Nabo om kæmpe vindmøller:
- De hører til ude på havene
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Borgere i Svendborg Kommune er utilfredse med, at tre store vindmøller skal sættes op ved Broholm Gods. De frygter både for boligpriserne og naturoplevelsen.
De største vindmøller nogensinde er på vej til området ved Lundeborg og Broholm på Sydfyn.
Vindmøllerne vil kaste skygger på 14 huse i området, genere flagermus i ynglesæsonen, men akkurat holde sig under de tilladte støjgrænser, viser miljøvurderingen til en ny lokalplan.
Vrede over vindmøller:
- Man ødelægger uspoleret natur
Sommerhusejer Peter Jensen er utilfreds med, at vindmøller skal opføres ved Helnæs. - Vi skal vende os til at kigge på andre ting, lyder det fra folketingkandidat Tine Busk (Å).
Er det rimeligt, at vindmøller skal opføres fire kilometer fra kysten ved Helnæs?
Det spørgsmål diskuterede fem folketingskandidater tirsdag ved TV 2/Fyns debatmøde på Nordfyns Gymnasium i Søndersø.
Undervejs i debatten fortæller sommerhusejer Peter Jensen om sine frustrationer angående havvindmølleprojektet ved Helnæs.
- Man er ved at ødelægge noget af det mest uspolerede natur, vi har på Fyn, forklarer Peter Jensen.
Han frygter, at det går udover turismen ved Øhavsstien og Svanninge Bakker.
- Man vil stå og nyde solnedgangen med vindmøllerne i baggrunden og se ind i blinkene lamper, når det bliver mørkt, fortæller Peter Jensen.
Tine Busk: Vi skal vende os til synet af havvindmøller
Ifølge Tine Busk fra Alternativet skal danskerne acceptere, at nogle vindmøller skal stå, hvor man kan se dem.
- Vi har vænnet os til at kigge på nogle ting, og nu skal vi vende os til at se på nogle andre ting. Det er fordi, vi skal have omstillet, forklarer hun.
Dermed læner hun sig op af partikollegaen Stine Helles, der tidligere har åbnet for flere kystnære vindmøller.
- I dag kan vi kigge på store kraftværker. Nu skal vi kigge på havvindmøller, mens vi kan nedlægge noget af det andet, understreger hun.
Ifølge Gert Dyrn skal havvindmøllers placering besluttes af staten.
- Fremover skal det ikke være nogen kommunal opgave at bygge alle de møller. De skal ud på vandet, understreger Gert Dyrn fra partiet Klaus Riskær Pedersen.
Vindmøller ved Helnæs
- I 2022 skal en vindmølle park mellem Helnæs og Als stå klar.
- Det er Sønderborg Kommune, der har truffet den beslutning.
- De højeste vindmøller vil måle 192,5 meter.
Kilde: Lillebælt Syd
I forhold til Peter Jensens anke er kandidaten klar i mælet.
- Vi har et problem her, som må kunne løses. Kan det ikke det, så er det bare ærgeligt. Så kommer de møller. That's it, siger Gert Dyrn.
LA: Vigtigt med lokal opbakning
Ifølge Liberal Alliances Ken Balle Nørregaard er vindmøller en dårlig løsning, hvis der ikke er lokal opbakning.
- Vindmøllerne fylder meget i landskabet, og de larmer. Derfor skal der være en lokal opbakning, siger folketingskandidaten.
Han bliver bakket op af Lars Christian Lilleholt, der er folketingskandidat for Venstre.
- En grøn omstilling kræver lokal opbakning. Det vi ser ved Helnæs er, at den lokale opbakning forsvinder, når vindmøllerne kommer for tæt på land.
Placeringen af vindmøllerne ved Helnæs er blevet besluttet inden en lovændring, der betyder, at vindmøller skal placeres mindst 15 kilometer fra kysten.
- For søren. Der er ikke bygget noget endnu. Hvorfor kan vi ikke omgøre det, undrer Peter Jensen sig.
Ifølge Lars Christian Lilleholt er det ikke muligt at ændre beslutningen, selvom han er modstander af placering ved Helnæs.
- De her vindmøller er totalt fejlplaceret, forklarer han.
Det giver Peter Jensen ikke meget for.
- Det her er politik, når det er værst. Man er ikke en gang begyndt at lave fundamenterne. Alligevel kan man ikke i demokrati som det danske ændrer på det, siger han.
Møllerne bliver naboer til Gitte Lyder Knudsen, hvis hus ligger i første parket til en af kæmperne. Fra sin terrasse peger hun ud i horisonten for at vise, hvor tæt på en af møllerne skal stå.
- Det i den retning der. 800 meter ude vil den komme til at stå. Vi ville faktisk kunne se den fra top til bund, siger hun.
Tre vindmøller på 150 meter skal skabe grøn strøm svarende til forbruget hos 9.000 husstande.
