Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Ytringsfriheden vil blive begrænset, mener Wikipedia Danmark, der er gået i sort i protest mod ny EU-lovgivning.
I næste uge skal politikerne i Europaparlamentet stemme om ny lovgivning.
Lovgivning, der har fået online-leksikonet Wikipedia til at gå i sort.
På sin hjemmeside skriver Wikipedia, at lukningen vil vare i 24 timer. Årsagen er et nyt direktiv om ophavsret, som ifølge Wikipedia vil begrænse ytringsfriheden.
Wikipedia frygter, at Facebook og YouTube for at leve op til de nye regler vil komme til at blokere for indhold, der gerne må deles.
Test dig selv: Kandidater er mindre kendte end dem fra X Factor
Den 26. maj er der valg til Europaparlamentet. Danskerne skal vælge 14 kandidater. Men mange vælgere kender ikke spidskandidaterne til valget.
Der er flere der kender deltagerne i X Factor end der kender spidskandidaterne til Europaparlamentet, det viser en aldeles uvidenskabelig quiz, som TV 2/Fyn har lavet blandt vælgerne i Rosengårdscentret.
Vælgerne blev inviteret til at svare på, om de kunne genkende personerne på otte billeder. Fire af dem var spidskandidater til Europaparlamentet, mens de øvrige fire billeder viste deltagere i X Factor, og her var konklusionen klar: Flest kunne genkende personerne på de fire billeder af X Factor-deltagere.
Formanden for Europabevægelsen på Fyn, Finn Nielsen, er ikke overrasket over, at kendskabet til EP-kandidater er til at overskue.
- Vi lever i en travl hverdag, hvor folk har meget specifikke interesser, og der er X Factor nok mere folkeligt og populært end valget til Europaparlamentet er. Jeg tror bare, at det er et vilkår, som vi må leve med, siger Finn Nielsen.
Test dig selv. Svarene findes i bunden af artiklen.
Alligevel mener han, at befolkningen nok skal nå at lære kandidaterne at kende inden valget i slutningen af maj.
- Europabevægelsen fejrer hvert år Europadagen den 9. maj. Og i år bliver det en lang fest fra den 9. maj til valget den 26. maj, hvor vi arrangerer en række debatter rundt omkring, så vælger skal nok nå at lære kandidaterne at kenden inden valget, siger Finn Nielsen.
14 skal vælges
Men på trods af, at vælgerne i Rosengårdscentret ikke havde helt styr på spidskandidaterne til Europaparlamentsvalget, så skal de 26. maj vælge 14 medlemmer til Europaparlamentet.
Siden 1979 har dansker skulle stemme til direkte valg af medlemmer til Europaparlamentet. Ved det seneste valg til Europaparlamentet i 2014 var valgdeltagelsen 56 procent - det er godt 30 procentpoint lavere end der er til Folketingsvalg, hvor valgdeltagelsen ligger mellem 85 og 90 procent.
Dobbeltvalg er en mulighed
Lige nu er der vedvarende spekulationer i, om det kommende folketingsvalg kan falde sammen med årets valg til Europarlamentet.
Den 26. maj bliver af flere nævnt, som en af de tilbageværende muligheder, som statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) har for at udskrive inden det senest skal afholdes den 17. juni i år.
Hvis de to valg falder sammen, forventer flere analytikere, at det vil få valgdeltagelsen til at stige til Europarlamentet. Også den uafklarede situation omkring Brexit, hvor Storbritanien den 29. marts i år vil forlade EU, vil formentlig påvirke danskernes lyst til at stemme ved Europaparlamentsvalget.
- Dansk politik og europæisk politik hænger sammen. Og det vil blive tydeliggjort, hvis valgene falder på samme dag, siger formanden for Europabevægelsen på Fyn, Finn Nielsen.
Fynsk valgmøde
Et af de første fynske valgmøder i forbindelse med valget til Europaparlamentet bliver afholdt tirsdag aften i Studenterhuset i Odense.
Her skal fire unge kandidater til valget til Europaparlamentet debattere ved et debatmøde, som Radikal Ungdom har arrangeret.
