Endnu en gang stiger det samlede smittetal i det fynske område.
Fra søndag til mandag var stigningen ti flere smittede over de seneste syv dag. Fra mandag til tirsdag er der fundet yderligere 23 nye smittede, viser de officielle tal Statens Serum Institut (SSI).Således er det samlede antal smittede på Fyn og øer oppe på 424. Det seneste døgn er det Odense med 15 nye smittede, der har trukket tallet op.
I de fire kommuner Kerteminde, Langeland, Faaborg-Midtfyn og Ærø er situationen status quo med det samme antal smittede tirsdag og som mandag.
Incidenstallet i Odense er nu oppe på 126,9, mens Nordfyn med en enkelt mere smittet også er over 100 og tirsdag lander på 101,3.
I Nyborg Kommune hopper incidenstallet fra 81,3 mandag til 97 tirsdag på baggrund af fem nye smittede.
Kommune | Incidens 1/6 | Incidens 31/5 | Forskel | 2. vacc. | Andel vacc. |
---|---|---|---|---|---|
Odense | 126,9 | 119,5 | 6,2 | 41935 | 20,37 |
Nordfyns | 101,3 | 98 | 3,4 | 7008 | 23,69 |
Svendborg | 34,4 | 32,6 | 5,5 | 15437 | 26,45 |
Kerteminde | 42,1 | 42,1 | 0,0 | 6071 | 25,47 |
Langeland | 48,1 | 48,1 | 0,0 | 3869 | 31,33 |
Nyborg | 97 | 81,3 | 19,3 | 7892 | 24,73 |
Assens | 48,8 | 44 | 10,9 | 9729 | 23,85 |
Middelfart | 36,1 | 38,7 | -6,7 | 9927 | 25,44 |
Faaborg-Midtfyn | 62,2 | 66,1 | -5,9 | 12967 | 25,15 |
Ærø | 0 | 0 | 0,0 | 1754 | 29,44 |
Total | 116589 | 23,35 |
Smitten holdes i skak
Det øgede smittetal på Fyn kommer samme dag, som sundhedsminister Magnus Heunicke (S) oplyser, at smittetallet er beregnet til 1,1.
Det er femte tirsdag i træk, at det er tilfældet, som betyder at ti smittede personer smitter 11 personer, og at smitten således er stigende.
Det får dog ikke sundhedsministeren til at trække i håndbremsen. På Twitter skriver han således:
- Vi holder smitten i skak med vores stærke værktøjer til at bryde smittekæder: Intensiv test, sekventering, vacciner, smitteopsporing & målrettede lokale nedlukninger. Stærk indsats af alle, skriver Magnus Heunicke.
Langeland på vej mod her tredje
Tirsdag har 2,17 millioner danskere fået mindst ét vaccinestik mod coronavirus. Det svarer til 37,1 procent af befolkningen, viser SSI's opgørelse.
1,27 millioner er færdigvaccinerede. Det svarer til 21,8 procent af befolkningen.
I det fynske område er 116.589 personer færdigvaccineret. Det svarer til 23,35 procent af borgerne i de ti fynske kommuner.
Det er på Langeland, man med 31,33 procent finder flest færdigvaccinerede. Omvendt er 20,37 færdigvaccineret i Odense.
I hele Region Syddanmark er 276.798 personer, hvilket til 22,6 procent, færdigvaccineret.
Kommune | Smittede i dag på syv dage | Smittede i går på syv dage | Forskel |
---|---|---|---|
Odense | 259 | 244 | 15 |
Nordfyns | 30 | 29 | 1 |
Svendborg | 20 | 19 | 1 |
Kerteminde | 10 | 10 | 0 |
Langeland | 6 | 6 | 0 |
Nyborg | 31 | 26 | 5 |
Assens | 20 | 18 | 2 |
Middelfart | 14 | 15 | -1 |
Faaborg-Midtfyn | 32 | 34 | -2 |
Ærø | 0 | 0 | 0 |
Total | 422 | 401 | 21 |