Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Uheldene på el-løbehjul stiger igen, og det får transportministeren til at overveje nye regler. Men de kommer alt for sent, mener Konservative i Odense.
Det er ikke kun samfundshjulene, der er begyndt at komme i gang igen. Også el-løbehjulene bliver taget mere i brug efter en stille periode under coronanedlukningen.
“Der kommer nye retningslinjer for el-løbehjul”
Ifølge tal fra Ulykkes Analyse Gruppen ved OUH er el-løbehjulsulykker stigende. Desuden er det primært hovedskader, viser undersøgelsen.
Det får transportminister Benny Engelbrecht (S) til at tage noget helt nyt med til forhandlingerne af en ny vejlov til oktober.
- Jeg overvejer meget alvorligt, om vi ikke skal indføre en tvang på at have hjelm på, når man kører på el-løbehjul. Det er et motoriserede køretøj med ligeså stor uheldsfrekvens som knallerter, hvor man også kører med hjelm, siger han.
Politiker i opråb:
- Få styr på jeres el-løbehjul, inden det koster nogen livet!
Rådmand i Odense Byråd Søren Windel (K) er bekymret over de nye el-løbehjul, der siden juni har været sluppet fri i Odense, skriver han i et opslag på facebook.
For høj hastighed, for mange på en gang og alt for unge.
Det er med den bekymring, rådmand i Odense Søren Windel (K) ser på de el-løbehjul, der siden juni har været sluppet fri i Odense. Bekymringen deler han i et facebookopslag sammen med et billede af to drenge på ét el-løbehjul.
Med opslaget håber han at råbe befolkningen op, før en ulykke rammer.
Hvor er ansvaret?
Både de røde løbehjul fra Voi og de turkise fra Tier står efterhånden på hvert et gadehjørne i Odense, men det er ikke el-løbehjulet i sig selv, Søren Windell er utilfreds med.
- Jeg vil bestemt ikke afskrive den moderne transportform. Problemet er, at de unge kører med alt for høj hastighed og gerne flere på samme løbehjul, ovenikøbet yngre, end der står i firmaernes retningslinjer. Hvis de er skyld i en trafikulykke, hvor er ansvaret så, spørger Søren Windell.
Selvom både Voi og Tier har en aldersgrænse for færden på el-løbehjul på 15 år, er der nemlig ingen kontrol. Hvis man vil leje løbehjulet, skal man blot tjekke en boks af, der bekræfter, at man er over 15 år, og så kan man suse afsted på det elektriske transportmiddel uanset alder.
- Det er lidt ligesom at erklære sig enig i nye retningslinjer, hvor man ofte bekræfter uden at læse reglerne. Jeg tror, at det samme gælder her, forklarer Søren Windell.
Han mener, at det er helt op til den enkelte, om de vælger at bryde reglerne for at køre på el-løbehjulene, men det moralske ansvar ligger hos firmaerne, som ikke gør noget ved problemet.
Regler for færden på el-løbehjul
- Du skal være fyldt 15 år (Nogle udlejningsfirmaer kræver 18 år).
- Du skal følge cykelreglerne. Det vil sige, at du skal køre på cykelstien, hvis der er cykelsti og følge cyklistsignaler- og skiltning..
- Du må ikke køre på fortovet, på gangstier eller i fodgængerfelter.
- Du skal give tegn ved sving og stop.
- Der må kun være én person på løbehjulet.
- Du skal køre med lys på hele døgnet.
- Promillegrænsen er 0,5, og der er nulgrænse for ulovlige stoffer.
- Børn under 15 år må kun køre på elektrisk løbehjul i trafikken, hvis barnet er sammen med en voksen på 18 år eller derover, som har kontrol over barnets kørsel. På lege- og opholdsområder er der dog ikke krav om, at børn på elektrisk løbehjul skal være sammen med en voksen.
Kilde: Rådet for Sikker Trafik
Hvad hvis det var en bil?
Søren Windell mener, at det er for nemt at leje løbehjulene og ”snyde” systemet. Problemet bunder i, at det udelukkende kræver en app at få de elektriske løbehjul låst op.
- Forestil dig at der holdt udlejningsbiler fra Hertz på alle gadehjørner, og man bare kunne låse dem op gennem en app, siger Søren Windell og forklarer, at det billede nok ville sørge for strammere regler.
Selvom eksemplet er sat lidt på spidsen, mener han, at der bør være et større ansvar hos både Voi og Tier, så børn og unge ikke kommer galt afsted på løbehjulene. Her kommer idéen om NemID som et muligt løsningsforslag.
