Usædvanlig kold morgen: Glatte veje flere steder på Fyn
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
En rolig nat på de fynske landeveje trods glatte veje flere steder på øen.
Der er meldinger om glatte veje flere steder på Fyn onsdag morgen, meddeler Vejdirektoratet.
Det er omkring Odense, Middelfart og Assens, at det står værst til.
Til trods for det har det været en rolig nat på de fynske veje. Der har i løbet af nattetimerne ikke været nogen færdselsuheld på Fyn, fortæller vagtchef Torben Jakobsen fra Fyns Politi.
Politiet råder bilisterne til at køre forsigtigt.
Mest sne i Assens
Der er tale om en usædvanlig kold morgen. Over det meste af landet er kuldeindekset onsdag morgen nede mellem 15 og 20 frostgrader. På Fyn ligger det ifølge TV 2 Vejret omkring -18 grader.
Der er i løbet af natten faldet sne på Langeland, Ærø og Tåsinge.
Der er risiko for snefygning omkring Middelfart og på Nordfyn, meddeler Danmarks Meteorologiske Institut, DMI.
Snefygningen kan medføre lukning af udsatte veje og dannelse af snedriver, nedsat sigt, risiko for standsning af kollektiv trafik.
Nogle få steder på Fyn er der faldet mere end ti centimeter i løbet af tirsdagen. I Assens har man eksempelvis fået 11, mens Odense kun har fået fire, oplyser TV 2 Vejret.
Sneen vælter ned over Fyn: Se fynboernes billeder
Det sneede tidligt tirsdag morgen.
I Assens mærker man også sneen. Mere er på vej til området.
I Brylle er græsplanen også dækket af et fint lag sne.
Snevejr i Assens.
Snevejr i Assens.
Snevejr i Ellested
Snevejr i Assens
Snevejr i Gelsted.
Det er dog ikke alle, der har så meget sne. Her i Espe er græsmarkerne fortsat grønne.
Snevejr i Skallebølle.
Snevejr i Ebberup.
Der er brug for en sneskraber tirsdag morgen.
Fynboerne har tirsdag morgen sendt billeder af snevejret ind. Mere sne og isnende kulde er på vej til det fynske.
De fleste fynboer er tirsdag morgen vågnet op til snevejr, snefygning, isnende kulde og glatte veje.
Dele af Fyn kan i løbet af dagen forvente over ti centimeter sne. Allerede fra morgenstunden har fynboerne sendt billeder af vinterfænomenet til TV 2/Fyn.
Herunder giver vi dig et udpluk. Du kan også sende dine billeder og videoer ind til TV 2/Fyn via tv2fyn.dk eller dele dem på Facebook. Artiklen vil løbende bliver opdateret med friske snebilleder.
Vestfyn får mest sne
Det er især Nord- og Vestfyn, der kommer til at få mest sne, meddeler TV 2 Vejret. Her har Vejdirektoratet også tirsdag morgen advaret om glatte veje, og der er også risiko for snefygning på store dele af Fyn.
Snefygningen skyldes en frisk vind til kuling på op mod 15 meter i sekundet fra øst samt løs sne eller let snefald.
Snefygningen kan medføre lukning af udsatte veje og dannelse af snedriver, nedsat sigt og risiko for standsning af kollektiv trafik.
Ifølge Fyns Politi har der i løbet af nattetimerne dog ikke været nogen færdselsuheld på grund af det glatte føre eller snefygningen. Det oplyser vagtchef Torben Jakobsen tirsdag morgen ved femtiden.
Den isnende kulde kommer til at gå gennem marv og ben fra morgenstunden. Tirsdag morgen vil det ifølge TV 2 Vejret føles som 13 minusgrader på Fyn på grund af den hårde østenvind.
Se, hvordan snevejret rammer Fyn i løbet af tirsdagen:
Flere billeder
Også på Twitter deler fynboerne billeder af snevejret:
Hrmf!#fyn pic.twitter.com/oEuh7aHgJW
— Wassini 🇺🇦 (@LBWassini) February 27, 2018
TV 2/Fyns reporter har også fanget et billede af snevejret og snefygningen ved Beldringe.
Det er dog ikke hele Fyn, der har fået sne tirsdag morgen.
Der er mere sne i vente onsdag. Især den sydlige del af landet vil få snebyger og opleve snefygning. Temperaturerne vil ligge på omkring fire graders frost, og vinden bliver jævn til hård omkring nordøst, meddeler DMI.
Onsdag aften kan temperaturen falde yderligere til ni graders frost.