Vil stoppe lægers sløring af akutopkald:
- Jeg synes, det er forkasteligt
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
I årevis er lyden på telefonsamtaler i lægevagten i Region Syddanmark bevidst blevet forvrænget for at beskytte lægerne mod at blive hængt ud. Men det udgør et problem for patienterne, som har dårligere chancer for at få erstatning, mener Region Syddanmark. De vil nu have stoppet lægernes finte.
Det skal være slut med at forvrænge lyden på optagelser fra telefonsamtaler i lægevagten. Sådan lyder det fra Region Syddanmark, efter det er kommet frem, at man i flere år bevidst har forringet lyden for at beskytte lægerne.
Vagtlægetelefonen i Region Syddanmark modtager hvert år omkring 700.000 opkald. Alle opkald optages, men det er altså kun i Region Syddanmark, at lægerne forvrænger lyden i de optagede telefonsamtaler. Og det er stærkt kritisabelt, mener både Patienterstatningen og Region Syddanmark.
Filerne bliver nemlig brugt til at vurdere, om der er blevet begået lægefejl, og om patienten har ret til erstatning.
- Det kan risikere at gå ud over vores patienter. Hvis der er en erstatningssag, vil vi gerne have, at patienterne får den bedst mulige behandling. Og det gør de ved, at det er de rene lydfiler, der bliver brugt i sagsbehandlingen, siger koncerndirektør i Region Syddanmark, Kurt Espersen.
Region Syddanmark har ikke bemyndigelse over behandlingen af lydfilerne. Foreløbigt tages sagen op politisk, men man er klar til at gå ind i en juridisk tvist med PLO, hvis det bliver nødvendigt.
Lægesagen fra Svendborg er ikke enestående: 22 sager om tilbagebetaling af honorarer
Konservativ gruppeformand i regionsrådet mener, at flere kontrollanter kan tjene deres løn.
Det er ikke kun den verserende lægesag i Svendborg, der har afsløret udfordringer i de praktiserende lægers aflønning.
En aktindsigt i det såkaldte Landssamarbejdsudvalg, der afgøre ankesager om praktiserende lægers honorering, viser, at der i løbet af de seneste ti år har været 22 sager i landets regioner.
- Kontrollen er ikke god nok. Systemet bygger på tillid. Når man er praktiserende læge eller speciallæge, bestemmer man langt hen ad vejen sin egen indtægt. Hvis vi skal bevare familielægen, kræver det, at regionen bliver endnu mere skarp på at opdage det, der ligner snyd, siger regionsrådsmedlem Morten Weiss-Pedersen (K).
Ansæt flere
Han mener, at regionen burde skærpe kontrollen ved at ansætte to-tre yderligere medarbejdere til at assistere den ene medarbejder, der i dag sidder med området.
- Når man ser den samlede volumen af bedragerier og tyverier, tror jeg så rigeligt, at der er råd til at ansætte to-tre stykker, der kan holde øje med underlige og store regninger. De penge tror jeg er givet godt ud både i forhold til at indkræve pengene og for at sende et signal til læger og speciallæger om, at de bliver kikket i kortene, siger Morten Weiss Pedersen.
3 af de 22 sager er fra Region Syddanmark.
Mens sagen i Svendborg drejer sig om uregelmæssigheder og mistanke om svindel for op mod 1,7 millioner kroner, er de øvrige sager i økonomisk størrelse noget mindre.
I tre af de største sager er lægerne blevet bedt om at tilbagebetale henholdsvis 255.000, 221.000 og godt 100.000 kroner.
Men der er også større sager, hvor Landssamarbejdsudvalget ikke har oplyst beløbet, der skal tilbagebetales.
Det drejer sig eksempelvis om tilbagebetaling for 254 konsultations-honorarer, tilbageførsel af 204 regninger, korrektion af 40 regninger og tilbagebetaling fra 71 læger for ukorrekt honorering ved tolkebistand.
Sager fra Landssamarbejdsudvalget
Danske Regioner og Praktiserende Lægers Organisation har haft 22 sager om uregelmæssigheder i afregning fra praktiserende læger de seneste 10 år. I det der kaldes landssamarbejdsudvalget
Tre af sagerne er fra Region Syddanmark
Det viser en aktindsigt fra Danske Regioner, som TV 2 Fyn har fået.
Sagen fra svendborg handler om 1,1 mio kroner, I andre sager er der blandt andet beløb på 255.000, 222.000 og 111.000 kroner.
Det er tilsyneladende kun sagen fra Svendborg, der har medført fratagelse af ydernummer.
Der er uddelt bøder fra 20.000 kroner og ned til 5.000 kroner.
Flere sager drejer sig om fortolkning af overenskomsten. I tilfælde af uenighed i udvalget, der er ligeligt sammensat af læger og regions- og KL-repræsentanter, frafaldes sagerne, og i et enkelt tilfælde er en læge også sluppet uden sanktioner trods enighed i udvalget om, at lægen efter normale omstændigheder burde have været straffet.
“- Det synes jeg er dybt krænkende for retsbevidstheden Der skal være lighed for loven. Lægen, der snyder for 700.000-800.00 kroner, skal straffes ligeså vel som kassereren i sportsforeninger, der stjæler 20.000-30.000 kroner af kassen.”