- Man skal jo være 18 år for at bruge NemID, så måske det kunne være en mulig identifikation, når man skal leje løbehjulet, forklarer han og fortsætter:
- De fleste har efterhånden nøglekortet liggende elektronisk på deres smartphone, så måske man kunne finde en løsning på den måde.
Fælles bekymring
Det viser sig hurtigt i kommentarsporet på facebookopslaget, at der er flere, der deler Søren Windells bekymring.
- Uha, ja dem ser vi mange af her på havnen, der ikke er en dag over 13 og oftest to på et løbehjul, skriver en borger.
I tråden breder debatten sig fra iagttagelser og frygten for en ulykke til forslag, der kan være med til at undgå de problemer, som Søren Windell fremhæver.
- Så må man lovgive om sælgers objektive ansvar på samme vis som for biler, skriver en person.
I en anden kommentar står der:
- Synes at deres app skal være godkendt via NemID, således kun folk over 18 kan bruge appen.
Det rammer alle
I sit job i Ældre- og Handicapforvaltningen i Odense Kommune, oplever Søren Windell flere unge mennesker, der lever med varige skader på hovedet efter ulykker.
- Jeg ser dem med hjerneskade. Jeg ser deres liv, som er så stærkt påvirket af den skade. Og så ser jeg deres pårørende, fortæller han og forklarer, at det derfor er vigtigt at komme problemet til livs, inden unge mennesker kommer galt afsted på løbehjulene.
De elektroniske løbehjul har med unge mennesker bag styret allerede været i karambolage med flere fodgængere i de odenseanske gader, men der har ikke været nogen større ulykker.
Søren Windell mener, at det er et spørgsmål om tid. En frygt han nu deler med resten af Odense på facebook.
- Jeg frygter en alvorlig dødsulykke. Jeg vil gerne råbe højt, inden der kommer lig på bordet, siger han.
Nye regler for el-løbehjulene
El-løbehjulene har været i den odenseanske trafik siden juli sidste år, hvor der har været 72 uheld i alt. Senest i juni har der været otte uheld - til sammenligning var der ét uheld i april.
Men selvom løbehjulene har været i byen i over et år, har der ikke været nogle retningslinjer eller krav, og det er meget kritisabelt, mener byrådsmedlem i Odense Kristian Guldfeldt (K).
- Transportministeren har bare siddet på hænderne. Der er på intet tidspunkt kommet retningslinjer fra Christiansborg, siger han.
Kommune vil skrotte bycykler: Løbehjul har udkonkurreret forældet system
Bycyklerne i Odense er forældede og kan ikke konkurrere med de mere fleksible elløbehjul. Derfor vil By- og Kulturforvaltningen nu fjerne de nuværende bycykler og måske opbygge et helt nyt system.
Det nuværende system med bycykler i Odense skal nedlægges. Sådan lyder et af forslagene fra By- og Kulturforvaltningen. Forvaltningen mener ikke, at den nuværende bycykelsystem i Odense fungerer efter hensigten.
Bycyklerne har ikke den nyeste teknologi og kan ikke konkurrere med de mere fleksible løbehjul.
Blandt andet kan cyklerne ikke spores, da de ikke har installeret et GPS-system. Det er især blevet et problem efter 2015, da brugen af bycyklerne blev gjort gratis.
Samtidig er bycyklerne - i modsætning til de nye løbehjul - tilknyttet faste stationer i bybilledet, hvor de skal hentes og afleveres ved. Det betyder, at brugeren af bycyklerne typisk ikke kan bruge cyklen hele vejen, da mange rejsemål ligger væk fra de ti stationer, der er i byen.
Elløbehjul udfordrer nyt system
Aftalen med AFA JCDecaux, som har leveret bycyklerne, trådte i kraft i 2009, hvor firmaet leverede 210 cykler til Odense.
By- og Kulturforvaltningen foreslår blandt andet, at de nuværende bycykler bliver erstattet med et helt nyt, forbedret bycykelsystem, hvor cyklerne blandt andet er udstyret med GPS og frie tilgængelig holdepladser til cyklerne.
Men blandt andet elløbehjulene forhindrer forvaltningen i at indgå en ny aftale med AFA JCDecaux.
Da de har samme funktion som bycyklerne, vurderer forvaltningen, at det er hensigtsmæssigt at vente med et nyt bycykelsystem, ind til det er besluttet, om elløbehjulene er kommet for at blive.
Forsøgsordningen med de motoriserede løbehjul er vedtaget af Folketinget, og ved årsskiftet skal lovgiverne tage stilling til løbehjulenes fremtid. Samtidig er bycykler udfordret af, at 79 procent af odenseanerne ejer mindst én cykel.
