Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Regeringen vil lave en grøn renovering af boliger som første udspil til den økonomiske genopretning efter corona. På Fyn er der tale om i alt 2.045 boliger.
Som det første udspil til genopretningen af økonomien efter corona, vil regeringen afsætte i alt 30 milliarder kroner til en grøn renovering af almene boliger fra 2020-2026.
- Vi står med en unik mulighed for at gøre genopretningen af Danmark grøn. Med dette forslag tager vi første skridt i den retning, skriver klimaminister Dan Jørgensen (S) i en pressemeddelelse.
I alt 2.045 fynske boliger står derfor, som følge af udspillet, til at kunne blive renoveret. Det viser en liste, som TV 2/Fyn har fået af Klimaministeriet.
Borgmester og politi med løftet pegefinger: Fynboerne skal huske at holde afstand
Borgmester Peter Rahbæk Juel og politidirektør Arne Gram mindede fredag om, at coronavirus stadig er på Fyn, og at man stadig skal holde afstand.
Fynboerne er generelt gode til at overholde myndighedernes anbefalinger, men alligevel har Fyns Politi været nødt til at udstede bøder til cirka 40 personer, der ikke har fulgt anvisningerne.
Odenses borgmester Peter Rahbæk Juel (S) mindede derfor til et pressemøde med politidirektør i Fyns Politi Arne Gram om, at fynboerne fortsat skal overholde sundhedsmyndighedernes anbefalinger.
- Corona-fjenden er her stadig, og folk bliver stadig smittet. I den forgangne uge har vi set billeder med for mange samlet på Islands Brygge, og der har tilsvarende været antræk på Fyn, hvor man kunne frygte, at det hele skrider en smule, siger Arne Gram på dagens pressemøde.
Klar til ekstra skridt op af alvorsstigen
Politidirektøren fortæller, at Fyns Politi i øjeblikket er meget synligt til stede på Fyn, og at der er blevet indsat ekstra patruljer.
“Vi kan ikke alle sammen samles i Munke Mose, men der er mange andre steder i byen, hvor man kan nyde solen i grønne omgivelser”
- Vi er så langt nu, at ingen kan være i tvivl om reglerne, og vi vil derfor tage et par skridt op af alvorsstigen. Vi fortsætter med at give bøder, og vi vil også kunne benytte os af opholdsforbud, hvis folk ikke forstår de sundhedsmæssige konsekvenser af at sidde for tæt, siger Arne Gram.
Særligt Munke Mose i Odense og Christiansminde Strand i Svendborg har lokket folk til at samles, og det fik politidirektøren til at komme med en reprimande til fynboerne.
- Vi ved godt, at folks tålmodighed er slidt tynd, og at mange trænger til social kontakt. Derfor kan man godt finde på at vove sig ud og tage nogle risici, der ikke er nødvendige. Men lad os nu passe på hinanden, siger Arne Gram.
Hjemmeside med alternative muligheder
Peter Rahbæk Juel forstår godt, at odenseanerne gerne vil udenfor, når vejret viser sig fra sin pæne side. Han foreslår i den forbindelse, at man forsøger at være kreativ.
- Vi kan ikke alle sammen samles i Munke Mose, men der er mange andre steder i byen, hvor man kan nyde solen i grønne omgivelser, siger Peter Rahbæk Juel.
I samarbejde med Fyns Politi har Odense Kommune derfor udarbejdet en liste over steder, hvor man kan tage ud og nyde vejret.
- Hvis man kommer til en park, og der ser trangt ud, så skal man ikke bare prøve at klemme sig ned. Man skal finde sin telefon frem og gå ind på politiets hjemmeside, så man kan finde en anden park, hvor man kan sidde i stedet, siger Peter Rahbæk Juel.
Listen over de alternative grønne områder i og omkring Odense kan findes på: www.politi.dk/hotspotsfyn
- Rundt om i hele landet bliver der nu mulighed for at udskifte vinduer, isolere bedre eller udskifte oliefyret. Det vil gavne både lejere, beskæftigelsen og klimaet, skriver ministeren.
- Stort behov
Ifølge Helle Jakobsen, der er direktør i Arbejdernes Boligforening Odense, vil det være en tiltrængt hjælp til de almene boliger, hvis forslaget vedtages.
- Det er en fantastisk nyhed.
- Der er et rigtigt stort behov. Mange af vores afdelinger har ventet rigtig længe, siger direktøren.
Arbejdernes Boligforening Odense har i alt 53 boligafdelinger.