Efter indstilling fra de praktiserende lægers organisation, PLO, blev det krav frafaldet, fordi der ikke er kutyme for, at læger, der har solgt deres praksis, skal sanktioneres.
Det harmer, mener Morten Weiss-Pedersen.
- Det synes jeg er dybt krænkende for retsbevidstheden Der skal være lighed for loven. Lægen, der snyder for 700.000-800.000 kroner, skal straffes ligeså vel som kassereren i sportsforeningen, der stjæler 20.000-30.000 kroner af kassen, siger Morten Weiss- Pedersen.
Kik på advokatnævnet
Han mener, at lægerne burde kikke på Advokatnævnets praksis.
Nævnet består af lige mange repræsentanter fra offentligheden og fra advokatbranchen med en dommer i spidsen.
- Uanset hvad man måtte mene om advokater, har de en meget kontant afregning af brodne kar i branchen. Lægerne burde kunne se en interesse i at følge samme ordentlige procedure. Man bør vide, at der kommer nogle meget tunge konsekvenser, hvis man stjæler skatteborgernes penge. For det er det, man gør, siger Morten Weiss-Pedersen.
Han ser gerne, at patienterne får mulighed for at få en kvittering med fra den praktiserende læge, så de kan se, hvad lægen har taget betaling for.
Det ville også tilgodese de 500.000-600.000 kroner, der ikke er digitale, siger det konservative regionsrådmedlem.
Han får støtte til det synspunkt af Niels Jørgen Langkilde, der er formand for Patientforeningen Danmark.
- Samtidig bør indholdet på kvitteringen være til at forstå for almindelige borgere og ikke bare et stykke papir, som kun kan læses af andre læger, siger Niels Jørgen Langkilde.
Han mener, der er langt flere sager, end dem, der når op til overfladen.
Og han så gerne, at der blev uddannet langt flere læger, så der var "råd" til at slå hårdere ned på dem, der snyder på vægten.
- I dag bliver vi nødt til at beholde dem, fordi vi har lægemangel, siger Niels Jørgen Langkilde.
Han mener også, at lægernes overenskomst trænger til en revision, så den får en mere enkel udforming.
- I dag er det meget komplekst, og der er mulighed for at begå fejl, og så er det meget tidskrævende, siger han.
- Vi slipper ikke sagen. Vi kan tage det op politisk, som vi gør på det næste møde i samarbejdsudvalget. Så kan vi tage det op i vores lands-samarbejdsudvalg på tværs af alle regionerne, og hvis det ikke er nok, må vi gå videre med en juridisk vurdering af det.
Det handler om ordentlighed
Karen-Inger Bast, der er direktør for Patienterstatningen, er heller ikke tilfreds med lægernes finte.
- Det forringer patienternes retssikkerhed. Tænk hvis der er noget, man ikke kan høre på den forvrængede udgave, som man kan høre på den originale udgave. Jeg tror da ikke, der er nogen, der ville bryde sig om at få sin sag afgjort på manipuleret materiale. Det er simpelthen ikke ordentligt.
Patienterstatningen blev først i februar i år klar over, at lydfilerne bliver forvrænget, da DR kontaktede dem med oplysningen, efter at have undersøgt sagen.
Sløring af lydfiler
Lægevagten i Region Syddanmark er den eneste af de fem regioner, der forvrænger lyden.
Lægevagten modtager i omegnen af 2.000 opkald om dagen svarende til omkring 700.000 om året.
I 2014 begyndte man at sløre nogle af de vagtlægeopkald, der blev sendt til myndigheder og patienter. Og siden 2016 indtil i år er alle lydfiler, der er blevet sendt ud, sløret.
Myndighederne stiller nu krav om at vagtlægerne stopper med at sløre lydfilerne, der sendes til Patienterstatningen og Styrelsen for Patientklager.
PLO fortsætter dog med at sløre lydfiler, hvis en patient beder om at få sin optagelse tilsendt.
Ifølge sundhedsjurist Kent Kristensen fra Syddansk Universitet er sløringen et brud på klage- og erstatningsloven. Og Patienterstatningen har bedt lægevagten om at indsende originale lydfiler i 17 aktuelle erstatningssager - og genåbner mere end 50 lukkede sager.
- Det kan da godt være, at de afgjorte sager vil få samme udfald i anden ombæring. Men det handler om ordentlighed. Man skal afgøre sagerne på det originale materiale. Der er jo heller ikke nogen, der vil have deres sag afgjort på et stykke papir, hvor man kun kan læse hvert andet bogstav. Jeg synes, det giver sig selv, det må jeg bare sige.
Sidst set mandag - 59-årig forsvundet på fjerde døgn
Fyns Politi er endnu ikke kommet på sporet af 59-årig, der sidst blev set mandag. Hverken hunde eller droner har kunnet lokalisere den forsvundne.
Siden mandag eftermiddag, hvor 59-årige Stig fra Langeskov sidst blev set, har han været som sunket i jorden.
Torsdag meddelte Fyns Politi, at eftersøgningen med hunde og droner ikke har ledt politiet på sporet af manden. Heller ikke henvendelser fra borgere har indtil videre ført til noget.
Fredag er Stig forsvundet på fjerde døgn, og politiet overvåger, om der skulle komme nogle livstegn, for der er ikke meget at gå efter.
