Døde sæler skal gøre os klogere på naturen
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Siden påske har en død sæl trukket masser af nysgerrige gæster til Fjord & Bælt i Kerteminde. Torsdag blev endnu en død sæl sænket ned i akvariet.
Siden påske har en død sæl ligget i et akvarie hos Fjord & Bælt i Kerteminde. Her har centerets gæster kunne følge med i, hvordan den døde sæl langsomt bliver spist af mindre dyr såsom krabber og søstjerner.
Det forklarer Jeppe Kaczmarek, der biolog og formidler hos Fjord & Bælt.
Hjælp forskerne, hvis du ser døde dyr
Døde sæler, marsvin og mallemukker kan hjælpe forskerne til at blive klogere på havmiljøet. Miljøstyrelsen beder fynboerne om hjælp til at indrapportere, når de ser et dødt dyr.
Sommeren er over os, omend temperaturerne måske ikke endnu skriger på en stranddag. Men Miljøstyrelsen kommer med en opfordring, der måske kan gøre en stranddag spændende alligevel. Særligt på Fyn er der stor sandsynlighed for at støde på et dødt marsvin på stranden.
Hvis vejret ikke er en anledning til at gå på stranden for tiden, kan det måske i stedet være at hjælpe forskerne med at skabe større viden om havmiljøet.
Miljøstyrelsen efterlyser døde dyr. Tager du på stranden, så kig efter døde sæler, marsvin eller mallemukker. De kan hjælpe forskerne til at forstå, hvad der sker i havet.
- Vi overvåger mallemukker, fordi de igennem deres føde kommer til at spise plastik. Vi analyserer maveindholdet for at finde ud af, hvor meget de har indtaget, siger havbiolog Nicolaj Lundberg Åskov.
- I havet overvåger vi også sæler og marsvin. Vi måler speklagsstykkelsen, der er en rigtig god indikator for deres ernæringsmæssige tilstand. Derfor vil vi gerne opfordre folk på strandene til at kontakte os eller Naturstyrelsen, forklarer han.
Døde dyr til gavn for forskning og miljø
Miljøstyrelsen overvåger den danske natur i samarbejde med Aarhus Universitet og et hollandsk universitet.
På Aarhus Universitet kigger de på spæklagstykkelsen hos sæler og marsvin. Den kan fortælle dem noget om, hvor god ernæring de får.
På det hollandske universitet analyserer de maveindholdet i mallemukker og kan på den måde se noget om, hvor meget plastik der er i havet.
Hjælp Miljøstyrelsen
Noter position eller adresse, tag et billede, og kontakt herefter nedenstående:
- For havpattedyr:
I hverdagene kontaktes Naturstyrelsen på tlf. 72 54 30 00.
I weekenderne kontaktes Line Kyhn fra Aarhus Universitet på tlf. 30 18 31 48.
For mallemukker:
John Pedersen kontaktes på tlf. 28 89 61 67 eller på mail: johnpip@skagennet.dk.
Mange marsvin omkring Fyn
På stranden i Nyborg ligger et marsvin, men marsvinet er placeret der af forsker og biolog Line Kyhn, så hun kan demonstrere, hvordan de måler spæklaget i dyr.
- Den er virkelig i god ernæringsmæssig tilstand, konstaterer Line Kyhn efter tre snit langs ryggen på marsvinet.
- Spæklagets tykkelse er en indikator, man kan bruge til at sige noget om havmiljøets tilstand, siger Line Kyhn.
Man bruger særligt marsvinene og sælerne fra de danske have, fordi de er toprovdyr. Via spæklaget kan man så vurdere, om dyrene får nok ernæring.
- Hvis de har det godt, så har hele deres fødekæde det godt. For at kunne sige noget om det statistisk, er vi derfor nødt til at have rigtig mange dyr, siger Line Kyhn.
Fynboer har ifølge Line Kyhn særlig stor chance for at finde et marsvin.
- Lige præcis rundt om Fyn lever der rigtig mange marsvin. Mange af dem dør også af den ene eller den anden årsag, så derfor vil der formentlig ligge mange rundt omkring på Fyn, siger Line Kyhn.
