Jens flyttede sin demente kone fra plejehjemmet
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Utilfredshed med plejen på bostedet Udsigten fik Jens Hald til at hente sin kone Kirsten hjem og selv stå for plejen.
Allerede i teenagealderen stod Jens Hald klar med en hjælpende hånd til sin kommende kone, Kirsten.
Hun havde aldrig den store boglige interesse, men det var der råd for.
- Jeg var så forelsket, så jeg omskrev alle lærebøgerne for hende og tegnede, hvad der skulle til, og så gik det sådan set meget godt, siger Jens Hald.
Det er 63 år siden, de mødte hinanden på en skole i Herning. Nu deler de et hus i Nyborg, og Jens' hjælpende hånd er blevet til en beroligende hånd for den demensramte Kirsten Hald.
- Så kan jeg berolige hende lidt ved at holde hende i hånden. Når hun ligger i sengen, kan jeg massere hendes fodsåler og bringe hende lidt til ro.
Utilfreds med pleje
Egentlig var sygdommen så fremskreden, at Kirsten Hald blev flyttet ind på demensenheden Udsigten i Nyborg.
Men under coronanedlukningen blev forholdet til plejehjemmet så dårligt, at Jens Hald valgte at tage sin kone hjem og selv stå for plejen sammen med hjemmehjælpen i kommmunen.
- Jeg havde afleveret Kirsten på plejehjemmet, hvor hun kunne gå, og jeg henter Kirsten, hvor hun ikke kan gå. Så sagde jeg: "Jeg har mistet tilliden til jer fuldstændig", fortæller han.
Mogens vil have filippinere hertil som sosu'er - dårlig idé, siger fagforbund
Hverken ældrerådmand Søren Windell eller fagforbundet FOA mener, det er en god idé, hvis fremtidens mangel på sosu-assistenter løses ved at få filippinere til landet for at gøre arbejdet.
I den nærmeste fremtid vil antallet af ældre stige, og der bliver samtidig færre varme hænder til at tage sig af dem.
Der skal uddannes 3.000 flere social- og sundhedsassistenter om året de næste 25 år, vurderer Kommunernes Landsforening, og det er ingen hemmelighed, at flere fynske kommuner har svært ved at rekruttere ansatte i ældreplejen.
Mogens Kirk fra Odense er dog kommet et forslag til TV 2 Fyn.
- Der mangler rekruttering, men ingen vil tage arbejdet. De unge vil ikke, da det ikke er attraktivt eller ses som en karrieremulighed, så hvorfor ikke gøre det langt lettere for eksempelvis kompetente fillippinere at komme hertil og tage en sosu-uddannelse, spørger Mogens Kirk fra Odense.
Ældrerådmand: En smule udfordrende
Med andre ord kan man altså i hans øjne løse rekrutteringsproblemer i Danmark ved at lade udlændinge komme til landet og tage de mange ledige stillinger, der er i ældreplejen.
- Alle gode forslag skal der kigges på, men jeg tror, det kan være en smule udfordrende, hvis der er nogen, der skal flyves ind så langt væk fra, siger Søren Windell (K), der er ældre- og handicaprådmand i Odense Kommune.
Kom og vær med: Kan vi gøre det lidt bedre?
Torsdag den 16. september klokken 16.30-17.30 er Signe Ryge vært ved et gratis møde, hvor vi sammen skal debattere, hvordan livet som ældre kan blive bedre på Fyn.
Mød mennesker, der har fundet løsninger og lige nu eksperimenterer med en anden slags ældrepleje. Ældreminister Astrid Krag (S) vil også deltage.
Arrangementet finder sted i kantinen i Odense Congress Center. TV 2 Fyn er vært ved kaffe og lidt sødt. Tilmelding er derfor nødvendig.
Tilmeld dig det gratis arrangement ved at sende en mail til event@tv2fyn.dk eller ring og tilmeld dig på telefon 63 15 60 00.
Han ser hellere, at fremtidens social- og sundhedsassistenter findes i nærmiljøet.
Langt væk fra familien
Søren Windell peger på, at der er en stor gruppe mennesker i Danmark, som står uden for arbejdsmarkedet, så det ville være bedre for samfundet, hvis de ledige danskere kom i job.
Det kan eksempelvis også være østeuropæere, der bor i landet, og hvor manden er kommet hertil for at arbejde i byggebranchen, men hvor kvinden ikke er kommet i arbejde endnu.
- Der er intet problem i at give arbejdet til filippinere, men det er langt væk fra familien, og der er andre lande, som ligger tættere på, siger Søren Windell.
