Anmeldte forgæves brandtilsyn hos Grønnely:
- Det er farligt for beboerne at bo på adressen
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
En byggesagsbehandler i Kerteminde Kommune klagede i november sidste år over, at en brandrådgiver havde godkendt brandsikkerheden ved byggefirmaet Grønnelys udlejningsejendom i Langeskov. Klagen blev afvist, selvom byggesagsbehandleren påpegede flere farlige fejl.
Fare for personskade og åbenlyse fejl i en brandrådgivers arbejde fik i november sidste år en byggesagsbehandler i Kerteminde Kommune til at anmelde en brandrådgiver til virksomheden DBI Certification A/S, der har bemyndigelse til at uddele og fratage certifikationer til brandrådgivere.
“Vi mener, der kan være forhold i sagen, der kan betyde, at det er farligt for beboerne at bo på adressen og det er derfor vigtigt, at der bliver taget hånd om sagen”
- Vi mener, der kan være forhold i sagen, der kan betyde, at det er farligt for beboerne at bo på adressen, og det er derfor vigtigt, at der bliver taget hånd om sagen, skrev sagsbehandleren i november sidste år.
Det fremgår af dokumenter, som TV2 Fyn har fået adgang til via en aktindsigt.
Klagen blev sendt kort efter, at der var flyttet lejere ind i det ombyggede rådhus i Langeskov. Firmaet Grønnely havde ladet lejerne flytte ind, selvom Kerteminde Kommune ikke havde givet ibrugtagningstilladelse til lejemålene.
Som TV 2 Fyn tidligere har fortalt, har brødrene Kristian og Peder Blak fra Grønnely specialiseret sig i at opkøbe offentlige bygninger, der ikke længere er i brug, og ved hjælp af udenlandsk arbejdskraft ombygge dem til udlejningsejendomme.
Men mange steder i landet klager beboerne over omfattende byggesjusk i Grønnelys ejendomme. I Langeskov har lejerne blandt andet klaget over utætte vvs-installationer, manglende varme, revner i vægge, skæve gulve og elendigt malerarbejde.
Manglende flugtveje
Byggesagsbehandleren fra Kerteminde havde ved tilsyn på ejendommen i Langeskov vurderet, at der var flere fejl og mangler på ejendommen i forhold til brandsikkerheden.
Et vindue, der var markeret som en redningsåbning kunne ikke åbnes. Flere flugtveje ledte ud til hævede terrasser, der betød, at man ikke kunne flygte den vej i tilfælde af brand.
Et depotrum var slet ikke omfattet af kontrolrapporten. Og kontrolrapporten var udført 7. juli sidste år, selvom ombygningen af det tidligere rådhus til udlejningslejligheder slet ikke var færdig på det tidspunkt.
Grønnelys lejere skuffet over kommunen:
- Det virker useriøst, at man ikke har tjekket tingene
Lejerne i Grønnelys udskældte byggeri i Langeskov undrer sig over, at Sikkerhedsstyrelsen kunne finde adskillige ulovlige elinstallationer få uger efter, at Kerteminde Kommune gav Grønnely ibrugtagningstilladelse til lejlighederne.
Selvom Simone Agerholm flyttede ind i en af de ombyggede lejligheder i det tidligere Langeskov Rådhus 1. november sidste år, var det først midt i december, at hun kunne flytte adresse og få officiel bopæl i sin nye lejlighed. Lejemålene blev nemlig først godkendt til ibrugtagning midt i december.
En brandrådgiver, der var udpeget af Grønnely, gennemgik brandsikkerheden, og derefter godkendte kommunen ibrugtagningstilladelsen. Men blot tre uger efter kom Sikkerhedsstyrelsen forbi, og ved et tjek i to af de 30 lejligheder blev der fundet i alt 11 ulovlige elinstallationer, der forøger risikoen for stød og brand.
- Jeg føler, at Kerteminde Kommune har forhastet det lidt. De har gået uden for og kigget på nogle tegninger. De har jo ikke været inde i lejlighederne, og de stolet på det, så det synes jeg overhovedet ikke hænger sammen, siger Simone Agerholm.
Foreningen Danske Lejere forstår heller ikke, hvordan der kan blive givet ibrugtagningstilladelser til lejemål, hvor elinstallationerne er ulovlige, og hvor lejerne klager over stribevis af fejl og mangler i deres lejligheder.
- Jeg synes, at det naivt, og jeg bliver dybt overrasket over, at kommunen faktisk ikke har tjekket brandsikkerheden, og at man bare har kigget på en papirvirkelighed, der bare er faciliteret af Grønnely, siger driftsleder hos Danske Lejere Jørgen Dyrholm Jensen.
“Det er altså den retssikkerhed, som de borgere har, der vægter tungere end noget som helst andet, og der må jeg desværre sige, at der står nogle mennesker tilbage, som er blevet svigtet”
- Når man nu ser det der kommer fra sikringsstyrelsen, så er det åbenlyst, at man ikke burde have givet den ibrugtagningstilladelse, og de lejere der på det tidspunkt siger, ok nu er vi trygge, de bliver virkelig snydt,
Byrådsmedlem: Beboere er blevet svigtet
TV2 Fyn har den seneste tid beskrevet, hvordan lejerne i både Gilleleje, Langeskov og i flere andre af Grønnelys ombyggede ejendomme i resten af landet, må leve i boliger, der er opført på rekordtid af østeuropæisk arbejdskraft, og er præget af byggesjusk med graverende fejl og mangler i forhold til både el, vand og varme.
Henrik Madsen er nyvalgt medlem for De Konservative i Kerteminde Byråd. Han forstår godt, at lejerne er frustrerede over, at de ikke har fået hjælp fra Kerteminde Kommune.
- Jeg repræsenterer jo et meget erhvervsvenligt parti, og jeg må desværre give lejernes organisation ret her, vi har nok desværre været lidt for venlige i den her sag, jeg tilhører også et parti der går ind for en stram retspolitik, og det er altså den retssikkerhed, som de borgere har, der vægter tungere end noget som helst andet, og der må jeg desværre sige, at der står nogle mennesker tilbage, som er blevet svigtet, siger Henrik Madsen, der er medlem af Kertemindes Erhvervs- og Vækstudvalg.
Ikkeeksisterende tilsyn
Udover at være nyvalgt byrådsmedlem er Henrik Madsen også selv bygherre. Han har opført 15 lejeboliger på en grund i Langeskov. NJ Gruppen har været totalentreprenør på byggeprojektet, og som bygherre har Henrik Madsen selv erfaringer med, hvordan en kommune skal håndtere en byggesag.
