Ny optælling i Odense: Elløbehjul er otte gange farligere end cykler
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Risikoen for at ende på skadestuen er otte gange større, når man bruger et elløbehjul, end når man cykler. Det viser en ny optælling fra OUH.
De kan accelerere og køre hurtigt, og så siger de ikke en lyd.
Elløbehjul er hurtigt blevet en del af det odenseanske bybillede, siden de for alvor blev introduceret i begyndelsen af juli. Men det er ikke helt ufarligt at begive sig afsted på et el-løbehjul.
- Vi var faktisk overraskede over hvor mange skader, der har været, siger overlæge Niels Dieter Röck, der er en del af Ulykkes Analyse Gruppen ved OUH.
Politiker i opråb:
- Få styr på jeres el-løbehjul, inden det koster nogen livet!
Rådmand i Odense Byråd Søren Windel (K) er bekymret over de nye el-løbehjul, der siden juni har været sluppet fri i Odense, skriver han i et opslag på facebook.
For høj hastighed, for mange på en gang og alt for unge.
Det er med den bekymring, rådmand i Odense Søren Windel (K) ser på de el-løbehjul, der siden juni har været sluppet fri i Odense. Bekymringen deler han i et facebookopslag sammen med et billede af to drenge på ét el-løbehjul.
Med opslaget håber han at råbe befolkningen op, før en ulykke rammer.
Hvor er ansvaret?
Både de røde løbehjul fra Voi og de turkise fra Tier står efterhånden på hvert et gadehjørne i Odense, men det er ikke el-løbehjulet i sig selv, Søren Windell er utilfreds med.
- Jeg vil bestemt ikke afskrive den moderne transportform. Problemet er, at de unge kører med alt for høj hastighed og gerne flere på samme løbehjul, ovenikøbet yngre, end der står i firmaernes retningslinjer. Hvis de er skyld i en trafikulykke, hvor er ansvaret så, spørger Søren Windell.
Selvom både Voi og Tier har en aldersgrænse for færden på el-løbehjul på 15 år, er der nemlig ingen kontrol. Hvis man vil leje løbehjulet, skal man blot tjekke en boks af, der bekræfter, at man er over 15 år, og så kan man suse afsted på det elektriske transportmiddel uanset alder.
- Det er lidt ligesom at erklære sig enig i nye retningslinjer, hvor man ofte bekræfter uden at læse reglerne. Jeg tror, at det samme gælder her, forklarer Søren Windell.
Han mener, at det er helt op til den enkelte, om de vælger at bryde reglerne for at køre på el-løbehjulene, men det moralske ansvar ligger hos firmaerne, som ikke gør noget ved problemet.
Regler for færden på el-løbehjul
- Du skal være fyldt 15 år (Nogle udlejningsfirmaer kræver 18 år).
- Du skal følge cykelreglerne. Det vil sige, at du skal køre på cykelstien, hvis der er cykelsti og følge cyklistsignaler- og skiltning..
- Du må ikke køre på fortovet, på gangstier eller i fodgængerfelter.
- Du skal give tegn ved sving og stop.
- Der må kun være én person på løbehjulet.
- Du skal køre med lys på hele døgnet.
- Promillegrænsen er 0,5, og der er nulgrænse for ulovlige stoffer.
- Børn under 15 år må kun køre på elektrisk løbehjul i trafikken, hvis barnet er sammen med en voksen på 18 år eller derover, som har kontrol over barnets kørsel. På lege- og opholdsområder er der dog ikke krav om, at børn på elektrisk løbehjul skal være sammen med en voksen.
Kilde: Rådet for Sikker Trafik
Hvad hvis det var en bil?
Søren Windell mener, at det er for nemt at leje løbehjulene og ”snyde” systemet. Problemet bunder i, at det udelukkende kræver en app at få de elektriske løbehjul låst op.
- Forestil dig at der holdt udlejningsbiler fra Hertz på alle gadehjørner, og man bare kunne låse dem op gennem en app, siger Søren Windell og forklarer, at det billede nok ville sørge for strammere regler.
Selvom eksemplet er sat lidt på spidsen, mener han, at der bør være et større ansvar hos både Voi og Tier, så børn og unge ikke kommer galt afsted på løbehjulene. Her kommer idéen om NemID som et muligt løsningsforslag.
- Man skal jo være 18 år for at bruge NemID, så måske det kunne være en mulig identifikation, når man skal leje løbehjulet, forklarer han og fortsætter:
- De fleste har efterhånden nøglekortet liggende elektronisk på deres smartphone, så måske man kunne finde en løsning på den måde.
Fælles bekymring
Det viser sig hurtigt i kommentarsporet på facebookopslaget, at der er flere, der deler Søren Windells bekymring.