- Når der er problemer med indeklima og skimmelsvamp og sådan noget, så er det som administration svært at forklare beboerne, hvorfor det skal tage så lang tid, fra vi stiller dem i udsigt, at vi begynder at gøre noget ved det, til der sker noget, forklarer hun.
Bådpladser i høj kurs:
- De bliver revet væk
Hos Nyborg Marina mærker man en stigende efterspørgsel på bådpladser sammenlignet med tidligere.
Ronni Toth Pedersen var en af de heldige. I hvert fald, hvis man spørger ham:
- Vi var heldige, at vi fik den sidste (bådplads, red.), konstaterer han fra kaptajnsædet på båden Ohanna.
Fra toppen af den store båd har han udsigt til de andre fartøjer i Nyborg Marina. Og dem er der blevet flere af sammenlignet med tidligere år.
- Vi har fået rigtig mange henvendelser. Det er da super skønt, forklarer havnemester i Nyborg Marina Lis Mylenberg.
“Vi kan ligge ude i vores eget lille univers”
Ifølge havnekontoret har man oplevet en stigning i efterspørgslen på bådpladser på 40 procent sammenlignet med sidste år.
Flere nye bådejere
Ifølge havnemesteren skyldes stigningen blandt andet, at der er flere nye bådejere, der vil have en plads.
- Vi har fået rigtigt mange emails fra folk, der spørger, om vi har en bådplads til den båd, de lige har købt, eller som spørger, om det er muligt at få en plads, hvis de går ud og køber en båd, vurderer hun med et smil.
Det er dog ikke kun i Nyborg Marina, at man mærker, at der er gang i de danske farvande. Hvis man spørger den lokale bådforhandler, så skyldes udviklingen coronavirus.
- Jeg tænker på social distance. På vandet er det nemt at holde afstand, mener Henrik Kipper Christensen, der ejer Østfyns Bådhandel.
I Østfyns Bådhandel mærker de travlheden ved, at der er kommet mere salg og flere serviceopgaver.
- I takt med, at vi (Danmark, red.) er begyndt at åbne mere op, så kommer der flere kunder, forklarer han.
Skiftet til større fartøj
Ronni Toth Pedersen er selv en af de mange nye lejere i Nyborg Marina.
- Det gør noget ved en, når man kommer ud på vandet og væk fra det hele, forklarer han.
Han og hustruen er dog ikke helt uvante på bølgen blå. Sammen købte de i 2019 deres første båd. Den er siden blevet udskiftet med en større model, der blandt andet har indbygget pizzaovn og dobbeltseng.
- Vi kan ligge ude i vores eget lille univers, siger han.
Parret har allerede nu planlagt en tre uger lang sommerferie til søs.
- Vi sejler derhen, hvor eventyrene er. Vi kan jo ikke komme uden for Danmarks grænser alligevel, jo.
I alt er 23 fynske renoveringsprojekter i almene boliger på Landsbyggefondens venteliste, hvor der er projekter for i alt 18,4 milliarder kroner. Projekterne er godkendt, men mange venter på at få tildelt midler.
Arbejdernes Boligforening har blandt andet et projekt for afdelingen Grøntoften i Langeskov på ventelisten. Her vil man gerne installere ny ventilation for at forbedre indeklimaet.
- Vi har ligget i kø siden ultimo 2015, så det vil vi se meget frem til, hvis der bliver mulighed for at få det renoveret, siger hun og tilføjer:
- Vi har før ligget længere fremme i køen, men så kom der noget og skubbede os bagud. Der er jo begrænsede midler i fonden, og vi kæmper om at komme til alle sammen, siger Helle Jakobsen.
Største grønne investering nogensinde
Pengene til den grønne renovering af almene boliger kommer fra Landsbyggefonden.
Landsbyggefonden er en fond, der består af midler, som de almene boligforeninger selv indbetaler, og ifølge boligminister Kaare Dybvad (S) vil de 30 milliarder blive fundet ved, at man udskyder Landsbyggefondens tilbagebetaling af underskud til staten med et årti til starten af 2040'erne. Det forklarede ministeren på et pressemøde fredag.
- Det er den største grønne investering i den almene boligsektor nogensinde, siger han.
Tudende hyldest: Søfolk takkes for indsats under coronakrisen
Fredag klokken 12 tudede skibe verden over for at hylde de søfolk, der under coronakrisen stadig trækker i arbejdstøjet og ikke kan komme hjem.
I et opslugende øjeblik, fredag klokken 12, tudede skibe i Fyns, Danmarks og resten af verdens havne højt i kor.