- Vi vil vise den proces, der sker i naturen, hvor sådan et kadaver bliver spist af andre dyr. Det er egentlig et stort festmåltid for krabber og søstjerner, siger han.
Vigtig næring for mindre dyr
I dag er det svært at se, at det gamle kadaver engang har været en levende sæl, som har svømmet rundt i havet.
Det er netop den proces, som Fjord & Bælt gerne vil vise de besøgende.
TV 2/Fyn inviterer: Kom med til starten på et nervepirrende eksperiment
Se hvad der sker, når en død sæl giver liv til havets andre dyr i et specialbygget akvarium. Eksklusiv event for 30 fynboer.
Det lyder måske ulækkert, men oplevelsen bliver helt og aldeles lugtfri, lover biologerne Ditte Bølle Jespersen og Jeppe Kaczmarek.
Det er dem, der står bag eksperimentet, og det er faktisk første gang i verden, at nogen nedsænker et større, dødt dyr i et akvarium, sørger for at rense vandet, så processen kan følges tæt, og inviterer publikum til at se med.
Dyret, som er udset til at komme i akvariet, er en selvdød spættet sæl.
-Vi har ikke kunnet finde andre, som har gjort det. Men vi har spurgt os for, og de fleste eksperter mener, at det er muligt, fortæller biolog Ditte Bølle Jespersen.
Nervepirrende
Hun og kollegaen Jeppe Kaczmarek er både nervøse og spændte, for der er ingen garanti for, at eksperimentet vil lykkes. Alligevel inviterer Fjord & Bælt og TV 2/Fyn sammen nu 30 fynboer til at bevidne det, når eksperimentet sættes i gang. Det kommer til at foregå efter åbningstiden fredag den 12. april. Dagen før udstillingen officielt åbner, og hvor alle andre kan se med.
-Vi forventer, at det bliver lidt af en publikumsmagnet, fortæller biologerne. Mindre eksperimenter på centret har nemlig vist, at publikum i dén grad er fascineret af at bevidne processen, som man på Fjord & Bælt har valgt at kalde “livet i døden”.
Eksklusiv adgang
Vær til stede i rummet, når Ditte Bølle Jespersen og Jeppe Kaczmarek sænker sælen ned i akvariet, og vær blandt de allerførste, som ser, hvordan krabber, konksnegle og søstjerner kaster sig over festmåltidet. Imens vil biologerne forklare, præcis hvad der sker, og hvordan de i månedsvis har forberedt eksperimentet.
Både akvariet og filtreringssystemet er specialbygget til formålet. Og faktisk har man måttet bygge et helt ekstra rum til filtreringssystemet. Det er leveret fra Tyskland og baseret på den samme teknologi, som man bruger i anlæg med krokodiller.
Sælen, som er eksperimentets hovedattraktion, er en unge af arten spættet sæl. Den blev fundet død på Nordstranden i Kerteminde i efteråret og har siden ligget i fryseren på Fjord & Bælt.
Se den her:
Vil du med?
Tilmeld dig her.
OBS: Kun 30 pladser. Både børn og voksne er velkomne, og det er selvfølgelig gratis.
Tidsplan for dagen:
16.15: Velkomst i Fjord & Bælts reception. Herefter kvik-rundvisning, bl.a. med et kig på den ægte havbund, som biologerne genskaber i akvariet. Herefter går turen forbi det specialbyggede filtreringssystem til akvariet, hvor sælen skal nedsænkes. Så kommer dagens højdepunkt: Jeppe og Ditte nedsænker sælen i akvariet. Når den er på plads, og eksperimentet i gang, byder Fjord & Bælt på en forfriskning, mens der er rig mulighed for at stille spørgsmål til de to biologer.
17.45: Tak for i dag
Torsdag fik påskekadaveret så selskab af et helt friskt kadaver. Fjord & Bælt har nemlig fået fingre i endnu en selvdød sæl, der nu skal blive til et lækkert måltid for krabber og søstjerner i akvariet.
- Vi vil gerne vise den første proces, som de gæster, der kommer nu, ikke har fået set. Så vi lader den blive, som er der nu, så man stadig kan se udviklingen på den. Og så kommer der en ny derned, så man kan se, hvordan det er med et helt friskt kadaver, som er det, mange dyr egentlig helst vil have, siger Jeppe Kaczmarek.
