Til urnerne: Menighedsrådsvalg skal findes i to sogne
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Tirsdag skal de sidste 33 stole i de fynske menighedsråd findes.
Tirsdag vælges de sidste medlemmer til de 166 råd i Fyens Stift. Men det er kun i Nyborg Sogn i Nyborg Kommune og Birkende Sogn i Kerteminde Kommune, at der skal stemmes.
I alle de andre sogne på Fyn og øerne har man allerede konstateret, at der ikke bliver kamp om stolene i meningshedsrådet. Der er medlemmerne fundet ved såkaldte fredsvalg - eller aftalevalg.
Der er således fundet 1233 menighedsrådsmedlemmer. De sidste af de i alt 1266 menighedsrådsmedlemmer i Fyens Stift findes, når de stemmeberettige tirsdag går til urnerne.
Biskop imponeret: Få menighedsråd mangler medlemmer
Menighedsrådsvalget nærmer sig sin afslutning, og i Fyens Stift er sammensætningen af rådene stort set på plads.
Mere end 1200 menighedsrådsmedlemmer er valgt til de 166 råd i Fyens Stift.
Biskop Tine Lindhardt er glad og imponeret over, at så mange mennesker endnu engang har sagt ja til at lave et stykke frivilligt arbejde i menighedsrådet.
- Menighedsråd er Danmarks mindste demokratiske enhed, og samtidig den største, fordi der er så mange menighedsråd og menighedsrådsmedlemmer ud over hele landet, både i de store byer og i de mindste landsbyer, siger hun.
- Man tænker måske ikke lige over det, men menighedsråd har en stor betydning for et lokalområde, kirkeligt naturligvis, men også folkeligt og kulturelt. Så i en tid, hvor det kan være vanskeligt at finde folk til foreningsarbejde, er det dejligt, at se, at der er så mange, der har valgt at tage en tørn i menighedsrådsarbejdet,” siger Tine Lindhardt.
To afstemningsvalg
Der skal vælges 1.266 menighedsrådsmedlemmer i stiftet. Indtil nu er der valgt 1.223 ved aftalevalg. På valgdagen den 8. november bliver der valgt yderligere 15 medlemmer fra Nyborg sogn og fire fra Birkende sogn. De to steder er der nemlig afstemningsvalg, fordi der er kommet mere end en liste.
Biskoppen ser ikke noget problem i, at der kun er to sogne med afstemningsvalg til menighedsrådet.
- Nogen mener, at det ikke er ”rigtigt”, hvis der ikke har været afstemningsvalg eller kampvalg, som man kalder det. Det er jeg ikke enig i. Der er nogle steder, hvor man har en god tradition for kampvalg, og det synes jeg er glimrende, blandt andet fordi det er en god måde at få sat kirke og kristendom på dagsordenen lokalt. Men ligesom man næppe vil synes, at det er nødvendigt at holde kampvalg, når man skal sammensætte en bestyrelse for en fodboldklub eller gymnastikforeningen, så er det heller ikke nødvendigt, når man vælger menighedsråd. Man møder op til opstillingsmøde og bliver enige om, hvem man gerne vil opstille, og kommer der ikke flere lister, er de pågældende valgt. Det er jeg godt tilfreds med, siger Tine Lindhardt.
Mangler kun 24
Der er 17 sogne, som endnu ikke har fuldtallige menighedsråd. I de fleste af dem mangler der et enkelt medlem, så i alt mangler der på nuværende tidspunkt 24 menighedsrådsmedlemmer i hele Fyens Stift.
Det er nu op til biskoppen at vurdere, om der skal være suppleringsvalg eller om menighedsrådene kan fortsætte med et mindre antal medlemmer i de sogne, hvor der mangler kandidater.
I et enkelt sogn, nemlig Simmerbølle Sogn på Langeland, er der ingen kandidater, der har valgt at stille op, så her skal der være nyvalg.
Den første søndag i advent begynder arbejdet for de nye menighedsråd.
Menighedsråd: En saga blot?
Små sogne har det svært, når der skal findes nye menighedsrådsmedlemmer, men i sognene er det forskelligt, hvor optimistisk de ser på det.
Tirsdag aften er der opstilling til de 171 fynske menighedsråd. Men er menighedsrådene ved at uddø, eller er der håb endnu?
I Skellerup-Ellinge Sogn ved Ullerslev skal de bruge otte medlemmer til menighedsrådet, men de frygter, at der kun er seks, som stiller op. 1110 indbyggere hører til sognet, og de to sogn blev tidligere slået sammen, netop fordi der ikke kunne samles nok menighedsrådsmedlemmer hos begge sogn. Formand for menighedsrådet Peder Drud Sørensen frygter for menighedsrådenes fremtid.
- De går lige så stille og roligt i opløsning. Du får ikke nogen til det. Du kan faktisk høre, at det faktisk også kniber hos idrætsforeninger og så videre, siger Peder Drud Sørensen.
I Køng Sogns menighedsråd er de ikke lige så skeptiske. Formand Mikael Krarup regner med, at der dukker 30-40 personer op tirsdag aften, så de både kan besætte de otte menighedsrådsposter, sognet har, og kan vælge nogle suppleanter. Han mener, at de i Køng Sogn er gode til at kombinere det kirkelige og det kulturelle, og at det er derfor, de klarer sig.
- I Køgn og i Glamsbjerg sørger vi for at det kulturelle og det kirkelige går i spænd. Det vil sige, at vi har fat i nogle mennesker i menighedsrådet, som også er aktive i lokalsamfundet. Og på den måde kommer den her fællesfølelse af kulturbære mellem kirke og lokalsamfund meget tydeligt frem, og derfor tror jeg også, at det ikke er så svært at finde medlemmer, forklarer Mikael Krarup.
Udfordringer
Både i Skellerup-Ellinge og Køng Sogn har de en fælles stor udfordring - de bruger for meget tid på driften og økonomien og for lidt tid på at diskutere, hvad de vil med kirken.
- Jeg skal ikke lægge skjul på, at der er meget økonomi, meget budgetlægning og meget administrativt arbejde at gøre. Og det kan godt komme til at fylde en del på de enkelte menighedsrådsmøder, men vi får heldigvis også tid til at skabe aktiviteter og lave andre ting, siger Mikael Krarup fra Køgn Sogn.
Peder Drud Sørensen fra Skellerup-Ellinge Sogn er enig i, at driften fylder meget.
- Vi når faktisk kun driften, altså hvad der skal ske de forskellige steder. Vi når jo aldrig at komme ind til kernen. Nu har vi lige fået en ny præst, og hende har jeg faktisk aftalt med, at en gang i løbet af vinteren vil vi sætte os ned og tale om, hvad vil vi med kirken. Det er jo faktisk det vi sidder der for. Driften burde være det sekundære. Men det når vi ikke, fortæller han.