FOA: Ekstra uddannelse og kulturforskel
Hos fagforbundet FOA, der organiserer kommunalt ansatte i Danmark, mener man som udgangspunkt ikke, det er en god idé, for det vil kræve alt for meget ekstra uddannelse, og sprogbarrieren er for stor.
- Filippinere kommer fra en helt anden kultur i forhold til at komme til Norden, Danmark eller Fyn, fordi vi arbejder meget reflekterende og meget selvstændigt. En social- og sundhedsassistent i Danmark skal kunne reflektere og stille spørgsmålstegn ved det, man ser, siger Christina Bank, der er uddannet social- og sundhedshjælper og sektornæstformand i FOA Odense.
- De er vant til i deres kultur at sige ja. I vores kultur skal man også kunne sige nej, forklarer hun.
Filippinere er vellidte og omsorgsfulde
Der er som sådan ikke noget i vejen med at gøre brug af filippinere i ældreplejen, men det er vigtigt, at de lærer dansk og forstår kulturen i Norden.
- Når de er uddannet, er de meget vellidte medarbejdere, for de er meget omsorgsfulde, siger Christina Bank.
Uanset hvad er der en sprogbarriere, hvis man ønsker at ansætte nytilkomne udlændinge i danske job.
Hvis en gruppe filippinere kom til Danmark, vil de, før de ville kunne begynde på social- og sundhedsuddannelsen, skulle på sprogskole for at lære dansk. Selv om de lærer en smule dansk, er det sjældent nok, advarer Christina Bank.
Tema: Hvem skal passe farmor?
Hvem skal passe farmor? Det spørgsmål har Fyens Stiftstidende rejst, og på TV 2 Fyn stiller vi i denne uge også skarpt på den fynske ældrepleje.
For den er presset på flere punkter.
1. Når man ser ti år frem i tiden, vil der være over 55 procent flere ældre over 80 år i de fynske kommuner.
2. Mens antallet af ældre altså stiger kraftigt, viser prognoser, at der bliver færre på arbejdsmarkedet I den erhvervsaktive alder fra 18-64 år. Der bliver altså færre til at passe det stigende antal ældre.
3. Og det er et problem, da Kommunernes Landsforening, vurderer, at der skal uddannes 3.000 flere SOSU'er om året de næste 25 år.
Og den problemstilling med et stigende antal ældre og færre varme hænder bliver også af de meste centrale temaer op til kommunalvalgt 16. november.
Følg med her på tv2fyn.dk, i vores nyhedsudsendelser og på fyens.dk/farmor
- Når man har fået 02 i dansk, boner du ud og har adgang til en social- og sundhedsuddannelse. Problemet er, at 02 i dansk ikke er ensbetydende med, at du har et forståeligt dansk, siger Christina Bank.
Her er de andre løsninger
FOA ser hellere, at man finder løsningen blandt de ledige på arbejdsmarkedet, eller hvis der er danskere, der ønsker at skifte branche. Der skal måske også kigges på lønnen, især ved de unge elever.
Søren Windell er enig i, at det skal gøres mere attraktivt at være social- og sundhedsassistent, hvis rekrutteringsproblemerne skal løses.
- Det handler om et godt arbejdsmiljø. Det skal være sjovt at gå på arbejde, og når man går hjem, skal man ikke ærgre sig over, at man har ikke givet fru Hansen den tid, hun skulle have, siger Søren Windell.
Sker det, er der for mange, der mister arbejdsglæden, og det ville være bedre at skaffe personalet i ældreplejen flere kollegaer, så sygdomsfraværet kan komme ned, og faget som helhed bliver talt op.
I Odense vil der i løbet af de næste ti år komme 46 procent flere ældre inden for kommunegrænsen.
_
Oveni demensen lider Kirsten Hald af parkinson, der påvirker hendes førlighed. Jens Hald og datteren Vibe Hald føler ikke, at plejen har været god nok.
- Corona gjorde, at vi ikke kunne se min mor, og så blev vi overfuset en enkelt gang af personale, fordi vi klippede min mors negle, hvor der var afføring under. Vi flyttede også en ring, der var helt grøn indenunder, så hun var rigtig beskidt, siger Vibe Hald.
Familien har været glade for den service, hjemmehjælpen efterfølgende har kunnet bidrage med, men forstår ikke, at Udsigten ikke har kunnet give samme service.
Tema: Hvem skal passe farmor?