Lærer om naturens gang
Siden påske har nysgerrige gæster fulgt med i, hvordan den døde sæl langsomt er blevet til føde for de mindre dyr.
Én af de mange gæster er Helle Hansen fra Ladby, som flere gange har haft børnebørnene med for at følge processen.
Dødelige fotos: Fisk bliver fotograferet i vild opløsning - lige før de dør
Et nyt fotoprojekt skal vise os fisk helt tæt på. Men det giver fotografiske udfordringer. For fiskene skal ligge helt stille, mens de lever.
Fotograf Søren Skarby kan mærke nervøsiteten melde sig, for når først dagens fotomodel kommer ind i lokalet, skal det gå stærkt.
- Vi har omkring ti minutter, for så begynder den at skifte farve, forklarer Søren Skarby.
Fjord&Bælt i Kerteminde og Naturama i Svendborg har startet fotoprojektet "Fisk - helt tæt på", der skal gøre det muligt for os allesammen at studere fisk ned i de mindste detaljer.
Danmark er en stolt fiskerination, men fiskerflåden bliver mindre og mindre, og de fleste danskeres kendskab til fisk foregår gennem en køledisk i supermarkedet. Derfor skal projektet ende ud i en stor fotoudstilling, hvor man kan studere 25 forskellige danske fisk forstørret til 2x3 meter.
Fondsmidler på i alt 1,4 millioner kroner har gjort projektet muligt.
Selvudviklet fototeknik
- Fascinationen af at se en lille fisk blæst op i 2x3 meter, gør tingene meget smukke. Når lyset er sat rigtigt, og det er den rigtige fototeknik, man bruger, så bliver det sindssygt flot, siger Mette Thybo, der er direktør for Fjord&Bælt og Naturama.
“Det er en måde at fortælle om diversiteten, og om, hvad der foregår lige under overfladen.”
Søren Skarby mener selv, det er første gang, nogen prøver at fotografere fisk med denne metode, som han selv har udviklet.
Det har krævet mange hovedbrud og mange samtaler med venner og bekendte, der til sidst har resulteret i et specialkonstrueret fotobord, hvor fiskene kan ligge og blive fotograferet.
Han er selv blevet overrasket over detaljerne i projektets første foto af en hun-havørred.
- Selvom jeg selv er lystfisker og har fanget mange havørreder, så opdager jeg ting, jeg aldrig har lagt mærke til før. For eksempel kan man se inde i rygfinnen i de små ben, at de er leddelte, så den nemmere kan lægge dem ned. Det har jeg aldrig lagt mærke til før. Så der sker nogle ting, når man kommer op i den her størrelse, hvor man bare tænker "hvad? - okay!", siger Søren Skarby.
Hver fisk bliver under processen flyttet milimeter for milimeter og fotograferet 120 gange til fotos, der hver fylder 500 megabytes. På hvert foto ligger skarpheden et nyt sted og til sidst bliver alle billederne samlet til ét foto med ultrahøj opløsning.
Søren Skarby er selv helt overbevist om, at de fleste danskere kan få glæde af de højopløselige fotos.
- Det er en måde at fortælle om diversiteten, og om, hvad der foregår lige under overfladen, siger han.
Levende fisk skal ligge stille
Dagens fotomodel er en blank havørred, der bliver fisket op af bassinet hos Fjord&Bælt.
Udfordringen består i, at få fisken til at ligge stille, mens der bliver taget fotos, og fisken må ikke være død. For når døden indtræffer, går glans og farve af fisken.
Derfor bliver havørreden straks bedøvet med en kraftig overdosis bedøvelse, der får den til at ligge helt stille. Efter ti minutter dør den i formidlingens tjeneste.
- De opdager det ikke. Jeg slår også ihjel for at spise fisk. Det er ligesom naturens orden, siger Søren Skarby.
De ti minutter skal udnyttes optimalt, og så snart bedøvelsen er sat ind, bliver der travlhed i fotostudiet.