Aftale frem til 2024
Hvis By- og Kulturforvaltningen i Odense vælger ikke at få nye bycykler til byen, foreslår man i stedet at få nyt byudstyr, som indebærer buslæskærme, offentlige toiletter og elektriske cykelpumper.
Udstyr som dette kan AFA JCDecaux også levere, og det vil ikke koste yderligere for Odense Kommune. Aftalen med firmaet løber frem til 2024 og kan opsiges med to års frist.
I næste uge beslutter By- og Kulturforvaltningen, om det nuværende bycykelsystem skal nedlægges.
Han ønsker at få flere redskaber, så de kan bedre kan regulere og styre el-løbehjulene i byen.
- Det kunne være godt have mulighed for at gøre noget, så de ikke bare ligger og flyder rundt om i byen. Og så skal der stilles større krav til sikkerheden, siger Kristian Guldfeldt.
Og det er også en af de ting, som transportministeren regner med bliver til virkelighed med den nye vejlov i oktober.
- Der kommer nye retningslinjer for el-løbehjul. Vi vil sikre, at kommuner kan præcisere, hvor man må placere løbehjulene. Og at hvis nogen placerer dem et ulovligt sted, så skal kommunen kunne fjerne dem på udlejers regning, siger transportminister Benny Engelbrecht (S) og fortsætter:
- Man skal gerne opleve mere ordnede forhold for el-løbehjulene fremover.
Flest skader på hovedet
OUH's undersøgelse viser de områder, der er mest udsatte, når man vælter på et el-løbehjul. Og her kan hjelmen virke som en god idé.
- Vi ser flest skader mod hænder og ansigt. Det kan være tandskader, ansigtsår og alvorlige brud. Derfor anbefaler vi også hjelmbrug, siger Niels Dieter Röck, der er overlæge på OUH.
Ny optælling i Odense: Elløbehjul er otte gange farligere end cykler
Risikoen for at ende på skadestuen er otte gange større, når man bruger et elløbehjul, end når man cykler. Det viser en ny optælling fra OUH.
De kan accelerere og køre hurtigt, og så siger de ikke en lyd.
Elløbehjul er hurtigt blevet en del af det odenseanske bybillede, siden de for alvor blev introduceret i begyndelsen af juli. Men det er ikke helt ufarligt at begive sig afsted på et el-løbehjul.
- Vi var faktisk overraskede over hvor mange skader, der har været, siger overlæge Niels Dieter Röck, der er en del af Ulykkes Analyse Gruppen ved OUH.
For det har vist sig, at der er otte gange større risiko for at ende på skadestuen, når man kører på el-løbehjul, end når man kører på cykel i Odense.
- I stedet for bare at kaste sig ud i det kan det være, at man stille og roligt skal vænne sig til det, foreslår Niels Dieter Röck.
Ikke et fest-køretøj
OUH's analysegruppe følger med i alle typer skader på de fynske skadestuer, og dem forårsaget i forbindelse med brug af el-løbehjul er ingen undtagelse. Derudover har Trafikstyrelsen specifikt spurgt ind til det nye transportmiddel.
- Jeg har selv prøvet det. Både fordi det var sjovt at prøve, men også for at vide hvad det handler om, siger Niels Dieter Röck.
Han oplevede, hvor hurtigt et elløbehjul kan køre, og hvor ustabilt det er at køre på i forhold til en cykel. Men ikke desto mindre bliver løbehjulene brugt af mange i forskellige aldersgrupper og sammenhænge.
- Der er blevet snakket meget, om det er sådan et fest-køretøj, men det er ikke noget, vi kan se, siger Niels Dieter Röck.
For eksempel er ti af uheldene, hvor en af de involverede er endt på skadestuen, sket om dagen. Fire er sket om natten.
Betydelig usikkerhed
“Jeg har selv prøvet det. Både fordi det var sjovt at prøve, men også for at vide, hvad det handler om”
Undersøgelsen på OUH er lavet på baggrund af skader, man har set på skadestuen, siden el-løbehjulene for alvor kom til Odense. I alt er der tale om 22 tilfælde, hvilket svarer til cirka ti om måneden, hvor en person ender på skadestuen efter brug af elløbehjul.
- De kører ret hurtigt, de accelerer hurtigt og har smalle og hårde hjul. De er mindre stabile, og det betyder, at man skal øve sig, siger Niels Dieter Röck.
Til sammenligning behandles cirka 130 personer om måneden på OUH efter uheld, der involverer cykler eller knallerter.
Den nye undersøgelse er baseret på oplysninger om antal cyklede kilometer og antal af kørte kilometer på elløbehjul. Det indebærer en betydelig usikkerhed, men der synes at være tale om en risiko, der er otte-ti gange støre ved brug af el-løbehjul frem for cykel.