Hvem skal passe farmor? Det spørgsmål har Fyens Stiftstidende rejst, og på TV 2 Fyn stiller vi i denne uge også skarpt på den fynske ældrepleje
For den er presset på flere punkter.
1. Når man ser ti år frem i tiden, vil der være over 55 procent flere ældre over 80 år i de fynske kommuner.
2. Mens antallet af ældre altså stiger kraftigt, viser prognoser, at der bliver færre på arbejdsmarkedet I den erhvervsaktive alder fra 18-64 år. Der bliver altså færre til at passe det stigende antal ældre.
3. Og det er et problem, da Kommunernes Landsforening, vurderer, at der skal uddannes 3.000 flere SOSU'er om året de næste 25 år.
Og den problemstilling med et stigende antal ældre og færre varme hænder bliver også af de meste centrale temaer op til kommunalvalgt 16. november.
Følg med her på tv2fyn.dk, i vores nyhedsudsendelser og på fyens.dk/farmor.
Fyens Stiftstidendes kampagne for at finde pasning til farmor ruller frem mod et topmøde om det presserende spørgsmål 11. oktober.
Flyttes til privat plejehjem
Jens Hald har valgt at sælge huset i Nyborg og forlader byen i skuffelse over plejehjemmet. I stedet skal Kirsten Hald på et privat plejehjem ved Holte, tæt på datterens bopæl.
- Vi får at vide fra dem, vi taler med, at det jo egentlig er små krav, vi har, og at det er noget, alle ville påtale, så det er mærkeligt, at man ikke kan lave det om. Det undrer mig rigtig meget, siger Vibe Hald.
Se, hvordan en sosu-assistent arbejder: - Der er mange ting, vi ikke når
TV 2 Fyn var med Winnie Just på arbejde for at se, hvad hun får sin dag til at gå med som social- og sundhedshjælper. En arbejdsdag, der gøres travlere af sygemeldinger og mangel på arbejdskraft.
Flere social- og sundhedshjælpere har oplevet at være skydeskiver i forbindelse med, at pårørende klager over mangelfuld ældrepleje.
TV 2 Fyn har været med social- og sundhedshjælper Winnie Just på arbejde for at se, hvordan hendes arbejdsdag ser ud.
Hun har arbejdet i 17 år i Assens Kommune, som i sommer blev kritiseret for mangelfuld ældrepleje, og hun fortæller, at det er en udfordring at få tid til det hele, især når der er sygemeldinger.
- Folk mangler indblik i, hvad vi laver. Vi har travlt, og der er mange ting, vi ikke når, men der er også rigtig mange ting, vi når, og som borgerne er rigtig glade for, siger Winnie Just.
- Jeg går ikke så meget op i tiden. Jeg udfører mine opgaver, og så går jeg igen. Nogle steder bruger jeg lidt mere tid, og andre steder bruger jeg ikke så meget, forklarer hun.
Får gjort de vigtige ting
Da TV 2 Fyn er med hende på arbejde, har hun 14 borgere på sin besøgsliste i løbet af arbejdsdagen. Hun er glad for sit arbejde, selv om det kniber, når der er sygemeldinger, eller hvis vagterne ikke kan besættes.
- Det er dejligt at komme ud og hjælpe nogle mennesker, som har brug for det, og som er glade for, at vi kommer, siger Winnie Just.
- Vi har nok at se til, men vi får gjort de ting, der er vigtige at få gjort, fortæller hun.
Tema: Hvem skal passe farmor?
Hvem skal passe farmor? Det spørgsmål har Fyens Stiftstidende rejst, og på TV 2 Fyn stiller vi i denne uge også skarpt på den fynske ældrepleje.
For den er presset på flere punkter.
1. Når man ser ti år frem i tiden, vil der være over 55 procent flere ældre over 80 år i de fynske kommuner.
2. Mens antallet af ældre altså stiger kraftigt, viser prognoser, at der bliver færre på arbejdsmarkedet I den erhvervsaktive alder fra 18-64 år. Der bliver altså færre til at passe det stigende antal ældre.
3. Og det er et problem, da Kommunernes Landsforening, vurderer, at der skal uddannes 3.000 flere SOSU'er om året de næste 25 år.
Og den problemstilling med et stigende antal ældre og færre varme hænder bliver også af de meste centrale temaer op til kommunalvalgt 16. november.
Følg med her på tv2fyn.dk, i vores nyhedsudsendelser og på fyens.dk/farmor.
Fyens Stiftstidendes kampagne for at finde pasning til farmor ruller frem mod et topmøde om det presserende spørgsmål 11. oktober.