Konservator Morten Boesen hjælper med at få fisken til at tage sig godt ud med finnerne strukket ud. Den placeres på den optimale måde på fotobordet, og så begynder processen, hvor Søren Skarby drejer på et lille håndtag.
Fisken flyttes ganske langsomt milimeter for milimeter, mens der bliver taget en lang række fotos.
TV 2/Fyns fotograf og journalist er blevet indskærpet at stå helt stille under processen, for ellers kan rystelser i gulvet få fisken eller kameraet til at rykke sig en smule. Og det ville ødelægge hele optagelsen.
Billeder skal udstilles i hele landet
Søren Skarby og Morten Boe er trukket i støvdragter for ikke at komme til at afsætte hår og støvkorn på fisken. Det var nemlig tilfældet ved en prøvefotografering af en torsk, hvor et hår ødelagde en del af fotografierne.
Til sidst bliver stemningen lidt lettere i lokalet. De sidste fotos klikker ind i apparatet, og Søren Skarby rejser sig med et lettelsens suk.
- Operationen lykkedes, patienten døde.
De mange fotos vil blive udstillet fra 6. februar 2020 på Fjord&Bælt i Kerteminde. Derefter skal de udstilles på Naturama og andre steder i landet.
- Nu kommer der jo en ny sæl i, og vi har jo fulgt den anden sæl lige fra start af - de fire måneder den har været her. Vi har været her én gang om ugen, siger hun.
Det er nemlig både interessant og vigtigt at lære om livets naturlige processer, mener hun.
- Vi lærer omkring dyrene og dyrenes liv og processer fra død til liv. Den her naturlige del af det, hvor man ikke bliver forskrækket over, at noget bliver spist, siger hun.
Lad de døde dyr ligge
Fjord & Bælt i Kerteminde håber også, at udstillingen at de selvdøde sæler kan lære os alle, at det er vigtigt at lade de døde dyr ligge, hvis vi ser dem i naturen. For naturen skal nok selv rydde op, forklarer Jeppe Kaczmarek.
- Man skal forstå, at det faktisk er vigtigt at lade kadaverne ligge. At vi ikke går og rydder op, selvom vi måske godt kan synes, at det er ubehageligt at se på. Lad det være naturens gang, for naturen klarer alting selv, og det er det mest naturlige i verden, siger han.
Den første sæl blev nedsænket i akvariet på Fjord & Bælt den 12. april. Det er en unge af arten spættet sæl, som blev fundet død på Nordstranden i Kerteminde i efteråret.
En person omkommet i arbejdsulykke
kopieret!
Fredag formiddag klokken 11 er en mand omkommet i en arbejdsulykke på Heldagervej 1 i Svendborg.
Det bekræfter Fyns Politi over for TV 2 Fyn.
Vagtchef Christoffer Jacobsen fortæller, at politiet stadig er ved at efterforske sagen, og at ordensmagten har været på adressen ad flere omgange siden ulykken.
Det er endnu småt med oplysninger om, hvad der er sket. TV 2 Fyn har været i kontakt med Kim Kromann Jørgensen, som ejer gården, men han ønsker ikke at udtale sig om sagen.
Arbejdsulykken sker knap en måned efter, at tre personer mistede livet i forbindelse med en arbejdsulykke ved Flemløse Biogas, hvor taget på en silo kollapsede.
Drama i Rema - kunder kom købmand til undsætning under klammeri med tyv
kopieret!
Det udviklede sig lidt mere dramatisk end håbet, da købmanden i Rema 1000 på Frisengårdsvej i Nyborg, Jakob Rehfeldt, lørdag rettede henvendelse til en kunde, der ifølge købmanden "ikke lige havde fået betalt for sine varer".
Jakob Rehfeldt fortæller til TV 2 Fyn, at han genkendte en mand, der tidligere var taget i at stjæle fra butikken, og da købmanden rettede henvendelse til manden, begyndte han at skubbe til Jakob.
Købmanden understreger, at skubberiet ikke udviklede sig til en decideret slåskamp, mens det skyldes til dels også, at der var to årvågne kunder, som hjalp til med at holde den formodede tyv tilbage.