- At man følger med i udviklingen, er en forudsætning for, at man kan anbefale forebyggelse. Det giver nogle hints til, hvad man kan gøre for at undgå skader, siger Niels Dieter Röck.
Anbefalingen på baggrund af den nye undersøgelse er, at man øver sig og bruger hjelm, inden man bevæger sig ud i trafikken på et el-løbehjul.
Operatør: Vi har fokus på sikkerhed
Ifølge Tier - en af de to elløbehjuls-operatører i Odense - arbejder man allerede nu med at øge sikkerheden for brugere af el-løbehjul.
- Vi er i fuld gang med at planlægge og arrangere sikkerheds-events og køreskoler i alle vores byer, skriver Mads Pedersen, der er operations manager i Tier.
Karakteristika for skader behandlet på skadestuen
- 20 var brugere af elløbehjul, og 2 var blevet påkørt af et sådant
- Fordelingen af henvendelserne til skadestuen var på dag/aften/nat: 10/ 8/ 4
- 3 af førerne benyttede hjelm, 17 benyttede ikke hjelm
- Der var 15 mænd og 7 kvinder involveret i hændelserne
- Aldersspændet er blandt førerne fra 11- 50 år med en gennemsnitsalder på 22,9 år. Der var 1 fører yngre end 15 år
- I 17 af uheldsbeskrivelserne indgår ordet "væltet". Og i 4 ordet "kantsten".
- Der var tale om skader, der minder om dem der opstå ved cykeluheld, med hånd/håndledsskader (10), ansigts/tandskader (6) og benskader (6). Der var 5, der pådrog sig knoglebrud. Der var ingen meget alvorlige skader
- Alkohol synes ikke at spille nogen større rolle
- I en situation skyldtes skaden at løbehjulet knækkede, og i en anden at styret knækkede af
Kilde: Ulykkes Analyse Gruppen ved OUH
Han påpeger, at det er meget nemt at vælte på løbehjulene, da de har et meget smalt styr, et lille hjul og en høj fart. Han mener, at noget, der kunne forebygge skaderne, kunne være træning.
- Jeg synes, det er tankevækkende, at der kommer et helt nyt produkt, og at man, først efter det er kommet på markedet, vurderer, hvordan det virker, og hvordan man skal bruge det, siger Niels Dieter Röck og fortsætter:
- Jeg vil kraftigt anbefale, at alle øver sig. Det er nok ikke realistisk at foreslå et kørekort, men træning og hjelm er altid en god idé.
Politiet er til stede på Langebyende i Søndersø, hvor de har afspærret et større område.
- Vi er til stede grundet et mistænkeligt forhold. Der er ingen fare på færde for offentligheden, men vi vil være til stede et stykke tid endnu, oplyser Mads Boel fra Fyns Politi.
TV 2 Fyns reporter er på stedet, og han fortæller, at der er tre politibiler, en ambulance og en hundepatrulje.
Fyns Politi oplyser nu nyt i sagen.
- Vi er ude til et dødsfald, hvor en 31-årig er fundet død. De pårørende er underrettet. Efterforskning skal nu klarlægge omstændighederne, siger Mads Boel.
kopieret!
Ulykken i Odense er den tredje fynske arbejdsulykke på to måneder, der har haft dødelig udgang. I alt er fem personer omkommet.
Den 26. november omkom tre medarbejdere ved Flemløse Biogas, da et nystøbt betontag faldt sammen.
22. december mistede en 20-årig medarbejder livet, da taget styrtede ned på en landbrugsejendom ved Svendborg.
Og fredag eftermiddag døde en tømrer, da svalegangen styrtede sammen i Munkebjerg Park. De tre ulykker chokerer fagforeningen 3F, som mener at der er brug for mere kontrol.
Folketingsmedlem Karsten Hønge (F) har selv en fortid som håndværker, og han er enig med 3F.
- En af indsatserne er, at vi skal have et langt stærkere arbejdstilsyn, siger Karsten Hønge.
En række antikke italienere fandt søndag eftermiddag vej til Odense. 29 Vespaer stod i dag klar til at finde nye danske ejere.
Og de bragte stor begejstring hos de fremmødte entusiaster.
- I fem år er det blevet voldsomt, hvad folk køber af de her tohjulede knallerter, siger indehaver Jesper Bjørnestad.
Til trods for at beboerne regnede med, at de kun skulle forlade deres hjem i Munkebjerg Park i Odense M en eftermiddag, efter en svalegang kollapsede fredag, forholdt det sig ikke sådan.
Søndag omkring klokken 13 kunne flere af beboerne igen rykke ind i deres egne hjem.