De fire kandidater er Kuzma Pavlov fra Konservative, Anders Burlund fra Liberal Alliance, Kira Maria Peter-Hansen fra SF og Mathias von Jessen fra Radikale
Mødet er klokken 19.00 og det er gratis at deltage.
Svar på quiz
B
B
B
A
Billederne i quizzen stammer fra partiernes presseafdelinger samt TV Øst, TV Midt Vest, TV 2/Fyn og Europa-Parlamentet.
- Vi frygter, at platforme som YouTube og Facebook laver automatiske løsninger, der scanner det indhold, der bliver lagt op, siger Matthias Smed Larsen torsdag til TV 2. Han er bestyrelsesmedlem i Wikimedia Danmark, der er en støtteforening til Wikipedia.
Ifølge Matthias Smed Larsen vil Facebook og YouTube for at leve op til de nye regler komme til at blokere for indhold, der reelt gerne må deles. Han tror ikke på, at de automatiske løsninger vil kunne tage højde for indhold, der egentlig ikke krænker ophavsretten.
Væltet af henvendelser
Den fynske EU-politiker Christel Schaldemose (S) fortæller til TV 2/Fyns ungdomsredaktion, Bemærk, at kritikken af direktivet har givet genlyd i Europa-Parlamentet.
- Jeg kan ikke huske, at der nogensinde har været så mange henvendelser i en sag, siger hun.
- Det er helt almindelige borgere, der bruger nettet, der skriver til os. Men det er også organisationer, der ringer for at få en snak om direktivet. Det er med til at vise, at der ikke er så stor forskel mellem os politikere og borgerne.
Kørekort-snyd: Vi har efterspurgt nye regler i ti år
Fusk med underskrifter og elever, der mangler over halvdelen af deres timer, inden de bliver sendt til køreprøve. Branchen har efterspurgt en løsning i årevis, uden der er sket noget.
Modsat mange unge mennesker, der får deres kørekort betalt af bedsteforældre eller forældre, skulle Kasper selv spare op til sit. Af den grund valgte han en køreskole, hvor han kunne få kortet hurtigt og billigt.
- Det er jo fristende, når man er på S.U. at tage det et sted, der er lidt billigere. Jeg havde brugt et helt år på at spare op til det, så derfor ville jeg også gerne have kortet så hurtigt som muligt, siger Kasper.
Men manglende teorilektioner og alt for få timer på vejene, inden Kasper blev sendt til sine prøver, ændrede hans holdning undervejs i forløbet.
- Dagen inden teoriprøven følte jeg mig bagklog, fordi jeg tænkte; "jeg har jo slet ikke fået den undervisning, jeg har brug for for at kunne bestå den her prøve."
Branchen mangler en smileyordning
Og Kasper er ikke den eneste, der har svært ved at finde den rigtige køreskole. I Bemærk-dokumentaren ‘De svindlende kørelærere’ fortæller branchen, at der i mange år har været behov for en guide til forbrugerne:
- Vi har anbefalet, at der blev indført en eller anden form for tilsyns- eller kvalitetsordning på området. Det kunne for eksempel være smiley-ordningen, som man kender fra andre sammenhænge, lyder det fra René Arnt, Landsformand for Dansk Kørelærer-Union.
Men det er ikke kun gennemsigtigheden, den er gal med, mener Dansk Kørelærer-Union. For reglerne er nemlig på mange måder svære at arbejde under, og det går ud over både kørelærere og elever.
Vi har for mere end ti år siden anbefalet justitsministeriet, at de skulle evaluere de nuværende regler.
René Arnt, Landsformand i Dansk Kørelærer-Union
Kørekort-reglerne
Det er Færdselsstyrelsen, som kan ændre i reglerne på kørekort-området. Færdselsstyrelsen er afhængig af politiske ændringer og ønsker fra Transport-, Bygnings- og Boligministeriet.
- I 1999 blev der efter anbefalinger fra branchen lavet en opstramning af reglerne på kørekort-området, så man kunne undgå snyd.
- De seneste år har branchen efterspurgt en evaluering af disse regler, fordi de ifølge branchen er strammet så meget, at de er svære at arbejde under.
