En gruppe vindmølleejere er stærkt utilfredse med måden, de er blevet behandlet på af myndighederne i en sag om fynske vindmøller.
De frygter, at vindmøllerne går i stykker, for det vil koste dem mange penge, især efter Energinet fjernede et tillæg, der skulle sikre øget indtjening.
- Der må ikke være noget, der går i stykker, fordi så forsvinder indtjeningen på det, og banken står og råber og vil have penge. Det er ikke rart, siger Peter Lørup, der er andelshaver i Nørregård Vindmøllelaug.
Tillæg blev fjernet
I 2013 købte omkring 70 borgere en andel i en af de fem vindmøller.
Energinet lovede investorerne, at de ville få 25 øre per kilowatt-time, der blev sendt ud i elnettet i et såkaldt pristillæg - ud over markedsprisen for strøm.
I 2016 blev tillægget fra Energinet dog trukket tilbage. I et brev fik andelshaverne at vide, at tillægget var en fejl, og at myndighederne havde tolket loven forkert.
Investor: Det kan koste et millionbeløb
Investorerne frygter at ende med store udgifter til møllerne, når de ikke længere får tillægget, som de mener skal dække reparationer.
- Hvis der går en gearkasse, kan det måske koste en million kroner på en af de store møller. Det kræver altså, at der er nogle penge at tage af, siger Peter Lørup, der for fire år siden skød fem millioner kroner i vindmøllerne.
- Energinet trækker det først tilbage, da investeringen er foretaget, fastslår investoren.
Betale for andre
Når investorerne samtidig hæfter solidarisk for de fem vindmøller, kan indskuddene i den grønne omstilling ende med at blive til et stort, rødt underskud.
- Det har jeg det rigtig dårlig med. Det er faktisk det, jeg har det allerværst med. Så længe møllen kører, kan jeg måske leve med det. Når man hele tiden har den frygt i baghovedet, at man kan komme til at betale for andre, som ikke kan betale. Det er ikke særligt behageligt, siger Vagn Christiansen, der er andelshaver i Grimshave Nord Vindmøllelaug.
Han har investeret cirka 300.000 kroner i vindmøllerne.
- Vi føler os godt nok taget grundigt ved næsen i det her projekt. Når Energinet fortæller os sådan noget på et projektmøde, må det være ansvarspådragende. Så kan det ikke nytte noget, at man bagefter kommer og siger, at man begik en fejl, siger han.
Energistyrelsen overtog sagen fra Energinet i 2018. Styrelsen skriver i et svar, at det er beklageligt, at man fik tilsagn om pristillægget, men at man ikke var berettiget til støtten, da møllerne ikke var fabriksnye.
Afgørelsen er blevet bekræftet både hos Energitilsynet og Energiklagenævnet.