Ekstra presset af sygemeldinger
Men der er sygemeldinger, den dag TV 2 Fyn er med Winnie Just rundt til borgerne.
- Det er absolut ikke nemt. Vi er nødt til at putte nogen ind, for det skal deles ud, siger social- og sundhedshjælper Michelle Bendtsen, der arbejder på Sundhedscenter Holmely i Aarup, og som står for at omfordele opgaverne, når der er sygdom.
- Igen må vi sige, at borgerne får ikke den fulde tid, fordi vi har en sygemelding, der skal hentes ind. Det er bare skidesvært at være i, for vi ved godt, det går ud over borgerne hver eneste gang, og det går også ud over os selv, fordi vi skal løbe hurtigere, forklarer hun.
Leder: Sommeren har været en øjenåbner
En af årsagerne til, at ældreplejen bliver presset ved sygemeldinger, er, at det er svært for kommunen at rekruttere medarbejdere til ældreplejen.
Især i sommerferien har det været udfordrende. Her sagde 13 medarbejdere deres job op, og der kunne ikke skaffes ferieafløsere, så flere pårørende kritiserede ældreplejen for at være mangelfuld.
- Jeg tror, at sommeren har åbnet øjnene op for alle, og at det faktisk er et stort problem. Vi andre har vidst det i lang tid. Der har været arbejdet med, at flere skal i uddannelse, så det er ikke, fordi vi ikke har vidst, at det rør på sig. Vi ved godt, at velfærdsklemmen er der, men der er meget større opmærksomhed på det nu, siger Dorthea Lysemose, som er ledel af ældreplejen i Assens Kommune.
- Det, vi kan gøre, er selvfølgelig at sikre os, at vi er attraktive at være ansat hos. Så tager vi måske fra andre, fordi: Hvor mange er der overhovedet at tage af?
Kom og vær med: Kan vi gøre det bedre for de ældre?
Torsdag den 16. september klokken 16.30-17.30 er Signe Ryge vært ved et gratis møde, hvor vi sammen skal debattere, hvordan livet som ældre kan blive bedre på Fyn. Mød mennesker, der har fundet løsninger og lige nu eksperimenterer med en anden slags ældrepleje. Ældreminister Astrid Krag (S) vil også deltage.
Arrangementet finder sted i kantinen i Odense Congress Center. TV 2 Fyn er vært ved kaffe og lidt sødt. Tilmelding er derfor nødvendig.
Tilmeld dig det gratis arrangement ved at sende en mail til event@tv2fyn.dk eller ring og tilmeld dig på telefon 63 15 60 00.
Problemer med rekruttering
Det leder til det næste problem.
Der er brug for mange flere social- og sundhedsassistenter som Winnie Just i fremtiden.
Hvis Assens Kommune de kommende år skal sikre sig tilstrækkeligt med personale, skal der uddannes 50 procent flere elever end i dag.
Ifølge lederen af ældreplejen må borgerne i Assens Kommune forberede sig på at skulle klare mere selv i fremtiden, forudser hun.
Sosu-assistent: Vi løber hurtigere og springer over ting
Winnie Just mangler hele tiden uddannede kollegaer. I øjeblikket mangler hendes arbejdsplads to aftenvagter, to social- og sundhedsassistenter og to hjælpere i dagtimerne.
Med sygemeldinger oven i på dagen har det i sidste ende konsekvenser for borgerne.
- Det gør, at vi løber lidt hurtigere og springer nogle ting over, især kontakten, vi skal skabe til dem kniber lidt. Det med at få spurgt om de har godt, for hvis de ikke har, har vi så tid til at tage os af det, spørger Winnie Just.
I sidste uge forhandlede byrådet i Assens Kommune sig frem til et budgetforlig, hvor der især på ældre- og børneområdet er afsat flere penge. Derudover er der afsat 4,5 millioner kroner fordelt over tre år til at fastholde og rekruttere arbejdskraft på ældre- og sundhedsområdet.
_
TV 2 Fyn har været i kontakt med ledelsen på Udsigten, der henviser til den kommunale ledelse. Carsten Kudsk fra partiet Vi Lokale Demokrater er formand for ældreudvalget i Nyborg Kommune og dermed politisk ansvarlig for området.
Han kan ikke kommentere på konkrete sager, men udtaler:
- Hvis borgere kommer i en situation i forhold til, at vi begår fejl, og de vælger et andet plejehjem, så er det ikke godt. Det er dybt beklageligt, og det skal helst ikke ske.