Det burde være en god nyhed, men beboerne ved Broholm og Lundeborg er ikke allesammen lige begejstrede.
- Vi er ikke imod den grønne energi. Vi har mange vindmøller hernede på 50 meter, og de passer ind i størrelsesforholdene, men når vi når op på 150 meter, så hører de til ude på havene, siger Gitte Lyder Knudsen.
Tina Nystrøm bor også i området, og hun er ligeledes modstander af møllerne og deres størrelse.
- Det svarer til fire og en halv gange Svendborgsundbroen eller knap fire gange Rundetårn, slår Tina Nystrøm fast.
Fald i boligpriserne
Hun frygter, at boligpriserne vil falde markant på grund af møllerne.
Mølle-nabo: Hvem stopper kommunens ulovligheder?
På dagen, hvor statsstøtteordningen udløb, gav Svendborg Kommune to ulovligt opførte møller grønt lys. Nabo føler sig frustreret og magtesløs over det, hun kalder kommunens arrogance.
Vreden er til at tage og føle på på det vestlige Tåsinge.
Her bor Anne-Dorte Rasmussen, som fra baghaven har direkte udsyn til de to omstridte vindmøller.
Magtesløs og forarget
- Som nabo med en sag der har kørt i syv år, der kan man da godt blive frustreret og føle sig lidt magtesløs og også forarget over, at Svendborg Kommune åbenbart totalt negligerer, at der er en højere styrelse et andet sted, der faktisk har bedt dem om at følge loven.
Hun er dybt uforstående overfor, at møllerne nu igen er i drift.
- Det er åbenbart den uendelige historie. Bedst som vi tror, at nu stopper det her cirkus, så fortsætter det igen, siger hun.
Klager til Ombudsmanden
Anne-Dorte Rasmussen har nu valgt at klage til Ombudsmanden over Svendborg Kommunes sagsbehandling i møllesagen.
- Det var indignation. Det var simpelthen vrede over, at det skulle komme så vidt, at jeg som ganske almindelig menig borger har behov for at skrive til ombudsmanden for at få ham til at standse en kommune i at begå ulovligheder.
Cowi-undersøgelse: Ræven vogter får
Den frustrerede mølle-nabo undrer sig især over, at Svendborg Kommune har bedt rådgivningsfirmaet COWI om at undersøge sagen.
- Det er ligesom om at sætte ræven til at vogte får i mine øjne. De er stadig bestilt af Svendborg Kommune, betalt af Svendborg Kommune og Cowi står ikke over de her instanser, der har meldt de hersens møller ulovlige.
Hvorfor er der ingen, der stopper kommunen?
- Det undrer mig, at man tør gøre det og det undrer mig, at der ikke er nogen højere oppe i systemet, der allerede nu har gået ind og stoppet Svendborg Kommune.
Handler det ikke om den her gamle sang om, at 'jeg vil gerne have vindmøller, jeg vil gerne have vindenergi, men de skal bare ikke stå lige i min baghave?'
- Det kunne man godt forestille sig, men det handler ligeså meget om, at sagesløse mennesker bliver udsat for støj og for visuelle blink og hvad ved jeg, siger Anne-Dorte Rasmussen.
- Ejendomsmægleren sagde, at lige nu hvor den her møllesag pågår, skulle vi ikke forvente at kunne sælge. Når møllerne så er kommet op, vil hans vurdering være, at der minimum vil være et fald på ti procent, siger Tina Nystrøm.
Hun bakkes op af Berndt Mittelsdorf, der er ejendomsmægler i Svendborg.
- Med den størrelse, der er beskrevet, så tæt på ejendommen, er det klart, det er en prisreduktion for ejendommen.
Berndt Mittelsdorf vurderer, at der i hvert fald er tale om en reduktion på ti til tyve procent.
- Der er tale om de to s'er; støj og størrelse. Når folk har valgt at bo på landet, så er det netop for at have naturen som nabo, og man kan jo ikke påstå at en 150 meter vindmølle fremmer oplevelsen, siger han.
I øjeblikket er lokalplanen for de store møller i høring, og ifølge Svendborgs borgmester Bo Hansen (S) og et bredt politisk flertal drejer det sig om at sætte fart i den grønne omstilling.
Kunderne står i kø: Verdens største testcenter til vindmøller bygges på Fyn
I januar næste år tager Lindoe Offshore Renewals Center verdens største testhal til havvindmøller i brug. Her vil der kunne testes møller op til 20 megawatt
Fundamentet er seks meter tykt og vejer knapt 7.000 ton. Forsøgshallen bliver 2.250 kvadratmeter stor med over 22 meter til loftet. Her vil de store vindmølleproducenter få testet deres møller flere år før de går på markedet.
- Den nye teststand er jo et svar på, at møllerne bliver større og større, og det fortsætter de med. Den vil blive den eneste i verden i den størrelse, fortæller administrerende direktør Torben Lorentzen fra Lindoe Offshore Renewals Centre (LORC).
