv er, at ø-færgerne skal gøres gratis fra den 1. juni til den 31. august, både i 2020 og 2021. Derudover skal også Storebæltsbroen være gratis at krydse, så man øger turismen i hele landet.
Men hvis sommeren bliver nogenlunde som den plejer, og grænserne ovenikøbet forbliver lukkede, kommer den sydfynske færgedrift dog ikke til at være hårdest ramt, forklarer havnechef på Assens Havn.
- Danskerne bliver jo tvunget til at tage på ferie i Danmark, så med et forretningsmæssigt synspunkt kan man jo spørge, hvorfor man skal gøre noget gratis, der vil blive brugt alligevel, spørger havnechefen, der også er redder på Bågø-færgen.
Forlænget lukkeperiode presser Frisør Inge:
- Hvorfor må pædagoger skifte ble, men vi må ikke klippe folk?
Lukningen af erhverv med kundekontakt er forlænget, og nu begynder det at sætte sine spor ved de erhversdrivende. Frisør Inge Strunge håber snart at kunne vende tilbage til sit arbejde.
Normalt bliver der klippet og farvet hår hos Frisør Inge i Nyborg, men der har ikke været en kunde i flere uger.
- Der er så mange, der ringer, men vi kan jo ikke tilbyde dem noget, siger en frustreret Inge Strunge, som ejer frisørsalonen i Nørregade.
De seneste uger har frisøren haft lukket efter statens udmelding i forbindelse med udbruddet af covid-19.
Den lange lukkeperiode kan mærkes for Inge Strunge, som mister 200.000 kroner i månedlig omsætning. Noget som statens hjælpepakker til erhvervslivet skulle kunne hjælpe på.
- Jeg får jo kun det mindste, som man kan søge, fortæller Inge Strunge.
Lukkeperioden bliver af Inge Strunge brugt til at male frisørsalonen, så den er klar til at tage imod kunder igen. Og Inge Strunge håber, at det ikke varer længe:
- Vi bliver ved med at sige, det nok skal gå, men lige pludselig går det ikke mere.
Personalet er opsagt
Lukningen gælder alle erhverv, hvor der er tæt kontakt med kunder og gæster. Udover frisører omfatter det andre erhverv, hvor risikoen for tæt kontakt er til stede.
Det gælder blandt andet butikscentre, fysioterapeuter og restaurationer.
Hos Roeds Brasserie i Nyborg tog ejer Claus Roed konsekvensen af nedlukningen allerede efter få dage.
- Jeg tog beslutningen om at opsige mit personale og sende dem hjem uden nogen form for lønkompensation, fordi jeg havde en fornemmelse af, at epedemien godt kunne få nogle konsekvenser i lang tid, siger Claus Roed.
Håber på gradvis åbning
Fra den 15. april kan institutioner og skoler begynde at åbne igen. Først kun for de mindste til og med femte klassetrin. Det åbner igen for håbet om, at Danmark snart kan vende tilbage til nogenlunde normale tilstande.
Inge Strunge mener, at der allerede nu godt kan ses på en gradvis åbning af frisørsalonerne.
- Det tænker jeg godt, man kunne. Vi har i forvejen taget rigtig mange forholdsregler; vi spritter af, og vi har spritdispensere, fortæller Inge Strunge og fortsætter:
- Det er sjovt nok, at pædagogerne må stå tæt på børn og skifte dem, men vi må ikke stå med lidt afstand til kunderne. Men det er jo ikke mig, som skal vurdere det.
Ved Roeds Brasserie ser man tiden an og håber, at tiden indtil genåbning ikke bliver for lang.
- Jeg tænker, at hvis vi står sammen og kommer igennem påsken og den første uge efter, og der måske begynder at tegne sig nogle lysere billeder, så håber jeg, at der bliver løsnet op for, at man kan lave en model for genåbning, siger Claus Roed.
Erhvervslivet er presset
Nedlukningen og den manglende indtjening har sat sine spor på det fynske erhvervsliv, og det har medført endegyldige lukninger på grund af konkurser ved fynske selvstændige.