Et af de steder var i Spodsbjerg havn, hvor Langelandsfærgen sammen med en lodsbåd hylede sammen. Lyden fra de to skibes tuden stod for en stund, som en klar hyldest til søfolkene der under coronakrisen hver dag trækker i arbejdstøjet.
- Det er en alletiders idé, så søfolkene kan mærke, at vi også tænker på dem, siger Poul Jørgensen, der er bådmand på lodsbåden i havnen.
For selvom coronakrisen stadig har sit tag i Danmark og i resten af verden, så skal søfolk stadig passe deres arbejde, så forsyninger kan komme rundt.
Hårdt ikke at kunne komme hjem
Siden coronakrisen brød ud, blev vagtskifte på skibe suspenderet. Det betyder, at op imod et par hundrede fynske søfolk i øjeblikket ikke kan rejse hjem
“Jeg har selv sejlet verden rundt, og man glæder sig da til at komme hjem på et eller andet tidspunkt, men på grund af corona er de nu bundet til skibet”
Lukkede landegrænser og nedlukning af international flytrafik gør det nemlig umuligt at gennemføre et sikkert besætningsskift.
- Det er hårdt, at søfolkene ikke kan komme hjem. Både for dem og for deres familie, siger Poul Jørgensen.
Til ære for netop de søfolk, der ikke kan komme hjem, og som hver dag fortsætter deres arbejde, tudede hornene derfor.
Alle bidrag til hyldest tæller
Christian Rasmussen er overstyrmand på Langelandsfærgen, men før sin tid på færgen mellem Lolland og Langeland sejlede han selv verden rundt.
Han kan derfor godt sætte sig ind i den situation, som søfolkene på havene befinder sig i lige nu.
- Jeg har selv sejlet verden rundt, og man glæder sig da til at komme hjem på et eller andet tidspunkt, men på grund af corona er de nu bundet til skibet, siger Christian Rasmussen.
Og selvom der i Spodsbjerg Havn kun lød tuden fra to skibe, så betyder det stadig noget i det store billede, mener Christian Rasmussen.
- Der er nok ikke så mange, der kan høre, at lige netop vi tuder i dag. Men derfor giver vi stadig vores bidrag til hyldesten. I store havne hvor alle skibe tuder, der betyder det rigtig meget, siger Christian Rasmussen.
Det er den internationale skibfartorganisation ISC, der stod bag initiativet til den verdensompændende hyldest.
Forslaget blev også nævnt af statsminister Mette Frederiksen (S) i sin 1.maj-tale fredag.
- Det betyder, at vi kan forbedre lejernes boliger. Gøre noget ved skimmelsvamp og utidssvarende boliger. Det er godt for lejerne. Samtidig kan vi energirenovere. Udskifte oliefyr. Og de byggeprojekter, der dermed sættes i gang, de skaber arbejdspladser, sagde Mette Frederiksen.
14 fynske boligselskaber får del i kagen
Gennem Landsbyggefonden kan boligorganisationer søge støtte til blandt andet renovering og boligsociale indsatser, og når der er ansøgt, kommer man på en venteliste.
Odense øremærker millioner til flere turister
Odense Kommune har afsat seks millioner kroner, som blandt andet skal fastholde folk i arbejde og hurtigt få folk tilbage i arbejde i turismebranchen.
Den fælles fynske indsats "Genstart Fyn", som de fynske borgmestre og den fynske turistbranche lancerede midt i april, får nu en indsprøjtning på seks millioner kroner.
Det har Økonomiudvalget i Odense Kommune vedtaget. Beløbet skal hjælpe til med at trække flere turister til Fyn til sommer.
Samtidig styrker det de fynske kommuners tiltag med holde hånden under medarbejderne i den trængte turismebranche.
- Odense og Fyn har så meget at byde på for turister, og det skal især de danske turister have øjnene op for nu, hvor mange igen begynder at planlægge sommerferien, siger Odense-borgmester Peter Rahbæk Juel (S) i en pressemeddelelse.
Han tilføjer, at det i høj grad handler om at sikre arbejdspladser i turismebranchen.
- Vores hoteller, restauranter og kulturinstitutioner er ekstremt hårdt ramt af krisen, og de har brug for en ekstra håndsrækning. Derfor handler vi hurtigt, så vi kan fastholde folk i arbejde og hurtigt få folk tilbage i arbejde.
Af de seks millioner kroner er to millioner øremærket kulturelle oplevelser, som skal være med til at skabe "en særlig sommer i Odense".
