Skov kløves af gasrør: Miljøvenlig efterskole protesterer mod Baltic Pipe
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Vestfyns Efterskoles skov risikerer at blive delt i to, hvis gasledningen Baltic Pipe graves ned efter de nuværende planer. Dog er der håb for egetræerne endnu.
Det har taget 25 år for den miljøvenlige efterskole Vestfyns Efterskole at få skabt en velfungerende skov med rigt dyreliv. Nu skal den internationale gasledning Baltic Pipe ifølge Energinets planer graves ned tværs gennem skoven.
- Den vil simpelthen kappe skoven over, så i stedet for en stor skov, får vi et par klatter. Det kan vi ikke bruge til så meget, og det er lidt ærgerligt, for det er en skov, der bliver brugt af vores elever, siger den tidligere forstander og nu underviser Poul Petersen.
Efter endeligt forslag: Gasledningens placering får blandet modtagelse på Fyn
Reaktionerne var blandede, efter at Energinet fredag eftermiddag offentliggjorde det endelige forslag til, hvor gasledningen Baltic Pipe skal føres på Fyn.
Fredag eftermiddag blev der sat punktum i sagen om placeringen af gasledningen Baltic Pipe, da Energinet præsenterede det endelige forslag til placeringen henover Fyn - et forslag som har fået en meget blandet modtagelse af fynboerne.
I det endelige forslag er linjeføringen ændret to steder: ved Tommerup og Tommerup Stationsby og ved Odense Å ved Bellinge.
Borgmester i Assens Kommune, Søren Steen Andersen (V), føler, at Energinet er kommet frem til en udmærket løsning med ændringerne omkring Tommerup og Tommerup Stationsby.
- Vi havde helst set en anden linjeføring syd om byen. Men når det så er sagt, så fandt man jo en løsning i forhold til, at der lå en ledning i forvejen, der havde den beskyttelseszone til sig, som sådan en skal have.
- Og det udnytter man nu ved at lave den her ledning indenfor det samme, så vi spilder mindst muligt areal. Så vi faktisk kan bruge det som et grønt område en dag, vi vil lave en udstykning, der bevæger sig den vej ud af byen. Så vi får tænkt det nogenlunde sammen og lander på den næstbedste løsning, som ikke er så skidt endda, siger borgmester Søren Steen Andersen.
Føler sig overhørt
Mens linjeføringen altså er ændret ved Tommerup og Bellinge, så er der ikke ændret noget ved Middelfart. Her føler flere nu, at Energinet ikke har lyttet til dem.
Én af de borgere, som vil blive berørt af linjeføringen, er bundgarnsfisker Allan Buch fra Skrillinge Strand. Han frygter, at gasledningen, med den placering der er lagt op til i forslaget, vil tage livet af hans forretning.
- Det har sådan set ikke nogen betydning, det man rykker rundt på her. Noget af det sidste, jeg har talt med dem om, det er, at det skader mig mere, at jeg måske slet ikke kan få lov at lave en bro. Det vil sige, at vi ikke kan drive vores fiskeri længere.
- For det første, hvis ikke vi kan komme til vandet og ud på broen, og har en bro hvor vi kan køre ud med vores redskaber, så kan vi ikke fiske. Så kan vi heller ikke holde gang i vores lille fiskeforretning, hvor vi sælger vores fisk til forbrugerne. Det er jo det, man har ønsket fra EU’s side af, at man skulle prøve at komme tættere på fiskerne og historien, og det her, det er et stykke kystkultur, man er ved at ødelægge, siger Allan Buch.
Løber tværs gennem golfbanen
Jørgen Jæger Pedersen er formand for Golfklubben Lillebælt i Middelfart, som er placeret lige op ad Allan Buchs grund ved Skrillinge Strand. Med den linjeføring, som blev præsenteret fredag, vil gasledningen komme til at løbe tværs gennem golfbanen.
Derfor ærgrer Jørgen Jæger Pedersen sig over, at der ikke er blevet lyttet til golfklubbens høringssvar.
- Nu er det jo lidt nyt, for vi havde forestillet os, at det høringssvar vi indsendte for et års tid siden, at det havde man lyttet til. Så havde vi en forhåbning om, at det gav det resultat, at man fandt en vej udenom. Det har det så ikke gjort, så nu skal vi forholde os til den placering, som vi faktisk fik nys om lige fra starten af for godt et år siden.