- Uha, ja dem ser vi mange af her på havnen, der ikke er en dag over 13 og oftest to på et løbehjul, skriver en borger.
I tråden breder debatten sig fra iagttagelser og frygten for en ulykke til forslag, der kan være med til at undgå de problemer, som Søren Windell fremhæver.
- Så må man lovgive om sælgers objektive ansvar på samme vis som for biler, skriver en person.
I en anden kommentar står der:
- Synes at deres app skal være godkendt via NemID, således kun folk over 18 kan bruge appen.
Det rammer alle
I sit job i Ældre- og Handicapforvaltningen i Odense Kommune, oplever Søren Windell flere unge mennesker, der lever med varige skader på hovedet efter ulykker.
- Jeg ser dem med hjerneskade. Jeg ser deres liv, som er så stærkt påvirket af den skade. Og så ser jeg deres pårørende, fortæller han og forklarer, at det derfor er vigtigt at komme problemet til livs, inden unge mennesker kommer galt afsted på løbehjulene.
De elektroniske løbehjul har med unge mennesker bag styret allerede været i karambolage med flere fodgængere i de odenseanske gader, men der har ikke været nogen større ulykker.
Søren Windell mener, at det er et spørgsmål om tid. En frygt han nu deler med resten af Odense på facebook.
- Jeg frygter en alvorlig dødsulykke. Jeg vil gerne råbe højt, inden der kommer lig på bordet, siger han.
For det har vist sig, at der er otte gange større risiko for at ende på skadestuen, når man kører på el-løbehjul, end når man kører på cykel i Odense.
- I stedet for bare at kaste sig ud i det kan det være, at man stille og roligt skal vænne sig til det, foreslår Niels Dieter Röck.
Ikke et fest-køretøj
OUH's analysegruppe følger med i alle typer skader på de fynske skadestuer, og dem forårsaget i forbindelse med brug af el-løbehjul er ingen undtagelse. Derudover har Trafikstyrelsen specifikt spurgt ind til det nye transportmiddel.
- Jeg har selv prøvet det. Både fordi det var sjovt at prøve, men også for at vide hvad det handler om, siger Niels Dieter Röck.
Stribevis af uheld med elløbehjul får forsikringsselskab til at reagere
Antallet af skader i forbindelse med de nye elløbehjul i blandt andet Odense får forsikringsselskabet Tryg til at råbe vagt i gevær.
Landets største forsikringsselskab, Tryg, oplever så mange skader med elløbehjul, at selskabet opfordrer til, at evalueringen af forsøgsordningen fremrykkes, så sikkerheden på området kan blive strammet.
- I første halvår 2019 modtog vi rundt regnet 50 anmeldelser på ulykkesforsikringen, og det tal er steget hen over sommeren, hvor anmeldelserne er blevet langt hyppigere. P.t. har vi omkring tre henvendelser om ugen, hvor elløbehjul er involveret. Blandt dem er også sager med personskade af mere alvorlig karakter, og vi frygter, at der vil ske ulykker med fatal udgang, hvis der ikke handles nu, siger Charlotte Dietzer, der er skadechef hos Tryg.
Efter planen skal forsøgsordningen med elløbehjul evalueres i 2020.
- Der er alt for længe til. Udviklingen går rigtig hurtigt for øjeblikket. I løbet af sommeren kom udlejningsløbehjulene også til Odense og Vejle, og flere kommuner er på vej. Alt peger dog på, at der snarere er brug for at stoppe op og foretage nogle reguleringer end at buldre derudaf. Det er et helt nyt transportmiddel, der er mindre end en cykel, samtidigt med at det er lydløst og accelerer hurtigere. Det påvirker dynamikken blandt såvel fodgængere og cyklister som bilister, forklarer Charlotte Dietzer.
Politi: Odenseanere føler sig utrygge
I juli satte løbehjulsfirmaet Voi 250 elløbehjul på gaderne i Odense. Allerede i dagene efter væltede det ind med klager til Fyns Politi. Klagerne lød på, at borgerne i Odense følte sig utrygge og generede af de mange nye elløbehjul.
Voi fortalte dengang til TV 2/Fyn, at selskabet ikke har oplevet så mange klager i forbindelse med elløbehjulenes indtog i andre byer som i Odense. Firmaet mener, det er politiets opgave at sikre, at færdselsreglerne bliver overholdt.
- Vi er rigtig glade for, hvordan odenseanerne har taget imod de nye elløbehjul. Byens borgere bruger vores service. Vi er klar over, at sikkerhed er det vigtigste, og derfor gør vi meget for at lære folk, hvordan man skal køre på elløbehjulene, sagde kommunikationschef Kristina Nilsson til TV 2/Fyn i juli.
Det tyske firma Tier har i løbet af sommeren placeret yderligere 440 elløbehjul forskellige steder i Odense.
