Ung mand sigtet for at sejle for stærkt – men det ville han ikke finde sig i
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
18 sigtelser blev det til, da politiet var på søpatrulje sidste uge. Heriblandt en sigtelse til en ung mand, som blev meget oprevet over situationen.
Til vands, til lands og i luften.
Sådan kan Fyns Politis indsats beskrives, når de prøver at fange folk, der ikke følger lovgivningen.
I sidste uge benyttede de sig også både af gummibåd og en drone i luften på søpatrulje.
Lille færge i fare for at forsvinde
Den 200 år gamle færgerute, der er Danmarks korteste, blev lukket for fast trafik i 2014, men dårlig økonomi truer med at lukke helt for færgedriften fra Stige.
Et stykke odenseansk kulturhistorie er i fare for at forsvinde.
Færgehans, der er en lille færge på Odense Kanal, mangler frivillige, og pengekassen tømmes så småt af løbende udgifter til maling, diesel og reparationer.
- Vi er rimelig tæt på at lukke. Det skal kunne hænge sammen økonomisk. Det er ikke billigt at have sådan en her sejlende, siger Jan Lysdal, der i fem år har været skipper og frivillig på Færgehans.
200 år gammel færgerute
I mere end 100 år havde færgen daglige afgange mellem Stige og Bågø. Her kunne cyklister og gående sejle den 70 meter korte tur over Odense Kanal.
Der er tale om Danmarks korteste færgeforbindelse. Overfartstiden var et minut, og den sparede passagererne for en 14 kilometer lang omvej.
Den faste færgeforbindelse stoppede, da der blev bygget en bro over kanalen. Odins Bro åbnede i 2014.
“Der er rigtig mange, der savner ruten”
- Der er rigtig mange, der savner ruten, siger Jan Lysdal, der sejler færgen ved særlige lejligheder et par gange om året.
- Det er bare kanon at sejle sin egen færge. Hvem gør det? Det er der ikke så mange, der gør. Jeg kan lide at have med den at gøre, og så er det et stykke kulturhistorie, fastslår han.
Odense bestemmer: Skal færgen dø?
Skipperen og de andre frivillige på Færgehans håber på økonomisk hjælp, så de kan reparere og vedligeholde færgen.
“Odenseanerne bestemmer, om vi skal holde liv i færgen. Det koster lidt at holde liv i den”
- Odenseanerne bestemmer, om vi skal holde liv i færgen. Det koster lidt at holde liv i den, siger Kenneth Lind Ludvigsen, der er frivillig matros på Færgehans.
Det glæder stadsarkivar Johnny Wøllekær, at der fortsat holdes liv i den gamle færge, der i årtier var med til at samle Odense, efter byen blev delt, da kanalen i starten af 1800-tallet blev gravet færdig.
Han er dog skeptisk over for, om kommende generationer også fortsat vil yde det frivillige arbejde og give den nødvendige økonomiske hjælp for at holde færgen på vandet.
- Da den faste færgeforbindelse lukkede, skulle de omdefinere sig og finde noget nyt. De har levet på, at det er en gammel kulturinstitution, de har videreført, siger Johnny Wøllekær.
“Det er en ældgammel tradition, de har været med til at holde ved lige, og hvis der ikke er opbakning til det, bliver det selvfølgelig svært for dem at fastholde gejsten”
- Det er en ældgammel tradition, de har været med til at holde ved lige, og hvis der ikke er opbakning til det, bliver det selvfølgelig svært for dem at fastholde gejsten, fortæller han.
De frivillige, der står for driften, sejler af og til turistture med færgen i Odense Kanal.
Færgeruten har eksisteret siden 1800-tallet, men afgangene blev først sat i system omkring Første Verdenskrig omkring 100 år senere.
Tog færgen 1.000 gange: Den er død for mig
En af dem, der har brugt færgen flittigt, er pensionist Ole Petersen. Han har taget turen, siden han var barn.
Selv om han savner ruten, er han klar over, at den ikke kommer igen.
- Det er sørgeligt, men den har ingen betydning mere, for den er jo lukket. Den kan ikke komme igen. Den er sådan set død for mig, siger Ole Petersen.