- Nu kommer der en høringsperiode, hvor vi i otte uger har mulighed for at klage, og der skal vi så vurdere, om det er noget, vi vil bruge energi på, eller om vi er nødt til at erkende, at vi er små i det her store spil, siger Jørgen Jæger Pedersen.
Bundgarnsfisker vil kæmpe videre
Mens Jørgen Jæger Pedersen og bestyrelsen i Golfklubben Lillebælt nu vil overveje, om de vil sende endnu et høringssvar, så er bundgarnsfisker Allan Buch klar til at fortsætte kampen for at få ændret linjeføringen af gasledningen Baltic Pipe.
- Jeg vil gå lige så langt, det overhovedet er muligt. Jeg vil ikke acceptere det, før end maskinerne står her, siger han.
Det endelige forslag til linjeføringen er nu sendt i høring i otte uger. Undervejs vil der være offentlige høringer i Odense og Middelfart.
Dog er der fortsat et håb for skoven.
Gasledning rykkes nordpå
Efter at have sendt et høringssvar til Energinet er Poul Petersen blevet kontaktet af Energinet.
- Vi har protesteret vildt, og jeg håber, at Energinet vil lytte til os. Jeg har lige fået en opringning fra Energinet om, at man vil forsøge, om man kan flytte gasledningen hen i den anden ende af skoven, hvor vi har et shelterområde, forklarer Poul Petersen.
I så fald vil Baltic Pipe kun snuppe et mindre stykke af skoven, og shelterpladsen vil Vestfyns Efterskole kunne rykke.
- De har haft en mand til at kigge på linjeføringen, og de siger, det skulle være muligt at flytte den nordpå. De har lovet at komme ud og besigtige det, og det håber jeg snart, de gør, så vi kan finde en løsning på det, siger underviseren.
3.000 egetræer
Han frygter dog stadig, at Energinet ender med at holde fast i de nuværende planer og kompensere efterskolen med nye træer, efter gasledningen er lagt.
- Det er måske små planter, de genplanter med, og den dag, de er vokset op, er jeg død, siger Poul Petersen, der for 25 år siden selv var med til at plante skovens 3.000 egetræer.
Endeligt forslag: Så tæt på dig kan gasledning over Fyn komme til at ligge
Fredag blev det endelige forslag til, hvor gasledningen Baltic Pipe skal krydse Danmark, lagt frem af Energinet. Gasledningen kommer til at gå tværs over Fyn. Her kan du se, hvor gasledningen kan blive placeret.
Baltic Pipe er navnet på den 80 centimeter brede gasledning, der skal graves ned i jorden og gå tværs over Fyn.
Det endelige forslag til, hvor gasledningen skal placeres på Fyn, blev fredag eftermiddag offentliggjort af Energinet. Længere nede i artiklen kan du se, hvilken vej hen over Fyn den nye gasledning skal have, hvis det endelige forslag går igennem.
Baltic Pipe skal gå gennem Danmark for at transportere gas fra Norges gasfelter til Polen. Den nye gasledning er et samarbejde mellem det danske statslige selskab Energinet og det polske selskab Gaz-System.
Tidslinje for gasledningprojektet
November 2017:
Ansøgningen fra Energinet og polske Gaz-system til myndighederne om at starte miljøvurderingen
December 2017 til januar 2018:
Første offentlige høring. Herefter blev lavet en rapport over konsekvenserne for miljøet.
Februar 2019 til april 2019:
Anden offentlige høring.
Sommer 2019:
Myndighederne afgør på baggrund af miljøvurderingen, om der kan gives tilladelse.
2019-2022:
Forundersøgesler. Herefter nedgravning af rør og etablering af anlæg.
2022:
Gasledningen forventes at være i drift.
Kilde: Energinet
Fynske borgermøder
Her på Fyn kan du komme til borgermøde i forbindelse med den offentlige høring:
- Odense: Tirsdag den 12. marts 2019 kl. 19:00 i Odense Congress Center
- Middelfart: Torsdag den 14. marts 2019 kl. 19:00 på Comwell Middelfart
Endeligt forslag: Her skal gasledningen ligge
Det endelige forslag til, hvor gasledningen skal føres henover Fyn, kan du se på kortet her.
Du kan zoome ind på kortet og se, hvor tæt gasledningen kan komme til at gå på dig, hvis forslaget vedtages. Det endelige forslag skal nu i anden høring, før det endeligt besluttes, hvor ledningen skal føres hen over Fyn.
