Bedst til at sortere affald: - Vi har vænnet os til det
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Fynboerne skal forberede sig på at sortere deres organiske affald i fremtiden. Nordfyns og Svendborg kommuner har travlt med at skulle nå mål.
Der står to skraldespande i Dorte Kempfs indkørsel i Kerteminde.
Den ene er sort. Den anden er grøn.
“Det næste store for os bliver organisk affald.”
Hun og resten af Kerteminde har god grund til at være særligt glad for den grønne. Den har været med til at bringe kommunen i front, når det kommer til at genanvende affald på Fyn.
- Jo mere vi kan genvende, jo bedre er det for miljøet i stedet for, at vi bare brænder tingene af, mener Dorte Kempf.
- Alle i husstanden har efterhånden vænnet sig til, at alt, der er grønt, ryger ned i den.
Den grønne skraldespand har stået i hendes indkørsel, siden før hun selv flyttede ind på adressen. Men faktisk er det ikke alle fynske kommuner, der er nået lige så langt som Kerteminde, når det kommer til at genanvende vores grønne affald.
Ægtepar splittet af affald: Det er vores pligt, siger manden
By- og kulturudvalget i Odense Kommune valgte tirsdag at forfølge de nationale mål om affaldssortering og vedtog, at alle husstande skal sortere deres affald i seks typer.
Alle odenseanske husstande skal fra næste forår sortere deres affald i seks bunker. Det besluttede et enigt by- og kulturudvalg i Odense Kommune på et møde tirsdag.
Det gælder således også ægteparret Oda og Ib Kortermann Larsen i Korup. Men på den stille villavej foregår der en godmodig krig bag de gule mursten.
- Det er for besværligt. Vi skal have spand inde i køkkenet og hvad ved jeg. Nej - og så ud i sådan nogle store beholdere. Dem kan jeg jo slet ikke magte, siger Oda Kortermann Larsen, og lader manden om det.
Og manden ser det kun som en glædelig og nødvendig udfordring:
- Jeg er begejstret. Jeg er meget glad for det. Jeg mener simpelthen, at det er vores pligt, at sortere vores affald, siger Ib Kortermann Larsen, og tilføjer, at det ikke er omstændigt at sortere:
- Det er mig der er "chef" for det område. Jeg er stadigvæk vildt begejstret for, at vi kan være med til at gøre noget for vores miljø, siger han.
Oda og Ib Kortermann Larsen har været med i den et-årige forsøgsperiode, som der har været forud for dagens beslutning i by- og kulturudvalget.
- Det handler om, at vi skal blive bedre til at kunne genbruge det affald, som vi allesammen er med til at producere, så vi passer bedre på vores miljø, siger by- og kulturrådmand Jane Jegind (V).
Affaldet presset af nationale mål
Helt konkret betyder det, at Odenses borgere skal blive bedre til at sortere affald. I dag sorteres 40 procent af affaldet, men i 2022 - senest - har regeringen vedtaget, at halvdelen af affaldet skal være sorteret.
Det betyder at den enkelte husstand i Odense skal sortere sit affald i seks affaldstyper: madaffald, restaffald, papir, småt pap, metalaffald og glasaffald.
Affaldet skal sorteres i fire forskellige rum ved husstanden, hvor småt pap og papir blandes sammen med metal og glas. En maskine kan efterfølgende sortere de sammenblandede affaldstyper.
Som det er i dag, sorterer odenseanerne kun affald i to beholdere - én til pap og papir og én til restaffald.
Den nye ordning vil samlet set få udgifterne i Odense Renovation til at stige med fire procent, og den regning ender hos kunderne i form af højere betaling.
Hele Fyn er godt med
Kerteminde og Assens kommuner genanvendte begge 46 procent af deres affald i 2016. De to kommuner er således tæt på regeringens nationale plan om, at alle kommuner genanvende 50 procent i 2022.
Nogle af de fynske kommuner har stadig et stykke vej, men generelt ser det godt ud for hele øen, mener Henrik Wenzel, der er leder af Syddansk Universitets Livscykluscenter.
- Det står så godt til, som det overhovedet kan på Fyn. Man har arbejdet med det i mange år, og jeg synes, man er landet det helt rigtige sted, forklarer Henrik Wenzel.
Han råder de andre fynske kommuner til også at fokusere på det grønne affald, når de skal lægge planer for at forbedre deres genanvendelsesprocenter.