- Når ferietiden nærmer sig, bør Odense stå højt på listen over mulige besøg for danskerne. Vi er placeret centralt i landet med mange dejlige attraktioner for enhver smag samt et rigt restaurations- og handelsliv. Det er oplevelser på højt niveau, som vi kan være stolte over at præsentere for resten af landet, siger by- og kulturrådmand Jane Jegind (V).
Hun håber samtidig, at kulturaktørerne vil samarbejde på tværs af områder, og at andre brancher byder ind med kulturoplevelser, så man sammen kan skabe turisme og stemning i byen.
Den fællesfynske indsats "Genstart Fyn" vil skabe skræddersyede turismepakker, som skal trække flere turister til Fyn hen over sommeren.
Ambitionen med det fælles projekt er både at styrke turismeerhvervet og fungere som en indsats mod den stigende ledighed.
Pengene til særbevillingen i Odense findes på områder under Økonomiudvalget, hvor udvalget forventer et mindre forbrug end planlagt i år.
Og ser man på klimaministeriets liste, kan i alt 14 fynske boligselskaber se frem til en grøn renovering af byggerier.
Der er tale om boligselskaber fra Assens, Faaborg-Midtfyn, Kerteminde, Langeland, Middelfart, Nyborg, Svendborg og Odense. Med andre ord vil pengene til renovering blive fordelt over hele Fyn.
Med de 30 milliarder anslås det, at i alt 72.000 boliger, der i øjeblikket står på venteliste, vil kunne blive renoveret.
Ifølge et faktaark forventes hele udspillet at skabe 3.300 job i 2020 og 7.800 job i 2021.
Se listen over fynske boligselskaber her:
Her ses en liste over de fynske boligselskaber, der gennem regeringens nye udspil vil kunne få en del af kagen. Ud for hvert selskab står det totale antal boliger, som kan se frem til en renovering.
- Civica - 517 boliger.
- Boligselskabet Vissenbjerg - 21 boliger.
Domea Faaborg-Midtfyn Ældreboligselskab - 411 boliger.
Boligforeningen Faaborg-Midtfyn - 111 boliger.
Faaborg Boligforening - 76 boliger.
Boligforeningen Grønløkken - 103 boliger.
Boligselskabet Langeland - 29 boliger.
Boligforeningen Lillebælt - 185 boliger.
AB Holmegården - 85 boliger.
Andelsboligforeningen Samvirke - 23 boliger.
Socialt Boligbyggeri i Odense - 60 boliger.
Arbejdernes Boligforening - 238 boliger.
Boligselskabet BSB Svendborg - 50 boliger.
Svendborg Andels-Boligforening - 146 boliger.
En kvinde på Bjerggårdsløkken i det nordøstlige Odense vågnede torsdag ved, at det ringede på døren to gange.
Kort tid efter hørte hun, det rumsterede og gik nedenunder. I samme øjeblik hoppede en indbrudstyv ud af vinduet med en Playstation i favnen og forsvandt ud i haven.
Det skriver Fyns Politi i seneste døgnrapport.
Indbruddet skete om formiddagen omkring klokken 11.
- Det er et decideret helvede.
Ordene kommer fra Pia Pedersen, der lider af kroniske smerter. Smerter, som hærger hendes krop dag og nat.
- I nat har jeg fået tre timers søvn, men ikke sammenlagt - for kroppen gør ondt.
Den 59-årige vestjyde har udviklet lidelsen fibromyalgi, der betyder, at hun har kronisk generaliserede smerter i kroppen. De er en konsekvens af hendes slid- og leddegigt.
Et overfølsomt centralnervesystem
Ifølge Gigtforeningen findes der over 200 gigtsygdomme. Og har man fået stillet en gigtdiagnose, oplever omkring halvdelen en form for kroniske smerter inden for de efterfølgende fem år - og hver femte udvikler kronisk generaliserede smerter som Pia Pedersen.
Fibromyalgien betyder, at hendes smerter forværres gennem centralnervesystemet, fordi det er overfølsomt. Derfor bliver hendes smertesignaler i kroppen markant forstærket.
- Det er over hele kroppen. Nogle gange kan jeg ikke engang gå. Og når mine hænder er rigtig øv, har jeg plastiktallerkener, jeg spiser af, fordi de ikke går i stykker.
Dengang hverdagen fungerede upåklageligt, var Pia Pedersen en aktiv kvinde. Både på arbejdsmarkedet som blandt andet ufaglært smed, syerske og rengøringsassistent - og socialt med hendes venner og familie i og omkring Esbjerg.
I dag er hun blevet tilkendt førtidspension. Og kalder de sociale arrangementer, kræver det en nærmest perfekt søvn natten inden. Og en krop, der tillader hende at være aktiv.