Høringen betyder, at lodsejere, naboer, kommuner med videre har otte uger til at komme med indsigelser og henvendelser til myndighederne. Høringsperioden løber fra den 15. februar til den 12. april 2019.
Energinet holder syv borgermøder hen over landet og inviterer alle berørte til at deltage. På Fyn er der mulighed for at møde op i Odense den 12. marts og i Middelfart den 14. marts.
Har skabt vrede på Fyn
Planerne om at lade den nye gasledning går tværs over Fyn har tidligere skabt vrede blandt en lang række fynboer.
Blandt andet i landbruget. I marts 2018 samledes en række landmænd i Vissenbjerg i bekymring over de konsekvenser, gasledningen kan få for dem.
- Ude ved os har vi rigtig mange store hovedrør, som ligger i jorden. Den nye gasledning kommer til at krydse rigtig mange steder, hvor den kommer til at kappe i gennem, fortalte landmand Niels Hauge Mikkelsen dengang, da TV 2/ Fyn var med til mødet i Vissenbjerg.
Baltic Pipe i tal
- 105 km sørør i Nordsøen
- 210 km rør over dele af Jylland, Lillebælt, Fyn og Vest- og Sydsjælland
- 1 kompressorstation på Sydsjælland
- 275 km sørør i Østersøen til Polen.
- 280 km udbygning af det polske gasnet
Projektet har en forventet pris på cirka 12 milliarder kroner. Heraf skal Danmark betale 6 milliarder kroner.
Kilde: Energinet
Vestfyns Efterskole gør en dyd ud af at undervise i alternative energiformer. Skolen spenderede blandt andet 800.000 kroner på elpaneler for at kunne klare skolens elforsyning, dyrker deres egne grøntsager og holder flere husdyr.
Selvom efterskolen har accepteret, at gasledningen graves ned nær skolen, ærgrer Poul Petersen sig fortsat over Baltic Pipe.
- Det er lidt ærgerligt, at vi skal lægge jord til en gasledning. Det er ikke lige frem den vej, vi gerne vil gå, siger han.
Vestfyns Efterskole blev dannet i 1982, og dagligt går der 35 elever på skolen.
Beboere måtte evakueres under brand i butik
kopieret!
Natten til mandaghar politi og brandvæsen været til stede ved en brand på Skibhusvej i Odense. Der er tale om en brand i en butik i en etageejendom. Røgudviklingen betød at beboerne i opgangen måtte evakueres, mens slukningen stod på.
Til TV 2 siger Fyns Politi, at branden efterforskes som mistænkelig og at man ikke ved, hvordan den startede. lyder det.
Julen står for døren - her er den store ønskeseddel i OB
kopieret!
Et nyt år står for døren, og i OB er der udsigt til et spændende 2025. Klubben har kurs mod Superligaen, men for at blive klar til et liv i landets bedste række igen, er der mange ting, som klubben skal forbedre.
Konkurrenterne i Superligaen løber stærkt, og som Troels Bech tidligere har udtalt til TV 2 Fyn, er det dyrt på mange fronter at være i 1. division.
Derfor er der udsigt til et travlt 2025 for OB's ledelse i form af både bestyrelsesformand Niels Thorborg, sportsdirektør Troels Bech og træner Søren Krogh, der skal arbejde på flere fronter på at gøre klubben stærkere til fremtiden.
TV 2 Fyn bringer her en liste over de fem vigtigste opgaver i OB i 2025, og det handler både om gøremål på og uden for banen.
OB's dosmerseddel
Forstærkning af truppen
Størstedelen af den nuværende OB-trup var med til at rykke ud af Superligaen, og derfor kræver det forstærkninger, hvis klubben skal stå bedre rustet til livet i den bedste række.
Aktuelt har syv spillere kontraktudløb til sommer, og sportsdirektør Troels Bech skal vurdere, hvem af disse man kan og skal forlænge aftalen med. Hertil skal der sandsynligvis nye spillere til klubben udefra, og det er et godt bud, at OB er på udkig efter en central midtbanespillere, en kantspiller, en venstre back og en midtstopper.
En strategi for fremtiden
OB er godt i gang med et stort identitetsprojekt, der skal klarlægge klubbens identitet og kerne. Men sideløbende arbejder sportsdirektør Troels Bech på en strategi for klubbens fremtid.
Hvad skal kendetegne OB i fremtiden? Hvad er klubbens målsætning? Og hvordan vil OB være konkurrencedygtig om tre, fem og 10 år? Det er nogle af de spørgsmål, omverden venter svar på, og som bør blive besvaret i en ny klubstrategi.