Hvor mange gange har du taget færgen?
- Mange hundrede gange. Måske tusinde gange.
“Den er sådan set død for mig”
Færgen har fået sit navn efter skipperen, der sejlede ruten næsten dagligt fra 1932 til 1972.
Her sigtede de en ung mand for at have sejlet for stærkt, men sagen sluttede ikke der.
Den unge mand var nemlig så utilfreds med situationen og bøden på 5.000 kroner, at han sendte en byge af ukvemsord efter ordensmagten, skriver Fyns Politi i en pressemeddelelse.
To bøder
Patruljen kunne på grund af mandens aggressive adfærd altså dermed også sigte ham for fornærmende tiltale af personer i offentlig tjeneste.
Noget kunne dog tyde på, at det skulle kræve mere at få den unge kaptajn til at overveje sine valg, for ikke længe efter målte patruljen igen hans båd til at sejle mere end de tilladte fem knob.
Se, hvor de mest forgældede fynboer bor - og hvor meget de skylder
Tusindvis af fynboer har misligholdt gæld, men andelen af fynboer registreret som dårlige betalere er faldet under coronapandemien, viser ny opgørelse.
Flere fynboer har de seneste år sparet flere penge op og samtidig brugt færre penge på forbrug.
Det viser en ny opgørelse fra data- og analysevirksomheden Experian, som konstaterer, at antallet af fynboer registreret i Ribers Kredit Information (RKI) er faldet. Tendensen ses i hele landet.
– Vi har set et markant fald i antallet af danskere, der ikke kan betale regningerne til tiden, siger Bo Rasmussen, der er direktør hos Experian, som ejer RKI.
Flest dårlige betalere på Langeland
Når det er sagt, er der stadig tusindvis af fynboer registreret som dårlige betaler i RKI.
Se, hvor de dårlige betalere bor.
Værst ser det ud på Langeland. 5,12 procent af befolkningen - svarende til mere end hver 20. langelænder - er dårlige betalere. Assens indtager andenpladsen på listen over fynske kommuner med dårlige betalere.
Anderledes ser det ud på Ærø, hvor knap tre procent af beboerne er registreret i RKI. Herefter følger Odense og Middelfart, som begge ligger i den pæne ende af listen.
Middelfart har dog som den eneste fynske kommune oplevet en stigning i antallet af dårlige betalere.
Pandemi har haft positiv effekt
Generelt set har coronapandemien gjort, at danskerne har været gode til at spare penge op.
Hvad er RKI-registret?
RKI er et register over dårlige betalere. Registret er ejet af Experian. Hvis du er i RKI, er det meget sværere at få kredit eller låne penge.
Experians RKI-register sikrer danske virksomheder mod økonomiske tab og dårlige betalere.
Registret består blandt andet af en database, hvori virksomheder kan registrere og søge efter dårlige betalere.
Registret kan både bruges forebyggende ved indgåelse af købsaftaler eller opfølgende, hvor virksomheder adviseres, hvis en eksisterende kunde registreres som dårlig betaler.
– Paradoksalt nok har pandemiens følgevirkninger været, at danskerne øger opsparingerne, blandt andet på grund af udbetaling af feriepenge, lave renter og høj beskæftigelse, forklarer Bo Rasmussen.
Om antallet af fynboer i RKI fortsætter med at falde, er usikkert. Bo Rasmussen forventer, at flere igen får problemer med at betale regninger, når oplevelsesindustrien og rejsebranchen i højere grad åbner.
Så meget misligholdt gæld har fynboerne
Kigger man på, hvor meget de dårlige betalere skylder, er der stor forskel fra kommune til kommune.
I Middelfart er 1.101 borgere registreret i RKI, og i gennemsnit har de misligholdt gæld på 71.812 kroner. På Ærø, Langeland og i Odense skylder hver dårlig betaler i gennemsnit lige under 50.000 kroner.
Samlet set har fynboerne misligholdt gæld for 845 millioner kroner.
Du kan dykke mere ned i de fynske tal fra RKI-registreret herunder:
Og da det var en andengangsforseelse kostede det ham i denne omgang 10.000 kroner i endnu en bøde.
Politiet var på patrulje i både Svendborgsund og ved Middelfart.