- Da min kæreste fyldte år, ville han invitere mig ud. Han havde bestilt bord, og han skulle komme og hente mig. Men så måtte jeg ringe til ham og sige, at han skulle glemme det. Så det blev til pomfritter og kylling herhjemme, fordi jeg ikke kunne bruge kniv og gaffel.
Hjælp patienter som Pia Pedersen via Et Sundere Syddanmark
Nu har du mulighed for at være med til at bestemme, hvad skal der forskes i i Region Syddanmark.
Fem forskningsprojekter er med i Et Sundere Syddanmark, hvor borgerne via SMS bestemmer hvilke projekter, der skal vinde en forskningspulje på to millioner kroner fra Region Syddanmark.
Vinderen får tildelt én million kroner, mens der er 600.000 kroner og 400.000 kroner til anden- og tredjepladsen.
De fem deltagende sygehuse er Odense Universitetshospital, Sygehus Lillebælt, Esbjerg og Grindsted Sygehus, Sygehus Sønderjylland og Psykiatrien i Region Syddanmark.
Vinderen kåres tirsdag den 28. januar, hvor TV SYD og TV 2 Fyn tager ud og overrasker forskeren, som får tildelt én million kroner til sit projekt.
Se de fem forskningsprojekter på tv2fyn.dk/ess.
Et vigtigt signal
Pia Pedersen oplever, at fremmede folk på gaden eller i butikker kigger skævt til hende - nogle stikker hende endda direkte kommentarer.
- “Er hun fuld? Nu må hun sgu tage sig sammen”, har hun blandt andet fået at vide.
Derfor har hun et sæt handsker, der skal vise omverdenen, at hun har udfordringer, som gør, at hun tager tingene i sit eget tempo.
- Når folk ser, man har dem her på, så er de bedre forstående, hvis man taber tingene eller er langsom til at få tingene væk fra båndet, når de er kørt igennem.
Handskerne er en lille hjælpende hånd i en ellers udmattende hverdag. Men fibromyalgien bliver slemmere med årene, og i dag findes der ingen effektive behandlingsmetoder mod netop kroniske smerter.
- Altid bedre at forebygge end at behandle
Selv om man i dag ikke kan kurere patienter som Pia Pedersen, kan man forske i, hvorfor man som gigtpatient udvikler kroniske smerter som konsekvens af en gigtdiagnose. Det har læge på gigt- og bindevævsambulatoriet på Esbjerg og Grindsted Sygehus Philip Rask Lage-Hansen sat sig for.
- Hvad er det for nogle faktorer, der gør, at man ender, hvor det ikke er sjovt at være - og hvor lang tid går der i øvrigt også?
Igennem 617 spørgsmål vil han skabe en personlighedsprofil hos gigtpatienter, og ved at følge deres sygdomsforløb håber han at finde ud af hvilke faktorer, der er afgørende for at udvikle kroniske smerter. Han håber derved at kunne forebygge, at andre patienter får en hverdag som Pia Pedersen.
- I samarbejde med en psykiater har vi udarbejdet et spørgeskema. Er der destruktive tanker, er der katastrofetanker, hvad betyder kosten?
Det er spørgsmål som dem, han vil have svar på fra op mod 1.000 deltagende gigtpatienter.
- Vores håb er, at det har rigtig stor og gennemgribende betydning, for det er altid bedre at forebygge end at behandle.
Stem på din favorit
Du kan være med til at bestemme, hvilket af de fem forskningsprojekter, der skal vinde førstepræmien på en million kroner.
Skriv Sund1 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om kroniske smerter.
Skriv Sund2 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om nærsynethed blandt skolebørn.
Skriv Sund3 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om AI og antibiotikaresistens.
Skriv Sund4 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om selvskadende patienter.
Skriv Sund5 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om smertestillende næsespray.
Det koster almindelig SMS-takst at stemme på projekterne.
For Pia Pedersen i Esbjerg er de kroniske smerter blevet en del af hendes identitet. Hun kan ikke kureres for dem. Alligevel kan det være svært at dele virkeligheden med sine nærmeste.
Du har først lige fortalt dine veninder om, hvor syg du egentlig er. Hvorfor?
- Fordi jeg ikke vil have, at folk betragter en som hypokonder, for det er jeg ikke. Sygdommen skal ikke bestemme over mig. Det er mig, der skal bestemme over den.
Jakob Vestergaard, der aktuelt er cheftræner i tyske HB Ludwigsburg, har skrevet under på en treårig aftale med Odense Håndbold.