Han oplevede, hvor hurtigt et elløbehjul kan køre, og hvor ustabilt det er at køre på i forhold til en cykel. Men ikke desto mindre bliver løbehjulene brugt af mange i forskellige aldersgrupper og sammenhænge.
- Der er blevet snakket meget, om det er sådan et fest-køretøj, men det er ikke noget, vi kan se, siger Niels Dieter Röck.
For eksempel er ti af uheldene, hvor en af de involverede er endt på skadestuen, sket om dagen. Fire er sket om natten.
Betydelig usikkerhed
“Jeg har selv prøvet det. Både fordi det var sjovt at prøve, men også for at vide, hvad det handler om”
Undersøgelsen på OUH er lavet på baggrund af skader, man har set på skadestuen, siden el-løbehjulene for alvor kom til Odense. I alt er der tale om 22 tilfælde, hvilket svarer til cirka ti om måneden, hvor en person ender på skadestuen efter brug af elløbehjul.
- De kører ret hurtigt, de accelerer hurtigt og har smalle og hårde hjul. De er mindre stabile, og det betyder, at man skal øve sig, siger Niels Dieter Röck.
Til sammenligning behandles cirka 130 personer om måneden på OUH efter uheld, der involverer cykler eller knallerter.
Dreng ramt af el-løbehjul i Odense
En syv-årig dreng måtte søndag aften på skadestuen, efter han blev påkørt af et el-løbehjul med to personer på.
En dreng var ude at cykle med sin mor, da han søndag aften kort efter klokken 19 blev påkørt af et el-løbehjul på Kertemindestien i Odense.
Fyns Politi tager sagen alvorligt.
- Der skal laves en grundig afhøring af omstændighederne hurtigst muligt, oplyser vagtchef Thomas Bentsen fra Fyns Politi til TV 2/Fyn.
Ifølge Fyns Politis oplysninger var der to på el-løbehjulet, og det er ulovligt.
- Der gælder de samme regler på el-løbehjul som på cykler. Det er ikke tilladt at køre mere end én på løbehjulet, siger Thomas Bentsen.
Søger vidner
Politiet har indtil nu kun talt med ét vidne, som mener at have oplysninger om det konkrete løbehjul. Derfor efterlyser Fyns Politi flere vidner for at kunne opklare sagen.
- Vi efterlyser vidner. Det kan både være nogle, der har set uheldet, men det kan også bare være nogle, der har hørt om det, siger Thomas Bentsen.
De to på el-løbehjulet beskrives begge som afrikanske af udseende, 12 til 16 år og 160 til 165 centimeter høje. Begge er spinkle af bygning, taler dansk og har sort krøllet hår. Den ene var iført mørke bukser og en lys trøje.
Dreng på skadestuen
Den syv-årige dreng måtte en tur på OUH’s skadestue efter uheldet. Ifølge Thomas Bentsen slap han for alvorlige skader.
- Drengen har fået et par knubs, men er ikke kommet alvorligt til skade, siger han.
Den nye undersøgelse er baseret på oplysninger om antal cyklede kilometer og antal af kørte kilometer på elløbehjul. Det indebærer en betydelig usikkerhed, men der synes at være tale om en risiko, der er otte-ti gange støre ved brug af el-løbehjul frem for cykel.
- At man følger med i udviklingen, er en forudsætning for, at man kan anbefale forebyggelse. Det giver nogle hints til, hvad man kan gøre for at undgå skader, siger Niels Dieter Röck.
Anbefalingen på baggrund af den nye undersøgelse er, at man øver sig og bruger hjelm, inden man bevæger sig ud i trafikken på et el-løbehjul.
Operatør: Vi har fokus på sikkerhed
Ifølge Tier - en af de to elløbehjuls-operatører i Odense - arbejder man allerede nu med at øge sikkerheden for brugere af el-løbehjul.
- Vi er i fuld gang med at planlægge og arrangere sikkerheds-events og køreskoler i alle vores byer, skriver Mads Pedersen, der er operations manager i Tier.
Karakteristika for skader behandlet på skadestuen
- 20 var brugere af elløbehjul, og 2 var blevet påkørt af et sådant
- Fordelingen af henvendelserne til skadestuen var på dag/aften/nat: 10/ 8/ 4
- 3 af førerne benyttede hjelm, 17 benyttede ikke hjelm
- Der var 15 mænd og 7 kvinder involveret i hændelserne
- Aldersspændet er blandt førerne fra 11- 50 år med en gennemsnitsalder på 22,9 år. Der var 1 fører yngre end 15 år
- I 17 af uheldsbeskrivelserne indgår ordet "væltet". Og i 4 ordet "kantsten".