Vanvittig biljagt: Narkohandler bragede gennem vejarbejde i høj fart
kopieret!
En biljagt på omtrent en halv time pressede betjente til det yderste i kørekundskaber, mens flere personer blev udsat for alvorlig fare natten til den 12. august i år.
Et anklageskrift fra Fyns Politi indeholder 19 punkter, hvor den 21-årige flugtbilist har tilsidesat færdselssikkerheden og i grov kådhed har sat andres liv og førlighed på spil.
Meget af biljagten blev optaget fra en drone. Videoen kan du se øverst i artiklen.
Desuden afslører anklageskriftet, at den 21-årige var påvirket af amfetamin, ketamin og THC, uden at have recept på de bevidsthedspåvirkende stoffer. Desuden lå han inde med et flere euforiserende stoffer og kontanter, så det formodes han har handlet med narkoen.
Farlig jagt
Mindst ti gange overtrådte narkohandleren sin ubetingede vigepligt, mens han to gange kørte modsat ensretningen i små gader i Rudkøbing.
To politibiler havde han efter sig i den farlige færd, og nær biljagtens afslutning forulykkede den ene politibil nær Ørstedsparkens legeplads, hvorved en betjent kom til skade.
Men flere måtte redde sig selv fra den farlige bilist i Rudkøbings gader. Eksempelvis beskriver anklageskriftet en episode, hvor den 21-årige kørte med 90 kilometer i timen frem mod arbejdere på vejen, mens han kørte mod færdselsretningen.
Her var han tæt på at påkøre en af arbejderne, men nåede at undvige i sidste øjeblik.
I et andet tilfælde måtte en bilist kaste sit køretøj ind på fortovet, for at undgå en kollision, da flugtbilisten igen kom kørende med høj fart mod færdselsretningen.
Slutteligt beskriver anklagerne, at manden udsatte en passager i sin egen bil for livsfare, da han tog passageren med ud i sine farefulde handlinger.
Dronevideo er bevis
Fyns Politi har den private dronefotografs optagelser med i bevis-mappen, bekræfter politiet.
Overfor TV 2 Fyn beskrev dronefotograf Lasse Rømhild, hvordan både flugtbilist og politibiler kørte forbi ham i byhuset i Rudkøbing natten til den 12. august.
- Jeg synes, det var voldsomt, fordi det foregik jo ned gennem alle de små gader og stræder, sagde han dagen efter biljagten.
Anklageskriftet afslører ikke om politiet vil kræve fængsel eller bødestraf. Anklageren vil dog have den 21-årige frataget sin førerret ubetinget, mens politiet vil konfiskere 8,24 gram kokain, 0,54 gram methamfetamin, 8,83 gram hash og 0,94 gram MDMA.
Også 4.650 kroner i kontanter kræves konfiskeret, da politiet mener de stammer fra handel med hash.
Sagen skal afgøres af en dommer og to domsmænd ved Retten i Svendborg i sommeren 2025.
Asylcenter sat i bero: Syriske Shiyar så sin far dø
kopieret!
Syriens diktator Bashar al-Assad er ude - og den omvæltning har sat alle asylsager på asylcentret Holmegaard på Langeland i bero.
Lige nu befinder cirka 100 syriske flygtninge sig på det fynske center. En af dem er 31-årige Shiyar Mohamad Hesso. Han flygtede til Europa i 2015 efter nogle voldsomme oplevelser i Syrien, hvor han blandt andet så sin egen far blive dræbt.
Men selvom den syriske præsident er blevet væltet, vil Shiyar ikke tilbage til Syrien. I stedet håber han på en fremtid i Danmark.
- De dårlige mennesker er væk, men nu kommer der nogle andre til magten, som jeg kan se er islamistiske og det bryder jeg mig ikke om, fortæller han.
Politiet deler tips til at holde tyven væk i julen
kopieret!
Det er godt gammeldags træls, at komme hjem til en husstand, som er gennemrodet af indbrudstyve. Det ved Fyns Politi, som hvert år modtager anmeldelser om indbrud i julen.
Derfor deler politikredsen nu en række tips til at holde tyven på afstand - også selvom man ikke er hjemme.