- De fortæller os, at intet er ændret siden før Svalegangen braste sammen, men der er jo sindssygt meget, der har ændret sig oppe i hovedet, siger Kasper Martensen, der sammen med sin kæreste bor i Munkebjerg Park.
Siden fredag har de været indlogeret hos kærestens søster, og søndag eftermiddag kunne de rykke tilbage i eget hjem. Men det er ikke uden bekymringer.
- Vi skal bare prøve at leve vores liv, som vi gjorde inden da, men det er svært, når vi kigger ud af vinduet og kan se, at byggeriet stadig pågår. Det er sindssygt svært, siger han.
I fredags sad Kasper Martensen på sit arbejde, da beskeden om den kollapsede svalegang tikkede ind.
- Da vi kom hjem, var vi meget rundt på gulvet, for det var meget slemmere, end hvad vi havde regnet med, siger han.
Derfor er det følelsen af utryghed, der fylder.
- Man stiller sig selv spørgsmål til, om det rent faktisk kan holde på de andre byggerier, for det må jo være de samme projekteringer, siger han.
De fleste kommer hjem i dag
I følge bygherren Frederik Barfoed forløber alt efter planen. Det skriver han til TV 2 Fyn:
- Bygningerne er igen tilgængelige for beboerne i hele ejendommen - på nær 3. salen i bygning 13.
Han oplyser, at der i starten af næste uge skal bygges nye sikkerhedshegn, da de fleste blev beskadiget under ulykken.
- De fleste beboere flytter tilbage i dag, skriver han.
Trods sjælden diagnose, er der fuld fart på Willie
Det er nok de færreste, der havde givet den fuld gas i en håndboldhal, hvis både deres syn, hørelse og motorik var svækket. Det er dog ikke tilfældet hos 13-årige Willie Krupsdahl. Han født med diagnosen CHARGE, der medfølger en lang liste af udfordringer, som blandt andet retarderet vækst, svækkede organer, og dårlige sanser. Men det sætter ikke en stopper for den unge dreng fra Middelfart. For selvom hans start på livet har været en lang kamp for ham selv og familien, så går han til livet med stort gåpåmod, og en ukueligt appetit på livet.
Det er nok de færreste, der havde givet den fuld gas i en håndboldhal, hvis både deres syn, hørelse og motorik var svækket. Det er dog ikke tilfældet hos 13-årige Willie Krupsdahl. Han født med diagnosen CHARGE, der medfølger en lang liste af udfordringer, som blandt andet retarderet vækst, svækkede organer, og dårlige sanser. Men det sætter ikke en stopper for den unge dreng fra Middelfart. For selvom hans start på livet har været en lang kamp for ham selv og familien, så går han til livet med stort gåpåmod, og en ukueligt appetit på livet.
Trods sjælden diagnose, er der fuld fart på Willie
Det er nok de færreste, der havde givet den fuld gas i en håndboldhal, hvis både deres syn, hørelse og motorik var svækket.
Det er dog ikke tilfældet hos 13-årige Willie Krupsdahl.
Han født med diagnosen CHARGE, der medfølger en lang liste af udfordringer, som blandt andet retarderet vækst, svækkede organer, og dårlige sanser.
Men det sætter ikke en stopper for den unge dreng fra Middelfart.
For selvom hans start på livet har været en lang kamp for ham selv og familien, så går han til livet med stort gåpåmod, og en ukueligt appetit på livet.
LYD
DEL
LYD
DEL
Fyns Politi og øvrige myndigheder har afsluttet indsatsen i Munkebjerg Park i Odense M, hvor en svalegang kollapsede fredag eftermiddag. Det skriver Fyns Politi på deres hjemmeside.
Dermed er politiafspærringer i området ophævet, og man igen sikkert bevæge sig rundt.
Dog vil Fyns Politi fortsat efterforske sagen yderligere for at vurdere, om der kan placeres et strafferetlig ansvar for ulykken, hvor en mand omkom og to blev såret. Det skriver de i samme pressemeddelelse.
Politiet oplyser ikke yderligere om de involverede personer.
Da hun vågnede op fra narkosen på OUH, startede rutsjebaneturen for Gitte Krupsdahl.
Inden hun så sit barn, kom der en overlæge ind på fødestuen, og læste, hvad der svarede til et A4-ark af diagnosetræk for hendes nyfødte dreng.
Men der var noget, som ikke gav mening.
- Han så så lille og fin ud, og lignede jo slet ikke det, som lægen havde beskrevet. Jeg beder faktisk om at blive kørt væk igen, for jeg troede, de havde kørt mig hen til det forkerte barn, siger Gitte Krupsdahl.