Claus Mose Mathiesen er testingeniør og en af de 15 ansatte på LORC. Han sidder i kontrolcenteret og kigger på, hvordan nacellen på den første testbænk opfører sig, når spændingen ændrer sig.
Fem nye medarbejdere
Han og kollegerne arbejder i døgndrift med at teste vindmøller, og de bliver fem nye medarbejdere med den nye hal.
- Det er mega spændende for en nørd som mig. Jeg kan godt lide at være med til de første skud på stammen, hvor der kan være lidt problemer og udfordringer. Det er det, som driver mig, fortæller han.
Kunderne er de største mølleproducenter fra den vestlige del af verden. Og de får plads efter devicen "først til mølle".
Det nye Lindø
- Det gjorde ondt, da Lindø lukkede i 2009, og Fyn og Danmark mistede omkring 3.200 job
- Men på ti år er det lykkedes at skabe over dobbelt så mange arbejdspladser på Lindø med i dag knap 6.500 job
- I en række artikler og indslag trækker TV 2/Fyn i hjelm og beskyttelsesbriller for at kigge nærmere på de nye arbejdspladser på Lindø.
Allerede før byggeriet af den nye testhal er færdigt, står kunderne i kø for at få plads i det kommende testcenter. LORC har en flerårig kontrakt i hus med en unavngiven stor kunde og har fået forespørgsler fra flere store offshorefabrikanter.
Foran på verdensmarkedet
I dag er de største vindmøller 10 megawatt, og man forventer de første 12 megawatt møller rammer markedet næste år. På den nye testbænk kan man teste op til 20 megawatt møller.
- Det er afgørende for at være med. Vi kunne godt læne os tilbage og køre med de to eksisterende teststande. Men hvis du vil være på forkant og også kunne hjælpe de store offshorefabrikanter, så er du nødt til at levere de testfaciliteter, de har behov for, siger Torben Lorentzen.
Havvindmøllerne vokser konstant i størrelse, så den nye testbænk bliver dobbelt så kraftig som LORC's andre testbænke. Dermed overgår den testfaciliteter i både USA, Tyskland og England.
LORC indviede den første testbænk i 2014 med deltagelse af blandt andre Ane Uggla Mærsk. På den tester man el, og hvordan møllerne fungerer med strømudfald eller variationer i spændingen.
I 2017 tog man testbænk nummer to i brug til test af det mekaniske i møllen som stivheden og levetiden. Her lægger man træk, tryk og vrid på og kan eftergøre vindens kræfter ind på møllen.
- De kræfter, der ender inde i næsen på sådan en mølle er nogle af de største kræfter på planeten. For at kunne levere det tryk og træk, man lægger på en mølle, skal der måske op til fire Airbusfly til at trække i møllen, fortæller Torben Lorentzen.
Ordrebogen er fuld
Begge testhaller har været i drift og booket hver eneste dag, siden de blev taget i brug. De er lejet ud resten af året og ind i næste år. Den nye testbænk bliver den tredje i rækken og har ordrebogen fuld helt ind i 2022.
Claus Mose Mathiesen og hans kolleger forventer at tage den nye hal i brug i januar 2021.
- Man skal være en smule perfektionistisk, for det skal sgu virke med så store og dyre maskiner. Jeg tror, jeg er lidt en tekniknørd og kan rigtig godt lide at være med der, hvor det er første step på stammen, siger han.
- Vi har - ligesom man også har på landsplan - en energi- og klimapolitik i kommunen, hvor vores målsætning er, at vi skal være dækkende med vedvarende energi inden for eget geografisk område, siger Bo Hansen.
Han tilføjer, at berørte beboere har mulighed for at søge erstatning for værditab.
Tilbud om at sælge generede boliger
Derudover er godsejer Lars Kronshage fra Sjælland, der står bag vindmølleprojektet, parat til at købe de ejendomme, hvor beboerne føler sig generet.
- Der kommer et informationsmøde i september, hvor man kan søge en værditabtsordning. Bliver man tilkendt værditabsordningen inden for 900 meter, så har man mulighed for at spørge på en salgsaktion hos dem, der opsætter møllerne. Så man kan sige, ønsker man ikke at blive boende, kan man sælge bolig til opstiller, siger Lars Kronshage.
Den mulighed afviser Gitte Lyder Knudsen.
- Nu har vi boet her i næsten tyve år og brugt tiden på at gøre huset i stand og lave haven, som vi gerne vil have det. Vi er flyttet herud for naturen, så penge kan ikke opveje den natur eller opveje ens helbred, siger hun.
Høringen af lokalplanen for de tre vindmøller løber frem til den 16. august. 82 borgere i området har afleveret indsigelser mod mølleprojektet.