Det oplyser den fynske klub på sin hjemmeside.
Kontrakten er gældende fra sommeren 2025, hvor Vestergaard afløser Ole Gustav Gjekstad som cheftræner.
Sportsdirektør Trine Nielsen fortæller, at det har været en lang proces at finde en træner.
- Det er ikke, fordi det tog lang tid at finde frem til, at Jakob var den rette, men vi har tilladt os at give begge parter god tid og tage en masse gode samtaler undervejs, fortæller Trine Nielsen.
Vandcenter Syd har modtaget penge af Miljø- og Ligestillingsministeriet til deres projekt Holmehave Kildeplads. I alt 2,3 millioner kroner.
Et projekt, hvor ny skov og vådområder både beskytter grundvandet mod forurening og Odense Fjord mod kvælstof.
- Det, der kommer til at ske, er, at vi har erhvervet arealet, og så får vi sikret i fremtiden, at der på det areal hverken vil blive sprøjtet eller gødet, siger han.
Derudover vil der blive rejst skov på arealet i løbet af de næste år, som også bidrager til at beskytte grundvandet, men også at binde en masse CO2.
Holmehave-projektet laves i tæt samarbejde med Assens Kommune, organisationen Hedeselskabet og lodsejerne i området.
Et lovforslag fra Transportministeriet har fået fynske politikere op af stolene. De vil ikke begrænses i retten til selv at bestemme, om lokale veje skal lukkes, ensrettes eller om hastigheden skal sænkes.
- Det er ikke sådan, at vi drysser ensretninger eller vejbump ud hvor som helst i kommunen. Vi går kritisk til værks, og der skal være saglige argumenter. Jeg synes, det er mærkeligt, hvis den slags fremover skal reguleres fra Christiansborg, siger Svendborgs borgmester Bo Hansen (S).
Udgangspunktet for lovændringen var ellers et ønske fremsat af kommunerne selv. Ifølge KL ville kommunerne gerne undgå politiets indblanding, når de administrerer forholdene på lokale veje.
I ministerens lovforslag er politiet netop taget ud af ligningen som myndighed. Til gengæld er der føjet en række - ifølge de fynske borgmestre rigide - restriktioner ind for, hvornår kommunerne så selv kan bestemme over for eksempel hastighed, vejlukninger og vejbump.
Og det har altså fået de fynske politikere til at råbe højt. Også i Nyborg, hvor borgmester Kenneth Muhs (V) også tommelfingeren nedad.
- Vi kommer til at miste den kommunale selvbestemmelse. Jeg mener, at vi som lokale er de bedste til at indrette byrummet og bestemme hastighedsbegrænsninger i tæt samarbejde med vores borgere, siger Kenneth Muhs.
Med lovforslaget får kommunerne mere selvbestemmelse. Men inden for en relativt snæver ramme.
Skulle en kommune ønske at sætte farten ned på en strækning, så må det for eksempel kun ske, hvis færre end 4000 årsdøgnsbilister benytter vejen.
I Odense har det bragt hele mobilitetsplanen, som blandt andet skal reducere udledningen af CO2 med 100.000 tons inden 2030, i fare. I København frygter politikerne, at de bliver nødt til at rulle en større hastighedsnedsættelse tilbage.
Mere sagsbehandling
Men lovforslaget er altså ikke kun et problem i de store byer. Søren Steen Andersen (V), borgmester i Assens, kritiserer også lovforslaget:
- Det indskrænker vores bevægelsesfrihed i forhold til at disponere byen så klogt, som man kan komme afsted med. Vi ønsker frihedsgraden til at lægge kortene, som vi vil. Det er os, der har forstand på vores by.
Søren Kristensen, der er formand for teknik og miljø i Faaborg-Midtfyn Kommune er heller ikke imponeret.
- Vi har noteret os, at vi på den ene side får noget mere selvbestemmelse, fordi vi ikke længere skal have fat i politiet, når vi foretager ændringer. Men på den anden side inddrager forsalget jo enormt meget selvbestemmelse, fordi vi kommer til at skulle operere inden for meget snævre rammer. Netto får vi endnu mindre selvbestemmelse, end vi havde i forvejen, og det er vi ikke tilfredse med siger Søren Kristensen.
Han peger desuden på, at kommunerne får et øget behov for sagsbehandling. Der bliver også behov for kompetenceudvikling.
- Og det bliver vi ikke kompenseret for, siger Søren Kristensen.