- Der var tale om skader, der minder om dem der opstå ved cykeluheld, med hånd/håndledsskader (10), ansigts/tandskader (6) og benskader (6). Der var 5, der pådrog sig knoglebrud. Der var ingen meget alvorlige skader
- Alkohol synes ikke at spille nogen større rolle
- I en situation skyldtes skaden at løbehjulet knækkede, og i en anden at styret knækkede af
Kilde: Ulykkes Analyse Gruppen ved OUH
Langeland Kommune havde landets højeste sygefravær
kopieret!
Langeland Kommune havde landets højeste sygefravær i 2023. Det viser en analyse fra Dansk Erhverv, som kommunens vicekommunaldirektør nu forholder sig til over for TV 2 Fyn.
- Der er ingen tvivl om, at sygefraværet på, Langeland har været alt for højt, og det var det også i 2023. Det har vi arbejdet på i 2024, og det kan vi faktisk se resultaterne af allerede, siger Henrik Mott Frandsen, der er vicekommunaldirektør i Langeland Kommune.
I gennemsnit lå sygefraværet blandt kommunens ansatte på 20,9 dage arbejdsdage om året.
Det er dobbelt så meget som det gennemsnitlige sygefravær for samtlige funktionærer på det danske arbejdsmarked.
Så ondt gør det på hesten at blive skamferet i skeden
kopieret!
Endnu en gang er en hest blevet skamferet og skåret i skeden på Fyn.
Mandag aften er det sket på en gård i Stenstrup, og dyremishandlingen er virkelig noget, hesten kan mærke.
- Skærer man i en hest, udløser det en smerte og et fysisk ubehag. Den vil reagere ved at flygte væk fra smerten, siger dyrlæge Lars Bak fra Højgård Hestehospital i Morud.
Ud over smerten rammer det også hestens adfærd.
- De bliver mere nedstemte. De vil stå og kigge og ikke udøve normal adfærd som at æde eller gå rundt på folden. De vil sakke bagud fra flokken og få et lavere velbefindende, forklarer Lars Bak.
Kan man tale om, at hesten bliver psykisk påvirket?
- Det tror jeg godt, man kan, men man ved jo ikke ret meget om det. Smerte oplevet hos dyr opleves langt hen ad vejen på samme måde som på mennesker. Så selvfølgelig bliver den påvirket af det og skal have hjælp, siger Lars Bak.
Pernilles hest døde efter grov mishandling - panisk og skrækslagen efter nyt tilfælde
Fyn er igen ramt af hesteskamfering.
En hoppe fra en gård i Stenstrup er blevet stukket i nærheden af dens skede, og noget lignende oplevede Pernille Nannberg Brandts hest Eydis for et år siden.
- Det er så forfærdeligt. Jeg bliver panisk og skrækslagen og får ondt i maven. Tænk, hvis der kommer én og skærer i en af mine hopper igen. Jeg er klar til at lægge mig over og sove hos hestene, siger Pernille Nannberg Brandt.
Hoppen måtte dengang aflives.
Dybt uretfærdigt
Pernille Nannberg Brandt har i dag fire heste på gården i Voldtofte, hvor der er i alt otte heste.
Hun er dybt påvirket af det seneste tilfælde af hesteskamfering i Stenstrup, der fandt sted mandag aften. Det vækker minder om en periode, som hun beskriver som “psykologisk terror”.
- Eydis er meget savnet. Det er dybt uretfærdigt, at jeg skal aflive min hest, fordi der er nogen, der har skåret i hende. Jeg har så ondt af ejeren og hesten, siger Pernille Nannberg Brandt.
TV 2 Fyn har været i kontakt med ejeren af den skamferede hest i Stenstrup. Ejeren bekræfter episoden, men ønsker ikke at udtale sig lige nu.
Ét godt råd
Pernille Nannberg Brandt har en række gode råd til ejerne. De skal - for at undgå lignende tilfælde - blandt andet sørge for at få ændret i deres rutiner i stalden, ændre fodretider, stå op og lukke af på forskellige tidspunkter og holde øje med mennesker i området.
Et råd topper dog dem alle.
- Få sat kamera op, siger Pernille Nannberg Brandt.
I Voldtofte stod mishandlingen på i flere måneder, men her var kameraerne en særlig hjælp.
Har I oplevet noget lignende, siden I satte kamera op?
- Der har været helt ro på hos os. 7-9-13, siger Pernille Nannberg Brandt, der får en alarm på telefonen, når der er bevægelser på gårdens kameraer.
Aldrig opklaret af politiet
Sagen om de skamferede heste i Voldtofte er dog aldrig opklaret.
- Jeg fik at vide af politiet, at sagen var afsluttet, da de ikke kan komme videre. Sker der noget, er den åben. Politiet kan ikke gøre noget. Det er de sværeste sager at opklare, siger Pernille Nannberg Brandt.