- Bioaffaldet spiller godt sammen med vores energiplaner. Når vi brænder affald, bliver det til el og varme. Fremover bliver det mindre interessant, fordi vi bruger mere og mere vindkraft. Men hvis man kan lave bioaffaldet om til biogas, så kan den ligge og vente, til vinden ikke blæser, uddyber han.
Andre kommuner er på vej
Nordfyns Kommune genanvendte 36,4 procent af sit affald i 2016. Dermed er den næstsidst på listen over fynske kommuner - kun slået af Svendborg, der genanvendte 36 procent.
87-årig kvinde låst inde i container: Nu ændrer genbrugsplads procedure
Nordfyns Kommune vil holde containerne på genbrugspladserne åbne, efter en ældre kvinde lørdag blev låst inde i en bælgravende mørk container.
Birthe Sørensen blev i weekenden låst inde i en container på genbrugspladsen i Bogense kort før lukketid. I bælgravende mørke var den 87-årige kvinde fanget.
Efter uheldet ændrer Nordfyns Kommune procedurer på genbrugspladserne i både Bogense og Otterup. Indtil der er fundet en permanent løsning, vil containerne fremadrettet stå åbne - også efter lukketid.
- Vi er ulykkelige over, at en borger har været ude for den her oplevelse, hvor hun har været rigtig bange. Det skal være en god og tryg oplevelse at komme på vores genbrugspladser, siger leder af Genbrug og Renovation Hans Rasmussen i en pressemeddelelse.
Fanget i flere minutter
Ifølge fyens.dk gik Birthe Sørensen ind i en container, hvorfra genbrugspladsen sælger genbrugsfund, et kvarter før lukketid klokken 15.45 lørdag eftermiddag. Pludselig forsvandt dagslyset langsomt ud af containeren, inden Birthe Sørensen hørte metaldørene lukke og låse.
- Jeg gik hen mod udgangen, men jeg når ikke helt derhen, og så bliver den sidste dør også smækket i. Så stod jeg der som en lille pige i bælgravende mørke og turde næsten ikke bevæge mig, fordi der stod så mange ting i containeren, fortæller hun til fyens.dk.
I mere end fem minutter bankede den 87-årige kvinde på dørene, indtil et ægtepar lukkede Birthe Sørensen ud af containeren.
Gennemgår sikkerheden
Containerne er førhen blevet låst af uden for genbrugspladsernes åbningstid for at undgå tyverier. Nu ændres dén praksis.
Derudover giver episoden anledning til at revurdere sikkerheden på kommunens genbrugspladser.
- Det er i det hele taget en god anledning til at gennemgå sikkerheden på pladserne og se nærmere på procedurerne på områder, hvor der er grund til at være ekstra opmærksom. Det vil vi bruge ekstra kræfter på de nærmeste dage, siger Hans Rasmussen.
- Det er aldrig sjovt at ligge sidst. Også på det område er der konkurrence, siger Hans Rasmussen, der er leder af Genbrug og Rennovation i Nordfyns Kommune.
Han fortæller, at Nordfyns Kommune også har øje på det grønne affald.
- I de seneste år har vi fået glas- og metaldelen med, og nu bliver organisk affald det næste store. Det er det, der skal til, hvis vi skal nå op på de 50 procent. Der er vi nødt til at gøre noget yderligere, forklarer Hans Rasmussen.
Det er op til de enkelte byråd i de fynske kommuner at beslutte, hvordan målet om 50 procents genanvendelse skal nås.
Ifølge en beslutning fra EU bliver målet om 50 procent erstattet af 65 procent frem mod 2030.
Hit på lossepladsen: Skraldekunst gør os bedre til sortering
På Snapind Genbrugsplads i Odense forvandler de det indleverede skrot til kunst på pladsen. Det har ikke kun gjort pladsen kønnere, men også hjulpet på affaldssorteringen.
Når gamle krukker, brugte bildæk og andet skrot lander på en genbrugsplads, så ryger det normalt direkte videre til genanvendelse eller afbrænding. Men ikke på Snapind Genbrugsplads i Odense. Her får skrottet nemlig nyt liv som kunst.
Det hele begyndte med, at en kunde kom forbi med en gammel skulptur, som skulle skrottes. Men i stedet for at smide skulpturen direkte i containeren, blev den placeret som pynt på en træstub. Og derfra tog det fart.