Til TV 2 Fyn skriver transportminister Thomas Danielsen (V):
- Det har altid været en statslig opgave at fastsætte hastighedsgrænserne. Det gælder også betingelserne for, hvornår kommunerne kan afvige de generelle hastighedsgrænser. Med det her forslag fjerner vi en masse bureaukrati, og kommunerne får lov til selv at bestemme på en meget stor del af vejnettet. Forslaget omfatter desuden ikke anlægsprojekter, hvor kommunerne ved anlæg for eksempel fjerner en vej, fritlægger en å eller lignende.
Lovforslaget fra Transportministeriet er i høring frem til 27. januar.
Opdatering
Det blæser fredag morgen, og over Storebæltsbroen er vinden så kraftig, at det ikke er tilladt at krydse bæltet med påhængskøretøjer under 750 kilo.
Det gælder i begge retninger.
Øvrige bilister kan køre over broen.
Det er ikke mere end godt to uger siden, at en faretruende løs godscontainer ved Ullerslev på Østfyn blev opdaget, inden godstoget nåede ud over Storebæltsbroen og bragte minder frem om den tragiske togulykke samme sted, der i 2019 kostede otte mennesker livet.
Nu viser en aktindsigt til TV 2 Fyn fra Trafikstyrelsen, at der er masser af godstransporter, der ikke er håndteret forsvarligt på danske skinner.
I årene 2020-2023 har der været indberettet i alt 442 episoder – svarende til en situation cirka hver tredje dag.
Det er situationer, som Trafikstyrelsen betegner som ”ikke korrekt transporteret gods”.
Åbne godsdøre
Alene i 2023 blev der registreret 108 episoder, som personale og virksomhederne selv havde indberettet.
Året før var tallet 138.
Tallene for 2024 er endnu ikke opgjort.
Tallene afslører, at der blandt andet er låseproblemer, problemer med forskubbet gods, åbentstående døre og løse presenninger.
I perioden 2020-2023 blev der indberettet i alt 2.072 godshændelser, og godt hver femte faldt under kategorien ”ikke korrekt transporteret gods”.
Godshændelserne med ikke fastgjort gods udgør kun en lille del af indberetningerne om hændelser på jernbanen.
Om det konkrete tal vurderes som højt eller lavt, vil Trafikstyrelsen ikke vurdere, men gør opmærksom på, at et højt antal indberetninger også er udtryk for en sund indberetningskultur, mens et lavt antal omvendt kan være udtryk for at ikke alt bliver indberettet
Baneformand rystet
Hos Dansk Jernbaneforbund udtalte forbundsformand Preben S. Pedersen umiddelbart efter situationen i Ullerslev, at det er helt afgørende, at der er styr på sikkerheden på jernbanen – både for passagererne og for de kollegaer, som han repræsenterer.
- Derfor er en hændelse som denne alvorlig, og den berører selvfølgelig alle ved jernbanen dybt, sagde Preben S. Pedersen.
Trafikstyrelsen oplyser, at styrelsen i perioden 2020-2024 gennemførte 60 tilsyn med godsvirksomheder, hvoraf 21 inspektioner har fokuseret på godstransport.
Transportør har ansvaret
Kontorchef Laura Meyer Harrison fra Trafikstyrelsen oplyser, at det altid er jernbanevirksomheden, der har ansvaret for, at sikkerheden er i orden, mens Trafikstyrelsens rolle er at føre tilsyn med, at virksomhederne løfter dette ansvar gennem deres egne sikkerhedsledelsessystemer.
- En stor del af Trafikstyrelsens tilsyn handler derfor om at gennemgå virksomhedernes sikkerhedsledelsessystemer og følge op på eventuelle tidligere hændelser med fokus på, hvordan virksomheden har sikret sig mod, at tilsvarende hændelser kan undgås i fremtiden. Trafikstyrelsen gennemfører desuden inspektioner hos jernbanevirksomhederne. Det sker blandt andet på baggrund af en bestemt type hændelser, der kan påvirke jernbanesikkerheden, siger hun til TV 2 Fyn.
TV 2 Fyn har forsøgt at få Dansk Jernbaneforbunds formand til at kommentere de nye tal fra Trafikstyrelsen, men han er ikke vendt tilbage.
Dagen starter skyet, men omkring middagstid vil der komme enkelte regnbyger.
Temperaturerne vil ligge på mellem tre og seks grader dagen igennem, og vinden vil være jævn til frisk fra syd, oplyser TV 2 Vejret.
I aften og i nat holder det tørt. Der er chancer for delvis klar himmel, og temperaturerne vil være milde for årstiden. De vil nemlig ligge på fem til seks grader natten igennem.