- Der er måske mange, der tror, at kommunen er meget med når byggeriet pågår. Men faktum er, at på landsplan er reglerne for mange år siden lavet om, så opfølgning og tilsyn, det er ikke eksisterende, og de ibrugtagningstilladelser, der bliver givet, de bliver givet administrativt, og det gør de ud fra samme principper som resten af samfundet bygger på, nemlig tillid og dokumentation. I tilfældet med Grønnely kan man sige, at begge principper er jo blevet brudt, siger det konservative byrådsmedlem.
Danske Lejere oplever ligeledes, at lovgivningen ikke giver kommunerne mange muligheder for kontrol af useriøse bygherre. Jørgen Dyrholm Jensen kalder den nuværende lovgivning for en forfejlet erhvervsvenlighed.
- Sådan som regelsættes er sat op, er der ikke lagt op til, at kommunerne skal kontrollere alting. Det er den her erhvervsvenlighed, man har sat op. Man kontrollerer ikke systemet på samme måde, som folk, der går på bistand. Dem har man mange flere ressourcer til at kontrollere, siger han.
- Hvis ikke vores myndigheder laver kontrol, stikprøver, eller hvad man kan finde ud af, så tilgodeser man jo de mindre seriøse, fremfor dem, der viser pli og ordentlighed, i forhold til hvad de foretager sig, lyder det fra driftslederen i Danske Lejere.
Retsstilling svækket
Kerteminde Kommune havde ifølge Henrik Madsen 701 byggesager i 2021, og derfor finder han det urealistisk, at den kommunale forvaltning i Kerteminde, skulle have ressourcer til at tjekke om bygherrerne overholder regler og autorisationer i deres boliger.
- Jamen, det hviler jo dybest set på det princip, der siger, at vi handler på tillid og dokumentation, og det kan man godt anfægte i det her tilfælde, hvor den retsstilling borgere har, den er svækket. De står jo tilbage og har kun civile søgsmål, som værktøj, for at opnå deres tilfredshed og deres sikkerhed, og det synes jeg er det værste, siger Henrik Madsen.
Han håber nu, at Kerteminde Kommune har lært af sagen, og vil gøre det anderledes næste gang kommunen skal sælge en bygning.
- Jeg står her, fordi jeg tænker, hvad kan vi gøre anderledes i den her sag, og det handler om at gå helt tilbage til udbuddet, hvor man har handlet den her ejendom, og sige, kan vi der være en lille smule bedre, blive skarpere til at udvælge og tjekke. Der er jo tradition for at tjekke det selskab, der står bag, men skulle vi dybest gå endnu dybere og tjekke de mennesker, de ejere, de bestyrelser og den kreds der står bag. Det kan man spørge sig selv, siger han.
Udtaler sig ikke
TV2 Fyn ville gerne have set grundlaget som Kerteminde Kommune har brugt til at udstede byggetilladelse og ibrugtagningstilladelse af byggeriet i Langeskov, men forvaltningen har afslået at give aktindsigt i denne sagsbehandling, da den ifølge Erhvervs- og Arbejdsmarkedsafdelingen i kommunen ikke er færdigbehandlet.
TV2 Fyn har også bedt vi om et interview med vicekommunaldirektør Claus Lade. Det afviser han at deltage i, og har fremsendt denne kommentar:
- Kerteminde Kommune har politianmeldt Grønnely og ønsker ikke at udtale sig om sagen før der forelægger et resultat af politiets undersøgelser. Vi udtaler os principielt ikke, når der er verserende politisager.
TV2 Fyn har også anmodet om et interview om sagen med borgmester Kasper Ejsing Olesen (S), men han er ikke vendt tilbage på vores henvendelse.
Sikkerhedsstyrelsen, der konstaterede de mange ulovlige elinstallationer i Langeskov, undersøger nu, om Grønnely har benyttet uautoriserede håndværkere på byggeriet i Langeskov.
Indtil denne sagsbehandling er afsluttet, må Simone Agerholm og de 29 andre lejere leve med farlige elinstallationer, ustabil varme og papirtynde vægge, der gør, at man kan høre alt, hvad naboerne siger og gør.
- Jeg synes, at det er useriøst, at Kerteminde ikke har tjekket tingene, siger hun.
Forholdene fik i flere omgange Kerteminde Kommune til at anmelde den certificerede brandrådgiver til DBI Certification.
- Det er korrekt, at vi stillede os undrende over for det arbejde, der var udført af den certificerede brandrådgiver i forbindelse med sagen. Vi gjorde derfor det eneste vi kunne gøre, nemlig at anmelde brandrådgiveren til DBI Certification, skriver Puck Uhrenholdt, der er leder af afdelingen Byg, Miljø og GIS i Kerteminde Kommune.
Har handlet lovligt
Men anmeldelsen af den certificerede brandrådgiver blev afvist af DBI Certification.
- Efter at DBIC (DBI Certification) har foretaget en udvidet kontrol af et specifikt projekt, begrundet i indberetning fra Kerteminde Kommune, vurderes det hermed, at den certificerede brandrådgiver fortsat kan virke som certificeret brandrådgiver til Brandklasse 2, skrev DBI Certification i et svar til Kerteminde Kommune.
Baggrunden for, at anmeldelsen blev afvist er, at den certificerede brandrådgiver tilsyneladende har handlet helt efter loven, forklarer direktøren for DBI Brand & Sikring.
Lejere ladt i stikken: Hale af byggesjusk, aftalebrud og ulovligheder følger bygge- og udlejningsfirma
Firmaet Grønnely betegner deres boliger som eksklusive kvalitetsboliger. Men lejere i Langeskov har oplevet det stik modsatte. Firmaets lejligheder er præget af byggesjusk og ulovligheder, og firmaet påtager sig sjældent ansvar for at få udbedret fejlene.
For to måneder siden flyttede Mikkel Møller Kristensen ind i sin lejlighed på 90 kvadratmeter på Grønvej i Langeskov.
- Jeg kommer fra Nyborg, og min kæreste kommer fra Tommerup. Så vi blev enige om at mødes på midten. Lejligheden ser jo fantastisk ud på hjemmesiden, så vi tog ud og så lejligheden og skrev under med det samme, fortæller han.
Da han fik udleveret nøglen ville Kristian Blak fra firmaet Grønnely ikke være med til at lave et gennemsyn af lejligheden, fortæller Mikkel Møller Kristensen.
“Så vi lavede en liste med billeder, fejl og mangler, og det blev til 100 sider, som jeg sendte til Grønnely”
- Det gør man ikke mere, og det er ikke nødvendigt, sagde ejeren af Grønnely til den nye lejer.
Men begejstringen over den nye drømmebolig varede kun få timer. Lejligheden var langt fra i orden og var præget af en lang række graverende fejl og mangler.