Den aktuelle strategi har slutdato i 2026. Det er lige om lidt.
En tydelig spillestil
De sidste mange år har OB's hold været kendetegnet af fraværet af en tydelig spillestil.
Det har været svært for omverden at blive klog på OB's måde at spille på, og i 2025 bør OB bruge tiden i 1. division på at udvikle en mere klar og tydelig spillestil, der samtidig passer til akademiets måde at gøre tingene på. De mest succesfulde fodboldhold er kendetegnet af et tydeligt spilkoncept.
En plan for stadion
OB's hjemmebane er på mange måder forældet og slidt.
Javel, der er blevet gjort noget ved selve græstæppet og omklædningsrummet, men tilskuerfaciliteterne efterlader meget tilbage at ønske.
Senest i 2028 skal OB have et moderniseret stadion med overdækkede tribuner og lukkede hjørner, men selvom det har været et tema i mange år, har OB endnu ikke meldt en plan for fremtiden ud til offentligheden. Det bør komme i 2025.
Stærkere akademi og kvindeafdeling
Der er nok at gøre med at gøre klubbens førstehold i herreafdelingen stærkt nok, men der er også mange spørgsmålstegn, når det gælder akademi og kvindeafdeling.
OB's akademi har i årevis overpræsteret resultatmæssigt i forhold til budgetter, men skal man følge med tiden, kræver det et forbedret akademi og endnu flere dygtige unge spillere fra egen ungdomsafdeling.
Hertil er der også mange spørgsmålstegn ved OB's kvindehold, der går under navnet OBQ. Fremtiden er lige så usikker som økonomien, og lige nu ved ingen, hvad ambitionerne for fremtidens OBQ er.
I begyndelsen af december mødte TV 2 Fyn OB’s sportsdirektør Troels Bech til en snak om blandt andet sin turbulente første tid i OB. Se hele interviewet herunder.
Sådan bliver vejret lillejuleaftensdag
kopieret!
Lillejuleaftensdag byder mest på skyet himmel med regn eller byger til følge.
Temperaturen vil befinde sig omkring de fem grader med en jævn til hård vind fra nord og nordvest, der ved kysterne kan blæse op til stedvis kuling.
Solen kan finde på at kigge frem, men det er ikke et syn, man skal forvente holder ved.
I løbet af aftenen forventes det, at det igen klarer op, og at temperaturerne når ned mellem to og tre grader.
DMI afliver den hvide jul - er 100 procent umuligt
kopieret!
Man skal ikke længere gøre sig forhåbninger om hvid jul, for det er "100 procent umuligt" i år, lyder det fra Danmarks Meteorologiske Institut (DMI).
Vagthavende meteorolog Jesper Eriksen forklarer, at kriteriet for hvid jul er, at mindst 90 procent af landet har mindst én centimeter sne.
- Det kommer absolut ikke til at ske. Det er 100 procent umuligt denne her jul, siger Jesper Eriksen.
Desuden er der kun udsigt til, at vejret bliver varmere.
- Der er varmere luft på vej. I løbet af juleaftensdag kommer der en varmefront ind. Så det bliver lidt varmere end i dag, og i dag er der jo heller ikke sne på vinduet, siger Jesper Eriksen.
Minister vil have hygge og pølsevogne optaget på kulturarvsliste
kopieret!
Hvad er det danske bidrag til verdensarven udover Jelling-stenene, Roskilde Domkirke og Kronborg Slot?
Ifølge kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) er det også højskoler, cykelkultur, pølsevogne og hygge.
Derfor opfordrer nu danskerne til at indstille deres bedste bud på særlige danske traditioner, skikke eller håndværk.
Buddene vil Jakob Engel-Schmidt tage med til Unesco for at få de bedste optaget på listen over kulturarv.
- Italienerne har operaen, argentinerne har tangoen, og finnerne har fået saunakulturen på Unescos liste, siger han.
Rigsfællesskabet mellem Danmark, Færøerne og Grønland er i forvejen repræsenteret med 11 steder på listen over den materielle verdensarv.
GOG sejrer i de døende minutter
kopieret!
Det holdt hårdt for Herreligaens tophold GOG, der dog til sidst trak det længste strå og vandt 36-35 på udebane over TTH Holstebro søndag aften.
Værterne leverede ellers en god figur og spillede kampen igennem op med fynboerne.