- Vi håber, han dukker op af sig sig, siger vagtchef ved Fyns Politi.
Sidst Stig blev set, forlod han sin bopæl til fods iført blå jakke, blå jeans og blå Sketchers-sko med neongrønne snørrebånd.
Ifølge politiet er han 180 centimeter høj, spinkel af bygninger, har naturlige krøller, stort skæg og bærer briller.
Hvis man har oplysninger i sagen, kan Fyns Politi kontaktes på 114.
Formanden for vagtudvalget i Region Syddanmark og formand for PLO Odense, Morten Svenning Nielsen afviser, at forvrængningen gør det sværere at sagsbehandle klagesager:
- Jeg har lyttet til talrige filer, og jeg har ikke på noget tidspunkt ikke kunnet høre, hvad der blev sagt, eller hvordan det blev sagt eller om folk talte pænt eller grimt eller tonelejet i det hele taget.
- Jeg synes ikke, det er PLO, der skal afgøre, om der har været problemer med sagsbehandlingen. Det er trods alt den myndighed, der skal lave sagsbehandlingen, der skal afgøre det. Og Patienterstatningen synes jo ikke, det er godt nok, siger Kurt Espersen.
- Det er forkasteligt
Sløringen af de optagede telefonsamtaler begyndte i 2014 som en direkte konsekvens af en sag fra Glamsbjerg om en 36-årig kvindes tragiske dødsfald.
Man gjorde det for at beskytte læger mod at blive hængt ud i pressen.
Tre måneder efter hendes dødsfald bragte Fyens Stiftstidende historien om telefonopkaldet. Om at Regina Holmegaard ringede ind til vagtlægen med smerter, trykken for brystet og summen i kroppen. Vagtlægen rådede hende til at tage to panodiler, da han mente, der var tale om en virus. En time efter var hun død.
Derfor bringer TV 2 Fyn den uslørede optagelse
TV 2 Fyn har valgt at bringe den uslørede optagelse fra 2014, fordi optagelsen i usløret form blev brugt som central bevisførelse i den efterfølgende erstatningssag, der førte til, at familien til afdøde fik et større beløb udbetalt af Patienterstatningen. Styrelsen for Patientsikkerhed og Patienterstatningen understreger desuden, at det er vigtigt, at vagtlægerne afleverer uslørede optagelser i klagesager, da sløring potentielt gør det svært at vurdere tonen i telefonsamtalen mellem lægen og patienten.
Sagen havde ifølge Morten Svenning Nielsen fra PLO både personlige konsekvenser for den pågældende læge og for hans pårørende samt for lægevagten, der på kort tid mistede 30-40 vagtlæger, der ikke ønskede at stå i samme situation.
- Vi vil gerne passe på vores læger. Efter den rigtigt kedelige sag fra 2014 med en vagtlæge, der blev afspillet usløret mange gange i pressen, valgte man at sløre de optagelser, man sendte ud fra lægevagten dengang.
Men hensynet til patienterne bør vægtes tungere end til lægen, mener Leif Holmegaard.
De gør det for at beskytte lægerne. Hvad siger du til den forklaring?
- Det kan jeg ikke bruge til noget. De skal jo ikke beskyttes. De skal stå til ansvar for det, de laver. Det skal alle andre. Det er derfor, de har den høje uddannelse, det er da for at gøre det rigtige.
Familien fik erstatning for den behandling, som Regina Holmegaard fik af vagtlægen. Og selvom det er smertefuldt at lytte til den originale lydfil, ville Leif Holmegaard alle dage foretrække at have den originale version frem for en forvrænget. Han er sikker på, at hjalp dem i deres erstatningssag.
- Jeg synes, det er forkasteligt, at de forvrænger lyden. Man skal da kunne høre, hvordan lægen taler og hvordan han tager sig af patienterne. Det kan du jo ikke høre, hvis du får en forvrænget version.
For Leif Holmegaard er hans datters død næsten for meget at snakke om. Men han gør det alligevel - så fremtidens patienter ikke skal nøjes med slørede lydfiler.
- Jeg håber satme, det bliver fjernet igen, så vi kommer tilbage til sådan, som det var. For det er da det eneste rigtige, siger han.
Julens alkoholvaner frygtes af hver fjerde
kopieret!
Snaps, øl, vin er fast inventar på manges juleborde til sæsonens festligheder. Men alkoholen kommer med en bagside for mange. Faktisk frygter mere end hver fjerde at alkoholen kommer til at ødelægge stemningen.
Samtidig svarer seks procent, at de har oplevet at sige nej til at holde juleaften med et familiemedlem eller ven på grund af vedkommendes alkoholforbrug. Tre procent af de adspurgte har været nervøse for, at deres eget forbrug kunne ødelægge stemningen, skriver TV 2 på baggrund af Alkohol & Samfund.
Hos Alkolinjen modtager rådgivere opkald alle årets dage fra personer, der selv har problemer med alkohol, eller deres pårørende. Juleaften er ingen undtagelse.
Vilde tal for konsultationer - Læge forklarer det med psykisk ustabile unge
kopieret!
I ni måneder har Region Syddanmark undersøgt 107 lægeklinikker for et unormalt højt antal konsultationer.
På baggrund af en aktindsigt til TV 2 Fyn afslører regionen nu de første resultater.