Efterfølgende valgte Jakob Rehfeldt at lave et opslag på butikkens Facebookprofil, hvor han oplyste eventuelle kunder, der måtte have været i butikken, om “den ubehagelige oplevelse”, ligesom han efterlyste de to kunder, der trådte til for at hjælpe ham.
Vil ikke opfordrer andre til at hjælpe
Og efterlysningen bar frugt. Der gik nemlig ikke mange timer, før de to personer gav sig til kende, og søndag formiddag kunne Jakob Rehfeldt sige dem tak for hjælpen i butikken.
- Jeg nåede ikke at tale med dem efter episoden, så jeg ville sikre mig, at de havde det godt og sige tak for hjælpen, siger han og uddyber:
- Jeg sætter stor pris på det, de gjorde, men det er ikke noget, jeg forventer eller opfordrer andre kunder til at gøre, hvis de står i en lignende situation.
Jakob Rehfeldt roser i samme ombæring politiet for hurtigt at komme til butikken, efter han havde trykket på overfaldsalarmen.
Købmanden understreger samtidig, at der ikke var andet personale involveret i episoden, og at de medarbejdere, der var på arbejde, er blevet vejledt i, hvordan de kan få hjælp, hvis de har behov for det.
Kunstværker for skattekroner vækker debat - er det lavet i børnehaven?
kopieret!
Kunst har altid skabt debat, og udsmykningen i Nyborg Sundhedshus, der netop er offentliggjort, er ingen undtagelse.
Når man træder ind i det nye sundhedshus, så mødes man af kunst, der tager udgangspunkt i, at Nyborg Kommune er en kystkommune, fremgår det af et facebookopslag på kommunens hjemmeside.
Der er tale om et såkaldt integreret kunstprojekt, hvor kunsten er integreret i selve bygningen. Det er derfor ikke kun de kunstværker eller lamper, der hænger rundt omkring, men også udsmykning i form af maling, paneler, møbler og andet inventar.
Men tager man et kig på reaktionerne under opslaget, så lader det ikke til, at nyborgenserne falder på halen over den kunstneriske udsmykning.
Nogle er forargede over, at kommunen har brugt 700.000 kroner af skatteborgernes penge på udsmykningen, mens andre tilsyneladende mener, at kunsten kunne være lavet i en børnehave.
Hilser debatten velkommen
Blandt de 60 kommentarer, der er kommet, siden opslaget blev lagt op fredag aften, finder man også nogle, der kan lide, hvad de ser.
Formanden for Sundheds- og forebyggelsesudvalget i Nyborg Kommune, Jan Reimer Christiansen (V), hilser debatten velkommen, men håber, at kunsten vil vokse på folk.
- Jeg tænker, at det er lige meget, hvad man laver, så vil der væren nogen, der kan lide stilen, og andre der ikke kan. Der er ytringsfrihed i Danmark, så folk må have den holdning, de har, men jeg håber, de ændrer holdning, når de ser det med egne øjne, siger han til TV 2 Fyn.
Finansieringen af værkerne er - udover penge fra kommunen - kommet på plads via et tilskud på 500.000 kroner fra Statens Kunstfond.
Og selvom der er nogen, der give udtryk for, at de penge kunne være brugt bedre andre steder - eller at børnehaven kunne have gjort det billigere - så er Jan Reimer Christiansen meget tilfreds med det, han ser:
- Jeg synes, det er bundet godt sammen. Jeg ved godt, det kan dele vandene, og det er også okay. Men da jeg så det første gang, tænkte jeg “wow”. Jeg synes, det er flot og passer godt ind i sundhedshuset.
Jan Reimer Christiansen understreger, at ingen politikere har været involveret i processen med at udvikle kunstværkerne, og at kunstnerne bag har fået frie hænder.
Vejdirektoratet forventer jævn juletrafik søndag
kopieret!
Vejdirektoratet forventer, at søndag bliver en rejsedag med jævn trafik på de danske veje.
Det oplyser Mark Sigvardt, vagthavende i Vejdirektoratets trafikcenter.
Mandag ventes til gengæld at blive den helt store rejsedag på vejene med mest trafik fra klokken 11 til 14.
- Vi regner ikke med, at i dag bliver den helt store juletrafikdag. Det bliver først i morgen.