Men det havde de ikke.
Det var hendes lille Willie.
Liv eller død
Willie Krupsdahl fra Middelfart er født med diagnosen CHARGE.
En bred diagnose, der blandt andet kan medføre dårligt syn og hørelse, svækkede organer og retarderet vækst.
Willie var især udfordret af et blødt luftrør, og af at hans spiserør og mavesæk ikke hang sammen ved fødslen.
Det resulterede i en operation, da han var blot 20 timer gammel – derefter gik der syv døgn før, at Gitte Krupsdahl fik lov til at holde sit lille barn for første gang.
Da han var seks måneder gammel, blev de udskrevet fra OUH for første gang.
De første to år af hans liv levede familien isoleret i deres hjem uden gæster – hans egen storebror var nægtet adgang til Willies værelse grundet Willies dårlige immunforsvar.
Selv den lokale brugsforening gik med til, at Gitte Krupsdahl handlede 30 minutter før, at de åbnede.
Hun tog ingen chancer.
- Det var skrækkelige år, fordi alt hele tiden var sat på spidsen. Vi skulle hele tiden tage stilling til behandlinger og måske forberede os på at tage afsked. Det hele handlede om liv eller død, siger Gitte Krupsdahl.
Hvad er CHARGE?
CHARGE syndromet opstår i den tidlige fosterudvikling og påvirker mange organsystemer.
Navnet kommer fra de første bogstaver i de engelske betegnelser for de hyppigste sygdomstegn:
C – Colobom (spalte i øjets regnbue- eller nethinde)
H – Hjertemisdannelser
A – koanal Atresi (manglende passage mellem næse og svælg)
R – Retarderet (forsinket) vækst og/eller udvikling
G – underudviklede Genitalier (kønsdele)
E – misdannede ører (Ears) og nedsat hørelse
De fleste børn med CHARGE har også andre problemer i forskelligt antal og omfang, bl.a. lammelse af ansigtsnerve, ganespalte, misdannelse af spiserør eller forbindelse mellem spiserør og luftrør
Årsagen til CHARGE er som regel en nyopstået mutation i CHD7-genet.
Skønnet til 1 per 8.500 levendefødsler.
Der fødes omkring 5 børn med CHARGE om året i Danmark.
Kilde: Sundhed.dk
Ustyrlig appetit på livet
Willie Krupsdahl er i dag 13 år gammel – fyldt med livsglæde, gåpåmod, og så elsker han YouTube og sociale medier.
Det er på trods af, at han har over 30 operationer og 50 gange i fuld narkose på sit CV.
Han lever med en trangstomi, han er tilkoblet en respirator, når han sidder stille eller sover, og så er der en hjælper tilknyttet 24 timer i døgnet.
Til trods for, at han stadig er udsat, så skal der mere end en dum diagnose til at stoppe Willie.
- Han har imponeret mig gang på gang ved at modbevise, hvad der er blevet sagt. Han har en stædighed, der gør, at han kommer langt. Han har på mirakuløs vis snydt døden op til flere gange, og hans udvikling har trodset manges forventninger. Det er kun Willie, der sætter grænsen for, hvor langt han kan nå, siger Gitte Krupsdahl.
DM i issvømning, sauna og vildmarksbade.
Det er blot nogle af de ting, de har succes med i weekenden til Faaborg Vinterdage. Det fortæller Johanne Holten, der er koordinator for arrangementet.
- Jeg tror, det betyder, at flere besøger Faaborg udenfor højsæsonen, og får øje på det vi har at byde på – ikke kun om sommeren. Forhåbentligt har de lyst til at komme igen på mange forskellige tidspunkter af året, siger hun.
Over 450 billetter er solgt til forskellige aktiviteter til vinterdagene, hvor der både er ude- og inde aktiviteter. Johanne Holten fortæller, at arrangementet er vokset med 50 procent siden sidste år, og derfor forestiller hun sig også, at konceptet er tilbage igen næste år.
Siden fredag eftermiddag har Fyns Politi været til stede i Munkebjerg Park, hvor en svalegang kollapsede.
Lørdag startede nedtagningen af svalegangen, og søndag er Fyns Politi fortsat til stede i området. Vagtchef fra Fyns Politi fortæller til TV 2 Fyn, at de har afsluttet nogle af opgaverne, men at der fortsat er meget arbejde tilbage.
- Det drejer sig om nedtagning af bygningsdele, som har nedstyrtningsfare, siger Sten Nyland fra Fyns Politi.
Samme arbejde, som de også var i gang med lørdag.
Derudover laver de vurderinger af, hvad der har foregået, og hvad der foregår, samt hvornår det er sikkert at vende tilbage. Det er der dog ingen fastlagt tidshorisont for endnu, oplyser Fyns Politi.