Regionen er nået til bunds i seks navngivne lægeklinikker af de 107 sager, og afvigelserne er til at tage og føle på. En af klinikkerne er beliggende i Odense.
Tre af klinikkerne har på nogle diagnoser foretaget så mange konsultationer, at de ligger på et niveau, der er henholdsvis 1357 procent, 1538 procent og 1985 procent højere end gennemsnittet af deres kollegaer.
I den lave ende er forskellen 116 procent, 144 procent og 402 procent.
Odense-læger får unge med mistrivsel
De seks sager er færdigbehandlet, fordi lægeklinikkerne har afgivet høringssvar, der overbeviser regionen om, at der er en god forklaring på afvigelserne.
En klinik i Odense havde sidste år 402 procent flere patienter til til udredning, behandling og opfølgning på psykiske lidelser end gennemsnittet af deres kollegaer. Klinikken har behandlet 1340 patienter. Honoraret pr. 1. oktober 2023 var på 233 kroner pr. psykometrisk test.
I høringssvaret forklarede lægerne, at de har mange patienter på 20-29 år, der i udpræget grad rammes af mistrivsel. Desuden er de plejehjemslæger, hvor ydelsen kædes sammen med udredning for demens og medicinudskrivning.
Regionen lægger dog ikke skjul på, at der er en forventning om, at klinikken nærmer sig en tilstand, der ligner gennemsnittet.
Mange sygebesøg på bosteder
En læge i Sydjylland har i 2023 haft 1985 procent flere sundhedstjek på et botilbud end regionsgennemsnittet.
Det drejer sig om 20 patienter - halvdelen af bostedets beboere. Ydelsestaksten var på 1500 kroner pr. patient pr. 1. oktober 2023, men dertil kommer tidsforbrugstillæg og evt. kørselsgodtgørelse.
Bostedets beboere er autister, og det er personalet, der har bedt lægen om at komme.
Regionen mener, at antallet af konsultationer er for højt, men har accepteret forklaringen.
En lægeklinik i Trekantområdet i har 120 udviklingshæmmede på to bosteder som patienter. Konsultationsraten 1538 procent over regionsgennemsnittet. Taksten er den samme som i sagen fra Trekantområdet.
Også i den sag forventer regionen, at antallet af konsultationer nedbringes.
For langt til skadestuen
En lægeklinik i det sønderjydske har haft mange konsultationer, der handler om mindre førstegangsbrud og ledskred. I alt drejer det sig om 50 patienter sidste år.
Det er 1357 procent mere end gennemsnittet i regionen. Taksten var sidste år på 214 kroner
Lægerne forklaring er, at der er 62 kilometer til nærmeste skadestue, og mange borgere derfor vælger at køre til lægen.
Den forklaring har regionen accepteret, men også bedt lægerne om at gøre noget ved det.
Vandladning og prostata
En klinik i det sydllige Jylland udfylder lægehuset 144 procent flere skemaer end gennemsnittet for prostata og vandladning til brug hos sygehusets urologer.
Foklaringen er, at lægerne har mange mandlige patienter over 50 år, men også her forventer regionen at se et fald i ydelsen.
Det samme gør sig gældende i en klinik i Vestjylland, hvor et stigende antal ældre patienter har fået brugen af kliniske skemaer til urologiske lidelser til at stige med 116 procent
Regionen forventer først at være færdig med undersøgelsen af de resterende lægeklinikker i det nye år.
Ydelsestaksten var på 156 kroner.
107 læger skal forklare unormale ydelser efter tv-afsløring
40 borgere reagerede på indhold om uregelmæssig afregning i Alles Lægehus. Nu skal 107 lægeklinikker i Region Syddanmark redegøre for deres ydelsesmønster.
107 lægeklinikker i Region Syddanmark skal redegøre for et unormalt ydelsesmønster.
Det sker som led i en undersøgelse, som Region Syddanmark har sat i søen efter DR-programmet Kontant om Alles Lægehus i februar måned. Her reagerede 40 borgere med tip og spørgsmål om uregelmæssigheder.
På den baggrund iværksatte Region Syddanmark en undersøgelse af alle lægeklinikker i regionen.
107 af disse klinikker er blevet bedt om at redegøre for et ydelsesforbrug i 2023, der blandt andet adskiller sig fra gennemsnittet i regionen. Klinikkerne skal redegøre for en eller flere ydelser, der er faldet regionen i øjnene.
Undersøgelsen er endnu ikke afsluttet, og det er derfor for tidligt at spå om, hvor mange sager, der vil gå videre til behandling i det samarbejdsudvalg, som lægerne i almen praksis har nedsat sammen med regionen og ankeinstansen Landssamarbejdsudvalget.
Tre sager om efterbetaling
Af de 40 sager, som borgerne henvendte sig med, har kun tre sager ført til efterbetaling hos de pågældende læger, og beløbet er så beskedent som 564 kroner.
Sagerne drejer sig om afregning for konsultation, telefonkonsultation og psykometrisk test.
Af de 40 sager var 12 sager vedrørende klinikker, der samarbejder med Alles Lægehus, viser en aktindsigt, som TV 2 Fyn har fået hos Region Syddanmark.
Regionen har lukket 14 af de 40 sager, fordi borgerne ikke vendte tilbage med yderligere oplysninger til regionens undersøgelse.