- Vi tog billeder af hele lejligheden. Vi var rigtig grundige. Så vi lavede en liste med billeder, fejl og mangler, og det blev til 100 sider, som jeg sendte til Grønnely, siger han og tilføjer:
- Siden har jeg intet hørt fra dem.
Ifølge Mikkel Møller Kristensen var malerarbejdet præget af helligdage og malingklumper, og da vask og opvaskemaskine skulle tages i brug, rendte der vand ud fra skabene. Men det er langt fra de eneste problemer, de nye lejere har oplevet.
- Vi kan ikke få ordentlig varme på. Radiatoren varmer forkert, og ventilerne står og banker. Vi har sendt mail og sms til dem, men hører ingenting, siger Mikkel Møller Kristensen.
Derudover slår gulvet i stuen sig, og der er mærker og ridser i karme og vinduesrammer.
Ufaglærte østeuropæere
Firmaet Grønnely har hovedkvarter i Rødovre ved København og drives af brødrene Kristian og Peder Blak. De står også bag den landsdækkende værtshuskæde Old Irish Pub, der også har en bar i Odense.
Da Grønnely overtog ejerskabet af det tidligere rådhus i Langeskov og af den nærliggende bygning, hvor der tidligere lå en Rema 1000, var løftet, at der skulle laves flotte seniorboliger med fællesarealer.
Førstehjælp til Lejere
Hvordan er du egentlig stillet som lejer, hvis din udlejer ikke holder, hvad han lover?
Torsdag den 13. januar rykker TV 2 Fyn Event til Langeskov sammen med blandt andre driftsleder Jørgen Dyrholm Jensen fra organisationen Danske Lejere, så fynboer, der bor til leje i boliger, der ikke lever op til deres forventninger, kan få svar på deres spørgsmål.
Vi sender live på Facebook, tv2fyn.dk og TV 2 Fyn Nyhedskanalen, og imens sidder vi klar til at tage imod dine spørgsmål og stille dem videre til eksperten. Du kan også sende dit spørgsmål anonymt allerede nu til os på mailen event@tv2fyn.dk. Ønsker du ikke dit navn offentliggjort, skal du blot skrive det i mailen.
Se med på TV 2 Fyns platforme torsdag den 13. januar klokken 17-18.
Men det lovede seniorfællesskab med 30 lejligheder blev aldrig til noget. I stedet er rådhus og supermarked omdannet til 30 lejligheder, som udbydes til både unge, børnefamilier og ældre.
I Grønnelys præsentation af boligerne i Langeskov hedder det:
”Vi har omdannet de eksisterende bygninger til eksklusive og moderne lejeboliger med respekt for ejendommen. Vi bevarer naturligvis alle bygninger og renoverer indvendigt med det formål at præsentere nogle af Langeskovs bedste lejeboliger.”
Grønnely er både bygge- og udlejningsfirma, og i modsætning til mange andre bygherrer bruger firmaet deres egne håndværkere. De bliver hyret ind gennem forskellige datterselskaber til Grønnely typisk fra Østeuropa.
“Allerede da jeg fik nøglen 1. november, var jeg i fuldstændigt chok. Vi kunne starte med bare at gøre hovedrent, der var møgbeskidt. Der var afføring i toilettet og flasker og dåser i skabene”
- Det er overhovedet ikke fagfolk, det er ufaglærte polske håndværkere, er mit indtryk, siger Mikkel Møller Kristensen, der endnu ikke har haft besøg af VVS´ere til at kigge på sine utætte installationer.
Flyttede ind i svinesti
Simone Agerholm flyttede ligeledes ind 1. november i Grønnelys nye lejligheder. Hun faldt netop for præsentationen af kvalitetslejlighederne og beliggenheden. Nu bor hun i en lejlighed i det der få år tilbage var Langeskov Rådhus.
- Allerede da jeg fik nøglen 1. november var jeg i fuldstændigt chok. Vi kunne starte med bare at gøre hovedrent, for der var møgbeskidt. Der var afføring i toilettet og flasker og dåser i skabene, fortæller hun.
Også hun har efterfølgende fundet adskillige fejl. Der er revner i væggene, ridser i glasdøren til terrassen, manglende fuger flere steder og vinduer i nogle af værelserne kan ikke åbnes.
- Pludselig fik jeg besøg af ti udenlandske ”håndværkere”. De udbedrede nogle af tingene, men siden har jeg fundet mange nye fejl, fortæller hun.
Samtidig gik det efter indflytningen op for både Simone Agerholm og Mikkel Møller Kristensen, at de faktisk bor ulovligt, da Kerteminde ikke havde godkendt de 30 lejligheder til ibrugtagning.
- Det betyder, at jeg ikke kan flytte adresse, og derfor ikke kan søge boligsikring. Og når jeg henvender mig til Grønnely, får man bare besked på, at det ikke er noget problem, og at det snart går i orden.
“Det her er en af de grove. Med en mere normal investor end Grønnely, der ville det ikke være så voldsomt som det er her”
Ibrugtagningstilladelsen kom først i hus midt i december, hvor Kerteminde Kommune konstaterede, at brandforholdene nu var i orden, og de gav dermed Grønnely den nødvendige tilladelse.
Kerteminde Kommune har samtidig politianmeldt Grønnely for at udleje lejligheder, der ikke har de nødvendige tilladelser. Straffesagen er endnu ikke afsluttet.
Groft og voldsomt
Grønnelys ombygningsprojekt i Langeskov er langt fra det eneste byggeprojekt, som firmaet står bag.
I Sønderborg har Grønnely for to millioner kroner købt det tidligere Ulkebøl-center og omdannet det til 46 lejeboliger. Her har lejere ifølge avisen JydskeVestkysen også klaget over fejl og mangler - og nogle er efter kort tid fraflyttet deres lejemål
I Give ved Vejle har firmaet købt et tidligere sygehus og i Gilleleje i Nordsjælland har Grønnely købt en tidligere skole og lavet 51 boliger. Derudover har virksomheden også udledningsejendomme i Nykøbing Falster, Græsted og Ejby på Vestfyn.
Mange steder hører organisationen Danske Lejere om enslydende problemer.
- Folk flytter ind i noget der bliver fremstillet, som det er det fineste inventar. Og så flytter de ind i noget der er massive problemer med, siger driftsleder i Danske Lejere, Jørgen Dyrholm Jensen.
- Byggebranchen er en branche med mange problemer, men det her er en af de grove. Med en mere normal investor end Grønnely, der ville det ikke være så voldsomt, som det er her, siger driftslederen.
Ulovligheder i Gilleleje
Peter Bergstrøm flyttede ind i en af lejlighederne i Gilleleje i april. Men den lejlighed han skrev under på, var indrettet anderledes, end den han fik overdraget.