Ved 35-35 var det TTH, der i det sidste halve minut havde bolden, men Thomas Damgaard brændte på et gennembrud, og i stedet gik det galt i den anden ende.
En velspillende Frederik Tilsted, der scorede ti mål i kampen, trak et straffekast til GOG, som holdkammerat Tobias Grøndahl efter tid scorede på og sikrede de to point.
Fulgtes ad hele kampen
Sejren betyder, at GOG med 29 point holder jul på duksepladsen i Herreligaen. Aalborg Håndbold har samme pointantal, men tabte det indbyrdes møde til fynboerne tidligere i efteråret.
TTH ligger på niendepladsen et enkelt point fra top-8, der giver adgang til slutspillet.
Kampen igennem havde de to hold søndag aften fulgtes ad, og afstanden var aldrig på mere end et par scoringer.
Dermed var der lagt op til en dramatisk afgørelse, og her skiftede momentum flere gange hænder.
Små fem minutter før tid gjorde værternes venstre fløj Magnus Bramming det til 34-32 med sin tiende scoring på ti forsøg i opgøret, men GOG fightede sig tilbage.
Fynboernes venstre back Frederik Tilsted var kampen igennem et vigtigt våben offensivt, og med under to minutter tilbage gjorde han det til 34-34.
Med 30 sekunder tilbage havde TTH bolden, men værterne kiksede, og i stedet viste topholdet kynisme i den anden ende.
Christina gør en stor forskel for udsatte familier i julen: - Det giver et kick
kopieret!
I Faaborg hjælper foreningen Faaborg Restvarer de mennesker, der har brug for en hjælpende hånd.
Søndag stod de klar med 60 julekurve, hvor der er alt til et godt julemåltid.
Faaborg Restvarer er en forening, stiftet med dét formål at hjælpe socialt udsatte og økonomisk dårligt stillede personer via donationer af madvarer, tøj med mere.
Stifteren af foreningen hedder Christina Kjølby, og i videoen ovenover fortæller hun, hvorfor det giver hende et “kick” at uddele julekurve.
Venstre vil gennemgå sikkerheden i Odenses gågader
kopieret!
Lørdag lød det fra konservatives rådmand Søren Windell, at han gerne ser, at man får lukket gågaden i Odense endnu mere af. Blandt andet på grund af tragedien i Tyskland, hvor flere blev dræbt på et julemarked.
Men faktisk besluttede byrådet i Odense allerede tilbage i 2018 at sikre bymidten bedre for eksempel ved store events, hvor mange mennesker er samlet.
Det fortæller Mark Grossmann (V), der dengang stillede forslaget, og han er klar på at vurdere sikkerheden igen.
Julen er modsætningernes fest med overforbrug og bæredygtighed på samme tid
kopieret!
Julehandlen kører for fuld tryk, og noget tyder på, at vi har gang i lidt af en forbrugsfest her i slutningen af 2024.
Dansk Erhverv forventer en fremgang i årets julehandel i forhold til sidste år. Omsætningen ventes at lande på 91 milliarder kroner.
Men er det nu også det sande billede? Mange af os går jo op i bæredygtighed og genbrug, så hvordan hænger det egentlig sammen med et stort forbrug her op til jul?
Måske findes svaret på et julegenbrugsværksted i Storms Pakhus i Odense. Her tilbyder Frøken Følleslevs Værksted hjælp til familier, så de kan lave bæredygtige julegaver.
- Det kan blive lidt et ræs med alle de dilemmaer, der er, siger lederen af værkstedet Betina Følleslev.
Selvom der delvist bliver anvendt genbrugsmaterialer som gamle strømper og knapper til at lave tøjdyr i det kreative juleværksted, er der stadig brug for nyindkøbte ting i plast og glimmer for at komme helt i mål.
Samtidig er besøget i værkstedet kun en pause fra juleræset, der stadig for de flestes vedkommende foregår i almindelige butikker med nye varer på hylderne.
- Jeg har også selv været ude at købe ind, også på Black Friday, blandt andet på nettet, erkender Betina Følleslev.
En undersøgelse fra Epinion viser, at interessen for at give brugte julegaver er stigende. I år overvejer 24 procent af os at give en genbrugsjulegave. For fire år siden var det kun 12 procent af os, der kunne finde på det.
Men samtidig forbruger vi samlet mere. Det ligner et uforklarligt paradoks.