På gården i Voldtofte er der nu sat ekstra hegn op. Der er overvågningskameraer flere steder i stalden og på folden, og der er vildtkamera samt ekstra tråd ved ledåbninger.
- Det er dyrt at lave ekstra hegn og købe kameraer. Det har været nogle dyre år, men det giver os en sikkerhed. Selvfølgelig kan det stadig ske, erkender Pernille Nannberg Brandt.
Der er set flere lignende tilfælde det seneste år i Jylland og på Sjællænd, hvor to heste er døde som følge af grov mishandling. Nu er mishandlingen igen kommet til Fyn.
- Der må være nogen, der må vide noget. Der må have været nogen, der har set en mærkelig bil eller noget. Det er vanvittigt. Det sker hvert eneste år. Med de tendenser og lyster tænker jeg, det må hænge sammen. Det er uhyggeligt, hvis vi har så mange mennesker, der har sådan en hobby, siger hun.
Frygten skal bearbejdes
Hun er dog glad for, at sagerne om de mishandlede heste får stor medieomtale, og TV 2 Fyn lavede sidste år dokumentaren “De skamferede heste”.
- Vi bliver nødt til at gøre noget og tale om det, så vi kan få det stoppet, siger Pernille Nannberg Brandt.
- Ejerne skal snakke om det med nogen, for man får en frygt for at gå på fold. Det er noget, der tager lang tid at bearbejde. De er velkomne til at ringe eller skrive til os.
Det seneste tilfælde med en skamferet hest blev meldt til politiet mandag klokken 18.48. Politiet vil gerne høre fra vidner, der måtte have set noget mistænkeligt i området omkring Stationsvej 53 i Stenstrup. Politiet kan fanges på telefon 114.
TV 2 FYN PLAY | De skamferede heste
2024 January 17, 2024
Serie: De skamferede heste (trailer)
Reagerer hesten anderledes på mennesker?
- Det kan godt være. Hvis den har haft en dårlig oplevelse med et menneske, som har påført smerten, kan man godt forestille sig, at næste gang den kommer i kontakt med et menneske, den måske ikke kender, vil den reagere anderledes, for den forbinder det med ubehag, forklarer dyrlægen.
- Det kan være, at ejeren vil opleve, at hesten vil reagere anderledes, når den møder fremmede mennesker den næste periode, indtil den igen har forbundet fremmede mennesker med noget positivt, siger han.
Traume for hesten
Pernille Nannberg Brandt, der flere gange i løbet af de seneste år har oplevet, at hendes heste bliver skamferet, anbefaler hesteejere at tilkalde en adfærdstræner til deres heste.
- Det er et traume, den skal komme sig over, siger Pernille Nannberg Brandt, som fik sin hest Eydis aflivet, efter at den var blevet skåret i skeden.
Selv om der er en voldsom smerte forbundet med at blive skamferet, kan hesten ofte være hurtig til at hele igen.
Ifølge dyrlægen vil det tage mellem syv og ti dage. I andre tilfælde har man været nødt til at aflive dyret på grund af dyremishandlingen.
Det seneste tilfælde med en skamferet hest blev meldt til politiet mandag klokken 18.48.
Fynbo har vigtig rolle i kulissen for landsholdet
kopieret!
Tirsdag aften er det danske håndboldlandshold på banen i Herning i sin første VM-kamp mod Algeriet.
Et hold med masser af fynsk aftryk lige fra fynske spillere fra GOG til landstræner Nikolaj Jacobsen fra Thurø og holdleder Keld Wilhelmsen, der selv har haft en stor håndboldkarriere som både spiller og træner i GOG.
Og netop sidstnævnte glæder sig til aftenens VM-kamp i sin nye rolle. Keld Vilhelmsen blev nemlig udnævnt som holdleder for det danske herrelandshold i november 2024.
Arbejdet som holdleder er noget andet, end han har været vant til. Men han ser frem til kampen og går til opgaverne med åbne arme.
TV 2 Fyn erfarer: Beredskabsaftale sender ikke værnepligtige til Fyn
kopieret!
En ny beredskabsaftale er på plads, men den sender ikke værnepligtige til Fyn i hundredevis, som folketingspolitikere ellers spåede tidligere på året.
Et nyt beredskabscenter på Fyn er nemlig ikke en del af aftalen, som kommer til at tilføre 145 millioner til at Beredskabsstyrelsen kan løse akutte personale- og lokaleudfordringer.
Det bekræfter flere kilder overfor TV 2 Fyn.
Idéen om et beredskabscenter på Fyn er dog ikke helt ude. Den kommer til at indgå i en langsigtet analysearbejde.