I 10 sager konkluderede regionen, at der var afregnet retmæssigt, i ni sager drejede henvendelserne sig om generelle spørgsmål. To sager fra unavngivne borgere er ikke afsluttet, og to andre sager er fortsat verserende.
TV 2 Fyn kunne for nyligt afsløre, at læge Jette Aaen til september skal i retten i en tilståelsessag omkring svindel for 4,2 millioner kroner i sit eget lægehus i Svendborg, der lukkede i 2022.
Hun er i dag ansat i Alles Lægehus.
Teenager fragtede bombe for rockersøn
kopieret!
En 16-årig dreng blev tidligere på måneden anholdt, da han var ved at fragte en rørbombe fra Køge til Slagelse.
Ifølge Ekstrabladet, som har set sigtelserne, kom bomben fra Odense.
Den skiftede hænder flere gange undervejs, og var blandt andet omkring en 20-årig søn til en tidligere Hells Angels-rocker. Han arrangerede overdragelsen til teenageren.
Bomben skulle angiveligt have været bragt til sprængning ved en unavngiven butik i København.
Social dumping - det er farligt at hedde Piotr eller Jarosław på fynske byggepladser
For tredje år i træk kan Arbejdstilsynet konstatere, at danske arbejdsgivere får flere påtaler, advarsler og påbud end firmaer fra Polen, Rumænien og andre østlande, der hjælper til på danske byggepladser.
Det viser en aktindsigt, som TV 2 Fyn har fået. Aktindsigten omfatter 357 danske og udenlandske firmaer. 72 procent inden for bygge- og anlægsbranchen.
Flest danske dumper
Selv om det samlede antal af advarsler, påbud og henstillinger er faldet de seneste år, bliver der grebet ind mod 33 procent af de danske firmaer for social dumping, mens det kun sker i 18 procent af de udenlandske firmaer, der kontrolleres.
De kontrollerede danske firmaer har ansat udenlandsk arbejdskraft i større eller mindre omfang.
Arbejdstilsynet kontrollerer, om firmaerne overholder arbejdsmiljøloven og sikkerheden for de ansatte.
Aktindsigten indeholder også en oversigt over de razziaer, der er udført på fynske byggearbejdspladser mod social dumping i årets løb i et fælles samarbejde mellem Arbejdstilsynet, politi og skat.
Banko hver anden gang på Fyn
På Fyn har der været noget at komme efter i halvdelen af aktionerne i år, oplyser Arbejdstilsynet.
Alle tilfælde inden for byggebranchen.
I langt de fleste tilfælde er der tale om manglende sikkerhed på stilladser, der ikke er skærmet ordentligt af med gelænder eller står på usikker grund.
Strakspåbud på tidligere politistation
Det har bl.a. været årsag til strakspåbud i forbindelse med ombygningen af den tidligere politistation i Assens.
Det danske firma med polske ansatte, der stod for ombygningen, er nu under konkurs.
Andre steder, hvor Arbejdstilsynet har grebet ind med strakspåbud, var mod et lettisk firma under byggeriet af et privatejet dansk luksussommerhus i Hasmark ved Bogense, et dansk ejet firmas etablering af loft-ventilationsrør i et forenings-mødested i Odense med blandt andet polske ansatte og et stort udlejningsbyggeri Agedrup med lettiske ansatte.
Bag byggeriet stod et københavnsk projektfirma.
Af de 500 firmaer, der er kontrolleret i år, er der 20 firmaer, der ikke er registreret med arbejdstilladelse i RUT-registret.
Hver fjerde bryder med gammel juletradition
kopieret!
Mere end hver fjerde regner ikke med at tage en dans om juletræet juleaften, viser en rundspørge foretaget af Epinion for DR. Kun to procent af de adspurgte fejrer slet ikke jul.
- Vores juletraditioner har forandret sig. Det er blevet meget mere fleksibelt. Familier er anderledes – det er dine og mine – og nogle gange er det kun voksenjul, og nogle gange tager vi på skiferie, og skulle vi ikke også prøve at holde jul i New York, siger Kirstine Helboe Johansen, forsker i ritualer ved Aarhus Universitet, til DR.
Dansen om juletræet er ellers, ifølge DR, næsten lige så gammel som selve traditionen med at tage et grantræ indendørs juleaften.
Skaderamt klub skifter gammel kending ind
kopieret!
Emil La Cour måtte i oktober 2023 indstille karrieren efter to års kamp mod en kronisk og livstruende betændelsestilstand i tyktarmen, som han blev ramt af i efteråret 2021. Men fra januar vil han igen være at finde i truppen hos GOG.
Det meddeler klubben, da man har valgt at tage ham ind, for at hjælpe klubben, som på det seneste har været skaderamt.
- Vi er blevet ramt af skader, og for at være på den sikre side, har vi valgt at styrke os på positionen. Vi er utroligt glade for at byde Emil La Cour velkommen tilbage i GOG. Han er en ægte GOG-dreng, der kender kulturen og klubben indefra, og vi er rigtig glade for, at vi kunne få kabalen til at gå op, siger GOG's direktør Kasper Jørgensen.
- Føles fantastisk
Det er ikke kun GOG-direktøren der glæder sig til et samarbejde. Også hovedpersonen, der har spillet hele sin ungdom i klubben, ser frem til at trække i den gule trøje.