Svært at handle bæredygtigt
- For den enkelte er det faktisk svært at handle bæredygtigt op til jul, for hele vores samfund er indrettet til forbrug. Selv om man gerne vil have en mere klimavenlig livsstil, kan det være op ad bakke, siger Charlotte Louise Jensen, seniorkonsulent i Concito med speciale i forbrugsmønstre.
- Selvfølgelig betyder det noget, at den enkelte forsøger at træffe klimavenlige valg, men den største klimagevinst ville være at gennemføre strukturelle ændringer af vores samfund, der kan understøtte en mere klimavenlig adfærd hos flere af os. I stedet for nu, hvor tingene modarbejder hinanden, siger Charlotte Louise Jensen.
For studerende Kathrine Roth er der ingen tvivl om løsningen. Hun både køber og sælger brugte ting - også julegaver, og så har hun sågar valgt at tage et studiejob i en genbrugsbutik.
- Det er let nok at sige, at genbrug er en gevinst for klimaet, men det er også smart, fordi jeg får ryddet op derhjemme i de ting, jeg ikke får brugt. Og så tjener jeg også penge. Jeg sælger brugte ting sammen med mine forældre, og det giver råd til at tage ud på en fælles tur og spise sammen, siger Kathrine Roth.
Der er brug for flere til at bekæmpe ekstraordinær rotteplage
kopieret!
Det er væltet ind med anmeldelser om rotter i landets kommuner i 2024.
Nu vil Miljøstyrelsen øge antallet af kurser, så flere skadedyrsbekæmpere kan blive rustet til kampen mod gnaverne. Det er tiltrængt, lyder det fra Claus Schultz, der er formand for brancheforeningen for skadedyrsfirmaer.
- I mine 45 år husker jeg ikke, at det før har været så voldsomt med antallet af rotteanmeldelser, siger han.
Det er i første omgang kommunerne, der får anmeldelser fra borgerne, når der er set rotter eller tegn på rotter.
Lars pløkker rotter for penge: - Min rekord er 56 rotter på tre timer
De fleste har prøvet at ringe efter rottebekæmperen. Gift ud, klapfælde op, og så er det problem løst.
Men indimellem besætter rotterne nærmest en ejendom. Det er der Lars Holmgaard kommer ind i billedet. Han har en lidt anderledes måde at bekæmpe rotter på.
Ingen gift, ingen fælder. Bare hagl og et kinesisk luftgevær.
- Min rekord er 56 rotter på tre timer. Det var her for nylig. Og jeg har været der siden og skudt yderligere 70. Det var ude hos en landmand med køer, fortæller Lars Holmgaard.
Vi møder ham på en ejendom lidt uden for Bogense på Nordfyn. I fire år har stedets ejer Bo Nørregaard Christensen kæmpet med skadedyrene.
Men rotterne bliver bare ved at komme. Og der er mange af dem. De gider ikke engang gemme sig længere. Andegården vrimler med dem. De kravler op af væggen og ind på loftet over værkstedet.
- Vi har fulgt alle anvisninger og mere til. Det hele er sådan set snart pakket ind, men de graver under og kravler over. Gør som det passer dem, og de er slet ikke bange for os, siger Bo Nørregaard Christensen.
En adfærd, Lars Holmgaard kun kan nikke genkendende til.
- Hvis der er mange rotter, så synes de, at de ejer hele verden. Og så er der ingen grund til at være bange. De flytter sig ikke. Det gider de simpelthen ikke, fortæller Lars Holmgaard.
Rotterekord alle steder
Antallet af rotter slår rekord alle steder i øjeblikket. Både i byen og på landet.
I Odense er rotteplagen stukket helt af hen over efteråret, viser nye tal.
I november blev antallet af rotteanmeldelser fordoblet til svimlende 889 anmeldelser i forhold til samme måned de forgående tre år.
Også Assens Kommune oplever store problemer, og meldte i starten af november om dobbelt så mange åbne sager i forhold til samme tidspunkt foregående år.
Ifølge Lars Holmgaard gælder det om at slå hårdt ned, så snart den første rotter viser sig.
- Problemet ligger i at rotter sætter duftspor. Hvis der er et hul, sætter de et duftspor, som fortæller, at det her er vejen ind. Lidt ligesom bier, siger Lars Holmgaard.
Fem fede dyr - og et nyt besøg
Tilbage på ejendommen ved Nordfyn er det lidt svært for Lars Holmgaard at komme på skudhold af rotterne. Men det lykkes ham at få ram på fem dyr.