Trickene er blevet delt i et opslag på Facebook, og lyder sådan:
Hold tyven væk
Sørg for, at det ser ud som om der er nogen hjemme i dit hus fx ved timerstyret indendørslys og sensorstyret udendørslys.
Luk og lås døre og vinduer. Sørg for at have ordentlige låse på skurer, garager, værksteder m.m.
Sørg for at hæk, hegn og buskads ikke kan være et skjul for en tyv.
Opbevar/gem smykker og kontanter mindre synlige steder.
Tal jævnligt med din nabo. Hold øje med hinandens ejendomme og hold dig orienteret om, hvad der sker i dit lokalområde.
Tilmeld dig nabohjælp
DSB melder om god stemning og mange tog til tiden
kopieret!
Den 23. december er ifølge DSB selv forløbet rigtig godt, selvom det er en af årets helt store jule-rejsedage.
Togene er kørt til tiden - i hvert fald mange af dem. 85 procent af passagerer er kommet frem indenfor 3 minutter af planlagt ankomsttid.
DSB fortæller også at de rejsende har sørget for god stemning i togvognene hele dagen igennem.
Det koster 8,25 kroner i strøm at stege juleanden
kopieret!
Det kommer til at koste cirka 8,25 kroner i strøm at stege juleanden, viser en beregning fra energisektorens brancheorganisation, Green Power Denmark.
Sidst på eftermiddagen juleaftensdag ligger elpriserne på cirka 3,30 kroner for en kilowatt-time inklusive moms, afgifter og tariffer.
Hvis anden steger i cirka tre timer i en A-mærket ovn, der kræver cirka 2,5 kilowatt-timer, vil prisen lande på cirka 8,25 kroner.
- Det er nok det, jeg vil kalde en blød mellemvare rent elprismæssigt, siger energianalytiker Kristian Rune Poulsen til Ritzau.
Sidste år kostede det ifølge brancheorganisationens såkaldte andestegsindeks 7 kroner at stege juleanden.
Men i 2021 var prisen helt oppe på 13 kroner.
Over en million julelys pryder lige nu Odense ZOO
kopieret!
I morgen aften er det juleaften, der er længe, længe til.
Og hvis du kender nogen, som synes, der er lidt for længe til, så er det heldigvis ikke alle, der er gået på ferie endnu.
For Odense ZOO har fyldt haven op med mere end en million julelys, juleboder og selveste julemanden.
Og også i morgen holder de åbent, hvor børn som voksne kan hilse på Rudolf og hans venner, inden de skal ud med gaver til verdens børn om aftenen.
Haven holder åbent fra kl. 9-14.
DSB klarer rejsedagen med pebernødder og julestemning
kopieret!
DSB har været godt forberedt på de rekordmange rejsende danskere denne jul.
Så godt, at personalet har kunne bruge deres tid på at sprede julestemning i togvognene.
- Folk taler mere med hinanden og med os. Det er skønt, siger perronmanager Irene Boesen fra DSB.
Hun fortæller, at DSB hidtil har kørt efter planen - og vil man stadig med toget i dag eller i morgen d. 24 december, så er der stadig billetter tilgængelige.
Krige, kriser og klassikere - hvad fylder i årets juleprædikener?
Flere af landets præster lægger lige nu sidste hånd på deres prædikener til, hvad der på mange måder kan beskrives som den største dag for folkekirken. Spørgsmålet er dog, hvad der bliver årets store temaer. TV 2 Fyn har fået en gruppe fynboer til at gætte på dette, og for dem var den helt store fællesnævner krige og kriser. Enkelte andre pegede på, at prædikerne ville holde sig til klassikere.
Flere af landets præster lægger lige nu sidste hånd på deres prædikener til, hvad der på mange måder kan beskrives som den største dag for folkekirken. Spørgsmålet er dog, hvad der bliver årets store temaer. TV 2 Fyn har fået en gruppe fynboer til at gætte på dette, og for dem var den helt store fællesnævner krige og kriser. Enkelte andre pegede på, at prædikerne ville holde sig til klassikere.
Krige, kriser og klassikere - hvad fylder i årets juleprædikener?