- Hvis der opstår fejl, så lægger vi os fladt ned. Vi begår fejl, men det er vigtigt, at vi lærer af vores fejl.
Hvad har I gjort for at lære af fejlene?
- Når der opstår nogle sager, så gennemkigger vi det og får snakket igennem, hvordan vi undgår, at det sker igen, fordi fejl må ikke opstå.
_
Arbejdsulykke: 20-årig omkom da loft styrtede ned
kopieret!
Der er tale om en 20-årig mand fra Østfyn, der fredag omkom i en arbejdsulykke på en ejendom nær Svendborg fredag. Det fortæller Fyns Politi til TV 2 Fyn.
- I forbindelse med et nedrivningsarbejde styrter et loft sammen ned over den 20-årige mand. Det er sket i forbindelse med en indvendig renovering i en bygning, lyder det fra Fyns Politi.
Politiet oplyser samtidig, at det efterforsker sagen fortsat for at klarlægge, hvordan ulykken kunne ske.
Arbejdstilsynet oplyser, at det er på stedet og efterforsker ulykken mandag.
De pårørende er underrettet.
Arbejdsulykken sker knap en måned efter, at tre personer mistede livet i en arbejdsulykke ved Flemløse Biogas, hvor taget på en silo kollapsede.
Julen står for døren - her er den store ønskeseddel i OB
kopieret!
Et nyt år står for døren, og i OB er der udsigt til et spændende 2025. Klubben har kurs mod Superligaen, men for at blive klar til et liv i landets bedste række igen, er der mange ting, som klubben skal forbedre.
Konkurrenterne i Superligaen løber stærkt, og som Troels Bech tidligere har udtalt til TV 2 Fyn, er det dyrt på mange fronter at være i 1. division.
Derfor er der udsigt til et travlt 2025 for OB's ledelse i form af både bestyrelsesformand Niels Thorborg, sportsdirektør Troels Bech og træner Søren Krogh, der skal arbejde på flere fronter på at gøre klubben stærkere til fremtiden.
TV 2 Fyn bringer her en liste over de fem vigtigste opgaver i OB i 2025, og det handler både om gøremål på og uden for banen.
OB's dosmerseddel
Forstærkning af truppen
Størstedelen af den nuværende OB-trup var med til at rykke ud af Superligaen, og derfor kræver det forstærkninger, hvis klubben skal stå bedre rustet til livet i den bedste række.
Aktuelt har syv spillere kontraktudløb til sommer, og sportsdirektør Troels Bech skal vurdere, hvem af disse man kan og skal forlænge aftalen med. Hertil skal der sandsynligvis nye spillere til klubben udefra, og det er et godt bud, at OB er på udkig efter en central midtbanespillere, en kantspiller, en venstre back og en midtstopper.
En strategi for fremtiden
OB er godt i gang med et stort identitetsprojekt, der skal klarlægge klubbens identitet og kerne. Men sideløbende arbejder sportsdirektør Troels Bech på en strategi for klubbens fremtid.
Hvad skal kendetegne OB i fremtiden? Hvad er klubbens målsætning? Og hvordan vil OB være konkurrencedygtig om tre, fem og 10 år? Det er nogle af de spørgsmål, omverden venter svar på, og som bør blive besvaret i en ny klubstrategi.
Den aktuelle strategi har slutdato i 2026. Det er lige om lidt.
En tydelig spillestil
De sidste mange år har OB's hold været kendetegnet af fraværet af en tydelig spillestil.
Det har været svært for omverden at blive klog på OB's måde at spille på, og i 2025 bør OB bruge tiden i 1. division på at udvikle en mere klar og tydelig spillestil, der samtidig passer til akademiets måde at gøre tingene på. De mest succesfulde fodboldhold er kendetegnet af et tydeligt spilkoncept.
En plan for stadion
OB's hjemmebane er på mange måder forældet og slidt.
Javel, der er blevet gjort noget ved selve græstæppet og omklædningsrummet, men tilskuerfaciliteterne efterlader meget tilbage at ønske.
Senest i 2028 skal OB have et moderniseret stadion med overdækkede tribuner og lukkede hjørner, men selvom det har været et tema i mange år, har OB endnu ikke meldt en plan for fremtiden ud til offentligheden. Det bør komme i 2025.
Stærkere akademi og kvindeafdeling
Der er nok at gøre med at gøre klubbens førstehold i herreafdelingen stærkt nok, men der er også mange spørgsmålstegn, når det gælder akademi og kvindeafdeling.
