Thea blev fortalt, hun ikke havde, hvad der skulle til - nu skal hun til OL
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Efter skuffelse og svømmetræthed har 22-årige Thea Blomsterbergs karriere igen fået fart, siden hun flyttede til Odense for tre år siden. Nu skal hun - endelig - til OL.
Thea Blomsterberg kan tydeligt huske den dag, OL-drømmen startede. Hun sad i sofaen hjemme i Hillerød med sin far og så Rikke Møller Pedersen tonse gennem vandet til OL i fjernsynet. Og dér slog det hende. Det ville hun også.
Nu skal den 22-årige svømmer repræsentere Danmark til OL i Paris som en af blot fem danske svømmere på distancerne 200 meter brystsvømning og 4 x 100 m medley holdkap.
Men vejen dertil har langt fra været nem. En stor mavepuster, manglende tiltro og svømmetræthed var lige ved at slukke drømmen. Men også kun lige ved.
Maiken og Sara tror på stort OL-resultat: - Vi kan drille alle i verden
De fynske OL-atleter Maiken Fruergaard og Sara Thygesen er Danmarks bedste damedouble i badminton, og nu skal de til OL for anden gang.
Maiken Fruergaard er 29 år gammel og spiller for Odense Badminton Klub sammen med makkeren Sara Thygesen på 33. Sammen skal de repræsentere Danmark i damedouble, og det er anden gang, de to skal deltage ved et OL.
I dag har de deres daglige gang på træningsbanerne i Brøndby, men deres samarbejde begyndte i hallen midt i Odense.
- Jeg var 17 år, så det er 12 år siden, at vi begyndte at spille sammen, og det var egentlig vores træner i Odense, Lennart Engler, der så noget i os. Han tænkte, at det kunne være en god kombination, siger Maiken Fruergaard.
TV 2 Fyn møder dem til en snak om OL. I løbet af de kommende dage sætter TV 2 Fyn fokus på de fynske atleter, der deltager ved OL i Paris.
- Der var jo lige et par års aldersforskel, men der gik ikke ret lang tid, for så kom Majken hurtigt op på førsteholdet, og så var vi jo en del af klubben og en del af hverdagen og en del af en større vennegruppe fra Odense, siger Sara Thygesen.
Har udviklet deres spil
Sara Thygesen fortæller, at de sammen begyndte at spille en del internationale turneringer på et lidt lavere niveau, hvor de ind imellem vandt nogle af turneringerne.
Undervejs har de slået nogle af de asiatiske spillere, godt nok ikke de allerbedste, men sejrene har været med til at bygge selvtilliden op og troen på, at de godt kunne opnå noget sammen.
I begyndelsen af deres samarbejde var Sara den, der mest var oppe ved nettet. Men som årene er gået, kan de sagtens spille modsat, så Maiken spiller forrest.
I Tokyo i 2021 fik den fynske badmintonduo OL-debut og har nu erfaringer at trække på. Både sportsligt og i forhold til at tackle OL som oplevelse.
- Vi havde skyhøjt humør og vildt engagement sidste gang, da vi vandt over koreanerne, der var topseedet i puljen, til vi tabte til dem, der var fjerdeseedet, som vi ikke burde tabe til. Jeg tror, vi har prøvet hele følelsesregistret til et OL sidste gang, siger Maiken Fruergaard.
- Den ånd, der er i den danske lejr, er helt unik, og det synes jeg var en af de største oplevelser, i og med at der ikke var så meget andet, man kunne opleve. Så man lærte nogle andre mennesker at kende og fulgte med i nogle andre sportsgrene, man ellers ikke har tid til at følge med i, siger Sara Thygesen og fortsætter:
- Den der danske følelse er unik og noget, jeg glæder mig til at opleve igen.
Sammen på og uden for banen
Nu står den på OL igen for Maiken Fruergaard og Sara Thygesen. Et makkerskab, der skal fungere både på og uden for banen.
- Dengang vi boede i Odense, var der meget socialt. Vi lavede tit mad sammen og var sammen med de andre efter træning. Der var rigtig meget socialt, hvilket jeg tænker, vi har gavn af i dag, siger Sara Thygesen.
- Det kræver rigtig mange rejsedage. Vi har haft i hvert fald haft over 120 rejsedage i vores kvalifikationsperiode for 2023 og begyndelsen af 2024, siger Maiken Fruergaard.
- Så det er måske ikke lige så meget, man har brug for at se hinanden tre gange om ugen til aftensmad, men det sker en gang imellem, at vi ses, og det er jo kun dejligt, griner Sara Thygesen.