- Det startede ved en tilfældighed, men så så vi folks reaktioner og hvor meget, de satte pris på, at der blev ryddet op og pyntet, fortæller Lars Hermansen, som er genbrugsvejleder på Snapind Genbrugsplads.
Og selvom skrotkunsten egentlig bare var ment som en oppyntning af pladsen, så har genbrugsvejlederen oplevet, at det har haft en positiv afsmitning på kunderne, at de nu kommer til en pyntet genbrugsplads.
- De er blevet meget, meget bedre til at rydde op efter sig selv, hvis de taber noget eller har grisset til, når de har læsset haveaffald af, så gør de rent efter dem selv og så videre, forklarer Lars Hermansen.
Mere fokus på affaldssortering
Ifølge Lars Hermansen har skrotkunsten også medvirket til, at kunderne på genbrugspladsen er blevet bedre til at tænke over, om deres skrottede sager nu også ender i den rigtige container. Og netop det, at der kommer fokus på korrekt affaldssortering er vigtigt, lyder det fra Dansk Affaldsforening.
- Vi kommer til at have mere affald i fremtiden, og det stiller to udfordringer. Dels så skal du og jeg blive bedre til at sortere affald, og dels så skal vi i kommunerne og affaldsselskaberne være bedre til at motivere til affaldssortering, lyder det fra kommunikationskonsulent ved Dansk Affaldssortering, Niels Toftegaard.
Og netop et initiativ som Snapind Genbrugsplads' skraldekunst kan være med til at gøre en forskel.
- Det er helt sikkert med til at øge motivationen og med til at øge fokus på affaldssortering. Det her med at gøre genbrugspladsen til et rart sted at være, hvor man har lyst til at komme ned med sit affald, det er helt klart et fantastisk initiativ, mener Niels Toftegaard.
Mere skrotkunst fremover
Også kunderne hos Snapind Genbrugsplads er glade, at der nu bliver lavet kunst ud af deres gamle affald.
- Jeg synes, her er rigtigt flot. Jeg hører faktisk slet ikke til her, men jeg kan godt lide at komme her, fortæller Anni Kragh, og hun bakkes op af en af de andre besøgende på pladsen:
- Der er meget af det lort, som vi smider ud, der egentlig godt kan bruges på nogle sjove og kreative måder jo, lyder det fra en af pladsens kunder, lyder det fra Henning Pedersen.
Og kunderne på Snapind Genbrugsplads kan sagtens regne med, at de i fremtiden kan se nye kunstværker, lavet ud af deres eget skrot, når de kommer forbi pladsen. Lars Hermansen har nemlig ikke tænkt sig at stoppe med at pynte op foreløbig.
- Til næste år bliver det måske endda endnu bedre. Den succes, som det her har haft, det kan da kun give os blod på tanden. Det ligger da helt fast, siger genbrugsvejlederen.
Se hele indslaget fra genbrugspladsen her:
Genanvendelsesprocenten for de fynske kommuner i 2016
Assens - 46 procent
Kerteminde - 46 procent
Nyborg - 44 procent
Middelfart - 41 procent
Odense - 40 procent
Langeland - 38 procent
Nordfyns - 36,4 procent
Svendborg - 36 procent
Ærø - Ikke tilgængelig
Faaborg-Midtfyn - Ikke tilgængelig
Kommunernes genanvendelsesprocent er udregnet efter retningslinjerne for de såkaldte 'bilag 5-procenter'. Disse udregninger medtager genanvendelsen af kommunens affald fordelt på syv forskellige typer. Procentandelen af kommunens samlede mængde affald, der genanvendes, vil typisk være en del højere.
Kilde: De fynske kommuner.
Julen er modsætningernes fest med overforbrug og bæredygtighed på samme tid
kopieret!
Julehandlen kører for fuld tryk, og noget tyder på, at vi har gang i lidt af en forbrugsfest her i slutningen af 2024.
Dansk Erhverv forventer en fremgang i årets julehandel i forhold til sidste år. Omsætningen ventes at lande på 91 milliarder kroner.
Men er det nu også det sande billede? Mange af os går jo op i bæredygtighed og genbrug, så hvordan hænger det egentlig sammen med et stort forbrug her op til jul?
Måske findes svaret på et julegenbrugsværksted i Storms Pakhus i Odense. Her tilbyder Frøken Følleslevs Værksted hjælp til familier, så de kan lave bæredygtige julegaver.