- Da jeg kommer jeg ind i lejligheden første gang, er vores køkken placeret et andet sted end på de tegninger, vi så. Det betyder, at det værelse, der skulle have været vores soveværelse ikke kan bruges til det, siger han.
Som mange af de andre 51 lejere i den tidligere skole har han også oplevet store problemer i sin nye lejlighed.
“De har alt, hvad hjertet kan begære af håndværkere. Den ene dag er han elektriker, dagen efter er han smed, og så kommer han måske som tømrer eller gartner også”
- Gulvvarmen i badeværelset har ikke har virket, siden vi flyttede ind. Den står på 21.4 grader, og det har den gjort hele tiden. Stuegulvet buler, det regner ind gennem terrassedøren, og forkert isolering på badeværelset skaber problemer med kondensvand, siger Peter Bergstrøm.
Samtidig er der konstateret skimmelsvamp i kælderen, der drypper vand ned gennem loftet i en af de andre lejligheder, og VVS- og elinstallationerne er flere steder ulovlige. Brandvæggene mellem lejlighederne består ifølge Peter Bergstrøm aftræ, gips og en smule isolering
Sikkerhedsstyrelsen har aflagt ejendommen i Gilleleje besøg, og i gennemgangen af ejendommen, som TV2 Fyn har fået aktindsigt i, fremgår det, at der er fundet 20 ulovlige elinstallationer i lejligheder og kælder i ejendommen. Sikkerhedsstyrelsen har konstateret manglende afdækning af elkabler, forkerte tilslutninger og samlinger og adskillige brud på installationsbekendtgørelsen.
”Der er fare for stød og brand når den elektriske installation ikke er korrekt dækket af en isolerende kapsling samt kabler ikke er fastgjort korrekt”, skriver Sikkerhedsstyrelsen flere gange i sin gennemgang af ejendommen.
Peter Bergstrøm er ikke overrasket over Sikkerhedsstyrelsens konklusioner.
– Jamen det er jo Grønnelys egne østeuropæiske håndværkere, der laver arbejdet. De har alt, hvad hjertet kan begære af håndværkere. Den ene dag er han elektriker, dagen efter er han smed, og så kommer han måske som tømrer eller gartner også, siger Peter Bergstrøm.
- Mange gange har de ikke materialer med, og så må vores vicevært køre i Jem & Fix og hente og så selv lægge ud for det også.
“Pludselig render deres polske håndværkere rundt med vinkelslibere og skærer hegnet ned. De skærer helt uden briller og sikkerhedsudstyr, og først klokken 23.30 var de færdige på min terrasse”
Som i Langeskov har lejerne i Gilleleje svært ved at komme i kontakt med Grønnely. Men en gang imellem dukker Kristian Blak fra firmaet op med håndværkere, og så går de i gang med at udbedre fejl og mangler hos dem, der melder sig først.
Men tonen over for lejerne er nedladende og arrogant, fortæller Peter Bergstrøm, der også er blevet truet af Kristian Blak, efter at han klagede over virksomhedens biler, der blokerede en brandvej.
- Han kommer helt tæt på mig og truer mig med en røvfuld, fortæller han.
Arbejder om natten
Både i Gilleleje og Langeskov har de også oplevet, at Grønnelys egne håndværkere udfører arbejde på ejendommene på de mest skæve tidspunkter.
- Første nat jeg skulle sove her, vågnede jeg klokken halvt et om natten, fordi der kom vildt meget larm fra min terrasse. Da jeg kigger, er der sat en stige op, og en mand er i gang med at rense tagrender midt om natten, siger Simone Agerholm.
Også Mikkel Møller Kristensen blev forstyrret om natten, da Grønnely pludselig fik besked fra kommunen, om at hegnene omkring boligernes terrasser kun måtte være 1,20 meter høje.
- Pludselig render deres polske håndværkere rundt med vinkelslibere og skærer hegnet ned. De skærer helt uden briller og sikkerhedsudstyr, og først klokken 23.30 var de færdige på min terrasse. Det synes jeg, er under al kritik. Jeg vil aldrig arbejde så sent hos en kunde uden deres accept, siger Mikkel Møller Kristensen.
“Det ønsker vi ikke at kommentere”
TV2 Fyn har forgæves forsøgt at få ejerne af Grønnely, Peder og Kristan Blak, til at forholde sig til lejernes oplevelser.
- Ingen kommentarer, lyder det kort fra Kristian Blak, da TV2 Fyn får fat i ham. Herefter lægger han røret på.
Ligeledes lyder det fra Maria Krüger Torp, der varetager pressekontakten for både Grønnely og Old Irish Pub, da hun bliver spurgt om de mange fejl og mangler i Grønnelys ejendomme.
- Det ønsker vi ikke at kommentere, lyder det kortfattede svar flere gange.
- Udgangspunktet er tillid til slutdokumentationen fra rådgiverteamets udførte kontroller, og man kan ifølge bekendtgørelsen ikke hænge en brandrådgiver op på, om han har kontrolleret en ejendom fysisk.
- Brandrådgiveren udarbejder en kontrolplan med en række kontrolpunkter, men der er ingen krav om, at brandrådgiverne besigtiger de fysiske forhold, siger Ib Bertelsen, der er direktør i DBI Brand og Sikring, der har DBI Certification som datterselskab.
Rådgiverteamet, som direktøren henviser til, består blandt andet af Anders Heede Arkitekter, som Grønnely også arbejder sammen med i Nordsjælland.
Kerteminde Kommunes klage over brandrådgiveren fik dog den effekt, at de brandforhold, som sagsbehandleren påpegede i sin klage til DBI Certification enten blev godkendt eller udbedret.
“Det er vigtigt at præcisere, at uanset hvor gerne vi end vil hjælpe vores borgere og virksomheder, må vi som kommune ikke må gøre noget vi ikke har hjemmel til”
Og efter en besigtigelse af de udvendige forhold på ejendommen i december, gav Kerteminde Kommune ibrugtagningstilladelse til, at Grønnely kunne lade lejerne bo lovligt i ejendommen.
Kommune må ikke hjælpe
Hos lejerne i Langeskov giver myndighedernes kontrol af brandsikkerheden dog ikke nogen mening.
- Nej, overhovedet ikke. Jeg føler, at de har forhastet det lidt. De er gået udenfor og har kigget på nogle tegninger, og stolet på det. De har jo ikke været inde i lejlighederne. Jeg synes, at det virker så useriøst, at man ikke har sørget for at tjekke tingene, siger Simone Agerholm, der flyttede ind i en lejlighed hos Grønnely i november sidste år.
Kerteminde Kommune forstår lejernes frustration, men mener ikke, at kommunen har nogle handlemuligheder.