Ulovligt fyrværkeri sælges i stor stil på Facebook - blev tilbudt 20 livsfarlige bomber på en time
kopieret!
Ulovligt fyrværkeri florerer i stor stil i en åben salgsgruppe på Facebook. Det kan TV 2 Fyn dokumentere efter en gennemgang af gruppen "Kanonslag", som har næsten 10.000 medlemmer.
Her reklameres der for alt fra mindre kanonslag, overskudslagre af lovligt fyrværkeri til hjemmelavet krudt. Men der annonceres også for de farlige krysantemumbomber, som endte med at koste en 24-årig mand livet kort efter midnat nytårsnat.
TV 2 Fyn besluttede sig derfor for at undersøge, hvor nemt en købsaftale med en sælger kan komme i stand.
På under en time blev vi tilbudt i alt 20 krysantemumbomber fra én sælger. Fyrværkeriet kunne afhentes allerede samme eftermiddag i Esbjerg.
Sådan gjorde vi
På TV 2 Fyn satte vi os for at undersøge markedet for ulovligt fyrværkeri for at afdække, hvor nemt og tilgængeligt det er at fremskaffe.
Under falsk navn på Facebook kontaktede vi flere sælgere på Messenger. Sælgere som er aktive i gruppen ”Kanonslag”, hvor de har lavet salgsopslag.
TV 2 Fyn har ikke på noget tidspunkt haft til hensigt at købe ulovligt fyrværkeri, og redaktionen har tilkendegivet os og vores formål over for sælgerne, så snart vi er blevet tilbudt det ulovlige fyrværkeri.
TV 2 Fyn har tilbudt sælgerne at svare på spørgsmål om det ulovlige fyrværkeri. Det har de enten ikke ønsket eller ikke svaret på.
Fire minutter
En anden person reklamerede i Facebook-gruppen, at han havde såkaldte FP3-kanonslag til salg i Odense. En type fyrværkeri, som er ulovligt i Danmark, men i stor stil bestilles hjem fra hjemmesider i blandt andet Polen.
Mange af disse postordrer fanges i tolden, men nogle slipper igennem, ligesom andre af disse stykker pyroteknik afhentes af sælgerne selv i udlandet og smugles over grænsen.
Fra en falsk Facebook-profil kontaktede TV 2 Fyn sælgeren, som efter få sekunder svarede, at han kun havde fire af kanonslagene tilbage. Han var villig til at sælge dem for 50 kroner.
For at være sikker på, at det ikke var det pure opspind, bad redaktionen sælgeren sende et billede af kanonslagene. Billedet kom prompte, og efter blot fire minutter var sælgeren klar til at lave en handel.
Efter at TV 2 Fyn fortalte sælgeren, at vi ikke havde i sinde at købe hans produkter, men høre ham, hvorfor han sælger ulovligt krudt, ophørte kontakten.
Mængderabat
Den krysantemumbombe, som nytårsnat slog en 24-årig mand ihjel i Odense, blev af Fyns Politi omtalt som en “meget stor bombe”. Politiet har efterfølgende sigtet tre mænd for uagtsomt manddrab.
Og netop krysantemombomber er der også til salg flere steder i Facebook-gruppen. Onsdag middag reklameres der for fyrværkeri af denne type i både København og Esbjerg. Bomberne bliver i opslagene omtalt som “kugler”.
En sælger reklamerede eksempelvis med fem-tommer-kugler til 4.000 kroner for ti styk - eller 400 kroner per potentielt dødbringende eller invaliderende stykke sprængstof.
Ifølge Peter Hald, der er kemiker og sikkerhedsleder ved institut for kemi på Aarhus universitet, er ingen former for krysantemumbomber ufarligt.
- Krysantemumbomber laves i alle størrelser. Deres størrelse opgives ofte som deres diameter i tommer, og typiske størrelser går fra to til ti tommer. Jo større de er, jo kraftigere er effekten også. Der er ikke noget fyrværkeri, som er ufarligt, når man bruger det forkert.
“Har du stadig kugler til salg,” spurgte TV 2 Fyn sælgeren i Esbjerg i en besked på Messenger.
39 minutter efter svarede manden, og få minutter efter tilbød han ti fire-tommer krysantemumbomber for 2.500 kroner, og så ville der medfølge en gratis kasse kanonslag.
Yderligere ti 2,5-tommer bomber kunne vi få for 700 kroner, men allerede inden TV 2 Fyn får svaret, begyndte sælgeren selv at prutte prisen ned. Ti af de store bomber skulle nu kun koste 2.200 kroner og afhentes samme eftermiddag i Esbjerg.
Igen ophørte kontakten efter at TV 2 Fyn meddelte sælger, at vi ikke havde i sinde at købe hans varer. Han er ikke vendt tilbage på vores ønske om at stille spørgsmål.
Stor interesse
I København viste en tredje sælger på Facebook en papkasse indeholdende fem krysantemumbomber.