Beredskabsaftalen rummer 14 initiativer, der ifølge aftaleteksten skal tage hånd om "akutte behov i Beredskabsstyrelsen og på cybersikkerhedsområdet".
Den præsenteres på et pressemøde onsdag klokken ni.
Odense sætter Ringkøbing til vægs i overlegen sejr
kopieret!
40-24, det blev resultatet af dagens opgør mellem Odense Håndbold og Ringkøbing Håndbold i Kvindeligaen.
Og på papiret burde fynboerne også trække en sejr i dag, for mens Odense ligger på ligaens førsteplads, er Ringkøbing helt i bund.
Kampens topscorer blev Lysa Tchaptchet for Odense Håndbold, som placerede ti mål i kassen.
Næste gang Odense Håndbold tørner ud i Kvindeligaen er 22. januar, hvor de skal møde EH Aalborg.
Claus kan ikke gå i Netto - nu vil han krydse ocean i en robåd
kopieret!
Forestil dig, at du sidder i en robåd midt på verdens næststørste ocean.
Du har 20 meters bølger under kølen og flere tusinde kilometer til næste stop. Kun dig, dine tre venner, himlen og havet. Sammen skal I klare modvind, knækkede årer og alverdens skader, der måtte komme.
Og forestil dig så, at I alle fire kæmper med PTSD.
Det kan lyde som et mareridt. Men for tidligere betjent Claus Fey og de tre andre i båden Blue Phoenix er det den drøm, som skal hjælpe dem videre efter alle at være blevet syge i tjenesten.
For hvordan kommer man videre efter sygemelding og afskedigelse fra det arbejde, man elsker - og med en diagnose, som gør, at en simpel handletur i Netto føles uoverkommelig?
TV 2 FYN PLAY | Kampen efter tjenesten
Sæson 1 January 10, 2025
Kampen efter tjenesten
Tre eks-betjente og en krigsveteran vil overvinde deres PTSD med årer i hænderne og ar på sjælen.
Verdens hårdeste rotur
Det hele startede med et vanvittigt tilbud fra Mikkel Fredensborg Schmidt. En krigsveteran, som på sin sidste tur til Afghanistan blev sprunget i luften med sin deling og fik PTSD.
- Vil du ro 5000 kilometer over Atlanten?
Få år forinden havde han roet selvsamme tur, som han nu foreslog for Claus Fey. Han vidste, hvor ødelæggende PTSD kan være. Hvor umuligt det kan føles at komme videre. Og hvor meget roturen over Atlanten havde hjulpet ham.
- Det er en kæmpe udfordring. Man siger, det er den hårdeste sportslige udholdenhedsbegivenhed, der findes, fortæller Claus Fey.
Men selvom alt føltes farligt for Claus, føltes det her rigtigt. Vanvittigt, men rigtigt.
- Det er også en udfordring, hvor man kan udvikle sig og lære rigtig, rigtig meget. Og hvis jeg skal lære at leve med PTSD, er jeg nødt til at arbejde med kontrolleret stress.
Derfor begyndte de at træne op til World’s Toughest Row - og med andre ord: at krydse Atlanterhavet, verdens næststørste ocean, i en robåd. Måske det her projekt kunne blive den hjælp, han så desperat manglede? Og måske kunne de sætte fokus på lige netop det?
For dem selv og alle de andre
For Claus Fey er langt fra den eneste betjent, som bliver syg af arbejdet. Og på holdet fik de hurtigt to eks-betjente mere - også sygemeldt og afskediget på grund af langvarig PTSD og deraf uarbejdsdygtighed.
Claus blev syg af bandekrig - følte sig mere tryg blandt kriminelle end hos familien
De to biler med bandemedlemmer drejer ind på rastepladsen nær Odense Vest tæt efter Claus Feys bil.
Konflikten er på sit højeste. Drab, våben, narko og vold mellem banderne. Claus har netop fulgt den ene til Kolding og tilbage igen. Nu følger de ham.
Mens de går mod hans bil, gemmer Claus pistolen under trøjen og sætter fingeren på aftrækkeren. De banker på ruden. Claus ruller den ned. Spiller dum og spiller med. Registrerer ikke, hvordan hans krop reagerer. Gør, hvad han skal. Hvad han er trænet til.
Men da bandemedlemmerne forlader stedet, går alt inde i ham amok. For efter 18 år i tjenesten var Claus Fey kørt i sænk - ligesom utallige andre betjente.
Mange betjente har været i livsfare
Ifølge en større redegørelse fra VIVE i 2020 har tre ud af fire ansatte i politiet oplevet mindst én livstruende hændelse. Næsten fem procent har fået en psykiatrisk diagnose for en belastningsreaktion som stress, angst, depression eller PTSD.
Og der gik kun få år, fra Claus Fey startede hos Fyns Politi i 2004, til det begyndte at gå galt.