- Det kan blive lidt et ræs med alle de dilemmaer, der er, siger lederen af værkstedet Betina Følleslev.
Selvom der delvist bliver anvendt genbrugsmaterialer som gamle strømper og knapper til at lave tøjdyr i det kreative juleværksted, er der stadig brug for nyindkøbte ting i plast og glimmer for at komme helt i mål.
Samtidig er besøget i værkstedet kun en pause fra juleræset, der stadig for de flestes vedkommende foregår i almindelige butikker med nye varer på hylderne.
- Jeg har også selv været ude at købe ind, også på Black Friday, blandt andet på nettet, erkender Betina Følleslev.
En undersøgelse fra Epinion viser, at interessen for at give brugte julegaver er stigende. I år overvejer 24 procent af os at give en genbrugsjulegave. For fire år siden var det kun 12 procent af os, der kunne finde på det.
Men samtidig forbruger vi samlet mere. Det ligner et uforklarligt paradoks.
Svært at handle bæredygtigt
- For den enkelte er det faktisk svært at handle bæredygtigt op til jul, for hele vores samfund er indrettet til forbrug. Selv om man gerne vil have en mere klimavenlig livsstil, kan det være op ad bakke, siger Charlotte Louise Jensen, seniorkonsulent i Concito med speciale i forbrugsmønstre.
- Selvfølgelig betyder det noget, at den enkelte forsøger at træffe klimavenlige valg, men den største klimagevinst ville være at gennemføre strukturelle ændringer af vores samfund, der kan understøtte en mere klimavenlig adfærd hos flere af os. I stedet for nu, hvor tingene modarbejder hinanden, siger Charlotte Louise Jensen.
For studerende Kathrine Roth er der ingen tvivl om løsningen. Hun både køber og sælger brugte ting - også julegaver, og så har hun sågar valgt at tage et studiejob i en genbrugsbutik.
- Det er let nok at sige, at genbrug er en gevinst for klimaet, men det er også smart, fordi jeg får ryddet op derhjemme i de ting, jeg ikke får brugt. Og så tjener jeg også penge. Jeg sælger brugte ting sammen med mine forældre, og det giver råd til at tage ud på en fælles tur og spise sammen, siger Kathrine Roth.
Venstre vil gennemgå sikkerheden i Odenses gågader
kopieret!
Lørdag lød det fra konservatives rådmand Søren Windell, at han gerne ser, at man får lukket gågaden i Odense endnu mere af. Blandt andet på grund af tragedien i Tyskland, hvor flere blev dræbt på et julemarked.
Men faktisk besluttede byrådet i Odense allerede tilbage i 2018 at sikre bymidten bedre for eksempel ved store events, hvor mange mennesker er samlet.
Det fortæller Mark Grossmann (V), der dengang stillede forslaget, og han er klar på at vurdere sikkerheden igen.
Der er brug for flere til at bekæmpe ekstraordinær rotteplage
kopieret!
Det er væltet ind med anmeldelser om rotter i landets kommuner i 2024.
Nu vil Miljøstyrelsen øge antallet af kurser, så flere skadedyrsbekæmpere kan blive rustet til kampen mod gnaverne. Det er tiltrængt, lyder det fra Claus Schultz, der er formand for brancheforeningen for skadedyrsfirmaer.
- I mine 45 år husker jeg ikke, at det før har været så voldsomt med antallet af rotteanmeldelser, siger han.
Det er i første omgang kommunerne, der får anmeldelser fra borgerne, når der er set rotter eller tegn på rotter.
Lars pløkker rotter for penge: - Min rekord er 56 rotter på tre timer
De fleste har prøvet at ringe efter rottebekæmperen. Gift ud, klapfælde op, og så er det problem løst.
Men indimellem besætter rotterne nærmest en ejendom. Det er der Lars Holmgaard kommer ind i billedet. Han har en lidt anderledes måde at bekæmpe rotter på.
Ingen gift, ingen fælder. Bare hagl og et kinesisk luftgevær.
- Min rekord er 56 rotter på tre timer. Det var her for nylig. Og jeg har været der siden og skudt yderligere 70. Det var ude hos en landmand med køer, fortæller Lars Holmgaard.
Vi møder ham på en ejendom lidt uden for Bogense på Nordfyn. I fire år har stedets ejer Bo Nørregaard Christensen kæmpet med skadedyrene.