OB's akademi har i årevis overpræsteret resultatmæssigt i forhold til budgetter, men skal man følge med tiden, kræver det et forbedret akademi og endnu flere dygtige unge spillere fra egen ungdomsafdeling.
Hertil er der også mange spørgsmålstegn ved OB's kvindehold, der går under navnet OBQ. Fremtiden er lige så usikker som økonomien, og lige nu ved ingen, hvad ambitionerne for fremtidens OBQ er.
I begyndelsen af december mødte TV 2 Fyn OB’s sportsdirektør Troels Bech til en snak om blandt andet sin turbulente første tid i OB. Se hele interviewet herunder.
Rekordfå juleindbrud de sidste 10 år - kun stigning ét sted
kopieret!
Det bliver tryggere at forlade sit hjem i juledagene år efter år.
Med andre ord blev der i 2023 begået 362 indbrud mellem den 23.-31. december.
Men sammenligner man med 2013, altså ti år tidligere, var antallet oppe på 1.776. Det svarer til et fald på 80 procent fra 2013-2023. Det viser tal fra Danmarks Statistik.
Zoomer man ind og udelukkende kigger på udviklingen fra 2022-2023, var Region Syddanmark dog den eneste region, der oplevede en stigning i antallet af indbrud. Her oplevede man 95 indbrud i 2023.
Historisk set er den 24. december dagen med flest indbrud, når man kigger på tværs af juledagene. Og sidste år var ingen undtagelse.
På landsplan anmeldte 107 hjem et indbrud denne dag.
DSB forventer 40.000 rejsende mandag
kopieret!
Hos DSB forventer man, at mandag bliver julens travleste rejsedag med omkring 40.000 rejser.
Den travleste strækning op til juleaften er mellem København og Aarhus efterfulgt af strækningen København–Odense og København–Fredericia.
Sidste år var fredag 22. december ifølge DSB den travleste rejsedag mellem landsdelene med mere end 35.000 rejsende. Juleaften lå i 2023 om søndagen.
Hvis man i år rejser med tog 23. december, vil man opleve, at DSB sammen med Banedanmark har sendt særlige juleguider til udvalgte stationer. De skal sørge for, at passagerne kommer godt frem og tilbage.
47-årig Nicki P skal igen køre på højeste niveau
kopieret!
Der er ikke mange sportsudøvere på højeste niveau, der kan prale af at kunne følge med i en alder af 47 år gammel.
Men det kan speedwaykøreren Nicki Pedersen.
Fynboen, som har udlevet sin drengedrøm i 36 år, hvoraf 25 som professionel, fortsætter på højeste niveau i 2025 efter at have sagt ja til et tilbud i den bedste række i Polen.
- Nu er der kommet en kontrakt i den store liga igen, og det er der ingen tvivl om, at det er det fedeste.
- Det er den største liga i hele verden, vi kører i, så jeg skal tilbage og levere på et dejligt, fornuftigt niveau, og jeg glæder mig helt vildt til at få succes med min nye klub, siger han til TV 2 Sport, der besøger ham værkstedet på Fyn.
Nicki Pedersen rykkede ellers ned i den forgangne sæson fra den bedste række i Polen.
Voldsomt styrt fik ham til at tænke
Hvis vi skuer tilbage til sommeren 2022, var Nicki Pedersen ude for en situation, hvor de fleste ville tænkte: ”Nok er nok”. Her var han involveret i et voldsomt styrt.
- Jeg lå på maven og havde brækket mit bækken, hvor min lårbensknogle sad inde i bækkenet. Det gjorde så ondt. Jeg har aldrig prøvet noget lignende, forklarer speedwaykøreren og smiler.
Altså Nicki Pedersen tænkte sig da også om, da han lå på det polske hospital. Dog en lidt anden form for tanker.
- Dér lå jeg allerede og tænkte, hvor længe der var fra juni til marts måned. Der kunne jeg godt nå at blive klar igen. Så man er lidt en tosset motorsportsmand en gang imellem, siger han.
Hvorfor ikke stoppe?
Man kan nok godt skrive under på, at Nicki Pedersen går ind under kategorien ’en tosset motorsportsmand’, men alligevel. 47 år gammel og ingen tanker om pension? Det virker ja, tosset.
- Jeg stopper den dag, kroppen ikke kan mere, og når jeg ikke brænder for det eller vil løbe de ture, der skal til. Jeg tror, at den kommer lige pludselig. Nu er den ikke kommet endnu, så jeg er allerede begyndt at komme i form igen til den nye sæson.
- En drengedrøm er gået i opfyldelse for mig, og man skal huske at nyde det så længe, at man kan, konstaterer han.