Mennesker døde mellem hænderne på ham i en trafikulykke. Han blev omringet og tævet af maskeklædte hooligans til en fodboldkamp. En PTSD-ramt mand gik til angreb med en køkkenkniv på Claus og en kollega.
Ironisk nok sidder Claus Fey selv i dag med PTSD. For episoden med bandemedlemmerne på rastepladsen blev afslutningen på det job, som var hele hans identitet. Dog ikke fordi han reagerede forkert i situationen. Tværtimod.
Problemet var, at han reagerede på samme måde, når han skulle købe en liter mælk i Netto. Langsomt, men sikkert var alt omkring Claus Fey blevet farligt.
- Jeg følte mig mere tryg blandt kriminelle og bandemedlemmer, end jeg gjorde hjemme i rolige omgivelser og sammen med min familie. Det var en langt større udfordring.
Forskel på blå og grøn
Til sidst sagde chefen stop. Claus Fey blev tvangssygemeldt og måtte forlade politigården med tårer ned ad kinderne. Nu er han afskediget med en PTSD-diagnose, et overaktivt nervesystem og en knust drøm.
PTSD
Posttraumatisk stressforstyrrelse (PTSD) er en lidelse, som opstår efter voldsomme, katastrofeagtige psykiske belastninger.
Symptomer er flashbacks, angst, søvnløshed og stærke muskelspændinger. Kroppen er i øget vagtsomhed, man har besvær med at koncentrere sig og huske, og man kan ændre personlighed.
Mange vil være så påvirkede, at de har voldsomt indskrænket livskvalitet og måske ikke kan passe et job.
Kilde: Sundhed.dk
Men afskedigelsen var kun starten. For hjælpen til den sygdom, han havde fået i tjenesten, forsvandt sammen med arbejdet. I modsætning til, hvis uniformen havde været grøn.
Forsvarets veteraner kan få psykologhjælp både før, under og efter udsendelse og har ret til livslang hjælp. Ansatte i politiet kan få 3-5 psykologsamtaler, mens de er ansat.
Og selvom politiet har et støtte- og rådgivningstilbud ved “alvorlig fysisk og psykisk tilskadekomst i tjenesten”, som omfatter tidligere ansatte, er PTSD-ramte betjente, ifølge Rigspolitiet, henvist til de regionale tilbud, hvor der “ses betydelig ventetid på udredning samt markante regionale forskelle”.
“Vi skylder dem”
Og det er ikke kun tidligere politifolk, som problematiserer det.
Fordi veteran Mikkel Fredensborg Schmidt blev ramt af PTSD på en udsendelse, er psykologhjælp kun et opkald væk. Hele døgnet rundt, resten af livet. Men ikke for hans kone, som er betjent, eller for hans ven Claus Fey.
- Når vi (forsvaret, red.) løber ud, løber de (politiet, red.) ind. Vi skylder simpelthen at hjælpe, når de bliver ramt.
Justitsminister Peter Hummelgaard (S) vil ifølge TV 2 se på, om og hvordan der skal mere hjælp til PTSD-ramte betjente i det næste politiforlig.
Men det hjælper ikke Claus Fey nu. For hvordan lærer man at leve med et nervesystem, som ser selv det mest ufarlige som farligt?
For Claus, to andre eksbetjente og veteran Mikkel Fredensborg Schmidt er løsningen klar. De vil overvinde deres PTSD ved at krydse Atlanterhavet i en robåd.
- Der er rigtig mange, som ikke har muligheden for at snakke om det. Der er også nogle, som ikke er her mere på grund af PTSD. Jeg ser det som mit formål at tale for dem. Det føler jeg mig forpligtet til, fortæller holdkammerat Trine Frederikke.
Derfor vil de tage turen for alle de betjente, som er kommet til skade i tjenesten - og for foreningen Thin Blue Line, som med frivillige kræfter hjalp de tre tidligere betjente, da de havde det allerværst.
Lang tur - lang vej
De skulle egentlig have været på vej over Atlanten netop nu, men da deres tidligere hovedsponsor trak sig, måtte de udskyde. Så i december 2026 stiller de tre tidligere betjente og veteranen til start i verdens hårdeste rokonkurrence - hvilket de egentlig har det godt med nu.
For selvom Mikkel Fredensborg Schmidt har været afsted før, står holdet stadig med tre nye roere, fire PTSD-diagnoser og alt fra uforudsete skader til mentale reaktioner.
Men det er en del af pakken - og en del af det, Claus Fey skal overkomme.
- Det kan lyde sindssygt, men jeg ønsker jo faktisk at få det angstanfald derude. Jeg ønsker at blive stresset. Det er også meningen.
- Min PTSD er en del af mig nu. Men jeg har selv et valg om, hvilket liv jeg vil leve, og de udfordringer skal jeg også nok blive klar til.