Men rotterne bliver bare ved at komme. Og der er mange af dem. De gider ikke engang gemme sig længere. Andegården vrimler med dem. De kravler op af væggen og ind på loftet over værkstedet.
- Vi har fulgt alle anvisninger og mere til. Det hele er sådan set snart pakket ind, men de graver under og kravler over. Gør som det passer dem, og de er slet ikke bange for os, siger Bo Nørregaard Christensen.
En adfærd, Lars Holmgaard kun kan nikke genkendende til.
- Hvis der er mange rotter, så synes de, at de ejer hele verden. Og så er der ingen grund til at være bange. De flytter sig ikke. Det gider de simpelthen ikke, fortæller Lars Holmgaard.
Rotterekord alle steder
Antallet af rotter slår rekord alle steder i øjeblikket. Både i byen og på landet.
I Odense er rotteplagen stukket helt af hen over efteråret, viser nye tal.
I november blev antallet af rotteanmeldelser fordoblet til svimlende 889 anmeldelser i forhold til samme måned de forgående tre år.
Også Assens Kommune oplever store problemer, og meldte i starten af november om dobbelt så mange åbne sager i forhold til samme tidspunkt foregående år.
Ifølge Lars Holmgaard gælder det om at slå hårdt ned, så snart den første rotter viser sig.
- Problemet ligger i at rotter sætter duftspor. Hvis der er et hul, sætter de et duftspor, som fortæller, at det her er vejen ind. Lidt ligesom bier, siger Lars Holmgaard.
Fem fede dyr - og et nyt besøg
Tilbage på ejendommen ved Nordfyn er det lidt svært for Lars Holmgaard at komme på skudhold af rotterne. Men det lykkes ham at få ram på fem dyr.
Fem store fede fuldvoksne rotter, som hidtil er lykkedes med at undgå både fælder og gift. Nu er de taget ud af avlen så at sige.
Et par aftener mere på den måde. Så kan klapfælderne måske klare resten.
- Jeg plejer at sige, at hvis der ikke har været bid i en halv times tid, så er det bedre at holde. Og så kommer jeg igen en anden dag, siger Lars Holmgaard.
Han vurderer, at der i alt er omkring 20 voksne rotter på ejendommen i Bogense.
Antallet af rotter slår rekord alle steder i øjeblikket. Både i byen og på landet. I Odense er rotteplagen stukket helt af hen over efteråret, viser nye tal.
Mangler hænder
I november blev antallet af rotteanmeldelser fordoblet til svimlende 889 anmeldelser i forhold til samme måned de foregående tre år.
Også Assens Kommune oplever store problemer, og meldte i starten af november om dobbelt så mange åbne sager i forhold til samme tidspunkt foregående år.
Mange kommuner samarbejder med skadedyrsfirmaer, der sender autoriserede rottebekæmpere på jagt efter de plagsomme dyr.
Men markedet er fuldstændig støvsuget for kvalificeret arbejdskraft, og det er en flaskehals, lyder det fra Claus Schultz.
- Når naturen slår nogle sving, som den har gjort i år, så er det svært at finde autoriseret personale. Så er det, at vi kommer på bagkant, siger han.
Rotter er et stigende problem - se, hvad du skal gøre
Der er usædvanligt mange anmeldelser om rotter for tiden, blandt andet i Svendborg.
Hvis du tror, der er rotter i dit hjem, kan du anmelde rotterne på kommunens selvbetjeningsside, oplyser Svendborg Kommune.
Herefter vil du blive ringet op af kommunen og spurgt ind til dine observationer.
Hvis du kan fremvise en død rotte eller andre beviser på, at der er rotter, vil kommunens skadedyrsservice iværksætte en akut rottebekæmpelse.
Rottebekæmpelsen er gratis, for den er betalt over ejendomsskatten. Hvis du til gengæld hyrer en privat rottefænger, skal du selv betale.
Sød musik
Det kan ifølge Claus Schultz betyde, at man må prioritere akutte anmeldelser og lægge nogle af de ikke-kritiske anmeldelser nederst i bunken.
De ikke-kritiske anmeldelser kan eksempelvis være rotter, der er spottet i en brændestabel.
Hvis en rotte er set inde i huset, er det forbundet med sundhedsfare, og så skal der handles akut.
Miljøstyrelsen har på baggrund af det høje antal rotteanmeldelser meddelt, at der nu iværksættes ekstra autorisationskurser i starten af 2025.
