Sidst set mandag - 59-årig forsvundet på fjerde døgn

Fyns Politi er endnu ikke kommet på sporet af 59-årig, der sidst blev set mandag. Hverken hunde eller droner har kunnet lokalisere den forsvundne.

Siden mandag eftermiddag, hvor 59-årige Stig fra Langeskov sidst blev set, har han været som sunket i jorden. 

Torsdag meddelte Fyns Politi, at eftersøgningen med hunde og droner ikke har ledt politiet på sporet af manden. Heller ikke henvendelser fra borgere har indtil videre ført til noget.

Fredag er Stig forsvundet på fjerde døgn, og politiet overvåger, om der skulle komme nogle livstegn, for der er ikke meget at gå efter. 

- Vi håber, han dukker op af sig sig, siger vagtchef ved Fyns Politi. 

Sidst Stig blev set, forlod han sin bopæl til fods iført blå jakke, blå jeans og blå Sketchers-sko med neongrønne snørrebånd.

Ifølge politiet er han 180 centimeter høj, spinkel af bygninger, har naturlige krøller, stort skæg og bærer briller. 

Hvis man har oplysninger i sagen, kan Fyns Politi kontaktes på 114.

Oversigt

    Oversigt