“Der er sket et skred i, hvordan hele lovgivningen er sat op. Det her er udtryk for en forfejlet erhvervsvenlighed.”
- Det er vigtigt at præcisere, at uanset hvor gerne vi end vil hjælpe vores borgere og virksomheder, må vi som kommune ikke må gøre noget vi ikke har hjemmel til, og vi kan ikke handle inden for andre myndigheders kompetenceområder, siger Puck Uhrenholdt fra Kerteminde Kommune.
Forfejlet lovgivning
Ifølge lejerorganisationen Danske Lejere er den gal med lovgivningen, når brandsikkerheden kan blive godkendt, selvom der er åbenlyse fejl.
- Der er sket et skred i, hvordan hele lovgivningen er sat op. Det her er udtryk for en forfejlet erhvervsvenlighed. Man har en virkelighed, hvor kommunen faktisk ikke kontrollerer, men bare beror sig på erklæringer, siger driftsleder i Danske Lejere, Jørgen Dyrholm Jensen.
Mikkel boede ulovligt i halvanden måned: Lejeboliger hos Grønnely endelig godkendt til beboelse
I halvanden måned har lejere boet ulovligt i lejligheder i det tidligere rådhus i Langeskov. Onsdag fik bygge- og udlejningsfirmaet Grønnely endelig ibrugtagningstilladelse til de 30 lejemål.
Da Mikkel Møller Kristensen med sin kæreste flyttede ind i sin nye lejlighed ved siden af det tidligere rådhus i Langeskov, kom det som noget af en overraskelse, at han slet ikke havde tilladelse til at bo der.
Firmaet Grønnely havde nemlig ladet lejerne flytte ind, uden at den nødvendige ibrugtagningstilladelse fra Kerteminde Kommune var på plads.
- Vi har ikke kunne skifte adresse, søge boligsikring, og der har også været problemer med at få forsikring, siger Mikkel Møller Kristensen.
Men onsdag havde beredskabet i Kerteminde Kommune besigtigelse af ejendommene sammen med selskabet Grønnely.
- Vi har kigget på nogle af de udeståender, der var i forhold til brand. Det drejer sig blandt andet om nødvendige åbninger i lejlighederne, og om der var det nødvendige terræn, så man kunne komme videre med sikkerhedsgodkendelsen. Konklusionen er, at Grønnely har fået lavet de ændringer, der skal til i forhold til brand, og derfor kan vi nu give ibrugtagningstilladelse, fortæller udviklingsdirektør i Kerteminde Kommune, Claus Lade.
At tilladelsen efter at have boet ulovligt i halvanden måned nu endelig er på plads bliver modtaget med lettelse af Mikkel Møller Kristensen.
- Det er da glædelig, at det nu er slut med pinen. Nu da vi bor lovligt, kan vi komme videre med vores dagligdag og få ordnet alt det praktiske omkring adresser, boligsikring og forsikringer, siger han.
I Kerteminde Kommune er der også tilfredshed med, at lejerne nu bor lovligt.
- Jeg er rigtig glad for det på lejernes vegne. Det har betydet uro og uløste praktiske forhold, siger Claus Lade.
Bolig- og udlejningsfirmaet Grønnely købte i 2020 det gamle rådhus og det tidligere Rema 1000 for fem millioner kroner for at omdanne bygningerne til seniorboliger.
Projektet med seniorboliger blev dog aldrig realiseret, og i dag bor der både unge, børnefamilier og ældre i de 30 lejligheder.
Ombygningen fandt sted i foråret og undervejs boede de øseuropæiske arbejdere i ulovlige skurvogne på byggepladsen. De blev fjernet efter en politianmeldelse fra 3F Østfyn.
Kerteminde Kommune har også meldt Grønnely til politiet for at lade lejere flytte ind uden tilladelse. Strafansvaret i denne politisag er endnu uafklaret.
- Hvis ikke vores myndigheder laver kontrol, stikprøver eller hvad man kan finde ud af, så tilgodeser man jo de mindre seriøse virksomheder fremfor dem der viser pli og ordentlighed i forhold til hvad de foretager sig, siger han.
Få uger efter ibrugtagningstilladelsen konstaterede Sikkerhedsstyrelsen, at elinstallationerne i flere af lejlighederne ikke var udført efter retningslinjerne, og at risikoen for stød og brand var forøget.
Sikkerhedsstyrelsen er fortsat i gang med at sagsbehandle Grønnelys elinstallationer i Langeskov.
Julen er modsætningernes fest med overforbrug og bæredygtighed på samme tid
kopieret!
Julehandlen kører for fuld tryk, og noget tyder på, at vi har gang i lidt af en forbrugsfest her i slutningen af 2024.
Dansk Erhverv forventer en fremgang i årets julehandel i forhold til sidste år. Omsætningen ventes at lande på 91 milliarder kroner.
Men er det nu også det sande billede? Mange af os går jo op i bæredygtighed og genbrug, så hvordan hænger det egentlig sammen med et stort forbrug her op til jul?
Måske findes svaret på et julegenbrugsværksted i Storms Pakhus i Odense. Her tilbyder Frøken Følleslevs Værksted hjælp til familier, så de kan lave bæredygtige julegaver.
- Det kan blive lidt et ræs med alle de dilemmaer, der er, siger lederen af værkstedet Betina Følleslev.
Selvom der delvist bliver anvendt genbrugsmaterialer som gamle strømper og knapper til at lave tøjdyr i det kreative juleværksted, er der stadig brug for nyindkøbte ting i plast og glimmer for at komme helt i mål.
Samtidig er besøget i værkstedet kun en pause fra juleræset, der stadig for de flestes vedkommende foregår i almindelige butikker med nye varer på hylderne.
- Jeg har også selv været ude at købe ind, også på Black Friday, blandt andet på nettet, erkender Betina Følleslev.
En undersøgelse fra Epinion viser, at interessen for at give brugte julegaver er stigende. I år overvejer 24 procent af os at give en genbrugsjulegave. For fire år siden var det kun 12 procent af os, der kunne finde på det.
Men samtidig forbruger vi samlet mere. Det ligner et uforklarligt paradoks.
Svært at handle bæredygtigt
- For den enkelte er det faktisk svært at handle bæredygtigt op til jul, for hele vores samfund er indrettet til forbrug. Selv om man gerne vil have en mere klimavenlig livsstil, kan det være op ad bakke, siger Charlotte Louise Jensen, seniorkonsulent i Concito med speciale i forbrugsmønstre.
- Selvfølgelig betyder det noget, at den enkelte forsøger at træffe klimavenlige valg, men den største klimagevinst ville være at gennemføre strukturelle ændringer af vores samfund, der kan understøtte en mere klimavenlig adfærd hos flere af os. I stedet for nu, hvor tingene modarbejder hinanden, siger Charlotte Louise Jensen.