Her vælter rotterne op af kloakkerne - sådan sikrer du dig
I Odense har man de seneste fire måneder fået flere anmeldelser om rotter end på noget tidspunkt de seneste fire år. Det oplyser Gjensidige og NRGi på baggrund af opgørelser, som de har fået udleveret fra rottefængere, lyder det i en pressemeddelelse.
Tendensen er ens i landets fire største kommuner, og ifølge Gjensidige skyldes det de massive mængder regn, som der har været de seneste år. Det får rotterne til at flygte ud af kloakkerne og søge mod tryggere steder at bo - eksempelvis i huse.
Gjensidige opfordrer derfor til, at man gør en ekstra indsats for at sikre end hjem mod at rotterne trænger ind.
Seks gode råd til at holde mus og rotter fra døren
Tjek dine afløb: Få tjekket, at kloakker, afløb og toiletter er intakte.
Overvej rottestop: Få eventuelt en autoriseret til at montere rottestop på kloakrøret. Der findes flere muligheder.
Skru metalriste i gulvafløb fast
Undgå affaldsbunker i gårde, kældre og på lofter
Sørg for, at døre og vinduer slutter helt tæt til karmen
Luk rør og udluftning til: Få monteret metalnet over faldstammeudluftning. Lad aldrig kloakrør og faldstammer stå åbne, prop dem korrekt til. Luk altid gamle, ubenyttede kloak- og afløbsrør helt inde ved hovedledningen. "Døde" kloakrør er rigtig gode rottereder.
Det er sød musik i ørerne hos brancheformanden for skadedyrsfirmaerne.
- Det ser vi meget positivt på. Der er allerede flere end 60 tilmeldte på ekstra kurser i starten af det nye år. Det betyder, at der er 60 flere, vi kan hyre ind til opgaven.
Normalt er der omkring 150 personer om året, der gennemgår kurset på knap en uge.
De nyautoriserede skadedyrsbekæmpere skal ikke frygte at blive arbejdsløse, lyder det fra Claus Schultz.
- Den pukkel, vi har lige nu, holder nok ikke ved i 2025. Men det er en branche, hvor man kan sige, at der er mange muligheder for job. Vi bekæmper jo mange forskellige slags skadedyr, og dem kommer der ikke ligefrem færre af.
Det er blandt andet et vådt efterår kombineret med en indtil videre mild vinter, der er skyld i den store rotteplage. Dertil kommer, at det har været et såkaldt oldenår med mange agern og bog som fødekilde for rotter.
Vil du undgå juleindbrud - sådan snyder du tyvene
kopieret!
Gider du heller ikke have ubudne gæster, når du besøger familien i juledagene, så er der gode råd at hente.
Nabohjælp, som Det Kriminalpræventive Råd og TrygFonden står bag, oplyser i en pressemeddelelse, at juletiden er højsæson for indbrud, fordi mørket udenfor gør det nemmere at skjule sig.
Det bedste fra Nabohjælp er, at man sammen med naboerne aftaler, at man skiftes til at gå nogle runder om aftenen for at skabe synlighed. Indbrudstyve er nemlig ikke så glade for at blive opdaget, lyder det.
Derudover er det en god idé at fortælle naboen, hvis man er væk, så de kan holde øje og sætte sensorlys op, der kan afskrække ubudne gæster.
Se billederne - vintersolhverv blev fejret med ildshow og en iskold dukkert
kopieret!
Vinterbadeklubben Bogense Vikingelaug fik tidligere på årets 20.000 kroner af Nordfyns Kommune i forbindelse med årets vintersolhvervsarrangement.
Det løb lørdag af stablen ved søbadet i Bogense, og her kunne man prøve sig af med i vildmarksbade, isbade og sauna, eller man kunne lune sig med en grillpølse, kage og lidt at drikke.
Åbningstalen stod borgmester Mette Landtved-Holm (V) for, mens arrangementet blev afsluttet med ildshow.
Du kan få lidt af stemningen i videoen ovenover.
Biskop vil frede alle fynske kirker - sådan vil han gøre det
kopieret!
Alle fynboer skal kunne gå til julegudstjeneste i den kirke, hvor de kommer fra. Og det samme med de store dage i livet: dåb, konfirmation, bryllup og til sidst begravelse.
Det mener biskop over Fyens Stift, Mads Davidsen, som ikke ønsker at lukke kirker nogen steder på Fyn. Også selvom det er en udfordring, ikke bare på Fyn, men i hele landet, at få fyldt kirkerne op. Især på landet.