- Det føles fantastisk at skulle tilbage. Jeg har spillet i Faaborg det sidste halve år, jeg er i fin fysisk form, og alt føles godt. Jeg glæder mig virkelig meget til alt det, der venter – både på og udenfor banen. Jeg er jo en rigtig GOG-dreng, siger Emil La Cour.
Forrige år dedikerede Mathias Gidsel DM-triumfen til netop Emil La Cour, og sidste år kom han selv med på podiet. Han har altså været en stor del af klubben, trods sit alvorlige sygdomsforløb, som midlertidigt satte et punktum for elitesporten.
- Julen kom tidligt i år for mig, og det er jeg dybt taknemmelig for. Jeg har savnet det hele helt vildt – på alle leder og kanter. Jeg har været nede for at se et par kampe som tilskuer, men det er bare ikke det samme som at være en del af holdet, siger han.
Udlovede dusør - nu er Caspers rottweiler fundet død
kopieret!
Mandag den 16. december forsvandt rottweileren Luna, efter den havde været lukket ud i Caspers have på Kilenvej mellem Lakkendrup og Oure.
Casper og familien har siden ledt efter hunden, og sågar udlovet en dusør på 10.000 kroner til den, som kunne bringe familien sammen med den savnede hund.
Luna er nu fundet, men desværre ikke levende. En jæger havde set den i kanten af en mark.
Det er efter alt at dømme ikke et vådeskud som tog livet fra hunden. Nu skal det undersøges ved obduktion ved dyrelægen, hvad dødsårsagen var.
Kriminelle har fundet nye veje til at snyde dig i julen
kopieret!
På ti år er antallet af indbrud i julen faldet med 80 procent, viser tal fra Danmarks Statistik. Mens antallet af anmeldte indbrud i juledagene lå på 1.776 i 2013, blev der sidste år blot anmeldt 362 indbrud.
Ifølge Rigspolitiet ligger niveauet i år på samme lave niveau om end en smule højere. Politiet har indtil videre fået omkring 20 anmeldelser mere end i 2023 på samme tidspunkt, siger Christian Berthelsen, kommunikationsmedarbejder i Rigspolitiet, til TV 2.
Under corona-pandemien faldt antallet af indbrud drastisk, og det er samme lave niveau vi endnu oplever. Det skylds blandt andet at de kriminelle i højere grad begår digitale forbrydelser.
Efter massive overtrædelser af kontrakter for Nyt OUH - fagboss vil bruge den store hammer
kopieret!
De fynske bygningsarbejdere er godt og grundigt trætte af løndumping og dårlige arbejdsforhold på Nyt OUH.
Formanden for 3F's bygningsarbejdere i Odense, Torben Knudsen, vil have meget mere konsekvens. Og han er dybt frustreret.
Opsangen fra formanden kommer efter TV 2 Fyns oplysninger om massive overtrædelser af de kontrakter, som underleverandører selv har skrevet under på, at ville overholde.
Men som TV 2 Fyn har oplyst, viser en aktindsigt, at BDO har fundet både kritiske og yderst kritiske forhold i flere firmaer.
Det drejer sig blandt andet om underbetaling, skatteforhold og rod i lønsedler og timeafregning.
3F-formand Torben Knudsen mener, at firmaerne slipper for let.
- Jeg hæfter mig ved, at der ikke er givet nogle bøder, selv om firmaerne overtræder regler og overenskomster. Det er ikke godt nok, siger han.
Torben Knudsen er også dybt frustreret over, at fagforeningen skal kæmpe med Region Syddanmark for at få lov til at udføre kontrol på arbejdspladsen.
- Vi må ikke mere få adgang til de login- og logud-filer, der findes ved hovedporten. Det er et redskab, vi bruger til at tjekke om arbejdssedler stemmer med den tid, de ansatte reelt har været på byggepladsen. Nu mener regionen, at GDPR-reglerne bliver overtrådt, siger Torben Knudsen.
Striden har betydet, at både 3F og regionen har hyret advokater, der er kommet frem til forskellige konklussioner.
Sagen har været forbi 3Fs forbundssæde, der har hyret juraprofessor Jens Kristiansen, der lige som 3F mener, at Nyt OUH roligt kan fortsætte med at udlevere oplysningerne uden at komme i konflikt med GDPR-reglerne.
Torben Knudsen mener, at regionspolitikerne er alt for fraværende i debatten om problemerne på Nyt OUH.
Socialdemokraten Karsten Uno Petersen er formand for Udvalget for byggeri, indkøb og grøn omstilling, og han mener, at regionen har svært ved at agere anderledes.
- Vi har vedtaget nogle spilleregler, som firmaerne skal rette sig efter. Hvis ikke, de gør det, bliver sagerne taget op af byggeledelsen, siger Karsten Uno Petersen.
Han understreger, at politikerne og byggeledelsen allerede har besluttet at følge byggeriet endnu tættere.
- Vi har desuden bedt om, at kontrollen skærpes. Det sker blandt andet på baggrund af sagen med Tekno Fire. Og så har vi jo jævntligt møder med 3F. Og her taler vi da sammen i en rimelig fri tone, siger Karsten Uno Petersen.
Underbetaling og kontanter i hånden: Nye sager vælter ud af skabet på fynsk milliardbyggeri
kopieret!
