Nyborg og Odense får begge del i de i alt 209 millioner kroner, som regeringen og Dansk Folkeparti som en del af sundhedsreformen deler ud til en række sundhedsprojekter landet over.

Nyborg Kommune havde søgt 56 millioner kroner i puljen, men får 16,7 millioner.

Pengene søgte Nyborg Kommune i en ny pulje, som Sundheds- og Ældreministeriet har stillet til rådighed. Fredag har regeringen og Dansk Folkeparti offentliggjort, hvilke af de i alt 70 projekter, som har søgt puljen, der får del i de i alt 209 millioner.

- Sundhedshuset i Nyborg får penge til det nye sundhedshus, fordi planerne for sundhedshuset stemmer godt overens med, hvad regeringen ønsker for danskerne. Der skal være kortere vej til behandlingen, og flere behandlinger skal kunne klares samme sted. Måske skal man både til læge, fysioterapeut og noget helt tredje – det bliver nu nemmere, siger sundhedsminister Ellen Trane Nørby.

Uden læge i 15 år

Odense-bydelen Vollsmose har været uden egen læge i 15 år. Det fik i starten af april Odense Kommune og Region Syddanmark til at gå sammen om at søge 3,6 millioner kroner til en lægeklinik.

De penge har de fået fredag.

I alt 38 projekter får penge fra puljen. Blandt andet får Odense Kommune alle de ansøgte 3,6 millioner kroner til en lægeklinik i Vollsmose. Det vækker glæder i Odense.

- Det er lækkert. Det er et stort ønske for os at få bedre lægedækning i Vollsmose. Det er så godt for dem, som er dårligt stillet, og det kan hjælpe med at få gjort op med den ulighed på sundhedsområdet, der er i Vollsmose, siger beskæftigelses- og socialrådmand Brian Dybro (SF).

Han fortsætter:

- Nu kan vi få det gjort til virkelighed med flere læger placeret i Vollsmose. Det ved vi er rigtig svært, men nu kommer vi et skridt nærmere vores ambition om at forbedre sundheden i Vollsmose, siger rådmanden.

Pengene skal netop være med til at fastholde flere læger i yderområderne og andre steder i lander, der har problemer med lægedækningen, blandt andet Vollsmose.

- Vollsmose har slet ikke et lægehus i dag – det kommer der nu. For i regeringen mener vi, at alle danskere fortjener en læge tættere på, hvor de bor. Derfor har vi valgt at støtte op om to gode projekter på Fyn og generelt valgt at prioritere flere læge- og sundhedshuse i hele landet, så vi for alvor kan få løst lægedækningsproblemerne, siger sundhedsminister Ellen Trane Nørby.

Flere fynboer fik afslag

Udover Vollsmose og Nyborg søgte Faaborg Kommune om at få 50 millioner kroner til et nyt sundhedshus, ligesom Middelfart Kommune søgte om 38,7 millioner kroner til et nyt sundheds- og frivillighedshus.

Begge de to var dog blandt de 32 ansøgninger, der fik afslag, mens 38 altså har fået penge. 23 af dem får penge til at renovere, og 15 er til etablering af nye læge- og/eller sundhedshuse.

Pengene til Nyborg og Odense glæder Venstres sundhedsordfører, den fynskvalgte Jane Heitmann.

- Vi har på Fyn store udfordringer med lægedækning og det ser kun ud til at blive værre hvis vi ikke handler. Jeg har kæmpet for, at også de fynske kommuner skulle prioriteres med nye sundhedshuse. Derfor er jeg utrolig glad for, at både Nyborg og Odense nu får nye lægehuse. Det har stor betydning for både ældre medicinske patienter og børnefamilier, at have en læge tæt på, siger Jane Heitmann til TV 2/Fyn.

De Konservative i Odense har store planer for fremtidens Vollsmose.

I et nyt oplæg foreslår partiet, at Vollsmose skal være et eksperimentarium for klima- og energivirksomheder, og amibitionerne er så store, at partiet vil gøre bydelen til hele Europas Klimahovedstad.

- Idéen er, at Vollsmose skal være Europas klimahovedstad. Der er masser af virksomheder, som arbejder med det her, for det er en af de største udfordringer og trusler mod planeten, hvordan vi bruger ressourcerne. Så der vil være rigtig mange virksomheder, der kunne komme herud, fortæller den konservative rådmand i Odense, Søren Windell.

Klimahus som udflugtsmål

Det konservative oplæg indeholder en række konkrete forslag. Blandt andet vil de konservative have ændret navnet på bydelen, så det signalerer klima, og så foreslår de også, at der bliver bygget et klimahus i bydelen, som samler klimaaktiviteterne, og som turister og skoleklasser kan besøge for at lære mere om klimaet.

- Klimahuset skal være omdrejningspunktet i de aktiviteter, der skal være i bydelen. Det skal være det sted, hvor virksomheder kan få et skrivebord. Men det er også der, hvor universitetet skal have lokalerne, og et hus som bliver et udflugtsmål, hvor folk kan komme og få gode klimaidéer til deres eget hjem, siger Søren Windell.

Og så drømmer den konservative rådmand om, at der bliver eksperimenteret med klimavenligt byggeri og klimavenlige renoveringer, når bygningsmassen i bydelen skal omdannes. På den måde kan man lave et fuld-skala eksperimentarium, hvor forskere og virksomheder kan afprøve ting i praksis.

- Vi skal først og fremmest have noget industri på banen. De skal også synes, at det her er en god idé. Så skal vi også have SDU og DTU og andre aktører med. De skal også synes, at det kunne være interessant at komme herud og have et laboratorium, hvor man kan afprøve de her ting, som de har forsket med og arbejdet med i mange år, siger Søren Windell.

Private virksomheder og SDU

Det er private virksomheder, der skal være en del af klimabyen, og hos den lokale energivirksomhed ARO, som siden 1946 har fremstillet fjernvarmebeholdere, bliver idéen fra den konservative rådmand taget godt imod.

- Der er mange andre brancher, der er blevet disruptet, så hvis ikke vi gør noget, og vi ikke prøver at gå forrest, så kommer der måske nogen og gør det for os. Så det er med at være med på banen, når man får muligheden, siger Michael Sørensen, direktør i ARO.

Tanken om at lave en klimaby, hvor flere virksomheder indenfor feltet arbejder sammen, flugter også med tanker, som Lars Christian Jensen fra den fynske konsulentvirksomhed Almax har gjort sig.

- Det her kan blive et nyt roboteventyr. I Danmark og på Fyn har vi en enorm erfaring med fjernvarme og med distribution af energi. Min vision er, at man får lavet et livelaboratorium indenfor feltet. Det kan have et globalt potentiale, forklarer Lars Christian Jensen, der har arbejdet med energi- og klimaløsninger flere steder i verden.

EU skal give penge

Søren Windell håber på, at en række private virksomheder vil gribe muligheden og gå med på idéen. Derudover mener den konservative rådmand, at der kan hentes finansiering til projektet hos nogle af EUs fonde.

- Der er mange virksomheder, som gerne vil ind og investere i fremtidens energi, men der ligger også enorme midler til det her hos EU, forklarer Søren Windell.