På Fyn er der set konkurser i restaurationsbranchen, som sammen med hotelbranchen er den branche, hvor ledigheden er steget mest under coronakrisen.
- Nu går der en måned mere, så der er måske endnu flere, der kommer i knibe, og vi vil formentlig se en ny bølge af konkurser, forklarer TV 2/Fyns erhversredaktør, Ole Frank Rasmussen.
Inden for hotel- og restaurationsbranchen håber de derfor snart at kunne begynde at åbne igen.
- Nogle restaurationer mener, at når udendørssæsonen starter, så kan gæsterne sidde udenfor med afstand, siger Ole Frank Rasmussen og tilføjer:
- Sådanne diskussioner tror jeg, at vi vil se igen og igen, fordi branchen bliver mere og mere presset. De har jo en interesse i at komme i gang igen.
Chancen for coronasommer
Selvom landet er ved at lukke op, er de to færgefolk også klar over, at det kan gå begge veje. Men selvom man forestiller sig det værste, er det stadig ikke sikkert, at det er færgerne, der har størst behov for hjælp.
- Så længe smitten er under udbredelse og vi stadig skal holde afstand, så kan vi jo ikke fylde 147 mennesker på den her færge, og så sige, at der skal være to meter mellem jer. Det kan ikke lade sig gøre, siger chefskipperen.
Et sort kapitel: Branche mister 172 millioner om ugen
Hotel- og restaurationsbranchen mister millioner i nogle af årets vigtigeste måneder. Det får formand til at efterlyse hjælp fra politikerne.
Andet kvartal i 2020 står til at blive et af de sorteste kapitler i dansk økonomisk historie.
Sådan lød det fra finansminister Nicolai Wammen (S) på et pressemøde torsdag. Og det er allerede virkeligheden for hotel- og restaurationsbranchen, fortæller brancheorganisationen Horesta.
Ifølge en ny opgørelse koster den aktuelle coronakrise hver uge medlemmerne i Region Syddanmark 172 millioner kroner.
“Det er lige som køer, der skal på græs, de står og stamper inde i stalden”
- Vi frygter flere konkurser. Vi har lavet en analyse, der viser, at 20 procent frygter, at de ikke åbner igen. Det er ganske alvorligt, siger Sten Slot, formand for Horesta i Region Syddanmark.
Vigtige måneder for omsætningen
Ifølge formanden havde branchen i forvejen begrænsede midler efter to måneder, hvor omsætningen typisk er lav, efter folk har brugt mange penge på julegaver.
Derfor betyder forårsmånederne også meget og står for en fjerdel af årets omsætning, lyder det.
- Alle er gearet op til at have en masse at lave i påsken, men de kan bare ikke komme i gang. Det er lige som køer, der skal på græs, de står og stamper inde i stalden og har levet af roer hele vinteren. Det er deprimerende, siger Sten Slot.
Men det er også uvisheden, der er et problem, lyder det.
- Hvad sker der, når vi kommer til 10. Maj. Kan vi få lov til at holde bryllupper? Selvfølgelig skal vi tage hensyn, men man er nødt til på en eller anden måde at åbne, siger formanden.
Nogle af restauranterne har mulighed for at tilbyde takeaway, men det er kun nok til at dække bunden af kassen, mener Sten Slot, der efterlyser mere hjælp fra politikerne.
Hjælp fra regeringen sikrer ikke fremtiden
På dagens pressemøde i Finansministeritet præsenterede regeringen da også flere initiativer, der skal holde hånden under de nødlidende danske virksomheder. Blandt andet vil man sørge for lettere adgang til likviditet.
Ifølge skatteminister Morten Bødskov (S) vil det sige, at små- og mellemstore virksomheder kan ansøge om et lån af den indbetalte moms på virk.dk. Det vil være rentefrit og skal tilbagebetales i april 2021.
- Det hjælper lige nu og her, og det kvitterer vi for. Men hvis vi skal have genoprettet erhvervet, foreslår vi en nedsættelse af momsen, siger Sten Slot.