Opslaget var oprettet under et døgn, efter den 24-årige mistede livet. Opslaget havde fået 71 kommentarer, hvoraf hovedparten viste interesse for at købe.
Denne sælger har TV 2 Fyn ikke kontaktet, men opslaget viser alligevel tydeligt, hvor nemt det er at komme i kontakt med sælgerne af de farlige sprængstoffer. Fælles for alle salgsannoncerne er, at ingen af dem kræver medlemskab af gruppen for at kunne se dem og kontakte sælgerne.
Det lader dog ikke til, at myndighederne bare lader stå til. 10. december blev der eksempelvis beslaglagt 10.000 kanonslag og 5-600 krysantemumbomber under en ransagning i Måløv.
I hele 2023 tilbageholdt Toldstyrelsen 2,2 ton ulovligt fyrværkeri, som var på vej ind over grænsen. I de første tre kvartaler af 2024 blev der beslaglagt yderligere et halvt ton.
Nye fotovogne forvirrer - går efter bestemte trafikanter
kopieret!
Sund & Bælt har fået nye fotovogne, som registrerer kilometerbaseret vejafgift på lastbiler.
Fotovognene er taget i brug, efter at en ny afgift er trådt i kraft. Den skal bidrage til den grønne omstilling af den danske vejtransport.
Men de nye vogne skaber lidt forvirring blandt bilister. Blandt andet var der i en lokal facebookgruppe undren, da en af vognene holdt ved Svendborgmotorvejen omkring Kværndrup.
Men det er altså ikke vogne, som bilister skal frygte, fortæller Jens Villemoes, der er pressechef i Sund & Bælt:
- De kan godt forveksles med fotovogne, men de er kun rettet mod lastbiler over 12 ton. Bilerne indgår i kontrollen af vejafgifter for lastbiler, der blev indført 1. januar.
Advarer om "meget glatte veje"
kopieret!
Bilister på Fyn bør være opmærksomme på glatte vejbaner.
Ifølge TV 2 Vejret er temperaturerne i vejbanerne nemlig under frysepunktet, hvilket kombinereret med den megen regn, som er faldet på det seneste, ikke er den bedste kombination.
- Det kan føre til meget glatte veje, skriver TV 2 Vejret.
Det kan være svært at se det glatte føre, når vandet på vejbanerne er frosset til. Der er især tale om vejbaner på det vestlige Fyn.
Vagtchef hos Fyns Politi Steen Nyland siger til TV 2 Fyn, at bilister bør køre efter forholdene.
OB mister stortalent - forhandler med flere udenlandske klubber
kopieret!
Et af de helt store stjerneskud er på vej ud af Ådalen. Tobias Slotsager var af mange spået som fremtidens forsvarskrumtap, hvis ikke han skulle indbringe øens hold en rekordsum.
Nu ligner det, at han forlader klubben for beskedne en million euro - svarende til små 7,5 millioner kroner, skriver bold.dk.
Det er ifølge TV 2 Fyns oplysninger sandsynligt, at en aftale falder på plads i januar. Hvis ikke et salg lykkes, kan Slotsager forlade klubben transferfrit til sommer.
Ifølge TV 2 Fyns oplysninger forhandler Tobias Slotsager med flere udenlandske klubber i disse uger. Blandt andet er et skifte til en engelsk klub i spil. Der er desuden stor interesse for Slotsager fra klubber fra Holland, Belgien, Portugal og Spanien.
Ledelse siger ja
Ifølge bold.dk’s oplysninger har OB-ledelsen afstemt, at man vil vende tommelfingeren opad til et bud på minimum 7,5 millioner kroner.
Et beløb, der frister flere udenlandske bejlere, og som altså er langt fra den rekordsum, der blev talt om, at Slotsager kunne indbringe.
Både tidligere sportsdirektør Björn Wesström og nuværende sportsdirektør Troels Bech har flere gange givet udtryk for, at en kontraktforlængelse var et ønske, men det til trods er det altså ikke lykkes parterne at blive enige om en aftale.
I sommer afviste OB kategorisk et bud på 15 millioner kroner fra østrigske Sturm Graz.
Slotsager var i september inkluderet som en ud af fire danskere på den eksklusive Golden Boy-liste.
Fjernvarme Fyn lukker for varmen
kopieret!
Hvis du er bosat eller opholder dig i Odense SV, kan det være en god ide at finde tophuen frem. Fjernvarme Fyn lukker nemlig for varmen fra klokken 07.30 til klokken cirka 13 torsdag.
Det oplyser selskabet på dets hjemmeside.
Konkret drejer det sig om Brogårdsvej, Engblommevej, Engsnarren, Engsvinget og Lindholmvej, der vil opleve varmeafbrydelsen.
Årsagen skal findes i, at Fjernvarme Fyn vedligeholder og forbedrer fjernvarmerørene i området.