- Det er blevet besluttet, at der skal ske ændringer inden for kørekort-området, men Færdselsstyrelsen kan ikke komme nærmere ind på, hvad ændringerne kommer til at indeholde, og hvornår de bliver implementeret.
Falske underskrifter
Når man tager kørekorter et af lovkravene, at kørelærer og elev skriver under i en lektionsplan efter hver lektion. Men man kan undgå de restriktive regler ved at skrive en anden dato på end den dag, lektionen reelt har fundet sted.
Valentin tog sit kørekort hos en anden køreskole på Fyn, og her oplevede han også, at der blev fusket med underskrifterne.
Et rodet og ustruktureret forløb var ifølge Valentin også grunden til, at han endte med at skrive under på lektioner, han slet ikke havde haft.
Og det kan være svært at sige fra over for sin kørelærer, hvis man har mistanke om, at der foregår snyd, mener Valentin:
- Jeg havde tiltro til, at min kørelærer som den professionelle havde styr på, at jeg havde haft de timer, jeg skulle. Jeg tænkte, at det måtte være hans ansvar, hvis der blev nogle problemer, for jeg havde jo gjort, som han havde bedt mig om.
Elever kan få fingrene i klemme
Men som elev har man altså også selv et ansvar for, at loven på kørekort-området bliver overholdt, siger vicepolitiinspektør Sten Sørensen fra Fyns Politi.
- Når man er 18 år, er man myndig i Danmark, og derfor kan en usand underskrift have konsekvenser.
Elverne kan selv få fingrene i klemme, hvis de skriver under på noget, som ikke er sandt
Sten Sørensen, vicepolitiinspektør, Fyns Politi
Man får, hvad man betaler for
Køreskole-branchen er underlagt hård konkurrence, og derfor anbefaler Fyns Politi også, at man bruger sin sunde fornuft, når man vælger sin kommende køreskole.
- En køreskole, der er billigere, kan sagtens være god, men som med mange andre ting, er billigt ikke altid bedst. Og den, der ligger lige henne om hjørnet, er heller ikke altid nødvendigvis den bedste, siger Sten Sørensen, vicepolitiinspektør ved Fyns Politi.
Hvordan håndterer man kørekortsnyd?
Hvis du har oplevet snyd med at tage kørekort, er der flere måder at løse problemet på:
Fortæl din kørelærer, at du har krav på at få de timer, som loven siger. Du kan se, hvad du har krav på her.
Klag til ankenævnet for kørelærere, hvis du ikke har fået de timer, du har ret til. Nævnet vil vurdere, om din klage er værd at gå videre med.
Anmeld sagen til politiet, som kan tage sig af den. Vær opmærksom på, at du selv kan have overtrådt nogle regler, hvis du har skrevet under på timer, du ikke har fået.
Valentin og Kasper er opdigtede navne, men redaktionen kender deres rigtige identitet. De er anonyme af hensyn til dem selv og kørelærerne.
Christel Schaldemose fortæller, at hun og hendes politiske gruppe i Europa-Parlamentet stadig er i gang med at lægge sig fast på, hvad de skal stemme. Hun hælder dog til at stemme for.
Lige nu rådfører hun sig med eksperter, men hun er glad for, at direktivet lige nu ser anderledes ud end det oprindelige forslag fra Europa-Kommissionen.
- Jeg synes, det er godt, vi får en diskussion om emnet. Det oprindelige forslag fra Kommissionen var problematisk. Men vi har fået justeret nogle ting. Folk, der bruger memes og uploader indhold til YouTube, skal slet ikke være bekymrede. Til gengæld bliver der lagt et større pres på platforme som YouTube, siger hun.
Forslaget skal til afstemning 26. marts i Europa-Parlamentet.
Formand for fynske gymnasieelever:
- Ministeren tror, vi er dovne
Ministerens syn på fravær gør elever demotiverede og stressede, mener Fabian Munkholm Davidsen, der er forperson for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning på Fyn. Ny undersøgelse viser, at gymnasieelever har fravær 9,1 procent af skoletiden.