Fem store fede fuldvoksne rotter, som hidtil er lykkedes med at undgå både fælder og gift. Nu er de taget ud af avlen så at sige.
Et par aftener mere på den måde. Så kan klapfælderne måske klare resten.
- Jeg plejer at sige, at hvis der ikke har været bid i en halv times tid, så er det bedre at holde. Og så kommer jeg igen en anden dag, siger Lars Holmgaard.
Han vurderer, at der i alt er omkring 20 voksne rotter på ejendommen i Bogense.
Antallet af rotter slår rekord alle steder i øjeblikket. Både i byen og på landet. I Odense er rotteplagen stukket helt af hen over efteråret, viser nye tal.
Mangler hænder
I november blev antallet af rotteanmeldelser fordoblet til svimlende 889 anmeldelser i forhold til samme måned de foregående tre år.
Også Assens Kommune oplever store problemer, og meldte i starten af november om dobbelt så mange åbne sager i forhold til samme tidspunkt foregående år.
Mange kommuner samarbejder med skadedyrsfirmaer, der sender autoriserede rottebekæmpere på jagt efter de plagsomme dyr.
Men markedet er fuldstændig støvsuget for kvalificeret arbejdskraft, og det er en flaskehals, lyder det fra Claus Schultz.
- Når naturen slår nogle sving, som den har gjort i år, så er det svært at finde autoriseret personale. Så er det, at vi kommer på bagkant, siger han.
Rotter er et stigende problem - se, hvad du skal gøre
Der er usædvanligt mange anmeldelser om rotter for tiden, blandt andet i Svendborg.
Hvis du tror, der er rotter i dit hjem, kan du anmelde rotterne på kommunens selvbetjeningsside, oplyser Svendborg Kommune.
Herefter vil du blive ringet op af kommunen og spurgt ind til dine observationer.
Hvis du kan fremvise en død rotte eller andre beviser på, at der er rotter, vil kommunens skadedyrsservice iværksætte en akut rottebekæmpelse.
Rottebekæmpelsen er gratis, for den er betalt over ejendomsskatten. Hvis du til gengæld hyrer en privat rottefænger, skal du selv betale.
Sød musik
Det kan ifølge Claus Schultz betyde, at man må prioritere akutte anmeldelser og lægge nogle af de ikke-kritiske anmeldelser nederst i bunken.
De ikke-kritiske anmeldelser kan eksempelvis være rotter, der er spottet i en brændestabel.
Hvis en rotte er set inde i huset, er det forbundet med sundhedsfare, og så skal der handles akut.
Miljøstyrelsen har på baggrund af det høje antal rotteanmeldelser meddelt, at der nu iværksættes ekstra autorisationskurser i starten af 2025.
Her vælter rotterne op af kloakkerne - sådan sikrer du dig
I Odense har man de seneste fire måneder fået flere anmeldelser om rotter end på noget tidspunkt de seneste fire år. Det oplyser Gjensidige og NRGi på baggrund af opgørelser, som de har fået udleveret fra rottefængere, lyder det i en pressemeddelelse.
Tendensen er ens i landets fire største kommuner, og ifølge Gjensidige skyldes det de massive mængder regn, som der har været de seneste år. Det får rotterne til at flygte ud af kloakkerne og søge mod tryggere steder at bo - eksempelvis i huse.
Gjensidige opfordrer derfor til, at man gør en ekstra indsats for at sikre end hjem mod at rotterne trænger ind.
Seks gode råd til at holde mus og rotter fra døren
Tjek dine afløb: Få tjekket, at kloakker, afløb og toiletter er intakte.
Overvej rottestop: Få eventuelt en autoriseret til at montere rottestop på kloakrøret. Der findes flere muligheder.
Skru metalriste i gulvafløb fast
Undgå affaldsbunker i gårde, kældre og på lofter
Sørg for, at døre og vinduer slutter helt tæt til karmen
Luk rør og udluftning til: Få monteret metalnet over faldstammeudluftning. Lad aldrig kloakrør og faldstammer stå åbne, prop dem korrekt til. Luk altid gamle, ubenyttede kloak- og afløbsrør helt inde ved hovedledningen. "Døde" kloakrør er rigtig gode rottereder.
Det er sød musik i ørerne hos brancheformanden for skadedyrsfirmaerne.
- Det ser vi meget positivt på. Der er allerede flere end 60 tilmeldte på ekstra kurser i starten af det nye år. Det betyder, at der er 60 flere, vi kan hyre ind til opgaven.