Læger vil skyde prisen på cigaretter i vejret
kopieret!
En pakke cigaretter skal koste mindst 120 kroner, og prisen på nikotinposer og lignende produkter skal tilsvarende følge trop.
Bag forslaget er Lægeforeningen, der torsdag offentliggør i alt ti forslag, der skal styrke indsatsen for at fjerne tobak og nikotin - især fra børn og unges hverdag.
Prisforhøjelsen er vigtig, siger formand for foreningen Camilla Rathcke, fordi erfaringen fra andre lande viser, at en høj pris er det mest effektive middel til at undgå, at børn og unge begynder at ryge.
- Prisen er meget afgørende, hvis man vil afholde folk fra at begynde på en dårlig vane. Samtidig påvirker prisstigninger dem, der er i gang, til at stoppe. siger hun.
Glatte veje truer - inden dagen kan byde på sol
kopieret!
Torsdag morgen er der risiko for glatføre i forbindelse med frysende våde vejbaner eller en enkelt snebyge.
Ellers byder dagen på lidt eller nogen sol, og kun stedvis vil der falde en byge. Bygerne vil mest være med regn eller slud, men enkelte snebyger kan heller ikke udelukkes.
Temperaturen når op mellem en og fem graders varme med en svag til jævn sydvestlig eller skiftende vind.
Kontroversiel konkursrytter får frataget millionstøtte til lokalmedie
kopieret!
I december oplyste Medienævnet, at lokalmediet Ærø Dagblad stod til at få mediestøtte for 1,4 millioner kroner. Nu ser det dog ud til, at det lille lokale medie, der drives af Carsten Lehrskov-Schmidt, ikke får en krone.
Det skriver fagbladet Journalisten onsdag.
Fagbladet har ikke haft mulighed for at få svar fra Medienævnet på, hvad årsagen er, men ifølge Journalisten kan det muligvis hænge sammen med Carsten Lehrskov-Schmidt fortid.
Flere konkurser bag sig
Han har nemlig to tvangsopløste virksomheder, ni konkurser og fem igangværende konkurssager i bagagen, skriver mediet.
Carsten Lehrskov-Schmidt forklarer selv til Journalisten, at “han er blevet bedt stille en bankgaranti for den krævede delvise egenfinansiering af projektet.”
Det er ikke lykkedes på grund at juleferie og nytår, og det skulle være årsagen til, at støtten er trukket tilbage, fortæller han videre.
På Ærø Dagblad lyder det dog i en artikel onsdag, at mediet helt har droppet tilskuddet på 1,4 millioner kroner, da “kravene fra Slots- og Kulturstyrelsen blev for omfattende.”
Indtil februar sidste år var han også involveret i nichemediet Byens Ejendom. Men her måtte han efter flere år på pumperne også dreje nøglen om.
I Børsen fortalte Carsten Lehrskov Schmidt tidligere samarbejdspartner - det forhenværende radikale folketingsmedlem Kim Sejr - at han efter kort tid havde trukket sig fra deres fælles projekt Konferenceselskabet, som var en udløber af Byens Ejendom, på grund af samarbejdsproblemer.
Odense Håndbold buldrer videre
kopieret!
Odense Håndbold er stadig ubesejret i Kvindeligaen i indeværende sæson. 12 ud af 12 kampe i grundspillet er nu vundet. Men den perfekte statistik kom under pres onsdag på Frederiksberg.
København Håndbold var længe fuldstændig med i opgøret mod førerholdet, men knap midtvejs i anden halvleg slog fynboerne et lille hul og kørte en sejr på 29-26 i hus.
Det betyder, at Odense topper tabellen med 24 point, Esbjerg følger efter med 22 point og Ikast med 20 point. København er nummer fire med 18 point.
EM-åbenbaringen Helena Elver var nok en gang omdrejningspunktet i Odenses angreb. Hun scorede selv fem gange på fem forsøg og assisterede ved yderligere otte scoringer.
Hærværk på efterskole skaber utryghed - bi-familie sprængt i luften
kopieret!
Da eleverne på Langelands Efterskole vendte tilbage fra juleferie, var det til et ærgerligt syn.
Deres fælles have var blevet udsat for hærværk. Et af bistaderne var sprængt i stumper og stykker. Til stor ærgrelse for både elever og forstander.
- Der er jo mange ærgerlige ting i det, dels at der er en stor bifamilie, som er gået tabt, og at vi skal ud og investere i et nyt, men det er også ærgrelsen over, at det fine, der sker, når man laver noget sammen, det er der i hvert fald nogle enkelte, som ikke forstår, siger forstander Michael Thagaard.
Bistaderne er en del af efterskolens fælleshave, hvor frivillige foreninger og andre indbydes til at dele deres interesser med skolens elever.
Et manglende håndtryk gør Mohamad nervøs for sin fremtid i Danmark
kopieret!