Opdatering
Fabian Munkholm Davidsen har ikke meget tilovers for tirsdagens omtale af fraværet blandt gymnasieelever.
- Tallet i sig selv giver ikke mening. Vi er nødt til at spørge os selv, hvorfor det forholder sig sådan, siger han.
Han er én af de to forpersoner for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning på Fyn.
Selv går han i 3.g på Svendborg Gymnasium. Her viser gymnasiets egne tal, at eleverne har fysisk fravær 9,2 procent af skoletiden.
Men dét tal siger intet om baggrunden for fraværet, hvis man spørger elevorganisationens forperson.
- Vores elever er vildt engagerede både politisk og elevdemokratisk. Så det her skal vi ikke have smidt i hovedet, mener Fabian Munkholm Davidsen.
På landsplan viser Undervisningsministeriets gennemgang af danske gymnasiers fraværstal, at gymnasieelever er fraværende 9,1 procent af skoletiden.
Minister: Alarmklokkerne bør ringe
Undervisningsminister Merete Riisager (LA) er ikke imponeret over resultatet af undersøgelsen.
- De første fraværstal viser, at omfanget af fravær bør få alarmklokkerne til at ringe mange steder. Hver tredje gymnasiale institution har et gennemsnitligt fravær på over ti procent, udtaler hun i en pressemeddelelse.
For Fabian Munkholm Davidsen lyder Merete Riisagers udmelding lidt for bekendt.
- Ministeren har i lang tid sagt, at vi gymnasieelever er dovne, og at vi skal tage os sammen, siger han.
- Den negative måde at se tingene på gør, at eleverne bliver mere demotiverede og mere stressede. Man får at vide, at ens indsats ikke er god nok, selvom man kæmper røven ud af bukserne, og så får man fraværstal smidt i hovedet. Måske skulle man i stedet spørge: Hvorfor? Vi er nødt til at forholde os til grundlaget for tallene, siger Fabian Munkholm Davidsen.
I efteråret 2018 trådte en ny bekendtgørelse om fravær på ungdomsuddannelser i kraft. Det betød blandt andet, at elever nu får fuldt fravær for en undervisningstime, hvis de kommer for sent. Før kunne forsinkede elever få registreret 50 procent fravær.
Video: Bemærk besøgte Svendborg Gymnasium, da elever protesterede mod den nye ordning
Formand for gymnasier: - Der er mere bag statistikkerne
De nye fraværsregler blev introduceret i oktober måned sidste år. Ifølge formanden for Danske Gymnasier, Birgitte Vedersø, var udmeldingen dengang, at de nye regler ikke skulle føre til en rangering af de danske gymnasier.
Alligevel er undersøgelsen fra ministeriet akkompagneret af en liste over de tyve gymnasier, der har henholdsvis højest og lavest fraværsprocent.
- Jeg er ikke sikker på, at en offentlig udskamning er den rigtige vej at gå, udtaler Birgitte Vedersø til Bemærk.
- Bag statistikkerne gemmer sig ofte en ung med problemer eller med sygdom. Jeg synes, det er ærgerligt, at ministeriets udmelding ikke giver plads til det i debatten.
Birgitte Vedersø mener allerede, at arbejdet med at nedbringe fraværet var i fuld gang.
- Vores undersøgelser frem til sidste år viste med al tydelighed, at fraværet var faldende. Det er vi med andre ord i fuld gang med at arbejde på, siger hun og fortsætter:
- Når ministeriets beregninger er højere, skyldes det HF- og VUC-eleverne, der typisk har en højere fraværsprocent end elever på STX.
Ingen fynske skoler er i top ti over skolerne med højest fravær. Man skal derfor et godt stykke ned af ranglisten med mere end 180 skoler for at finde de fynske ungdomsuddannelser.
Først nede på plads nummer 27 dukker Odense Katedralskole op. Med gennemsnitligt 10,7 procents fravær har gymnasiets elever mest fravær på Fyn.
Medarbejderne i Orifarm, der med egne ord er "Danmarks største inden for håndkøbsmedicin og kosttilskud", har fået overleveret en af de mere triste beskeder.