De er blevet bedre til at dosere samværet under turneringerne, så de ikke er sammen hele tiden, forklarer Maiken Fruergaard.
- Førhen boede vi også sammen, hver gang vi var ude at rejse. Nu er vi blevet bedre til at blande os med nogle af de andre eller have vores bedre halvdel med på tur også, siger hun.
Skælder for lidt ud
Hvis den ene af jer har en fremragende kamp, og den anden har en mindre god kamp, bander man ad hinanden, eller hvordan reagerer man?
- Ha ha, nej det er vi ikke så gode til, vi er rigtig pæne. Og det er faktisk noget, vi skal være bedre til nogle gange, at give hinanden en lille sviner, for det er også okay at gøre det, men det er vi rigtig dårlige til, siger Sara Thygesen.
Ved OL i Tokyo blev det til en sejr og to nederlag. I Paris går den fynske double efter at ramme dagen flere dage.
- Jeg tror, det handler rigtig meget om nerver til et OL, og hvordan man er i stand til at håndtere det. Men hvis kan håndtere os selv rigtig godt, er vi et af de par, der kan drille alle i hele verden. Så vi skal selvfølgelig være den bedste udgave af os selv i alle kampe. Også i de kampe, vi eventuelt skulle være favoritter i, siger Sara Thygesen.
- Vi havde en forhåbning om at komme videre fra puljen sidste gang, måske til en kvartfinale. Det tror jeg stadig er det, vi har som mål. Så må vi se, hvilken lodtrækning, vi får. Det kan man aldrig være herre over, men jeg tror vi fra sidste gang har taget med, at vi har stået med alle følelser inde på banen. Så der er ikke en følelse, vi ikke har prøvet at stå med sidste gang, siger Maiken Fruergaard.
Og følelser er der også forbundet med at skulle opleve OL for anden gang.
- Der bliver en helt anden stemning i forhold til, at der ikke er alle de restriktioner (corona, red.), som der var sidst. Så jeg tror, at det bliver vildt fedt, siger Maiken Fruergaard.
Fra drøm til dobbelt skuffelse
Tanken om OL i sofaen foran fjernsynet voksede sig hurtigt ud i virkeligheden for Thea Blomsterberg. Da hun var 16, slog hun en stor personlig rekord til sit første internationale seniormesterskab. Til EM i 2018 var hun kun 0,5 sekunder fra OL-kravtiden til Tokyo. Og så begyndte hun rigtig at tro på det.
Men i stedet for en OL-billet fik hun en stor skuffelse. Hendes tider var ikke hurtige nok til at komme med.
- Selvfølgelig har jeg også talt med psykologer, fordi det var en en kæmpe mavepuster og hårdt at rejse fra igen, fortæller hun.
Det hjalp heller ikke, at den dengang 19-årige svømmer efterfølgende mødte skepsis fra en fra svømmemiljøet.
- Jeg fik at vide, at vedkommende ikke kunne se, hvordan jeg nogensinde skulle kunne komme tilbage igen på det niveau, jeg har været på, siger hun.
Thea Blomsterberg ramte muren. Hun havde brug for en pause, så hun bare kunne være en normal ung.
Fyn og fællesskab hjalp
Men måske var det netop den pause og den modstand, der gjorde, at hun nu kan kalde sig OL-svømmer. For pludselig kunne hun mærke, at ilden den ikke var helt slukket.
Hun fandt en måde at svømme på, på egne præmisser, hvilket blandt andet indebar at flytte til Odense.
- Jeg er megastolt. Det er jo en megafed følelse at have. Jeg tror det med at flytte fokus, holde en pause og genfinde glæden stille og roligt, det er det, der har gjort, at jeg er nået så langt i dag. Og så en portion hårdt arbejde.
Og det lønner sig, fortæller cheftræner ved H2Odense/Swim Team Odense.
- Det gør virkelig noget at være så dygtig som Thea, og så er hun i den rene svømmefart absolut verdensklasse, altså en af de klart bedste, understreger han.
Den skepsis, hun har mødt, tynger hende heller ikke længere. Hun fik vendt det til en motivation.
- At andre sætter begrænsninger for mig, det synes jeg er noget vrøvl. Der er jo ikke nogen, der kender andres begrænsninger, så det er med at sige hertil og ikke længere. At det vil jeg ikke finde mig i, fortæller Thea Blomsterberg.
Så nu skal drømmen, der startede i sofaen i Hillerød opfyldes. Thea Blomsterberg skal - endelig - til OL.
- Jeg glæder mig bare til det hele. Jeg glæder mig til at skulle svømme. Det bliver kæmpe stort.