En video fra Mohamad Jaafars hjemland har vakt international opsigt.
Personligt gør den ham endnu mere nervøs for sin egen fremtid.
- Det giver bare så mange tanker i mit hoved. Det er ikke et land, der sikkert at komme tilbage til nu, siger Mohamad Jafar.
Videoen er fra den franske og den tyske udenrigsministers besøg Syrien i fredags.
I klippet ses det, hvordan den nye syriske leder Ahmed Al-Sharaa undgår at give hånd til den kvindelige udenrigsminister fra Tyskland.
Er video en advarsel?
Mohamad Jaafar kom til Danmark i 2015. Han bor i Ullerslev og er i gang med en pædagoguddannelse.
Han er her på en midlertidig opholdstilladelse, som udløber om få måneder.
- Jeg har ingen lyst til at komme tilbage. Selvfølgelig vil jeg gerne se mine forældre, som jeg har savnet og ikke set i over 10 år. Men at rejse tilbage og blive dernede, der kunne jeg aldrig nogensinde forestille mig.
Men hans skæbne er uvis.
Derfor følger han nøje med i udviklingen i Syrien, hvor den nye ledelse har haft magten i nu en måned, efter Assad-styret faldt.
Antal syrere på Fyn og øerne
Ifølge tal fra Udlændinge- og Integrationsministeriet er Mohamad Jaafar en af 3710 voksne indvandrere fra Syrien, som bor i de fynske kommuner.
Tallet dækker personer født i Syrien, som var bosat i de fynske kommuner pr. 1. januar 2024 - uanset opholdsgrundlag og statsborgerskab.
Og videoen med det manglende håndtryk gør ham bekymret for, hvilket samfund den nye ledelse kommer til at forme i Syrien. For med hans ord “bliver det allerede lidt ekstremt”, når man ser en leder, der undgår at give hånd til en kvinde.
- Hvis jeg er uenig med de ting, som de mener, vil jeg så blive straffet for det? Eller vil det blive ligesom i Danmark, hvor man kan sige, hvad man mener uden at blive straffet?, spørger Mohamad Jaafar retorisk.
Ekspert: - Ustabilt og usikkert
Han frygter, at videoen med det fraværende håndtryk kan være en advarsel om, at der med den nye ledelse kan komme begrænsninger for borgenes levevis. For eksempel når det gælder religion, og hvad kvinder kan og må.
Lige nu er der mange ubesvarede spørgsmål om fremtiden for landet.
Den holdning deler Christine Crone, der er adjunkt ved Københavns Universitet og følger Syriens udvikling tæt.
- Det vil være en virkelighed, man vender tilbage til, som er utryg på rigtig mange måder. Ustabil og usikker.
Hun har også set videoen med det fraværende håndtryk til den kvindelige tyske udenrigsminister, som hun kalder problematisk.
- Jeg ville også sidde med en stor nervøsitet, hvis jeg var syrer. For man ved ikke, hvad det er for et Syrien. Én ting er, at jeg kan stå og håbe på det bedste. Men det betyder ikke, at jeg ikke også kan frygte det værste.
Asylsager sat i bero
Flygtningenævnet besluttede i december at sætte de igangværende asylsager for personer fra Syrien på pause. Det på baggrund af den usikre situation, som landet befinder sig i efter Assad-styrets fald, lød det i en pressemeddelelse.
Fra regeringen har der den seneste måned lydt forskellige toner, alt efter hvilken minister man lytter til.
Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen fra Moderaterne har over for DR kaldt det ‘100 procent forhastet bare at sende syrere hjem igen’, og har i interviews lagt vægt på, at man skal undersøge forholdene i Syrien nærmere, før man sender flygtninge tilbage.
Anderledes lød det i starten af december fra udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek (S), kort efter Assad-styrets fald. I et interview med Berlingske gav han udtryk for, at han håber, at mange syriske flygtninge frivilligt vil tage hjem.
Hvem vurderer situationen?
Udlændingestyrelsen behandler i 1. instans sager om udlændinges ret til besøg og ophold i Danmark.
Flygtningenævnet er et uafhængigt, domstolslignende organ. Flygtningenævnet behandler klager vedrørende asylrelaterede afgørelser truffet af Udlændingestyrelsen
Kilder: us.dk, fln.dk
Vækker debat på Christiansborg
Hos Danmarksdemokraterne håber man, at mange vil tage hjem frivilligt. For at skubbe på vil man fordoble det pengebeløb, som syrere kan få for at tage tilbage til Syrien.
Men Mikkel Bjørn, udlændinge- og integrationsordfører for Dansk Folkeparti, mener ikke at de syriske flygtninge skal have en ekstra pengepose med hjem.
Til gengæld ønsker DF, at hjemsendelsen af de syriske flygtninge skal ske hurtigst muligt.