Virksomheden, der har hovedsæde i Odense, har besluttet at nedlægge i omegnen af 70 stillinger.
Det bekræfter direktør for Orifarm Erik Sandberg over for TV 2 Fyn.
- Det er korrekt, at vi planlægger en mindre tilpasning, oplyser han i et skriftligt svar.
Rammer ikke produktionen
Kommunikationschef hos Orifarm Kristian Lysgaard fortæller til TV 2 Fyn, at der er tale om administrative stillinger, der nedlægges, og at de alle er varslet. Fyringerne rammer ikke produktionen, slår han fast.
Han oplyser videre, at man forventer, at processen med fyringerne er gennemført “sidst på ugen”.
Årsagen til de omkring 70 fyringer blandt de 2300 medarbejdere, der er i hele organisationen, er en strategisk beslutning, forklarer Kristian Lysgaard.
Han afviser samtidig, at det skyldes faldende omsætning eller stigende udgifter på markedet.
- Det er altid kedeligt, når det skal ske, men det er nødvendigt for vores mål, siger Kristian Lysgaard.
Indgik stor aftale i september
I september sidste år kunne Orifarm offentliggøre, at de havde indgået en aftale med investeringsfirmaet Carlyle’s Global Credit platform.
Investeringen havde det til formål at understøtte Orifarms fremtidige vækst.
- Den strategiske investering ventes at styrke Orifarms fortsatte ekspansion i Europa, både organisk og gennem opkøb, og derved øge adgangen til medicin af høj kvalitet til overkommelige priser for så mange forbrugere som muligt, lød det dengang fra Orifarm i en pressemeddelelse.
Orifarm blev grundlagt i 1994 af Hans og Birgitte Bøgh-Sørensen og vil efter denne transaktion fortsat være ejet af familien.
Der har været stilhed om årsagen fra de tre ejere, efter at et tag under konstruktion på Flemløse Biogas styrtede sammen.
Men nu har ejerne via deres forsikringsselskab Almindelig Brand kortlagt årsagen til ulykken. Og den stemmer meget godt overnes med de oplysninger, som Arbejdstilsynet kom med for nyligt.
”Kollapset på Flemløse Biogasanlæg kan med overvejende sandsynlighed henføres til brud i IPE-profilerne (stålbjælkerne), der fungerede som understøttende dragere for betonformen."
Det fremgår af en pressemeddelelse som hovedaktionæren i Flemløse Biogas, Kurt Poulsen, har sendt til TV 2 Fyn.
“Undersøgelserne afslører markante fejl i beregningsgrundlaget samt væsentlige afvigelser i udførelsen. Disse forhold har medført en kritisk overbelastning af materialerne og dermed forårsaget kollapset,” fremgår det videre af pressemeddelelsen.
Hyrede nogle af dygtigste eksperter
Ifølge Arbejdstilsynet havde det tyske firma Formtec Spezialschalungs GmbH & Co ikke sikret, “at støbeformskonstruktionen under det midlertidige arbejde, ophold eller færdsel i højden i forbindelse med støbning af betontaget på siloen var egnet og tilpasset hertil, så anvendelsen er sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarlig”.
Kurt Poulsen fortæller, at han påtager sig det overordnede ansvar, men oplyser samtidig, at havde stor tillid til det tyske firma.
- Jeg har hyret nogle af de dygtigste eksperter i Europa til at bygge tanken. Entreprenøren EnviTec Anlagenbau er en af Tysklands førende entreprenører inden for opførelse af biogasanlæg, og deres belgiske underleverandør, BioDynamics, er specialister i at bygge betontanke.
- De er begge eksperter på området med mange års erfaring. Derfor har jeg selvfølgelig også haft stor tiltro til, at alt foregik efter alle forskrifter.
Alle på nær en er hjemme
Ulykken, der skete 26. november sidste år, har påvirket medarbejder voldsomt, fortæller Kurt Poulsen. Han er også selv meget påvirket og fortæller, at ulykken “for altid vil sidde i os”.
Efter ulykke fik Flemløse Biogas to strakspåbud. Et, fordi byggeriet ikke var anmeldt rettidigt, og et, fordi der manglede en plan for sikkerhed og sundhed.