- I dag kalder vi en "grøn dag", men lillejuleaften forventer vi, at der kan være stærk trafik særligt fra øst mod vest og omvendt mellem klokken 11 og 14, oplyser Mark Sigvardt.
Han tilføjer, at de største hjemrejsedage bliver juledag og særligt 2. juledag fra vest mod øst.
DSB forventer julens travleste dag
kopieret!
Søndag bliver julens travleste dag for DSB. Det fortæller DSB's informationschef, Tony Bispeskov, til TV 2.
Men selvom rekordmange julerejsende skal med toget i år, er der stadig afgange at få i dag såvel som de næste dage, lyder det.
- Togene kører, som de skal. Og sammen med Banedanmark vil vi selvfølgelig gøre, hvad vi kan for, at det også er tilfældet i morgen, siger Tony Biskeskov.
Han tilføjer, at DSB løbende holder øje med, om togafgange bliver fyldt op, og i de tilfælde kan tilføje ekstra togvogne.
Gymnasie indfører kortere skoledage
kopieret!
Der skal være bedre balance mellem skole og fritid. Det mener eleverne på Mulernes Legatskole i Odense, og det har ledelsen på gymnasiet valgt at lytte til.
Derfor er mødetiden efter sommerferien ændret fra klokken 8 til klokken 9, mens skoledagen slutter klokken 14.30. Det fremgår af gymnasiets hjemmeside, hvor de også skriver, at det gerne skulle mindre pres på eleverne, uden at det sker på bekostning af pensum.
Eleverne har dog mulighed for at møde ind tidligere og blive længere, da der er indført såkaldt flexundervisning. Her kan man få hjælp og rådgivning af lærerne, hvis man har burg for hjælp eller ekstra faglige udfordringer.
Dødsfald og misbrug af skattekroner: - Vi er ligeglade, så længe det ikke koster for meget
kopieret!
Så længe, de ikke koster for meget, så accepterer vi som samfund, at udsatte mennesker ikke får det bedre på de bosteder, vi placerer dem på.
Sådan lyder den dystre analyse fra en af dem, der selv har været med til at lave den lovgivning, der skal sikre tilsynet med landets bosteder.
Knud Aarup er tidligere mangeårig kommunal leder og direktør i socialstyrelsen, og han har fulgt med i TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidendes afdækning af omsorgssvigt og kritisabelt forbrug af skattekroner på tre fynske bosteder.
- Det er virkelig skræmmende læsning. Det handler mere om ansvarsforflygtigelse end om de unge og voksne, som er udsat for de her vilkår på anbringelsessteder eller krisecentre. Så det får mig til at tænke: "Åh nej. Igen igen."
Ikke værdigt
Knud Aarup var selv med til at lave loven om sociale tilsyn i 2014. Ambitionen dengang var, at tilsynene skulle opdage og sætte en stopper for landets værste bosteder.
Men den ambition er fejlet. Stort. Det erkender Knud Aarup selv.
Det er der mange grunde til, mener han. Den primære er, at vi som samfund kort og godt har givet op på tanken om, at udsatte mennesker borgerne kan få det bedre på landets bosteder.
- Der er lidt en samfundsmæssig kynisme der går ud på, at vi accepterer det, hvis bare de her mennesker ikke ødelægger for meget for den store, brede middelklasse, siger han.
For det virker, i følge Knud Aarup, som om man politisk har besluttet, at udgifterne på det specialiserede område må koste 50 milliarder kroner om året - og ikke en krone mere.
Til gengæld har politikerne og samfundet givet op på ideen om, at de penge og den indsats rent faktisk skal hjælpe de børn og voksne med handicap og socialt udsathed, der bor på landets bosteder.
- Man har ligesom accepteret at, at de penge skal vi ikke have noget ud af. At det er et acceptabelt spild i samfundet. Et menneskeligt spild, siger Knud Aarup, og tilføjer:
- Det er ikke et velfærdssamfund værdigt.
Serien om de fynske bostedsbosser:
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har siden sommer afdækket kritisable forhold på tre fynske bosteder.
