Utilfredse vindmølleejere føler sig snydt
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Ejerne mener, de er blevet snydt for penge i forbindelse med, at de har investeret i fynske vindmøller. En beklagelig fejl, siger myndighederne.
En gruppe vindmølleejere er stærkt utilfredse med måden, de er blevet behandlet på af myndighederne i en sag om fynske vindmøller.
Nabo om kæmpe vindmøller:
- De hører til ude på havene
Borgere i Svendborg Kommune er utilfredse med, at tre store vindmøller skal sættes op ved Broholm Gods. De frygter både for boligpriserne og naturoplevelsen.
De største vindmøller nogensinde er på vej til området ved Lundeborg og Broholm på Sydfyn.
Vindmøllerne vil kaste skygger på 14 huse i området, genere flagermus i ynglesæsonen, men akkurat holde sig under de tilladte støjgrænser, viser miljøvurderingen til en ny lokalplan.
Møllerne bliver naboer til Gitte Lyder Knudsen, hvis hus ligger i første parket til en af kæmperne. Fra sin terrasse peger hun ud i horisonten for at vise, hvor tæt på en af møllerne skal stå.
- Det i den retning der. 800 meter ude vil den komme til at stå. Vi ville faktisk kunne se den fra top til bund, siger hun.
Tre vindmøller på 150 meter skal skabe grøn strøm svarende til forbruget hos 9.000 husstande.
Det burde være en god nyhed, men beboerne ved Broholm og Lundeborg er ikke allesammen lige begejstrede.
“Vi er ikke imod den grønne energi. Vi har mange vindmøller hernede på 50 meter, og de passer ind i størrelsesforholdene, men når vi når op på 150 meter, så gører de til ude på havene.”
- Vi er ikke imod den grønne energi. Vi har mange vindmøller hernede på 50 meter, og de passer ind i størrelsesforholdene, men når vi når op på 150 meter, så hører de til ude på havene, siger Gitte Lyder Knudsen.
Tina Nystrøm bor også i området, og hun er ligeledes modstander af møllerne og deres størrelse.
- Det svarer til fire og en halv gange Svendborgsundbroen eller knap fire gange Rundetårn, slår Tina Nystrøm fast.
Fald i boligpriserne
Hun frygter, at boligpriserne vil falde markant på grund af møllerne.
- Ejendomsmægleren sagde, at lige nu hvor den her møllesag pågår, skulle vi ikke forvente at kunne sælge. Når møllerne så er kommet op, vil hans vurdering være, at der minimum vil være et fald på ti procent, siger Tina Nystrøm.
“Med den størrelse, der er beskrevet, så tæt på ejendommen, er det klart, det er en prisreduktion for ejendommen.”
Hun bakkes op af Berndt Mittelsdorf, der er ejendomsmægler i Svendborg.
- Med den størrelse, der er beskrevet, så tæt på ejendommen, er det klart, det er en prisreduktion for ejendommen.
Berndt Mittelsdorf vurderer, at der i hvert fald er tale om en reduktion på ti til tyve procent.
- Der er tale om de to s'er; støj og størrelse. Når folk har valgt at bo på landet, så er det netop for at have naturen som nabo, og man kan jo ikke påstå at en 150 meter vindmølle fremmer oplevelsen, siger han.
I øjeblikket er lokalplanen for de store møller i høring, og ifølge Svendborgs borgmester Bo Hansen (S) og et bredt politisk flertal drejer det sig om at sætte fart i den grønne omstilling.
- Vi har - ligesom man også har på landsplan - en energi- og klimapolitik i kommunen, hvor vores målsætning er, at vi skal være dækkende med vedvarende energi inden for eget geografisk område, siger Bo Hansen.
Han tilføjer, at berørte beboere har mulighed for at søge erstatning for værditab.
Tilbud om at sælge generede boliger
Derudover er godsejer Lars Kronshage fra Sjælland, der står bag vindmølleprojektet, parat til at købe de ejendomme, hvor beboerne føler sig generet.
- Der kommer et informationsmøde i september, hvor man kan søge en værditabtsordning. Bliver man tilkendt værditabsordningen inden for 900 meter, så har man mulighed for at spørge på en salgsaktion hos dem, der opsætter møllerne. Så man kan sige, ønsker man ikke at blive boende, kan man sælge bolig til opstiller, siger Lars Kronshage.
“Nu har vi boet her i næsten tyve år og brugt tiden på at gøre huset i stand og lave haven, som vi gerne vil have det. Vi er flyttet herud for naturen, så penge kan ikke opveje den natur eller opveje ens helbred.”
Den mulighed afviser Gitte Lyder Knudsen.
- Nu har vi boet her i næsten tyve år og brugt tiden på at gøre huset i stand og lave haven, som vi gerne vil have det. Vi er flyttet herud for naturen, så penge kan ikke opveje den natur eller opveje ens helbred, siger hun.
Høringen af lokalplanen for de tre vindmøller løber frem til den 16. august. 82 borgere i området har afleveret indsigelser mod mølleprojektet.
De frygter, at vindmøllerne går i stykker, for det vil koste dem mange penge, især efter Energinet fjernede et tillæg, der skulle sikre øget indtjening.
- Der må ikke være noget, der går i stykker, fordi så forsvinder indtjeningen på det, og banken står og råber og vil have penge. Det er ikke rart, siger Peter Lørup, der er andelshaver i Nørregård Vindmøllelaug.
Tillæg blev fjernet
I 2013 købte omkring 70 borgere en andel i en af de fem vindmøller.
Energinet lovede investorerne, at de ville få 25 øre per kilowatt-time, der blev sendt ud i elnettet i et såkaldt pristillæg - ud over markedsprisen for strøm.
I 2016 blev tillægget fra Energinet dog trukket tilbage. I et brev fik andelshaverne at vide, at tillægget var en fejl, og at myndighederne havde tolket loven forkert.
Investor: Det kan koste et millionbeløb
Investorerne frygter at ende med store udgifter til møllerne, når de ikke længere får tillægget, som de mener skal dække reparationer.
- Hvis der går en gearkasse, kan det måske koste en million kroner på en af de store møller. Det kræver altså, at der er nogle penge at tage af, siger Peter Lørup, der for fire år siden skød fem millioner kroner i vindmøllerne.
- Energinet trækker det først tilbage, da investeringen er foretaget, fastslår investoren.
Betale for andre
Når investorerne samtidig hæfter solidarisk for de fem vindmøller, kan indskuddene i den grønne omstilling ende med at blive til et stort, rødt underskud.
- Det har jeg det rigtig dårlig med. Det er faktisk det, jeg har det allerværst med. Så længe møllen kører, kan jeg måske leve med det. Når man hele tiden har den frygt i baghovedet, at man kan komme til at betale for andre, som ikke kan betale. Det er ikke særligt behageligt, siger Vagn Christiansen, der er andelshaver i Grimshave Nord Vindmøllelaug.
Han har investeret cirka 300.000 kroner i vindmøllerne.
- Vi føler os godt nok taget grundigt ved næsen i det her projekt. Når Energinet fortæller os sådan noget på et projektmøde, må det være ansvarspådragende. Så kan det ikke nytte noget, at man bagefter kommer og siger, at man begik en fejl, siger han.
Energistyrelsen overtog sagen fra Energinet i 2018. Styrelsen skriver i et svar, at det er beklageligt, at man fik tilsagn om pristillægget, men at man ikke var berettiget til støtten, da møllerne ikke var fabriksnye.
Afgørelsen er blevet bekræftet både hos Energitilsynet og Energiklagenævnet.