Også her lægger Kurt Poulsen sig fladt ned.
- Det er mit ansvar, og det har jeg fået et strakspåbud for. Det har jeg taget til efterretning, og jeg har foranlediget, at begge dele bringes i orden.
Kurt Poulsen oplyser sidst i pressemeddelelsen, at Flemløse Biogas er blevet oplyst, at de seks tilskadekomne fra ulykken alle er i bedring og ikke ser ud til at får varige mén..
- Alle på nær en er nu hjemme og har det godt. Den sidste skal gennemgå en operation i sit ben, men har det ellers okay, siger han.
Det er et spørgsmål om timer, før Barfoed Group kan fortælle, hvad årsagen er til, at en svalegang på en etageejendom i Munkebjerg Park faldt ned.
En person omkom i forbindelse med arbejdsulykken, der skete fredag 24. januar. To personer kom lettere til skade.
Siden ulykken er der blevet arbejdet på at finde frem til, hvordan ulykken kunne ske, og status er ifølge Frederik Barfoed, der er bygherre og koncerndirektør i Barfoed Group, der har stået for projekteringen og byggeledelsen på byggeriet i Munkebjerg Park i Odense.
Ingen overraskelser
- Vi forventer, at vi senere i dag (mandag, red.) eller i morgen, kan redegøre for den præcise årsag er til ulykken, og hvor ansvaret ligger, fortæller Frederik Barfoed til TV 2 Fyn og uddyber, at der ikke er kommet nogle overraskelser frem i forhold til hans tidligere vurderinger af årsagen til ulykken.
Lørdag forklarede han, at der ikke var fejl i den sikkerhed, der er på byggepladsen, men at det snarere handlede om en konstruktion, der bristede.
Frederik Barfoed fortæller videre, at der er blevet arbejdet i døgndrift hele weekenden på at sikre de sidste værn, så beboerne kan komme tilbage.
Derudover har man rådført sig med “myndigheder” for at få sikkerhedsgodkendt boligerne.
- Takket været et godt samarbejde med de respektive myndigheder, så forløber det planmæssigt, og vi er fortrøstningsfulde, da alle myndigheder har sikkerhedsgodkendt boligerne, så folk kan vende hjem.
Mulighed for krisehjælp
Frederik Barfoed lægger ikke skjul på, at de sidste par dage har været nogle af de hårdere af slagsen. Men ulykken har også sat følelser i kog hos andre, og det har de givet udtryk for over for virksomheden Barfoed Group.
- Mit firma har ikke været den daglige byggeledelse, og det har gjort, at vi er blevet udsatte for nogle voldsomme angreb fra folk, der ikke har kendskab til, hvordan det har hængt sammen, forklarer han og uddyber:
- Det er Rambøll, som har projekteret og har den daglige byggeledelse. og det har vi skulle forklare mange mennesker.
Ulykken fandt sted ligesom Frederik Barfoed var ved at besigtige lejlighederne sammen med en række medarbejdere fra både Barfoed Group og ingeniørfirmaet Rambøll.
De er alle blevet tilbudt psykologkritisk krisehjælp, som de samles til mandag eftermiddag, fortæller Frederik Barfoed.
Det var ikke terrorbilligelse, da en i dag 42-årig kvinde 7. oktober 2023 skrev "Ingen ord kan beskrive, hvor smukt det var at stå op til den nyhed", på et Facebook-opslag med en nyhed om Hamas' angreb på Israel.
Det skriver Fyns Amts Avis ifølge Ritzau.
Kvinden var tiltalt for at have billiget et terrorangreb ved at have skrevet ovenstående efterfulgt af emojis med V-tegn og det palæstinensiske flag og ordene Free Palestine (befri Palæstina, red.) på et opslag fra Ekstra Bladet på Facebook.
Ifølge Fyns Amts Avis forklarede kvinden, at hun ikke vidste, at det var Hamas, der stod bag angrebene. Anklageren mente, at det måtte hun have vidst.