På Opholdsstedet Den Lille Gård døde en 18-årig kvindelig beboer i juli af en overdosis. Da socialtilsynet 10 dage senere kom på besøg, var det en pedel, som havde opsyn med selvmordstruede unge. Bostedet havde forinden fået fem påbud af socialtilsynet og var under skærpet tilsyn. Blandt andet kritiserede tilsynet stedet for manglende faglighed og direktørens høje løn på 1,1 millioner kroner i 2022. Direktør Peter Stausgaard valgte at lukke stedet efter beboerens død.
På bostedet Mellemstoppet kunne en af de tidligere beboere til TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende fortælle, hvordan hun ikke fik den rette hjælp. Mellemstoppet havde samtidig et meget højt overskud i 2023 på over seks millioner kroner, som ekspert kaldte "rigtig, rigtig usædvanligt".
Krisecentret TimeOut Fyn blev lukket i slutningen af 2023, efter direktøren indgik en kontrakt med sin søns vagtfirma, der kunne beløbe sig til op mod 162 millioner kroner. Efterfølgende kunne TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende fortælle, hvordan kvinder oplevede at blive udsat for social kontrol. Direktør Morten Lohmann Lauritzen og hans søn tjente samtidig millionlønninger og kørte i dyre luksusbiler. Efter lukningen af krisecentret startede de pornokonceptet Mansion Voyeur, hvor de ansatte aldrig fik løn. Selskabet er i dag gået konkurs.
I september kunne det nye Top Safe Krisecenter slå dørene op på TimeOut Fyns tidligere adresse - dog med samme bestyrelsesformand, samme daglige leder og flere at de samme ansatte. Beslutningen har mødt stor politisk modvind. Det er ejendomsinvestor Kurt Vindeløv, der er direktør i selskabet.
19 bosteder lukket på fire år
Siden august har TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende beskrevet kritisable forhold på de tre fynske bosteder Den Lille Gård, TimeOut Fyn og Mellemstoppet.
Alle tre steder er tidligere beboere stået frem og fortalt om omsorgssvigt og manglede hjælp – mens bostederne har haft store overskud og udbetalt høje lønninger til ledelsen.
Nye tal peger på, at de tre fynske bosteder langt fra er de eneste steder, hvor der er problemer. I forrige uge kunne Fagbladet FOA afsløre, at 19 private botilbud på godt fire år er blevet tvunget til at lukke, fordi de har fået inddraget deres godkendelse.
Begrundelsen er typisk 'alvorlige bekymringer' for borgernes trivsel og udvikling, viser Fagbladet FOAs gennemgang af sagerne. Samtidig har flere af ejerne tjent styrtende med penge, skriver fagbladet.
Statsministeren skal gribe ind
Sagerne og tallene fra FOA overrasker ikke Knud Aarup. For det ville kræve politisk slagkraft at ændre grundlæggende på området. En slagkraft, som Socialministeriet ifølge ham slet ikke har.
- Socialministeriet er i bund og grund et svagt ministerium. En god socialminister er historisk set en minister, der ikke vil for meget, og som får lukket problemerne ned.
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har i flere måneder forgæves forsøgt at få et interview med socialminister Sophie Hæstorp Andersen i forbindelse med afdækningen for at få svar på, hvad ministeren vil gøre for at forhindre lignende sager i fremtiden.
Den seneste besked fra ministeriet er, at vi muligvis kan få et interview i det nye år.
Men i følge Knud Aarup skal en helt anden minister træde i karakter, hvis der effektivt skal sættes ind overfor de omstridte bosteder.
- Hvis området skulle ændres, ville det kræve, at det var statsminister Mette Frederiksen, der selv sætter sig for at få ændret på det her og selv sætter sig for enden af forhandlingsbordet.
Knud Aarup: Derfor ser vi skandalesagerne om bosteder
Kommunerne har ikke den nødvendige faglighed til at vurdere, hvilken hjælp og hvilket bosted, udsatte borgere har brug for.