- Hvis de syriske flygtninge ikke kan vende tilbage til den nuværende situation, så må de opholde sig i Syriens nærområder, og så må de vente der, til situationen i Syrien gør det muligt at vende tilbage.
Udlændingeordfører for Moderaterne, Mohammad Rona, mener, at man skal slå koldt vand i blodet. Særligt efter de signaler, som man indtil videre har set, fra den nye regering i Syrien - blandt andet det udeblivende håndtryk til den kvindelige tyske udenrigsminister.
- Vi kan jo ikke bare sende nogen tilbage til et land, hvor vi ikke ved noget om sikkerheden. Vi kan ikke stå her og garantere folks sikkerhed, hvis vi sender dem tilbage igen nu, siger han i en TV-debat med Mikkel Bjørn hos TV 2 Fyn.
Claus overlevede katastrofe-tog på Storebælt - tirsdag undslap han endnu en togulykke
kopieret!
Claus Bjerring Christiansen var heldig, da han i januar 2019 var med i katastrofetoget på Storebælt.
Han overlevede kollisionen med det modkørende DB Cargo-togs containere, der havde revet sig løs i den kraftige blæst og med et defekt låsesystem.
Otte andre passagerer døde.
Tirsdag morgen fik Claus Bjerring Christiansen nærmest et deja vu, da han var med intercitytoget og passerede Ullerslev Station.
På et sidespor var en DB Cargo-godsvogn parkeret med en container krængende ud over et såkaldt veksellad.
- Jeg troede, det var løgn. Efter ulykken på broen i 2019 ligger det dybt i mig, at jeg altid er meget opmærksom på, om det blæser, når jeg skal med toget over Storebælt, siger Claus Bjerring Christiansen, der til daglig er direktør i Semler Gruppen.
Claus Bjerring Christiansen var på vej fra Odense med intercitytoget klokken 9, og i Ullerslev skulle IC-toget holde tilbage for et godstog, der holdt på Ullerslev Station.
Kraftig blæst
Natten til tirsdag var der kraftig blæst og visse steder vindstød af orkanstyrke.
Det er uvist, hvad der har forårsaget den alvorlige situation med cotaineren, der var på vej fra Taulov til Høje Taastrup.
Altså om cotaineren ikke har været ordentlig fastgjort i de fire hjørner, eller om stormen ved egen kraft har kunnet rykke den tunge container ud af sine fæstninger.
I første omgang blev Havarikommissionen, Banedanmark og DG Cargos teknikere tilkaldt, og ifølge Klaus Seneca Jensen, der er leder af Havarikommissionens jernbaneenhed, kan man efter den første indledende undersøgelse konstatere, at der er tale om et veksellad, der har været skubbet ud af position.
Et veksellad er en container, der er fastgjort med tapper i fire hjørner. Vekselladet kan dermed transporteres både på en lastvogn og en togvogn.
Hændelsen kan dermed ikke sammenlignes med en tidligere hændelse fra 2021, hvor en sættevognstrailer rev sig løs, fordi den ikke var låst ordentlig fast med hovedbolten i lommevognens låseanordning – den såkaldte skammel, oplyser Klaus Seneca Jensen.
I begge tilfælde var det dog DB Cargo, der var transportør, ligesom ved ulykken i 2019.
- Jeg har noteret mig, at der ikke er tale om en sættevognstrailer denne gang, men jeg er sådan set ligeglad med, om det er den ene eller anden type container, der er på vej til at ryge af DG Cargos godsvogne, siger Claus Bjerring Christiansen.
Trafikstyrelsen oplyser, at det er for tidligt at vurdere, hvad der er årsagen til hændelsen, og hvilke konsekvenser det vil få, før Havarikommissionen har undersøgt sagen.
Fokus på fastspænding af gods
Ifølge Trafikstyrelsens sikkerhedsrapport for jernbanetransport, der blev offentliggjort i november 2024, har der siden ulykken på Storebælt i 2019 ikke været enkeltstående hændelser, som har givet anledning til at ændre det overordnede risikobillede.
- Dog har Trafkstyrelsens tilsyn igennem de sidste år haft fokus på fastspænding af gods, og der blev gennemført en række tilsyn med dette område i 2023. Det har resulteret i en række observationer omkring lommevogne, hvor det primære er, at gardinstrammere enten ikke har siddet korrekt eller har været løse. Styrelsen har konstateret, at de uvarslede inspektioner resulterer i flere observationer end varslede inspektioner, hedder det i rappporten.
Mia Scheelsbeck, communication manager, DB Cargo Scandinavia A/S, siger til TV 2 Fyn, at Havarikommissionen, Banedanmark og DB Cargos egne teknikere blev tilkaldt til hændelsen, at der er igangsat en ekstern undersøgelse, ligesom DB Cargo har iværksat en intern undersøgelse af episoden.
Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Fyn lige ved hånden.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her