Håndværkere har travlt med at fjerne asbest for tiden.
Travlheden skyldes, at en ny lov trådte i kraft 1. januar, og det gør det mere omstændigt at fjerne materialer med asbest.
En af de væsentligste nye regler betyder, at det kun er firmaer, der har en særlig autorisation, der må rive asbest ned. En anden regel handler om, at man som privat ikke selv må pille sit asbesttag ned.
Og det har blandt andet givet ekstra travlhed hos Odense Nedrivning.
- Jeg tror, at der ringer tre hver dag om tage, siger Henrik Schmidt, der er ejer af firmaet.
Han understreger dog, at han ikke synes, at der er grund til panik grundet tage.
Søndag vil begynde med skyet vejr og enkelte regnbyger i løbet af formiddagen.
Hen ad eftermiddagen klarer det op, og solen vil også titte frem.
Temperaturerne vil være mellem en og fem grader. Det oplyser DMI.
Sidste år blev DM i issvømning skudt i gang for første gang i Faaborg. Det blev en kæmpe succes.
I weekenden er stævnet tilbage, og i år er det en endnu større succes. Næsten 400 er tilmeldt.
- Sidste år syntes vi, at der kom vildt mange. I år er vi blevet over dobbelt så mange, siger stævnechef Rico Busk. Det glæder ham, at så mange har lyst til at svømme i det iskolde hav i Faaborg.
Og deltagerne synes også, at det er sjovt.
- At man som ny og ikke så erfaren svømmer, kan få lov til at svømme mod de meget dygtige issvømmere, det er helt fantastisk, siger Nanna Svendsen, som er issvømmer.
Rico Busk er helt sikker på, at DM i issvømning vender tilbage til Faaborg igen næste år.
Fredagens dødsulykke i Munkebjerg Park er kulminationen på en lang periode med problemer for beboerne.
Sådan lyder det fra Diana Klos, som har boet i sin lejlighed på Munkebjergvænget 5F i tre måneder.
- Jeg har haft problemer med vandskader. Der løber vand fra min emhætte. De kommer godt nok og laver det, men de vil ikke erstatte mine møbler, som er blevet våde. De henviser bare til min indboforsikring og smider bare problemet videre og taget slet ikke ansvar for det, siger hun.
Hun tilføjer, at hun også har revner i vægge og gener på grund af larm fra byggeriet.
Oplevelserne er identiske med flere af de beretninger, TV 2 Fyn har fået fra andre beboere i Munkebjerg Park.
- Generelt oplever vi mange skader på de forskellige lejligheder. Vandskader, nogle har fået boret hul igennem loftet, der er en masse støj og ikke så meget hensyn, lyder det fra beboeren Mia Pedersen.
Et andet sted i Munkebjerg Park bor Ann Dorthe Henningsen. Hun kan sagtens genkende historierne om særligt støj fra byggeriet.
- Jeg kan sidde i min stue og hverken høre fjernsynet eller telefonen. Der er også en masse ubehagelige nedfald fra fjerde sal. Og rigtig meget vand, fortæller beboeren.
Ejendomskonge afviser
Frederik Barfoed, direktør hos ejendomsselskabet Barfoed Group, er blevet foreholdt kritikken fra beboerne.
- Alle skader er registreret, og det ved beboerne også, siger han og tilføjer:
- Alt er i skønneste orden, og de fejl, der måtte være, vil blive udbedret.
Direktøren fortæller også, at alle beboerne har fået besked om, at de er opmærksomme på fejl og skader. En af dem er Diana Klos, men da TV 2 Fyn besøger hende dagen efter ulykken, løber der vand ned fra emhætten.
- Alt er jo ikke i skønneste orden. Det er tydeligt, at det ikke er det, siger hun.
Ulykken fredag eftermiddag, hvor en fynbo afgik ved døden, gjorde kun bekymringerne større hos beboerne. De frygter, at en lignende hændelse kan ske i den bygning, de bor i.
- Vi har også en ny svalegang på min blok, og det er samme procedure, går jeg ud fra. Jeg synes, det er stærkt bekymrende, forklarer Mia Pedersen.
Diana Klos oplyser, at hun ikke længere har lyst til at bo i Munkebjerg Park:
- Jeg synes, det er så uhyggeligt. Jeg føler mig overhovedet ikke tryg her. Jeg opsiger mit lejemål allerede fra på mandag.
Beboerrepræsentation på vej
Diana Klos, Ann Dorthe Henningsen og Mia Pedersen er ikke de eneste, der oplever problemer.