Nicki Pedersen forklarer videre, at han allerede nu er begyndt at komme i form, da det ikke skal være kiloene, der skal gøre, at han ikke kan følge med i 2025-sæsonen.
DMI afliver den hvide jul - er 100 procent umuligt
kopieret!
Man skal ikke længere gøre sig forhåbninger om hvid jul, for det er "100 procent umuligt" i år, lyder det fra Danmarks Meteorologiske Institut (DMI).
Vagthavende meteorolog Jesper Eriksen forklarer, at kriteriet for hvid jul er, at mindst 90 procent af landet har mindst én centimeter sne.
- Det kommer absolut ikke til at ske. Det er 100 procent umuligt denne her jul, siger Jesper Eriksen.
Desuden er der kun udsigt til, at vejret bliver varmere.
- Der er varmere luft på vej. I løbet af juleaftensdag kommer der en varmefront ind. Så det bliver lidt varmere end i dag, og i dag er der jo heller ikke sne på vinduet, siger Jesper Eriksen.
Minister vil have hygge og pølsevogne optaget på kulturarvsliste
kopieret!
Hvad er det danske bidrag til verdensarven udover Jelling-stenene, Roskilde Domkirke og Kronborg Slot?
Ifølge kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) er det også højskoler, cykelkultur, pølsevogne og hygge.
Derfor opfordrer nu danskerne til at indstille deres bedste bud på særlige danske traditioner, skikke eller håndværk.
Buddene vil Jakob Engel-Schmidt tage med til Unesco for at få de bedste optaget på listen over kulturarv.
- Italienerne har operaen, argentinerne har tangoen, og finnerne har fået saunakulturen på Unescos liste, siger han.
Rigsfællesskabet mellem Danmark, Færøerne og Grønland er i forvejen repræsenteret med 11 steder på listen over den materielle verdensarv.
Beboere måtte evakueres under brand i butik - årsag efterforskes
kopieret!
Natten til mandag har politi og brandvæsen været til stede ved en brand på Skibhusvej i Odense. Der er tale om en brand i en butik i en etageejendom. Røgudviklingen betød at beboerne i opgangen måtte evakueres, mens slukningen stod på.
Til TV 2 siger Fyns Politi, at branden efterforskes som mistænkelig og at man ikke ved, hvordan den startede. lyder det.
Fyns Politi siger til TV 2 Fyn, at beboerne allerede over midnat kunne vende tilbage til deres bolig og at branden nu er sendt videre til efterforskning. Her skal der foretages undersøgelser for at fastslå brandårsagen.
Sådan bliver vejret lillejuleaftensdag
kopieret!
Lillejuleaftensdag byder mest på skyet himmel med regn eller byger til følge.
Temperaturen vil befinde sig omkring de fem grader med en jævn til hård vind fra nord og nordvest, der ved kysterne kan blæse op til stedvis kuling.
Solen kan finde på at kigge frem, men det er ikke et syn, man skal forvente holder ved.
I løbet af aftenen forventes det, at det igen klarer op, og at temperaturerne når ned mellem to og tre grader.
GOG sejrer i de døende minutter
kopieret!
Det holdt hårdt for Herreligaens tophold GOG, der dog til sidst trak det længste strå og vandt 36-35 på udebane over TTH Holstebro søndag aften.
Værterne leverede ellers en god figur og spillede kampen igennem op med fynboerne.
Ved 35-35 var det TTH, der i det sidste halve minut havde bolden, men Thomas Damgaard brændte på et gennembrud, og i stedet gik det galt i den anden ende.
En velspillende Frederik Tilsted, der scorede ti mål i kampen, trak et straffekast til GOG, som holdkammerat Tobias Grøndahl efter tid scorede på og sikrede de to point.
Fulgtes ad hele kampen
Sejren betyder, at GOG med 29 point holder jul på duksepladsen i Herreligaen. Aalborg Håndbold har samme pointantal, men tabte det indbyrdes møde til fynboerne tidligere i efteråret.
TTH ligger på niendepladsen et enkelt point fra top-8, der giver adgang til slutspillet.
Kampen igennem havde de to hold søndag aften fulgtes ad, og afstanden var aldrig på mere end et par scoringer.
Dermed var der lagt op til en dramatisk afgørelse, og her skiftede momentum flere gange hænder.
Små fem minutter før tid gjorde værternes venstre fløj Magnus Bramming det til 34-32 med sin tiende scoring på ti forsøg i opgøret, men GOG fightede sig tilbage.