Knud Aarup: Da vi lavede loven om de sociale tilsyn, troede vi stadig på, at der var en vis grundfaglighed tilbage i kommunerne. Den mangler alvorligt.KL og kommunerne modarbejder et stærkt social tilsyn
Knud Aarup: KL og kommunerne har forsøgt at at modarbejde at de sociale tilsyn blev tilstrækkeligt stærke, fordi de enkelte kommuner vil ikke ses over skulderen. Det er en misforstået opfattelse af, hvad kommunalt selvsyre er. At der skal ikke komme nogen udefra og bestemme.Politikerne og samfundet har givet op på at den hjælp, udsatte borgere får, gør en forskel
Knud Aarup: - Det er som om vi som samfund har accepteret, at mennesker med særlige behov, uanset om de har en funktionsnedsættelse, er psykisk syge eller har sociale problemer, så må det koste 50 milliarder. Man har accepteret at, at de penge skal vi ikke have noget ud af.
Om sit eget ansvar som tidligere direktør i socialstyrelsen og medvirkende til at udforme lovgivningen om de sociale tilsyn siger Knud Aarup:
- Vi troede dengang, at når vi så 10 år frem, så ville vi se tilbage og sige at denne her lov var der, vi for alvor forbedrede indsatsen og løftede bunden (af de dårligste bosteder, red.). Det er vi ikke lykkedes med. Det er jeg ret træt af.
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har foreholdt kritikken for KL. I et skriftligt svar skriver formand for Socialudvalget, Ulrik Wilbek:
"Det billede, Knud Aarup tegner, genkender vi simpelthen ikke – så den kritik må stå for hans egen regning.
Vi og kommunerne er dybt bekymrede over de sager, der kommer frem. Og det understreger først og fremmest, at der er behov for både at styrke fagligheden og ledelsen på de tilbud, vi visiterer til, og sikre de rette kompetencer i sagsbehandlingen. Samtidig kalder det også på, at lovgiverne skaber rammer, som gør det sværere at etablere tilbud for egen vindings skyld"
Han tilføjer, at 98 procent af tilsyn på landets bosteder ikke giver anledning til bemærkninger, og at KL ønsker et mere "fokuseret" tilsyn.
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har desuden foreholdt kritikken for Social- og Boligministeriet.
Socialminister Sophie Hæstorp Andersen har ikke haft mulighed for at stille op.
Søndag byder på mulighed for både sne og sol
kopieret!
Det ustadige vejr fortsætter frem mod jul med en blanding af byger og flere fronter.
Søndag er ingen undtagelse, og det bliver en dag med lidt sol og spredte byger.
Temperaturen lander et sted mellem fire og seks graders varme med en let til frisk sydvestlig vind. Ved kysterne kan man vinden blæse op til hård vind.
De lave temperaturer gør, at det ikke kan udelukkes, at der kommer en byge forbi med noget hvidt i form af sne eller slud.
Den mulighed bliver ikke mindre som aftenen skrider frem og temperaturerne daler.
Aryan skabte fodboldfest for flere hundrede piger
kopieret!
Hundredevis af unge piger får lørdag rørt benene i Odense idrætshal.
Her har et stort fodboldpigestævne været i gang hele dagen. Stævnet er kun for pigehold, og over 500 piger har valgt at bruge de sidste dage inden jul på at få rørt bentøjet.
Bag stævnet står Aryan Abdel Rahman fra B1909's ungdomsafdeling. Han mener, der mangler flere stævner til piger.
Derfor har han sammen med sin søster søsat Domina Cup, som gerne skulle inspirere endnu flere piger til at spille fodbold.
Trafikken er delvist spærret på Lillebæltsbroen
kopieret!
Opdateret klokken 19.25: Lillebæltsbroen er genåbnet efter uheldet.
Lillebæltsbroen er lørdag aften spærret i vestgående retning, fordi et køretøj med anhænger er væltet.
Det skriver Vejdirektoratet på det sociale medie X uden at konkretisere hændelsen.
Vejdirektoratet kan kort før klokken 19 ikke sige noget om, hvornår trafikken kan genoptages.
- Trafik i retning mod Jylland kan med fordel benytte den gamle Lillebæltsbro, opfordres det.
Fyns Politi oplyser på samme medie, at der ikke er kommet nogen til skade i forbindelse med uheldet, og at der er tale om en væltet trailer.
- Vi arbejder sammen med øvrige beredskaber på at få åbnet motorvejen så hurtigt som muligt, skriver politikredsen.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her