For studerende Kathrine Roth er der ingen tvivl om løsningen. Hun både køber og sælger brugte ting - også julegaver, og så har hun sågar valgt at tage et studiejob i en genbrugsbutik.
- Det er let nok at sige, at genbrug er en gevinst for klimaet, men det er også smart, fordi jeg får ryddet op derhjemme i de ting, jeg ikke får brugt. Og så tjener jeg også penge. Jeg sælger brugte ting sammen med mine forældre, og det giver råd til at tage ud på en fælles tur og spise sammen, siger Kathrine Roth.
Christina gør en stor forskel for udsatte familier i julen: - Det giver et kick
kopieret!
I Faaborg hjælper foreningen Faaborg Restvarer de mennesker, der har brug for en hjælpende hånd.
Søndag stod de klar med 60 julekurve, hvor der er alt til et godt julemåltid.
Faaborg Restvarer er en forening, stiftet med dét formål at hjælpe socialt udsatte og økonomisk dårligt stillede personer via donationer af madvarer, tøj med mere.
Stifteren af foreningen hedder Christina Kjølby, og i videoen ovenover fortæller hun, hvorfor det giver hende et “kick” at uddele julekurve.
Venstre vil gennemgå sikkerheden i Odenses gågader
kopieret!
Lørdag lød det fra konservatives rådmand Søren Windell, at han gerne ser, at man får lukket gågaden i Odense endnu mere af. Blandt andet på grund af tragedien i Tyskland, hvor flere blev dræbt på et julemarked.
Men faktisk besluttede byrådet i Odense allerede tilbage i 2018 at sikre bymidten bedre for eksempel ved store events, hvor mange mennesker er samlet.
Det fortæller Mark Grossmann (V), der dengang stillede forslaget, og han er klar på at vurdere sikkerheden igen.
Der er brug for flere til at bekæmpe ekstraordinær rotteplage
kopieret!
Det er væltet ind med anmeldelser om rotter i landets kommuner i 2024.
Nu vil Miljøstyrelsen øge antallet af kurser, så flere skadedyrsbekæmpere kan blive rustet til kampen mod gnaverne. Det er tiltrængt, lyder det fra Claus Schultz, der er formand for brancheforeningen for skadedyrsfirmaer.
- I mine 45 år husker jeg ikke, at det før har været så voldsomt med antallet af rotteanmeldelser, siger han.
Det er i første omgang kommunerne, der får anmeldelser fra borgerne, når der er set rotter eller tegn på rotter.
Lars pløkker rotter for penge: - Min rekord er 56 rotter på tre timer
De fleste har prøvet at ringe efter rottebekæmperen. Gift ud, klapfælde op, og så er det problem løst.
Men indimellem besætter rotterne nærmest en ejendom. Det er der Lars Holmgaard kommer ind i billedet. Han har en lidt anderledes måde at bekæmpe rotter på.
Ingen gift, ingen fælder. Bare hagl og et kinesisk luftgevær.
- Min rekord er 56 rotter på tre timer. Det var her for nylig. Og jeg har været der siden og skudt yderligere 70. Det var ude hos en landmand med køer, fortæller Lars Holmgaard.
Vi møder ham på en ejendom lidt uden for Bogense på Nordfyn. I fire år har stedets ejer Bo Nørregaard Christensen kæmpet med skadedyrene.
Men rotterne bliver bare ved at komme. Og der er mange af dem. De gider ikke engang gemme sig længere. Andegården vrimler med dem. De kravler op af væggen og ind på loftet over værkstedet.
- Vi har fulgt alle anvisninger og mere til. Det hele er sådan set snart pakket ind, men de graver under og kravler over. Gør som det passer dem, og de er slet ikke bange for os, siger Bo Nørregaard Christensen.
En adfærd, Lars Holmgaard kun kan nikke genkendende til.
- Hvis der er mange rotter, så synes de, at de ejer hele verden. Og så er der ingen grund til at være bange. De flytter sig ikke. Det gider de simpelthen ikke, fortæller Lars Holmgaard.
Rotterekord alle steder
Antallet af rotter slår rekord alle steder i øjeblikket. Både i byen og på landet.
I Odense er rotteplagen stukket helt af hen over efteråret, viser nye tal.
I november blev antallet af rotteanmeldelser fordoblet til svimlende 889 anmeldelser i forhold til samme måned de forgående tre år.
Også Assens Kommune oplever store problemer, og meldte i starten af november om dobbelt så mange åbne sager i forhold til samme tidspunkt foregående år.
Ifølge Lars Holmgaard gælder det om at slå hårdt ned, så snart den første rotter viser sig.
- Problemet ligger i at rotter sætter duftspor. Hvis der er et hul, sætter de et duftspor, som fortæller, at det her er vejen ind. Lidt ligesom bier, siger Lars Holmgaard.
Fem fede dyr - og et nyt besøg
Tilbage på ejendommen ved Nordfyn er det lidt svært for Lars Holmgaard at komme på skudhold af rotterne. Men det lykkes ham at få ram på fem dyr.
Fem store fede fuldvoksne rotter, som hidtil er lykkedes med at undgå både fælder og gift. Nu er de taget ud af avlen så at sige.
Et par aftener mere på den måde. Så kan klapfælderne måske klare resten.
- Jeg plejer at sige, at hvis der ikke har været bid i en halv times tid, så er det bedre at holde. Og så kommer jeg igen en anden dag, siger Lars Holmgaard.
Han vurderer, at der i alt er omkring 20 voksne rotter på ejendommen i Bogense.
Antallet af rotter slår rekord alle steder i øjeblikket. Både i byen og på landet. I Odense er rotteplagen stukket helt af hen over efteråret, viser nye tal.
Mangler hænder
I november blev antallet af rotteanmeldelser fordoblet til svimlende 889 anmeldelser i forhold til samme måned de foregående tre år.
Også Assens Kommune oplever store problemer, og meldte i starten af november om dobbelt så mange åbne sager i forhold til samme tidspunkt foregående år.
Mange kommuner samarbejder med skadedyrsfirmaer, der sender autoriserede rottebekæmpere på jagt efter de plagsomme dyr.
Men markedet er fuldstændig støvsuget for kvalificeret arbejdskraft, og det er en flaskehals, lyder det fra Claus Schultz.
- Når naturen slår nogle sving, som den har gjort i år, så er det svært at finde autoriseret personale. Så er det, at vi kommer på bagkant, siger han.
Rotter er et stigende problem - se, hvad du skal gøre
Der er usædvanligt mange anmeldelser om rotter for tiden, blandt andet i Svendborg.
Hvis du tror, der er rotter i dit hjem, kan du anmelde rotterne på kommunens selvbetjeningsside, oplyser Svendborg Kommune.