Retsformanden fandt ikke anklagerens påstand bevist
Kvinde frifindes for anklage om at hylde terrorangreb i Israel
En kvinde fra Fyn er onsdag blevet frifundet for en anklage om, at hun i en kommentar på Facebook billigede Hamas' terrorangreb mod Israel 7. oktober sidste år.
Det oplyser den 28-åriges forsvarer, advokat Helene Brædder. Tiltalen blev rejst på grund af hendes kommentar i december på Politikens side på Facebook.
Hun reagerede på en artikel om 7000 døde børn i Gaza og skrev:
"Der har været krig i 73 år men først NU slår Hamas for alvor tilbage. Med god grund!"
Men Retten i Odense har fastslået, at kvinden ikke havde forsæt til at overtræde en bestemmelse i straffeloven, oplyser forsvareren.
Det er vinter, det er koldt, og det er mørkt.
Derfor sætter Rådet for Sikker Trafik i denne uge fokus på skolepatruljerne, der trodser vind og vejr, og sikrer sikker trafik omkring skolen om morgen.
- Vores elever møder op, om det regner eller sner, og det er vigtigt at anerkende dem, så de føler, at vi værdsætter det de gør, siger Maja Høj-Sunesen, der er skolelærer på Risingskolen.
Ugen markeres ved, at alle byens 17 skolepatruljer får tilsendt gifler, chokolade og kakao.
Udover issvømning, sauna og andre indendørsaktiviteter, kunne Faaborg vinterdage også byde på andre specielle former for aktivitet i kulden.
Her er det hækling og strik i vildmarksbade helt ude ved vandkanten. I tre bade kunne man få lov at nørkle i det varme vand eller tage en dukkert i det kolde.
- Jeg læste om det, og så tænkte jeg, at det lød sjovt. Det kunne jeg godt tænke mig at prøve, siger Anne Poulsen der var forbi arrangementet søndag formiddag.
Koordinator for arrangementet, Johanne Holten, forventer, at arrangementet vender tilbage igen næste år.
Fredag skete endnu en dødelig arbejdsulykke på Fyn, hvor en svalegang styrtede ned fra fjerde til tredje sal, og kostede en medarbejder livet.
Det skete ved Munkebjerg Park, hvor det er ingeniør- og rådgivningsvirksomheden Rambøll, der har stået for byggeledelse og projektering af byggeriet.
Og mens bygherrer og koncerndirektør i Barfoed Group, Frederik Barfoed, med forbehold, kaldte byggepladsen sikker, mangler der stadig svar på, hvordan det kunne ske at en hel svalegang styrtede ned og kostede en ansat livet.
- Vi kan sige med sikkerhed, at der ikke er fejl i den sikkerhed, der er på byggepladsen. Og så skal vi tage forbehold og vente på myndighedernes svar. Det her handler ikke på nogen som helst måder om sikkerhed, der ikke er opfyldt. Det handler om en konstruktion, der brister, slog Frederik Barfoed fast lørdag.
Barfoed Group ejer og udlejer omkring 4.500 lejemål herunder en lang række i Odense.
Svarene mangler fortsat
Derfor har TV 2 Fyn rakt ud til Rambøll for at få svar på, hvordan ulykken kunne ske.
I et svar på mail, er det begrænset, hvad der kan siges. Rambøll skriver, at det fortsat er ved at blive analyseret, hvad der gik forud for, at svalegangen pludseligt styrtede ned.
- Det er desværre ikke så meget vi kan sige på nuværende tidspunkt, hvor undersøgelserne stadig er i gang.
- Vi har stået for projekteringen og byggeledelsen på byggeriet i Munkebjerg Park i Odense. Vi er dybt berørte og vores tanker og kondolencer går til den afdøde og de berørte af ulykken. Vi har bistået både bygherre og myndigheder med at sikre, at der ikke sker flere ulykker på boligblokken, hvor svalegangen kollapsede, hvor myndighederne ophævede politiafspærringerne i går og man igen sikkert kan bevæge sig sikkert rundt.
- Lige nu arbejder vi intensivt med at beregne og analysere, hvad der skete. Samtidig er vi i dialog med både bygherrer og myndighederne i deres videre arbejde med at finde årsagen til ulykken.