Flere udenlandske firmaer underbetaler deres medarbejdere, når de arbejder på Nyt OUH. Og der er også usikkerhed om deres skattebetaling til den danske statskasse.
Det afslører 18 nye kontrolrapporter, som revisionsfirmaet BDO har gennemført på byggepladsen i år. Rapporter, som TV 2 Fyn har fået aktindsigt i.
I to ud af tre kontroller har BDO givet påtaler til firmaerne.
Det anerkendte revisionsfirma kalder situationen i nogle af sagerne for "kritisk" og yderst kritisk".
Men alligevel får firmaernes opførsel ingen økonomiske konsekvenser.
Fik løn i kontanter
Nyt OUH oplyser til TV 2 Fyn, at ingen af de kontrollerede firmaer har skullet betale dagbøder for overtrædelserne.
Det gælder blandt andet medarbejderne i et polsk og et tjekkisk liftfirma, som BDO kontrollerede i oktober måned.
I både det polske og tjekkiske firmaer passede timesedlerne ikke med ind- og udtjekningsdata på arbejdspladsen.
Firmaernes medarbejdere arbejdede mere end timerne på deres lønseddel, og de arbejdede også på dage, hvor de burde have fri. Desuden manglede en række obligatoriske tillæg, som medarbejderne skal have efter dansk overenskomst.
I øvrigt fik medarbejderne i det polske firma udbetalt lønnen kontant.
Nyt OUH: 78 kontroller mod social dumping uden bøder
Fem gange fra 2020 til 2022 har virksomheder på Nyt OUH haft truslen om store økonomiske bøder hængende over hovedet, fordi de enten ikke kunne dokumentere, at de overholdt danske løn- og arbejdsvilkår eller skatteforhold, eller fordi de rent faktisk overtrådte arbejdsklausulerne i de kontrakter, de har skrevet under på.
Det viser en aktindsigt, som TV 2 Fyn har gennemført.
Aktindsigten omfatter 34 kontroller – enten skrivebordskontroller eller pladskontroller omfattende 76 firmaer gennemført af Bureau Veritas.
I 17 tilfælde – altså i 22 procent af tilfældene - er virksomhederne blevet mødt med påkrav om yderligere dokumentation og i fem tilfælde har Veritas truet med dagbøder, fordi firmaerne enten ikke kunne fremskaffe den nødvendige dokumentation inden for de givne frister eller ikke havde bragt forholdene i orden, nemlig at følge danske overenskomster og lovgivning.
TV2 Fyn har haft adgang til to af de fem tilfælde, hvor der først er givet et såkaldt påkrav om at få den nødvendige dokumentation fremsendt til Bureau Veritas, og da dette ikke skete, et dagbodsvarsel om bøder på henholdsvis 522.000 kroner og 1,1 millioner kroner pr. dag, indtil forholdene blev bragt i orden.
Tilfældene er fra 2021 og omfatter i det ene tilfælde en underleverandør, der har arbejdet på byggeriet af behandlings- og sengeafsnit, den såkaldte vidensakse – hovedbygningen - og tre klynger, hvor hospitalsafdelingerne skal holde til.
Efter den første skrivebordskontrol og indkaldelse af dokumentation manglede Bureau Veritas fortsat lønsedler, pensionsoplysninger, feriepenge- og indkomst-oplysninger fra 7 ud af 12 medarbejdere.
Man kunne desuden konstatere, at 7 ud af 12 medarbejdere først fra registreret hos Skat fem måneder efter deres ansættelse, og at de heller ikke var registreret i CPR.
I et andet tilfælde – et uanmeldt byggepladsbesøg - manglende Veritas efter indkaldelse af dokumentation fortsat oplysninger om feriepenge, søgne- helligdagsbetaling, lønsedler og indbetaling til Skat.
I begge tilfælde er sagerne endt uden sanktioner, og det gælder i øvrigt i alle de 17 tilfælde, hvor, der er givet påkrav om dokumentation – herunder også fem tilfælde, hvor der er truet med dagbøder, oplyser jurist Karin Martinsen, chefjurist i økonomi-, og bygningsafdelingen i Region Syddanmark.
Bureau Veritas er nu afløst af revisionsfirmaet BDO.
Veritas havde kontrakt på kontrolopgaven frem til den forventede åbning af Nyt OUH sidste år, men da byggeriet trak ud, blev opgaven sendt i udbud og gik til BDO.
I juli rapporterede BDO til Nyt OUH’s projektledelse om at holde øje med to rumænske firmaers medarbejderes skatteforhold.
Firmaerne arbejdede for den italienske underleverandør Coiiver Group.
BDOs rapport afdækkede samtidig, at en en underleverandør til Coiver Group, et italiensk firma, underbetalte sine ansatte.
I flere af de sager, TV 2 Fyn har set sager betales der ikke der ikke for overarbejde eller natarbejde. I et enkelt tilfælde overholdes regler om hviletid ikke.
Kritisk og yderst kritisk
I det tidlige forår slog BDO ned på en rumænsk underleverandør. Firmaets medarbejdere gik til en løn under overenskomsten, og BDO kalder sagen kritisk.
Timesedlerne passede ikke med den tid, medarbejderne arbejdede i virkeligheden.