Herefter vil du blive ringet op af kommunen og spurgt ind til dine observationer.
Hvis du kan fremvise en død rotte eller andre beviser på, at der er rotter, vil kommunens skadedyrsservice iværksætte en akut rottebekæmpelse.
Rottebekæmpelsen er gratis, for den er betalt over ejendomsskatten. Hvis du til gengæld hyrer en privat rottefænger, skal du selv betale.
Sød musik
Det kan ifølge Claus Schultz betyde, at man må prioritere akutte anmeldelser og lægge nogle af de ikke-kritiske anmeldelser nederst i bunken.
De ikke-kritiske anmeldelser kan eksempelvis være rotter, der er spottet i en brændestabel.
Hvis en rotte er set inde i huset, er det forbundet med sundhedsfare, og så skal der handles akut.
Miljøstyrelsen har på baggrund af det høje antal rotteanmeldelser meddelt, at der nu iværksættes ekstra autorisationskurser i starten af 2025.
Her vælter rotterne op af kloakkerne - sådan sikrer du dig
I Odense har man de seneste fire måneder fået flere anmeldelser om rotter end på noget tidspunkt de seneste fire år. Det oplyser Gjensidige og NRGi på baggrund af opgørelser, som de har fået udleveret fra rottefængere, lyder det i en pressemeddelelse.
Tendensen er ens i landets fire største kommuner, og ifølge Gjensidige skyldes det de massive mængder regn, som der har været de seneste år. Det får rotterne til at flygte ud af kloakkerne og søge mod tryggere steder at bo - eksempelvis i huse.
Gjensidige opfordrer derfor til, at man gør en ekstra indsats for at sikre end hjem mod at rotterne trænger ind.
Seks gode råd til at holde mus og rotter fra døren
Tjek dine afløb: Få tjekket, at kloakker, afløb og toiletter er intakte.
Overvej rottestop: Få eventuelt en autoriseret til at montere rottestop på kloakrøret. Der findes flere muligheder.
Skru metalriste i gulvafløb fast
Undgå affaldsbunker i gårde, kældre og på lofter
Sørg for, at døre og vinduer slutter helt tæt til karmen
Luk rør og udluftning til: Få monteret metalnet over faldstammeudluftning. Lad aldrig kloakrør og faldstammer stå åbne, prop dem korrekt til. Luk altid gamle, ubenyttede kloak- og afløbsrør helt inde ved hovedledningen. "Døde" kloakrør er rigtig gode rottereder.
Det er sød musik i ørerne hos brancheformanden for skadedyrsfirmaerne.
- Det ser vi meget positivt på. Der er allerede flere end 60 tilmeldte på ekstra kurser i starten af det nye år. Det betyder, at der er 60 flere, vi kan hyre ind til opgaven.
Normalt er der omkring 150 personer om året, der gennemgår kurset på knap en uge.
De nyautoriserede skadedyrsbekæmpere skal ikke frygte at blive arbejdsløse, lyder det fra Claus Schultz.
- Den pukkel, vi har lige nu, holder nok ikke ved i 2025. Men det er en branche, hvor man kan sige, at der er mange muligheder for job. Vi bekæmper jo mange forskellige slags skadedyr, og dem kommer der ikke ligefrem færre af.
Det er blandt andet et vådt efterår kombineret med en indtil videre mild vinter, der er skyld i den store rotteplage. Dertil kommer, at det har været et såkaldt oldenår med mange agern og bog som fødekilde for rotter.
Vil du undgå juleindbrud - sådan snyder du tyvene
kopieret!
Gider du heller ikke have ubudne gæster, når du besøger familien i juledagene, så er der gode råd at hente.
Nabohjælp, som Det Kriminalpræventive Råd og TrygFonden står bag, oplyser i en pressemeddelelse, at juletiden er højsæson for indbrud, fordi mørket udenfor gør det nemmere at skjule sig.
Det bedste fra Nabohjælp er, at man sammen med naboerne aftaler, at man skiftes til at gå nogle runder om aftenen for at skabe synlighed. Indbrudstyve er nemlig ikke så glade for at blive opdaget, lyder det.
Derudover er det en god idé at fortælle naboen, hvis man er væk, så de kan holde øje og sætte sensorlys op, der kan afskrække ubudne gæster.
Se billederne - vintersolhverv blev fejret med ildshow og en iskold dukkert
kopieret!
Vinterbadeklubben Bogense Vikingelaug fik tidligere på årets 20.000 kroner af Nordfyns Kommune i forbindelse med årets vintersolhvervsarrangement.
Det løb lørdag af stablen ved søbadet i Bogense, og her kunne man prøve sig af med i vildmarksbade, isbade og sauna, eller man kunne lune sig med en grillpølse, kage og lidt at drikke.
Åbningstalen stod borgmester Mette Landtved-Holm (V) for, mens arrangementet blev afsluttet med ildshow.
Du kan få lidt af stemningen i videoen ovenover.
Biskop vil frede alle fynske kirker - sådan vil han gøre det
kopieret!
Alle fynboer skal kunne gå til julegudstjeneste i den kirke, hvor de kommer fra. Og det samme med de store dage i livet: dåb, konfirmation, bryllup og til sidst begravelse.
Det mener biskop over Fyens Stift, Mads Davidsen, som ikke ønsker at lukke kirker nogen steder på Fyn. Også selvom det er en udfordring, ikke bare på Fyn, men i hele landet, at få fyldt kirkerne op. Især på landet.
Han har også en idé til, hvordan det kan lade sig gøre at undgå lukning af fynske kirker.
Krav på at komme hjem
Mads Davidsen vil indføre “højtidskirker”, hvor kirken kun er åbent ved særlige lejligheder. Det er især relevant på landet, hvor der er langt færre mennesker i hvert sogn end i byerne.
Som for eksempel på Langeland, hvor der er 20 middelalderkirker, som ikke alle er lige velbesøgte til gudstjeneste.
- Hvis man flytter i ældrebolig i Rudkøbing og oprindelig kommer fra Hov, skal man kunne blive begravet i Hov. Kirken skal være det tilbud, hvor man kan blive døbt, konfirmeret og begravet - og hvor der er enkelte gudstjenester til højtider som jul og påske, siger Mads Davidsen.
Mange slags gudstjenester
Desuden er gudstjenester blevet et vidt begreb med plads til et lokalt præg. Det kan være med børnegudstjeneste, stillegudstjeneste eller som et sted på Fyn, hvor organisten i en periode manglede, og lokale spillemænd tog over.
For Mads Davidsen er mulighederne elastiske, blot der er respekt for kirkerummet.