Han har også en idé til, hvordan det kan lade sig gøre at undgå lukning af fynske kirker.
Krav på at komme hjem
Mads Davidsen vil indføre “højtidskirker”, hvor kirken kun er åbent ved særlige lejligheder. Det er især relevant på landet, hvor der er langt færre mennesker i hvert sogn end i byerne.
Som for eksempel på Langeland, hvor der er 20 middelalderkirker, som ikke alle er lige velbesøgte til gudstjeneste.
- Hvis man flytter i ældrebolig i Rudkøbing og oprindelig kommer fra Hov, skal man kunne blive begravet i Hov. Kirken skal være det tilbud, hvor man kan blive døbt, konfirmeret og begravet - og hvor der er enkelte gudstjenester til højtider som jul og påske, siger Mads Davidsen.
Mange slags gudstjenester
Desuden er gudstjenester blevet et vidt begreb med plads til et lokalt præg. Det kan være med børnegudstjeneste, stillegudstjeneste eller som et sted på Fyn, hvor organisten i en periode manglede, og lokale spillemænd tog over.
For Mads Davidsen er mulighederne elastiske, blot der er respekt for kirkerummet.
- Det er et sted med en vis alvor, hvor mennesker har haft store oplevelser. De er blevet gift, har døbt og konfirmeret deres børn og begravet deres kære. Det skal vi tage alvorligt.
Musik og foredrag i massevis
Dels kan kirkerummet bruges til meget andet end gudstjenester. Foredrag og musik for eksempel.
- Folkekirken er faktisk en af Danmarks største koncertudbydere med et væld af koncerter, ikke mindst her i juletiden. Der gøres også et stort stykke folkeoplysning med de mange foredrag året rundt, siger Mads Davidsen.
En person omkommet i arbejdsulykke
kopieret!
Fredag formiddag klokken 11 er en mand omkommet i en arbejdsulykke på Heldagergårdsvej 1 i Svendborg.
Det bekræfter Fyns Politi over for TV 2 Fyn.
Vagtchef Christoffer Jacobsen fortæller, at politiet stadig er ved at efterforske sagen, og at ordensmagten har været på adressen ad flere omgange siden ulykken.
De pårørende er underrettet.
Det er endnu småt med oplysninger om, hvad der er sket. TV 2 Fyn har været i kontakt med Kim Kromann Jørgensen, som ejer gården, men han ønsker ikke at udtale sig om sagen.
Arbejdsulykken sker knap en måned efter, at tre personer mistede livet i forbindelse med en arbejdsulykke ved Flemløse Biogas, hvor taget på en silo kollapsede.
Drama i Rema - kunder kom købmand til undsætning under klammeri med tyv
kopieret!
Det udviklede sig lidt mere dramatisk end håbet, da købmanden i Rema 1000 på Frisengårdsvej i Nyborg, Jakob Rehfeldt, lørdag rettede henvendelse til en kunde, der ifølge købmanden "ikke lige havde fået betalt for sine varer".
Jakob Rehfeldt fortæller til TV 2 Fyn, at han genkendte en mand, der tidligere var taget i at stjæle fra butikken, og da købmanden rettede henvendelse til manden, begyndte han at skubbe til Jakob.
Købmanden understreger, at skubberiet ikke udviklede sig til en decideret slåskamp, mens det skyldes til dels også, at der var to årvågne kunder, som hjalp til med at holde den formodede tyv tilbage.
Efterfølgende valgte Jakob Rehfeldt at lave et opslag på butikkens Facebookprofil, hvor han oplyste eventuelle kunder, der måtte have været i butikken, om “den ubehagelige oplevelse”, ligesom han efterlyste de to kunder, der trådte til for at hjælpe ham.
Vil ikke opfordrer andre til at hjælpe
Og efterlysningen bar frugt. Der gik nemlig ikke mange timer, før de to personer gav sig til kende, og søndag formiddag kunne Jakob Rehfeldt sige dem tak for hjælpen i butikken.
- Jeg nåede ikke at tale med dem efter episoden, så jeg ville sikre mig, at de havde det godt og sige tak for hjælpen, siger han og uddyber:
- Jeg sætter stor pris på det, de gjorde, men det er ikke noget, jeg forventer eller opfordrer andre kunder til at gøre, hvis de står i en lignende situation.
