Der har været megen blæst omkring det store havvindmølleprojekt ud for kysten ved Helnæs.

Og det er ikke blevet mere vindstille, efter Assens Kommune kritiserede Energistyrelsen for at vælge side. Nu har Assens Kommune fået et seks sider langt svar fra Energistyrelsen.

- Der skriver kontorchefen så, at hun beklager noget, som måske lidt er en indrømmelse, at der er en af deres medabejdere, der er forudindtaget, fortæller Assens' borgmester, Søren Steen Andersen (V), til TV 2/Fyn og fortsætter:

- Altså der er en ånd af, at det var en formsag, og at man (Energistyrelsen, red.) var positiv over for projektet, selvom høringsforhold og lignende ikke var på plads endnu.

Positivt læserbrev - sådan!

Kommunen beskyldte i januar Energistyrelsen for at være partisk og positiv indstillet over for havvindmølleprojektet, som Sønderborg Forsyning står bag.

Assens Kommune henviste til nogle interne mails, som ifølge kommunen viser et potentielt kammeratligt samarbejde mellem projektmagerne og Energistyrelsen.

Læs hele svaret herunder fra Energistyrelsen.

En myndighed skal være neutral

Assens Kommune er indædt modstander af det havvindmølleprojekt med op til 40 vindmøller, der er planer om at blive opført i Lillebælt - kun fire kilometer fra den vestfynske kyststrækning ved Helnæs.

Men uanset om havvindmølleparken bliver virkelighed eller ej, så slår Assens' borgmester fast.

- Der må aldrig være tvivl eller usikkerhed omkring, om en myndighed er neutral, når der skal gives en tilladelse, siger Søren Steen Andersen.

Assens Kommune er nu i gang med at forberede et nyt svar til Energistyrelsen.

- Jeg håber, at det ikke ender med, at de her møller får den dårlige behandling, som de får rent processuelt. Det skal gå ret til - og det skal gå neutralt til. Og så håber jeg også, at man alle andre steder i Danmark får en neutral behandling.

Problemer med manglende saglighed blandt medarbejdere i Energistyrelsen er ikke noget nyt.

For præcis et år siden førte klager over en chefkonsulents manglende neutralitet i en anden sag til, at Energistyrelsen erkendte problemet og gav medarbejderen en påtale.

Bekymrende, mener borgmester i Assens, Søren Steen Andersen (V).

- Men man kan da sige, at alle sanser skærpes da, når man oplever sådan nogle spor.

Søren Steen Andersen understreger, at han ikke kan forholde sig til detaljerne i det nye eksempel fra Tåsinge.

Han afventer foreløbigt et svar fra Energistyrelsens direktør.

- Vi har en oplevelse her, der har skærpet vores nysgerrighed på det. Vi gør det, vi synes, er det ordentlige at gøre. Vi skriver et brev til styrelsens direktør: Kære direktør, vi har de her observationer. Er det en kultur? Er der en rigtig god forklaring på det? Det skal de jo have lejlighed til at svare på, siger Søren Steen Andersen (V).

To eksempler på manglende saglighed

Borgmesterens spørgsmål bunder i, at Assens Kommune i forbindelse med udarbejdelsen af et høringssvar vedrørende havmølleprojektet i Lillebælt er blevet bekendt med en række interne e-mails, som viser et potentielt kammeratligt samarbejde mellem projektmagerne og en fuldmægtig i Energistyrelsen.

E-mails som rejser tvivl om, hvorvidt kommunen kan have tillid til, at styrelsens sagsbehandling er uvildig, som det er påkrævet efter de forvaltningsretlige principper og regler om habilitet.

Den fuldmægtige medarbejder i Center for Energiressourcer under Energistyrelsen har for eksempel fremsendt en e-mail med link til et læserbrev med positiv omtale af vindmølleprojektet under overskriften: "Positivt læserbrev fra Jydske Vestkysten - sådan!!"

Energistyrelsen har eksempelvis også deltaget i et møde om vindmølleprojektet med Sønderborg Forsyning, som angiveligt handlede om at styrke kommunikationen til fordel for havmøllerne og yde rådgivning med henblik på at afværge modstand fra borgere og politikere.