Normalt er der omkring 150 personer om året, der gennemgår kurset på knap en uge.
De nyautoriserede skadedyrsbekæmpere skal ikke frygte at blive arbejdsløse, lyder det fra Claus Schultz.
- Den pukkel, vi har lige nu, holder nok ikke ved i 2025. Men det er en branche, hvor man kan sige, at der er mange muligheder for job. Vi bekæmper jo mange forskellige slags skadedyr, og dem kommer der ikke ligefrem færre af.
Det er blandt andet et vådt efterår kombineret med en indtil videre mild vinter, der er skyld i den store rotteplage. Dertil kommer, at det har været et såkaldt oldenår med mange agern og bog som fødekilde for rotter.
Vil du undgå juleindbrud - sådan snyder du tyvene
kopieret!
Gider du heller ikke have ubudne gæster, når du besøger familien i juledagene, så er der gode råd at hente.
Nabohjælp, som Det Kriminalpræventive Råd og TrygFonden står bag, oplyser i en pressemeddelelse, at juletiden er højsæson for indbrud, fordi mørket udenfor gør det nemmere at skjule sig.
Det bedste fra Nabohjælp er, at man sammen med naboerne aftaler, at man skiftes til at gå nogle runder om aftenen for at skabe synlighed. Indbrudstyve er nemlig ikke så glade for at blive opdaget, lyder det.
Derudover er det en god idé at fortælle naboen, hvis man er væk, så de kan holde øje og sætte sensorlys op, der kan afskrække ubudne gæster.
Se billederne - vintersolhverv blev fejret med ildshow og en iskold dukkert
kopieret!
Vinterbadeklubben Bogense Vikingelaug fik tidligere på årets 20.000 kroner af Nordfyns Kommune i forbindelse med årets vintersolhvervsarrangement.
Det løb lørdag af stablen ved søbadet i Bogense, og her kunne man prøve sig af med i vildmarksbade, isbade og sauna, eller man kunne lune sig med en grillpølse, kage og lidt at drikke.
Åbningstalen stod borgmester Mette Landtved-Holm (V) for, mens arrangementet blev afsluttet med ildshow.
Du kan få lidt af stemningen i videoen ovenover.
Biskop vil frede alle fynske kirker - sådan vil han gøre det
kopieret!
Alle fynboer skal kunne gå til julegudstjeneste i den kirke, hvor de kommer fra. Og det samme med de store dage i livet: dåb, konfirmation, bryllup og til sidst begravelse.
Det mener biskop over Fyens Stift, Mads Davidsen, som ikke ønsker at lukke kirker nogen steder på Fyn. Også selvom det er en udfordring, ikke bare på Fyn, men i hele landet, at få fyldt kirkerne op. Især på landet.
Han har også en idé til, hvordan det kan lade sig gøre at undgå lukning af fynske kirker.
Krav på at komme hjem
Mads Davidsen vil indføre “højtidskirker”, hvor kirken kun er åbent ved særlige lejligheder. Det er især relevant på landet, hvor der er langt færre mennesker i hvert sogn end i byerne.
Som for eksempel på Langeland, hvor der er 20 middelalderkirker, som ikke alle er lige velbesøgte til gudstjeneste.
- Hvis man flytter i ældrebolig i Rudkøbing og oprindelig kommer fra Hov, skal man kunne blive begravet i Hov. Kirken skal være det tilbud, hvor man kan blive døbt, konfirmeret og begravet - og hvor der er enkelte gudstjenester til højtider som jul og påske, siger Mads Davidsen.
Mange slags gudstjenester
Desuden er gudstjenester blevet et vidt begreb med plads til et lokalt præg. Det kan være med børnegudstjeneste, stillegudstjeneste eller som et sted på Fyn, hvor organisten i en periode manglede, og lokale spillemænd tog over.
For Mads Davidsen er mulighederne elastiske, blot der er respekt for kirkerummet.
- Det er et sted med en vis alvor, hvor mennesker har haft store oplevelser. De er blevet gift, har døbt og konfirmeret deres børn og begravet deres kære. Det skal vi tage alvorligt.
Musik og foredrag i massevis
Dels kan kirkerummet bruges til meget andet end gudstjenester. Foredrag og musik for eksempel.
- Folkekirken er faktisk en af Danmarks største koncertudbydere med et væld af koncerter, ikke mindst her i juletiden. Der gøres også et stort stykke folkeoplysning med de mange foredrag året rundt, siger Mads Davidsen.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her