Jakob Rehfeldt roser i samme ombæring politiet for hurtigt at komme til butikken, efter han havde trykket på overfaldsalarmen.
Købmanden understreger samtidig, at der ikke var andet personale involveret i episoden, og at de medarbejdere, der var på arbejde, er blevet vejledt i, hvordan de kan få hjælp, hvis de har behov for det.
Kunstværker for tusindvis af skattekroner vækker debat - er det lavet i børnehaven?
kopieret!
Kunst har altid skabt debat, og udsmykningen i Nyborg Sundhedshus, der netop er offentliggjort, er ingen undtagelse.
Når man træder ind i det nye sundhedshus, så mødes man af kunst, der tager udgangspunkt i, at Nyborg Kommune er en kystkommune, fremgår det af et facebookopslag på kommunens hjemmeside.
Der er tale om et såkaldt integreret kunstprojekt, hvor kunsten er integreret i selve bygningen. Det er derfor ikke kun de kunstværker eller lamper, der hænger rundt omkring, men også udsmykning i form af maling, paneler, møbler og andet inventar.
Men tager man et kig på reaktionerne under opslaget, så lader det ikke til, at nyborgenserne falder på halen over den kunstneriske udsmykning.
Nogle er forargede over, at kommunen har brugt 700.000 kroner af skatteborgernes penge på udsmykningen, mens andre tilsyneladende mener, at kunsten kunne være lavet i en børnehave.
Hilser debatten velkommen
Blandt de 60 kommentarer, der er kommet, siden opslaget blev lagt op fredag aften, finder man også nogle, der kan lide, hvad de ser.
Formanden for Sundheds- og forebyggelsesudvalget i Nyborg Kommune, Jan Reimer Christiansen (V), hilser debatten velkommen, men håber, at kunsten vil vokse på folk.
- Jeg tænker, at det er lige meget, hvad man laver, så vil der væren nogen, der kan lide stilen, og andre der ikke kan. Der er ytringsfrihed i Danmark, så folk må have den holdning, de har, men jeg håber, de ændrer holdning, når de ser det med egne øjne, siger han til TV 2 Fyn.
Finansieringen af værkerne er - udover penge fra kommunen - kommet på plads via et tilskud på 500.000 kroner fra Statens Kunstfond.
Og selvom der er nogen, der give udtryk for, at de penge kunne være brugt bedre andre steder - eller at børnehaven kunne have gjort det billigere - så er Jan Reimer Christiansen meget tilfreds med det, han ser:
- Jeg synes, det er bundet godt sammen. Jeg ved godt, det kan dele vandene, og det er også okay. Men da jeg så det første gang, tænkte jeg “wow”. Jeg synes, det er flot og passer godt ind i sundhedshuset.
Jan Reimer Christiansen understreger, at ingen politikere har været involveret i processen med at udvikle kunstværkerne, og at kunstnerne bag har fået frie hænder.
Vejdirektoratet forventer jævn juletrafik søndag
kopieret!
Vejdirektoratet forventer, at søndag bliver en rejsedag med jævn trafik på de danske veje.
Det oplyser Mark Sigvardt, vagthavende i Vejdirektoratets trafikcenter.
Mandag ventes til gengæld at blive den helt store rejsedag på vejene med mest trafik fra klokken 11 til 14.
- Vi regner ikke med, at i dag bliver den helt store juletrafikdag. Det bliver først i morgen.
- I dag kalder vi en "grøn dag", men lillejuleaften forventer vi, at der kan være stærk trafik særligt fra øst mod vest og omvendt mellem klokken 11 og 14, oplyser Mark Sigvardt.
Han tilføjer, at de største hjemrejsedage bliver juledag og særligt 2. juledag fra vest mod øst.
DSB forventer julens travleste dag
kopieret!
Søndag bliver julens travleste dag for DSB. Det fortæller DSB's informationschef, Tony Bispeskov, til TV 2.
Men selvom rekordmange julerejsende skal med toget i år, er der stadig afgange at få i dag såvel som de næste dage, lyder det.
- Togene kører, som de skal. Og sammen med Banedanmark vil vi selvfølgelig gøre, hvad vi kan for, at det også er tilfældet i morgen, siger Tony Biskeskov.
Han tilføjer, at DSB løbende holder øje med, om togafgange bliver fyldt op, og i de tilfælde kan tilføje ekstra togvogne.