Fyns Politi har færdiggjort deres arbejde i området, og har ikke yderligere kommentarer til sagen mandag formiddag.
OB er godt i gang med et forberede sig til forårssæsonen i 1. division, og i fredags spillede fynboerne 2-2 mod Silkeborg i en træningskamp.
Et af kampens højdepunkter var en flot scoring af 20-årige Max Ejdum, og netop han bliver en vigtig spiller for OB i fremtiden.
Det talte de om i weekendens udgave af Stemmer Fra Ådalen, hvor panelet satte fokus på Max Ejdums betydning for OB.
”Han er nøglespilleren for OB og den vigtigste spiller i OB’s startopstilling,” siger journalist og OB-fan Jonas Knudsen i podcasten.
Han bliver bakket op af Daniel Lerke Ramming, der har fulgt OB fra tribunen i mere end 25 år.
”Han er en yndlingsspiller, og han har mange af de dyder, som en OB-spiller skal have”, siger Daniel Ramming.
Hele udsendelsen kan ses på YouTube hos Stemmer Fra Ådalen.
Når stjerner som Kylie Minogue, Green Day, Christopher, Jada, Kesi og Lukas Graham til sommer gæster Tinderbox, får de følgeskab af en række flere artister fra både ind- og udland, som festivalen i dag har afsløret navnene på. Det oplyser festivalen i en pressemeddelelse.
Scissor Sisters, The Streets, Natasha Bedingfield, Reyna Tropical, Dizzy Mizz Lizzy, Love Shop, Hugorm, Ida Laurberg og August Høyen.
Ovenstående er netop føjet til plakaten hos festivalen, der i den seneste tid har været i vælten, fordi det er kommet frem at lokalplan har betydet, at tilladelserne til afholdelse af festivalen ikke har været helt fyldestgørende.
Flere indbyggere ved Teglværksvej i Odense er indtil klokken cirka 11.30 uden vand som følge af et akut ledningsbrud, oplyser VandCenter Syd på sin hjemmeside. Også i Hjulets Kvarter er vandet lukket indtil klokken cirka 10 som følge af reparationsarbejde. Det skriver TV2.
Køreturen sluttede brat for en mand og hans passager fredag aften. Her ville vedkommende nemlig lige vende bilen i nogens indkørsel. Undervejs gik det dog ikke som planlagt, og bilen endte med at sætte sig fast i en bunke grus.
Hertil kom ejeren af indkørslen ud og ville se, hvad der foregik. Det endte i en diskussion mellem husejer og bilist, hvor husejeren bemærkede, at bilisten var tydeligt beruset. Ligeledes var passageren, lyder det i døgnrapporten fra Fyns Politi.
Derfor tog husejeren den beslutning at snuppe nøglerne fra bilisten og tilkalde politiet, som havde alkometeret med. Det viste en promille over det tilladte, og den 49-årige fra Faaborg-Midtfyn Kommune blev sigtet.
Søndag blev en 31-årig kvinde fundet død på en adresse i Søndersø. Fyns Politi har nu forladt adressen, hvor det var til stede det meste af søndagen. Det oplyser vagtchefen.
- Vi er ikke længere til stede derude, men er stadig i gang med efterforskningen, siger vagchef Christoffer Jacobsen.
Et større område i Søndersø var afspærret mens Fyns Politi arbejdede på stedet.
På 72 grunde rundt om i landet er der mistanke om forurening, der truer overfladevand som søer, åer og havet. Blandt andet på Fyn.
Kort før nytår afsatte miljøminister Magnus Heunicke (S) 54 millioner kroner til, at regionerne over de kommende fire år kan undersøge og oprense grundene. Men pengene rækker ifølge Danske Regioners næstformand, Mads Duedahl, slet ikke.
Han siger, at oprensning af en enkelt grund snildt kan koste mellem 8 og 10 millioner kroner og endda løbe helt op i 50 millioner kroner.
Regionerne mener, der bør afsættes 50 millioner kroner om året fremover til formålet.
Det afviser miljøministeren dog.