Ikke første gang heste er blevet skamferet på Fyn
kopieret!
Mandag modtog Fyns Politi en anmeldelse om, at en hest i Stenstrup var blevet udsat for skamfering af ukendte gerningsmænd.
Det er dog langt fra første gang det er sket på Fyn. Det fik sidste år TV 2 Fyn til at lave dokumentaren “De skamferede heste”.
Du kan se alle tre afsnit af dokumentaren her:
Trods jysk afvisning kan forslag blive virkelighed på Fyn
kopieret!
Selv om DBU Jylland i weekenden vendte tommelfingeren nedad til et forslag om ændret inklusion af transkønnede, nonbinære og interkønnede personer, kan anbefalingerne blive til virkelighed andre steder.
En komité har anbefalet, at de selv skal have lov til at vælge, hvilket køn de vil spille med.
SNart vil resten af lokalunionerne tage emnet op. Men beslutningen kan variere i lokalunionerne på Fyn, Sjælland, Lolland-Falster, Bornholm og i København.
- Jeg tror, at vi vil se, at der er visse forskelligheder i landet i tilgangen til det her emne. Det skal der være plads til. Det er derfor, vi har forskellige lokalunioner, som har kompetencen til egne turneringer, siger formand Jesper Møller.
Socialdemokratisk byrådsmedlem er advokat for omstridt bygge-bagmand: - Det er da lidt absurd
Kan man med den ene hånd kæmpe politisk for at slå ned på social dumping og med den anden hånd repræsentere en omstridt bygge-bagmand og konkursrytter, der igen og igen har overtrådt overenskomsten og nu står tiltalt for skattesnyd i millionklassen?
Det spørgsmål rejser sig nu i sagen om tysk-tyrkeren Osman Celik, der har hyret det socialdemokratiske byrådsmedlem Niclas Turan Kandemir som sin forsvarsadvokat.
Torben Knudsen er formand for 3F Bygningsarbejderne Fyn, hvor man igennem en årrække forsøgte at få Osman Celik til at overholde overenskomsten og advarede andre firmaer mod at bruge ham som underentreprenør.
- Det var rigtigt lang tid, at vi havde ham under lup og vi rejste rigtigt mange sager mod ham, siger Torben Knudsen, der derfor blev overrasket, da han så, at det var et byrådsmedlem fra Socialdemokratiet, som skulle forsvare Osman Celik.
- Jeg er med på, at alle har ret til at have en forsvarsadvokat, men jeg synes da godt nok, at det er lidt mærkeligt, at Osman Celik er repræsenteret af et byrådsmedlem fra Socialdemokratiet, som jo har en klar politik om at slå ned på social dumping og det samme gælder jo også i Vandcenter Syd, hvor han er formand. Det er da lidt absurd, siger Torben Knudsen.
- Vi lever i et retssamfund
Spørger man Niclas Turan Kandemir er svaret på det indledende spørgsmål dog et rungende ja. Han peger på, at han har arbejdet som forsvarsadvokat i 13 år og igennem årene har haft mange straffesager, der på papiret kunne stå i kontrast til arbejdet som politiker i byrådet.
Tilbage står dog det altoverskyggende princip om, at alle har ret til at have en forsvarer.
- Vi lever jo i et retssamfund, hvor man har ret til at have en forsvarsadvokat. Det skal vi sådan set alle sammen være glade for. Jeg forsvarer aldrig gerningerne, men de rettigheder som folk har i et retssamfund, siger Niclas Turan Kandemir, der understreger, at han ikke har flere kommentarer, mens sagen stadig verserer.
Selve retssagen mod Osman Celik skulle være ført ved Retten i Odense mandag og tirsdag, men blev udsat efter at Osman Celik i 11. time meldte sig syg med smerter i ryggen.
Hesteejere raser over mishandling i byen: - Det er hjernedødt
kopieret!
I Stenstrup er en hoppe blevet stukket i nærheden af dens skede. Det får nu andre hesteejere i området til at frygte for deres heste.
- Jeg overvejer flere gange om dagen, om jeg skal køre ned til mine heste. Eller om jeg skal lade være med at lukke dem ud og så låse det hele til, for jeg ved jo ikke, når jeg har fri, hvad jeg ellers kommer ned til, siger Michelle Hansen, der bor i byen og selv har heste.
- Det er hjernedødt.
Søstrene Marie-Louise Hansen og Michelle Hansen arbejder i en blomsterbutik nær gården, hvor en hest er blevet mishandlet. Hver dag kører de forbi stedet, hvor det er sket.
- Man bliver jo næsten nødt til at have videoovervågning på sine heste, siger Michelle Hansen.
Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Fyn lige ved hånden.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her