Han peger på, at det også vil være skidt for turismen, hvis besøgende i de danske byer bliver mødt med tildækkede vinduer hos konkursramte restauranter, når landene igen begynder at åbne.
Chefskipperen er dog ikke sikker på, om det er coronasmitte, der kommer til at have størst betydning for danskerne, hvis de vil på sommerferie.
- I øjeblikket sejler vi med et maksimalt passagertal som er en tredjedel af det normale passagertal, og hvis corona stadig er en betydende faktor, så kan det godt være, at man kan gøre det gratis, men det, der styrer turisttilgangen til øerne og færgerne, det er vejret, siger han og fortsætter:
- Hvis ikke der kommer nogen som helst, vil det selvfølgeligt gå hårdt ud over øerne. Hvis det er det, der er scenariet, og man kan afhjælpe det, ved at gøre det gratis, jamen så er det en god ting.
Saltvandsindsprøjtning til økonomien
Selvom havnechefen og chefskipperen er skeptiske, er der begejstring at hente hos formanden for folketingets erhvervsudvalg, Lars Chr. Lilleholt (V). Han synes, at det er godt, at der kommer forslag til, hvordan man kan sætte gang i økonomien.
- Det var dyrt at lukke Danmark ned, og det bliver dyrt at lukke Danmark op igen, og for at den regning ikke bliver alt for stor, så er der simpelthen brug for at Danmark får en saltvandsindsprøjtning på den anden side af corona.
Gartnerier kan få kompensation for falmende morgenfruer
Ændring betyder, at gartnerier og mejerier nu kan få kompensation, når deres produkter må kasseres.
Salget af gule roser, gyldenris og andre blomster er gået kraftigt tilbage på landets gartnerier som følge af coronakrisen.
Gartnerierne brænder dermed inde med store varelagre af både blomster og grøntsager, som ender med at blive for gamle og dermed ingen værdi har.
Også mejerierne har problemer.
Gartnerierne og mejerierne kan nu indregne deres tabte varelagre som en fast omkostning og dermed få kompensation fra staten.
Det oplyser Miljø- og Fødevareministeriet onsdag.
Fødevareminister Mogens Jensen (S) blev opmærksom på problemet for et stykke tid siden.
- Vi begyndte at få henvendelser fra gartnerierne, så vi begyndte at se på, hvad vi kan gøre for at hjælpe den del af erhvervssektoren.
- Derfor har vi taget de tiltag, så gartnerierne og andre, der brænder inde med letfordærvelige varer, kan få hjælp, siger Mogens Jensen til Ritzau.
Et stort ønske
Til TV 2/Fyn uddyber ministeren baggrunden for ændringen.
- Det her ved jeg fra erhvervet er et stort ønske.
- Det har vi lyttet til, og det er en måde at give erhvervet en håndsrækning, som gerne skulle hjælpe rigtig meget.
- Vi lytter selvfølgelig hele tiden, om der er yderligere, der skal til, men det her det er det, vi kan gøre for nu, og det skulle hjælpe gartnerierne på Fyn og i hele landet, siger Mogens Jensen.
Meget positivt
Hos interesseorganisationen Dansk Gartneri glæder sekretariatschef Torben Lippert sig over beslutningen.
- Det har stor betydning, fordi vores tab netop sker på varelagret. Det er meget positivt, at man har villet gå ind at kigge på det, siger han.
Han påpeger samtidig, at kompensationen gerne må komme hurtigt, da gartnerierne mangler penge.
Virksomhederne kan søge om kompensation for deres faste udgifter. Eksempelvis kan virksomheder med fald i omsætningen på 40-60 procent få 25 procent i kompensation af faste udgifter.
Havnechefen i Assens, Ole Knudsen, er heller ikke i tvivl, om, at der skal hjælpes. Han er bare ikke sikker på, at færgerne er dem, der har mest brug for hjælpen.
- Der nok er nogle mindre virksomheder der har mere brug for det end lige færgerne i sommerperioden, hvor vi normalt har rigeligt travlt, siger han.