Flere af landets præster lægger lige nu sidste hånd på deres prædikener til, hvad der på mange måder kan beskrives som den største dag for folkekirken. Spørgsmålet er dog, hvad der bliver årets store temaer. TV 2 Fyn har fået en gruppe fynboer til at gætte på dette, og for dem var den helt store fællesnævner krige og kriser. Enkelte andre pegede på, at prædikerne ville holde sig til klassikere.
LYD
DEL
LYD
DEL
Flere julegaver købes i genbrugsbutikker
kopieret!
Hos Røde Kors Odense oplever man, at flere fynboer køber deres julegaver i genbrugsbutikker.
Det glæder formand for Røde Kors Odense, Lone Hedemand.
- Vi kan tydeligt mærke, at der er en øget omsætning i november og december, så det er vi glade for, fortæller hun til TV 2 Fyn.
Og selvom det kan være alt muligt forskelligt, der sælges i juletiden, så fremhæver hun, at det især er julepakkekalendergaver, der købes hos dem.
Røde Kors omsatte i 2023 for omkring 300 millioner kroner. Omsætningen går blandt andet til katastrofehjælp og lokale aktiviteter.
Millionbøde til Region Syddanmark efter data-sjusk
kopieret!
Retten i Kolding har 23. december 2024 idømt Region Syddanmark to bøder på hver 500.000 kr. for brud på GDPR-reglerne. Det er ifølge Ritzau den hidtil højeste straf til en offentlig institution for denne type forseelser.
Uvedkommende kunne få adgang til tusindvis af borgeres personfølsomme data. Retssagen drejede sig om to brud, som fandt sted på forskellige tidspunkter mellem 2011 og 2020.
Begge sager kalder regionen selv for menneskelige fejl.
- Jeg ærgrer mig over, at vi taber de to sager. Der eksisterer en lignende sag, hvor 20 gange så meget data har været eksponeret, som blev lukket med en kritik, siger Morten Lundgaard som er IT-direktør i Region Syddanmark.
Han mener der mangler en rød tråd, i forhold til hvordan denne type sager afgøres.
To sager
Den første sag omhandler en database med spørgeskemasvar, der blev brugt af Børne- og Ungdomspsykiatrien Odense. Der indgik ikke CPR-numre i databasen, men blandt andet navn og fødselsdato.
Region Syddanmarks undersøgelser viste efterfølgende, at sårbarheden kun er blevet anvendt af den borger, der anmeldte sårbarheden, skriver regionen i en pressemeddelelse.
Den anden sag omhandler en PowerPoint-præsentation udarbejdet af en af regionens læger til undervisningsformål. Præsentationen, der lå på regionens hjemmeside, indeholdt fortrolige og følsomme personoplysninger.
15 gange er præsentationen blevet åbnet på hjemmesiden. Det krævede angiveligt stor teknisk snilde at komme helt ind til de fleste af personnumrene i præsentationen.
- Vi tager dommen til efterretning, og vi har siden hændelserne iværksat mange initiativer, der skal medvirke til, at lignende datasikkerhedsbrud ikke sker igen, siger IT-direktøren.
Han understreger, at der i sagen ikke er sket et egentligt data-læk, hvilket vil sige at informationerne ikke er blevet misbrugt.
Regionen har ikke besluttet sig for, om de vil anke sagen til landsretten endnu.
Novo-aktien gør comeback efter nedtur
kopieret!
Der er godt nyt til de Novo Nordisk-investorer, der holdt fast i aktien under fredagens voldsomme kursfald på 20,7 procent.
Aktien handles mandag morgen omkring kurs 648, hvilket er ti procent højere end fredag.
Dermed har Novo Nordisks børsværdi allerede indhentet omkring 200 af de 688 milliarder kroner, som forsvandt.
Fredagens kursfald blev udløst af forskningsresultater for Novos næste store håb inden for fedmebehandling, Cagrisema.
Et forsøg, hvor en række testpersoner modtog behandling med Cagrisema i 68 uger, viste et gennemsnit på 22,7 procents vægttab.
Markedet og Novo Nordisk selv havde håbet på mindst 25 procent, og investorerne reagerede på skuffelsen ved at sende kursen nedad.