I kontrolrapporten opfodrer BDO byggeledelsen til øjeblikkelig handling.
I februar stødte BDO på underbetaling af en lang række medarbejdere hos en italiensk underleverandør, Medarbejderne arbejdede mere, end de fik løn for. Der var også rod i deres skatteforhold, og de blev ikke beskattet af fri bolig.
BDO kalder opdagelserne for yderst kritisk.
En portugisisk underleverandør har haft besøg af BDO to gange i 2023. I januar havde firmaet rod i medarbejdernes skatte- og pensionsindbetaling og manglede dokumentation for overførsel af lønnen. Desuden var lønudbetalingerne forsinket 1-2 uger.
Det samme forhold gør sig gældende i december, hvor BDO igen var på besøg.
Albanerne
De seneste uger har striden om 270 albaneres lønudbetaling fyldt meget i medierne.
DR, 3F og hovedentreprenøren på Nyt OUH, Itinera har været rygende uenige om, hvorvidt medarbejderne hos Tekno Fire afleverer en tredjedel af lønnen, når de kommer til Albanien.
BDO var på kontrolbesøg hos Tekno Fire i sidste måned, og var på daværende tidspunkt bekendt med sagen om returkommission.
Men BDO’s besøg slår fast, at medarbejderne ud fra kontrollen ikke er dårligere stillet end medarbejdere på dansk overenskomst.
Topboss forlader skuden på udskældt supersygehus
Totalentreprenøren OHPT, der står for byggeriet af Nyt OUH i Odense, skal have ny leder. I hvert fald har Aroldo Tegon efter syv år i spidsen valgt at sige farvel.
Det fremgår af et opslag på hans Linkedin-profil. Det fremgår ikke af opslaget, om han er blevet fyret, eller om han selv har sagt op.
Nyheden kommer mindre end en måned efter, at det stod klart, at Nyt OUH bliver 735 millioner dyrere end først antaget efter en forhandlingsaftale med den italienske totalentreprenør Odense Hospital Project Team (OHPT). Og at patienter først kan rykke ind i slutningen af 2027.
Karsten Uno Petersen, der er formand for Udvalget for byggeri, indkøb og grøn omstilling, han mener, at regionen har svært ved at agere anderledes.
- Vi har vedtaget nogle spilleregler, som firmaerne skal rette sig efter. Hvis ikke, de gør det, bliver sagerne taget op af byggeledelsen, siger Karsten Uno Petersen.
Efter massive overtrædelser af kontrakter for Nyt OUH - fagboss vil bruge den store hammer
De fynske bygningsarbejdere er godt og grundigt trætte af løndumping og dårlige arbejdsforhold på Nyt OUH.
Formanden for 3F's bygningsarbejdere i Odense, Torben Knudsen, vil have meget mere konsekvens. Og han er dybt frustreret.
Opsangen fra formanden kommer efter TV 2 Fyns oplysninger om massive overtrædelser af de kontrakter, som underleverandører selv har skrevet under på, at ville overholde.
Men som TV 2 Fyn har oplyst, viser en aktindsigt, at BDO har fundet både kritiske og yderst kritiske forhold i flere firmaer.
Det drejer sig blandt andet om underbetaling, skatteforhold og rod i lønsedler og timeafregning.
3F-formand Torben Knudsen mener, at firmaerne slipper for let.
- Jeg hæfter mig ved, at der ikke er givet nogle bøder, selv om firmaerne overtræder regler og overenskomster. Det er ikke godt nok, siger han.
Torben Knudsen er også dybt frustreret over, at fagforeningen skal kæmpe med Region Syddanmark for at få lov til at udføre kontrol på arbejdspladsen.
- Vi må ikke mere få adgang til de login- og logud-filer, der findes ved hovedporten. Det er et redskab, vi bruger til at tjekke om arbejdssedler stemmer med den tid, de ansatte reelt har været på byggepladsen. Nu mener regionen, at GDPR-reglerne bliver overtrådt, siger Torben Knudsen.
Striden har betydet, at både 3F og regionen har hyret advokater, der er kommet frem til forskellige konklussioner.
Sagen har været forbi 3Fs forbundssæde, der har hyret juraprofessor Jens Kristiansen, der lige som 3F mener, at Nyt OUH roligt kan fortsætte med at udlevere oplysningerne uden at komme i konflikt med GDPR-reglerne.
Torben Knudsen mener, at regionspolitikerne er alt for fraværende i debatten om problemerne på Nyt OUH.
Socialdemokraten Karsten Uno Petersen er formand for Udvalget for byggeri, indkøb og grøn omstilling, og han mener, at regionen har svært ved at agere anderledes.
- Vi har vedtaget nogle spilleregler, som firmaerne skal rette sig efter. Hvis ikke, de gør det, bliver sagerne taget op af byggeledelsen, siger Karsten Uno Petersen.
Han understreger, at politikerne og byggeledelsen allerede har besluttet at følge byggeriet endnu tættere.
- Vi har desuden bedt om, at kontrollen skærpes. Det sker blandt andet på baggrund af sagen med Tekno Fire. Og så har vi jo jævntligt møder med 3F. Og her taler vi da sammen i en rimelig fri tone, siger Karsten Uno Petersen.
Han understreger, at politikerne og byggeledelsen allerede har besluttet at følge byggeriet endnu tættere.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her