Onsdag mødtes byrådet i Odense Kommune, og her blev det enigt om, at der ikke længere skal serveres såkaldte turbokyllinger. Nu skal sagen undersøges.
Sagen var på dagsordenen samme dag som Svendborg Kommune meldte ud, at den dropper turbokyllinger.
Når der i dag serveres kylling i Odense, så er der tale om, at 81 procent af det, er den hurtigvoksende race Ross 308. Det fremgår af dagsordenen.
Ifølge byrådsmedlem og forslagsstiller, Anne Styrishave (B), skal kyllingerne, der spises, have haft det bedre.
- Vi kan ikke fortsætte med at servere mad i vores institutioner, der stammer fra dyr, der har levet under så elendige forhold, siger Anne Styrishave til organisationen Anima.
Går du og overvejer at sætte en storvask over, kan det være en god ide at vente til fredag.
Energi Fyn varsler nemlig strøm til en nærmest uhørt lav pris, fremgår det af selskabets hjemmeside.
Forsvindende ni øre per kilowatt-time lyder prisen på, hvis du venter helt til klokken 23 fredag. Orker du ikke at holde dig vågen helt til klokken 23, lyder prisen klokken 16 på blot 19 øre per kilowatt-time.
Det eneste tidspunkt på dagen, hvor der er et mindre udsving, er i timerne rundt om klokken 08, hvor prisen lyder på 75 øre per kilowatt-time.
Priserne står i skærende kontrast til 19. januar. Først på aftenen lød prisen nemlig på svimlende 5,44 kroner per kilowatt-time.
Efter en målrettet indsats ved arealer i Fangel syd for Odense har Odense Kommune registreret stor fremgang for den lille øgle markfirbenet.
Det er en handleplan for natur og biodiversitet, der resulterer i fremgangen for det lille firben ved Fangel Hede, som er eneste sted på Fyn, hvor markfirbenet lever.
Sammen med lodsejere i området har kommunen ryddet mindre træbevoksninger for at skabe lysåbne arealer og etablere et grus-og sanddige, hvor markfirbenene kan yngle.
Resultatet er, at en overvågning i september sidste år blev fundet 77 markfirben i områderne.
- Dette er meget glædeligt og et udtryk for, at indsatserne har båret frugt, skriver By- og Kulturforvaltningen i en orientering.
kopieret!
To mærker af gravad laks, som er solgt i Netto, Føtex og Bilka i slutningen af 2023 og starten af 2024, tilbagekaldes grundet listeria.
Der er tale om mærkerne Premieur og Salling Princip Gravad Norsk Laks, skriver firmaet Polar Salmon Hjerting Laks i en pressemeddelelse.
Hvis man stadig ligger inde med produktet i eksempelvis en fryser, skal man skaffe sig af med det, lyder det.
Begge er solgt i pakker på 100 gram og i skiver. For begge mærker er der tale om laks, som har sidste udløbsdato på en række datoer i december 2023 og januar 2024.
Forklaring
TV 2 Fyn har modtaget flere henvendelser om, hvorvidt vi har fået galt fat i årstallene. Det har vi ikke. Meddelelsen bliver sendt ud i tilfælde af, nogen har laksen liggende i fryseren.
Solgt i hele landet
For mærket Premieur Gravad Norsk Laks, som er solgt i Netto-butikker i hele landet, er der tale om datoerne 1. december og 3. december 2023 samt 14., 26., 28. og 29. januar 2024.
Pakkerne har ifølge pressemeddelelsen stregkoden 5 701785 210824.
Salling Princip Gravad Norsk Laks er solgt i Føtex og Bilka-butikker i hele landet.
Her lyder det, at man tilbagekalder pakker, som har sidste udløbsdato henholdsvis 22., 24., og 31. december 2023 samt 1., 5., 7., 8., 12., 14. og 29. januar 2024.
Pakkerne har her stregkoden 5 701785 21225.
Tilbagekaldelsen skyldes et fund af listeria i december 2023, som der ikke er blevet reageret på, lyder det.
Derfor kommer tilbagekaldelsen først nu.
Polar Salmon Hjerting Laks opfordrer til, at man tjekker sin fryser for, om man har nogle af de pågældende pakker. Hvis det er tilfældet, skal de enten kasseres eller leveres tilbage til butikken.
Listeria er en infektion, som kan give en mild febersygdom, men hvis man er særligt modtagelig på grund af eksempelvis et svækket immunforsvar eller graviditet, kan der opstå alvorlig sygdom.
Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Fyn lige ved hånden.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her