Det må næsten være en slags rekord. En 27-årig er ved retten i Odense dømt for 62 forhold i retssag, hvor manden var tiltalt for 71 forhold - 45 af dem begået indenfor et kvarter. Det skriver Fyens Stiftstidende.
De 45 forhold stammer fra en biljagt i Munkebo, hvor manden kørte påvirket og nægtede at standse for politiet. Dommen lød på 9 måneders fængsel heraf seks måneder betinget samt frakendelse af kørekortet i 10 år og en bøde på 14.500 kr.