Eksemplerne har fået Assens Kommune til at skrive en klage, som man for nylig har sendt afsted til Energistyrelsens direktør, Kristoffer Böttzauw:

Styrelsen har også i flere andre situationer rettet henvendelse til Sønderborg Forsyning med spørgsmål om sagens behandling i medierne. Det er sket angiveligt med formuleringer, der umiddelbart må opfattes på den måde, at man hos styrelsen har den holdning, at det er positivt, at der i medierne gives udtryk for støtte til et projekt, hvor styrelsen som forvaltningsmyndighed endnu ikke har truffet en endelig forvaltningsretlig afgørelse.

- Jeg ville være grædefærdig ...

Påtalen, som blev givet til en chefkonsulent i sagen om to møller på Tåsinge, har knapt et år på bagen.

Søndag den 14. januar 2018 udtalte chefkonsulenten i Energistyrelsens godkendelsessekretariat EGV sig om de to 80 meter høje vindmøller, som trods manglende VVM- og plangrundlag står opført på det vestlige Tåsinge.

Udtalelsen kom kort tid før, Svendborg Kommune skulle træffe afgørelse om, hvorvidt man ville trække den ubrugtagningstilladelse tilbage, som kommunen havde udstedt, selvom mølleprojektet forinden var blevet underkendt af både Planklagenævnet og Miljø- og Fødevareklagenævnet.

- Jeg ville være grædefærdig, hvis det var mine vindmøller, for de har ikke godt af at stå stille, lød en del af udtalelsen fra chefkonsulenten i Energistyrelsen til Fyns Amts Avis.

En udtalelse, som vakte vrede hos naboer til projektet, som opfattede den som et forsøg på at lægge pres på Svendborg Kommune til projektets fordel.

En af naboerne klagede umiddelbart efter at have læst artiklen i Fyns Amts Avis til Energistyrelsens øverste ledelse:

Jeg må som part i sagen mellem Svendborg Kommune og borgerne på Tåsinge vedrørende opstilling af vindmøllerne på Tåsinge undres over, hvordan en statslig embedsmand - som på alle måde skal være objektiv og saglig i sin vurdering - kan fremkomme med en så følelsesladet udtalelse.

​- Karakter af et personligt udsagn

Halvanden måned senere besvarede Energistyrelsens øverste ledelse klagen.

Her erkendte kontorchef i styrelsen, Jakob Henrik Juul, at chefkonsulentens udtalelser var uacceptable:

Jeg er helt enig i, at udtalelsen fra XX (chefkonsulenten, red.) om, at ”jeg ville være grædefærdig, hvis det var mine vindmøller...” ikke er forenelig med Energistyrelsens rolle som neutral instans på området. En sådan udtalelse i artiklen har karakter af et personligt udsagn. Det er uheldigt, at udtalelsen kan tolkes som en subjektiv stillingtagen, og dermed skaber tvivl om styrelsens faglighed og upartiskhed.

Kontorchefen skriver samtidig, at det er blevet indskærpet over for den pågældende medarbejder, at der i forbindelse med udtalelser i medierne på vegne af Energistyrelsen ikke skal fremkomme personlige holdninger eller synspunkter, som kan tillægges styrelsen.

Han fortsætter:

Jeg skal på den baggrund beklage udtalelsen i artiklen.

​Et generelt problem?

Der er i begge de to sager, hvor der har været problemer med styrelsens upartiskhed, tale om, at centrale medarbejdere ikke har ageret med den fornødne neutralitet.

Den ene medarbejder som chefkonsulent i Energistyrelsens godkendelsessekretariat EGV og den anden som fuldmægtig i Center for energiressourcer under Energistyrelsen.

Alligevel afviser styrelsens øverste direktør, Kristoffer Böttzauw, at der er tale om et generelt problem.

- Vi er saglige og neutrale i de afgørelser, vi træffer. Det skal vi være. Jeg mener, vi ser på, hvad der er gældende lovgivning og på, hvad regering og folketing beslutter, og så administerer vi derefter.

Du siger, I er saglige og neutrale. Kan du forstå dem, der synes, at det ser ud, som om I har en interesse i et eller andet?

- Ja, det kan jeg godt. Derfor er det også meget beklageligt, når nogen medarbejdere kommunikerer på den måde. Derfor har vi fra Energistyrelsens ledelsen også en naturlig interesse i, at sådan noget ikke sker.

- Hvis det skulle ske, at nogen af vores medarbejdere kommunikerer uhensigtsmæssigt, så tager vi fat i dem og siger, at det ikke er acceptabelt at kommunikere på den måde.

- Det er vigtigt, at der er tillid til styrelsen, siger direktør Kristoffer Böttzauw.