Fynboernes venstre back Frederik Tilsted var kampen igennem et vigtigt våben offensivt, og med under to minutter tilbage gjorde han det til 34-34.
Med 30 sekunder tilbage havde TTH bolden, men værterne kiksede, og i stedet viste topholdet kynisme i den anden ende.
Christina gør en stor forskel for udsatte familier i julen: - Det giver et kick
kopieret!
I Faaborg hjælper foreningen Faaborg Restvarer de mennesker, der har brug for en hjælpende hånd.
Søndag stod de klar med 60 julekurve, hvor der er alt til et godt julemåltid.
Faaborg Restvarer er en forening, stiftet med dét formål at hjælpe socialt udsatte og økonomisk dårligt stillede personer via donationer af madvarer, tøj med mere.
Stifteren af foreningen hedder Christina Kjølby, og i videoen ovenover fortæller hun, hvorfor det giver hende et “kick” at uddele julekurve.
Venstre vil gennemgå sikkerheden i Odenses gågader
kopieret!
Lørdag lød det fra konservatives rådmand Søren Windell, at han gerne ser, at man får lukket gågaden i Odense endnu mere af. Blandt andet på grund af tragedien i Tyskland, hvor flere blev dræbt på et julemarked.
Men faktisk besluttede byrådet i Odense allerede tilbage i 2018 at sikre bymidten bedre for eksempel ved store events, hvor mange mennesker er samlet.
Det fortæller Mark Grossmann (V), der dengang stillede forslaget, og han er klar på at vurdere sikkerheden igen.
Julen er modsætningernes fest med overforbrug og bæredygtighed på samme tid
kopieret!
Julehandlen kører for fuld tryk, og noget tyder på, at vi har gang i lidt af en forbrugsfest her i slutningen af 2024.
Dansk Erhverv forventer en fremgang i årets julehandel i forhold til sidste år. Omsætningen ventes at lande på 91 milliarder kroner.
Men er det nu også det sande billede? Mange af os går jo op i bæredygtighed og genbrug, så hvordan hænger det egentlig sammen med et stort forbrug her op til jul?
Måske findes svaret på et julegenbrugsværksted i Storms Pakhus i Odense. Her tilbyder Frøken Følleslevs Værksted hjælp til familier, så de kan lave bæredygtige julegaver.
- Det kan blive lidt et ræs med alle de dilemmaer, der er, siger lederen af værkstedet Betina Følleslev.
Selvom der delvist bliver anvendt genbrugsmaterialer som gamle strømper og knapper til at lave tøjdyr i det kreative juleværksted, er der stadig brug for nyindkøbte ting i plast og glimmer for at komme helt i mål.
Samtidig er besøget i værkstedet kun en pause fra juleræset, der stadig for de flestes vedkommende foregår i almindelige butikker med nye varer på hylderne.
- Jeg har også selv været ude at købe ind, også på Black Friday, blandt andet på nettet, erkender Betina Følleslev.
En undersøgelse fra Epinion viser, at interessen for at give brugte julegaver er stigende. I år overvejer 24 procent af os at give en genbrugsjulegave. For fire år siden var det kun 12 procent af os, der kunne finde på det.
Men samtidig forbruger vi samlet mere. Det ligner et uforklarligt paradoks.
Svært at handle bæredygtigt
- For den enkelte er det faktisk svært at handle bæredygtigt op til jul, for hele vores samfund er indrettet til forbrug. Selv om man gerne vil have en mere klimavenlig livsstil, kan det være op ad bakke, siger Charlotte Louise Jensen, seniorkonsulent i Concito med speciale i forbrugsmønstre.
- Selvfølgelig betyder det noget, at den enkelte forsøger at træffe klimavenlige valg, men den største klimagevinst ville være at gennemføre strukturelle ændringer af vores samfund, der kan understøtte en mere klimavenlig adfærd hos flere af os. I stedet for nu, hvor tingene modarbejder hinanden, siger Charlotte Louise Jensen.
For studerende Kathrine Roth er der ingen tvivl om løsningen. Hun både køber og sælger brugte ting - også julegaver, og så har hun sågar valgt at tage et studiejob i en genbrugsbutik.
- Det er let nok at sige, at genbrug er en gevinst for klimaet, men det er også smart, fordi jeg får ryddet op derhjemme i de ting, jeg ikke får brugt. Og så tjener jeg også penge. Jeg sælger brugte ting sammen med mine forældre, og det giver råd til at tage ud på en fælles tur og spise sammen, siger Kathrine Roth.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her