- Det er et sted med en vis alvor, hvor mennesker har haft store oplevelser. De er blevet gift, har døbt og konfirmeret deres børn og begravet deres kære. Det skal vi tage alvorligt.
Musik og foredrag i massevis
Dels kan kirkerummet bruges til meget andet end gudstjenester. Foredrag og musik for eksempel.
- Folkekirken er faktisk en af Danmarks største koncertudbydere med et væld af koncerter, ikke mindst her i juletiden. Der gøres også et stort stykke folkeoplysning med de mange foredrag året rundt, siger Mads Davidsen.
En person omkommet i arbejdsulykke
kopieret!
Fredag formiddag klokken 11 er en mand omkommet i en arbejdsulykke på Heldagergårdsvej 1 i Svendborg.
Det bekræfter Fyns Politi over for TV 2 Fyn.
Vagtchef Christoffer Jacobsen fortæller, at politiet stadig er ved at efterforske sagen, og at ordensmagten har været på adressen ad flere omgange siden ulykken.
De pårørende er underrettet.
Det er endnu småt med oplysninger om, hvad der er sket. TV 2 Fyn har været i kontakt med Kim Kromann Jørgensen, som ejer gården, men han ønsker ikke at udtale sig om sagen.
Arbejdsulykken sker knap en måned efter, at tre personer mistede livet i forbindelse med en arbejdsulykke ved Flemløse Biogas, hvor taget på en silo kollapsede.
Drama i Rema - kunder kom købmand til undsætning under klammeri med tyv
kopieret!
Det udviklede sig lidt mere dramatisk end håbet, da købmanden i Rema 1000 på Frisengårdsvej i Nyborg, Jakob Rehfeldt, lørdag rettede henvendelse til en kunde, der ifølge købmanden "ikke lige havde fået betalt for sine varer".
Jakob Rehfeldt fortæller til TV 2 Fyn, at han genkendte en mand, der tidligere var taget i at stjæle fra butikken, og da købmanden rettede henvendelse til manden, begyndte han at skubbe til Jakob.
Købmanden understreger, at skubberiet ikke udviklede sig til en decideret slåskamp, mens det skyldes til dels også, at der var to årvågne kunder, som hjalp til med at holde den formodede tyv tilbage.
Efterfølgende valgte Jakob Rehfeldt at lave et opslag på butikkens Facebookprofil, hvor han oplyste eventuelle kunder, der måtte have været i butikken, om “den ubehagelige oplevelse”, ligesom han efterlyste de to kunder, der trådte til for at hjælpe ham.
Vil ikke opfordrer andre til at hjælpe
Og efterlysningen bar frugt. Der gik nemlig ikke mange timer, før de to personer gav sig til kende, og søndag formiddag kunne Jakob Rehfeldt sige dem tak for hjælpen i butikken.
- Jeg nåede ikke at tale med dem efter episoden, så jeg ville sikre mig, at de havde det godt og sige tak for hjælpen, siger han og uddyber:
- Jeg sætter stor pris på det, de gjorde, men det er ikke noget, jeg forventer eller opfordrer andre kunder til at gøre, hvis de står i en lignende situation.
Jakob Rehfeldt roser i samme ombæring politiet for hurtigt at komme til butikken, efter han havde trykket på overfaldsalarmen.
Købmanden understreger samtidig, at der ikke var andet personale involveret i episoden, og at de medarbejdere, der var på arbejde, er blevet vejledt i, hvordan de kan få hjælp, hvis de har behov for det.
Kunstværker for tusindvis af skattekroner vækker debat - er det lavet i børnehaven?
kopieret!
Kunst har altid skabt debat, og udsmykningen i Nyborg Sundhedshus, der netop er offentliggjort, er ingen undtagelse.
Når man træder ind i det nye sundhedshus, så mødes man af kunst, der tager udgangspunkt i, at Nyborg Kommune er en kystkommune, fremgår det af et facebookopslag på kommunens hjemmeside.
Der er tale om et såkaldt integreret kunstprojekt, hvor kunsten er integreret i selve bygningen. Det er derfor ikke kun de kunstværker eller lamper, der hænger rundt omkring, men også udsmykning i form af maling, paneler, møbler og andet inventar.
Men tager man et kig på reaktionerne under opslaget, så lader det ikke til, at nyborgenserne falder på halen over den kunstneriske udsmykning.
Nogle er forargede over, at kommunen har brugt 700.000 kroner af skatteborgernes penge på udsmykningen, mens andre tilsyneladende mener, at kunsten kunne være lavet i en børnehave.
Hilser debatten velkommen
Blandt de 60 kommentarer, der er kommet, siden opslaget blev lagt op fredag aften, finder man også nogle, der kan lide, hvad de ser.
Formanden for Sundheds- og forebyggelsesudvalget i Nyborg Kommune, Jan Reimer Christiansen (V), hilser debatten velkommen, men håber, at kunsten vil vokse på folk.
- Jeg tænker, at det er lige meget, hvad man laver, så vil der væren nogen, der kan lide stilen, og andre der ikke kan. Der er ytringsfrihed i Danmark, så folk må have den holdning, de har, men jeg håber, de ændrer holdning, når de ser det med egne øjne, siger han til TV 2 Fyn.
Finansieringen af værkerne er - udover penge fra kommunen - kommet på plads via et tilskud på 500.000 kroner fra Statens Kunstfond.
Og selvom der er nogen, der give udtryk for, at de penge kunne være brugt bedre andre steder - eller at børnehaven kunne have gjort det billigere - så er Jan Reimer Christiansen meget tilfreds med det, han ser:
- Jeg synes, det er bundet godt sammen. Jeg ved godt, det kan dele vandene, og det er også okay. Men da jeg så det første gang, tænkte jeg “wow”. Jeg synes, det er flot og passer godt ind i sundhedshuset.
Jan Reimer Christiansen understreger, at ingen politikere har været involveret i processen med at udvikle kunstværkerne, og at kunstnerne bag har fået frie hænder.
Vejdirektoratet forventer jævn juletrafik søndag
kopieret!
Vejdirektoratet forventer, at søndag bliver en rejsedag med jævn trafik på de danske veje.
Det oplyser Mark Sigvardt, vagthavende i Vejdirektoratets trafikcenter.
Mandag ventes til gengæld at blive den helt store rejsedag på vejene med mest trafik fra klokken 11 til 14.
- Vi regner ikke med, at i dag bliver den helt store juletrafikdag. Det bliver først i morgen.
- I dag kalder vi en "grøn dag", men lillejuleaften forventer vi, at der kan være stærk trafik særligt fra øst mod vest og omvendt mellem klokken 11 og 14, oplyser Mark Sigvardt.
Han tilføjer, at de største hjemrejsedage bliver juledag og særligt 2. juledag fra vest mod øst.