Flere lejere har siden slutningen af 2024 været i kontakt med Danske Lejere for at få etableret en beboerrepræsentation. En beboerrepræsentation består af repræsentanter, som bliver valgt blandt lejerne i ejendommen. Det er dem, der skal varetage lejernes interesser over for udlejer.
Der har længe været aftalt et besøg den 25. januar med direktøren fra Danske Lejere. Derfor er det også helt tilfældigt, at det er dagen efter den tragiske ulykke.
- Der har været vandskader, og der har også været brand. Nogle af beboerne har været udsat for, at de måtte genhuses, siger Jørgen Dyrholm, der er direktør for Danske Lejere.
Han anslår, at Danske Lejere er i kontakt med cirka halvdelen af beboerne i de 188 lejemål i den del af Munkebjerg Park, der kaldes “Ved Søen”.
Beboerne har i længere tid forsøgt at komme i kontakt med Barfoed Group om de problemer, der forekommer. Det er netop en af grundene til, at de har taget fat i Danske Lejere.
Jørgen Dyrholm har en forventning om, at Danske Lejere kommer i dialog med Barfoed Group om de forhold, beboerne i Munkebjerg Park oplever.
Middagsindkøbet forløb i ro og mag lørdag omkring middagstid. Men pludselig blev Føtex Faaborg omdannet til en scene for Faaborg Gospel. Koret brød spontant ud i sang i en såkaldt flashmob.
- Det var skideskægt. Det må jeg sige. Det var virkelig sjovt at se folks ansigter, fortæller formanden for Faaborg Gospel Inge Damgaard.
Koret blev af varehuschef Didde Lauvring spurgt, om de ville bryde ud i sang.
- Det var egentlig bare et spørgsmål om at lave et eller andet ekstra som en oplevelse for kunderne. Det er ikke noget, man forventer, når man tager ned for at købe ind. Så det handlede egentlig bare om at skabe godt humør, siger varehuschefen.
Hvad er en flashmob?
En flashmob er et fænomen, der opstod omkring 2003 i USA, hvorfra det bredte sig internationalt. En flashmob udføres af en menneskemængde, der laver en uventet happening på et offentligt sted for derefter at spredes lige så hurtigt, som den dukkede op.
Oftest kender deltagerne ikke hinanden på forhånd, da aktiviteten og stedet er aftalt over internettet eller mobiltelefonen. En væsentlig sideeffekt af en vellykket flashmob består i, at den optages og lægges ud på internettet, fx på YouTube, hvor den kan inspirere til efterligning.
Kilde: lex.dk
Byggearbejdere fortsætter arbejdet på ulykkesstedet lørdag, hvor en svalegang i Munkebjerg Park i Odense M kollapsede fredag eftermiddag.
Fyns Politi oplyser til TV 2 Fyn, at de skal sikre bygningen.
- De ting, der er faldet ned, skal helt ned på jorden – dels for at sikre, at der ikke falder mere ned, men også for at kunne undersøge det nærmere, siger Sten Nyland, der er vagtchef hos Fyns Politi.
Mia Pedersen sad og kiggede ud af sit vindue fredag eftermiddag, da svalegangen på nabobygningen kollapsede.
- Jeg er ekstremt chokeret. Jeg kan godt se, det er meget alvorligt, fortæller Mia Pedersen om sine tanker, da hændelsen fandt sted.
Hun er bare en af de beboere, som dagen derpå stadig er dybt rystede og chokerede. Ann Dorthe Henningsen var lige kommet hjem fra en tur i Bilka, da hun så, hvad der var sket.
- Jeg blev simpelthen så rystet, siger hun.
En mand er omkommet i ulykken, mens to yderligere er kommet let til skade.
Politiet og Beredskab Fyn er i gang med undersøgelser i Munkebjerg Park. De kan ikke sige noget om, hvordan det kunne gå til.
Dødsfaldet i Munkebjerg Park fredag eftermiddag var det femte af slagsen på byggepladser siden november.
- Det er virkelig forfærdeligt. Man tænker, at nu må det snart stoppe. Vi har været hårdt ramt på Fyn. Det er vanvittigt, siger Torben Knudsen, formand for 3F Bygningsarbejderne Fyn.
I november omkom tre bygningsarbejdere i Flemløse, og i december afgik en mand ved døden i Svendborg.
- Tempoet er generelt vanvittigt højt på byggepladser efterhånden. Jeg synes ikke altid, håndværkerne bliver taget alvorligt, når der bliver sagt noget. Og nogle håndværkere skal være bedre til at sige fra og stoppe arbejdet, hvis der er tvivl. Der har måske været sådan en tarzankultur, siger Torben Knudsen.
Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Fyn lige ved hånden.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her