Duel om borgmesterposten i Kerteminde:
- Velfærd skal altså også løses som borgmester
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Borgmesterduellen i Kerteminde bød på en debat, hvor spidskandidaterne forsøgte at overtale vælgerne om, hvorfor det netop er dem, der er bedst for kommunens fremtid. Historien viser, at intet er sikkert i Kerteminde op til årets kommunalvalg.
Hvem bliver Kertemindes næste borgmester?
Selv den mest erfarne, politiske analytiker ville gøre klogt i ikke at lægge hovedet på blokken med et bud, for Kerteminde er i sin natur uforudsigelig.
Kommunen med kup og uhellige ægteskaber: Det er umuligt at sige, hvem der bliver borgmester i Kerteminde
Når det kommer til kommunalvalg i Kerteminde, er spillet helt åbent, ligesom det har været de sidste par valg. Det er derfor svært at forudse, hvem der kommer til at gå hjem med borgmesterkæden 16. november.
Fire kommunalvalg i Kerteminde har givet fire forskellige borgmestre fra tre forskellige partier. Der har været kup i kommunen, alliancer på kryds og tværs af partierne og lange konstitueringsprocesser.
Spørgsmålet er, hvilken ende den forestående valgaften 16. november får?
Et spørgsmål, der bliver svært at besvare før selve valgaftenen - eller i løbet af de kommende dage, mens konstitueringen skal på plads.
- Jeg synes, at Kerteminde er en meget uforudsigelig kommune. Det sagde vi også til valget i 2017, der også viste sig med det kaotiske konstitueringsforløb, hvor der var blåt flertal, men det alligevel endte med en rød borgmester. Og det, vil jeg ikke udelukke, kan ske igen, spår Jesper Buch, der er politisk kommentator hos TV 2 Fyn.
Kuppet i Kerteminde
Kerteminde er en kommune med tradition for lange konstitueringer og uhellige alliancer. Det viste sig i særdeleshed ved valget i 2009.
Den 17. november 2009 vinder rød blok kommunalvalget i Kerteminde. Rød blok peger på, at den siddende borgmester Palle Hansborg Sørensen beholder pladsen for bordenden de næste fire år. Men i dagene efter hopper socialdemokraten Sonja Rasmussen af - og bytter sine stemmer til borgmesterkæden i en handel med blå blok.
Efter kuppet i Kerteminde demonstrerede hundredvis af kommunens borgere ved flere demonstrationer mod Sonja Rasmussen. De kaldte Sonja Rasmussen for forræder, egoist og utroværdig. De valgte en rød borgmester ind, men fik en blå.
Sonja Rasmussens ambitioner om selv at blive borgmester var vigtigere end at holde partilinjen og partiloyaliteten hos Socialdemokraterne. Det er relativt nyt fænomen, at politikere bryder med partiet, når mulighederne for mere indflydelse viser sig.
Borgerlisten, som Sonja Rasmussen hoppede til, opstiller ikke ved valget i 2021 efter et historisk dårligt valg i 2017. Men i 2017 stemte borgerne blåt og fik en rød borgmester.
Spørgsmålet er, om traditionen fortsætter i 2021.
Venstre og Konservative i valgforbund
Ved valget i 2017 blev konservative Klavs Norup Lauridsen valgets store sejrsherre med 1345 personlige stemmer. Den nuværende borgmester Kasper Ejsing Olesen (S) fik næstflest personlige stemmer med 969 stemmer, mens den daværende borgmester Hans Luunbjerg (V) fik 869 stemmer.
Der er indgået tre tekniske valgforbund i Kerteminde Kommune ved kommunalvalget i år:
Et mellem Socialdemokratiet, SF og Enhedslisten, et mellem Konservative, Nye Borgerlige, Venstre og DF og til sidste et mellem Radikale Venstre og Kristendemokraterne.
Ved valget i 2017 endte Venstre med at trække sig fra borgmesterkampen og pegede da på Kasper Ejsing Olesen som borgmester - altså i stedet for at pege på Klavs Norup Lauridsen, som hans parti dengang var i valgforbund sammen.
- Vælgerne i Kerteminde pegede på en blå borgmester, og Konservative havde et kanon valg. Men da Venstre pegede på Kasper Ejsing Olesen, brød de traditionen. Det skete i 2017, og det kan ske igen, medmindre der kommer garantier fra de blå partier om, at de peger på blå kandidater, og at røde partier peger på røde kandidater. Den enighed har jeg ikke hørt meldt ud endnu, påpeger Jesper Buch.
Olesen, Lauridsen eller Gantriis - eller?
Kerteminde Kommune var både den sidste på Fyn og I Danmark til at få udpeget en borgmester i 2017, hvilket blandt andet bunder i alliancerne på kryds og tværs af partierne.
“Kerteminde er uforudsigelig. Det var Kerteminde i 2017, og det er de igen i 2021”
- I det øjeblik, man begynder at indgå uhellige alliancer, så er et valg uforudsigeligt. Og er man ikke enige om, i hvilken blok borgmesteren skal findes, så er spillet åbent, understreger Jesper Buch.
Fakta om Kerteminde Kommune
Indbyggertal: 23847
Befolkningsudvikling fra 2020 til 2021: 35
Borgmester: Kasper Ejsing Olesen (S) siden 2018. Genopstiller
Antal pladser i byrådet: 25
Konservative: 7
Socialdemokratiet: 7
Venstre: 3
Dansk Folkeparti: 3
SF: 2
Radikale: 1
Enhedslisten: 1
Nye Borgerlige: 1
Traditionen med de uhellige ægteskaber bevæger sig langt tilbage i Kertemindes valghistorie. I 2009 løb Socialdemokratiet med borgmesterposten, men blev så kuppet af Sonja Rasmussen, der hoppede over til blå blok, da hun havde fået borgmesterambitioner. Altså fik kommunen en blå borgmester, selvom der var et rødt flertal.
- Det samme skete i 2017 og her ved valget i 2021 - who knows?
Fire år senere er Hans Luunbjerg skiftet ud med Jens Gantriis som Venstres spidskandidat, men samme trekantsdrama og spil kan komme til at udmønte sig ved dette kommunalvalg.
- Jeg ville blive overrasket hvis de konservative i Kerteminde ikke fik et godt valg igen, siger Jesper Buch, der dog stadig har svært ved at føle sig sikker på, at det bliver Klavs Norup Lauritsen, der til sidst kan lægge borgmesterkæden om halsen.
- Jeg tør ikke komme med et bud. Hvis man var sikker på, at der ikke bliver indgået uhellige alliancer, hvor røde og blå gifter sig med hinanden. Nej, Kerteminde er uforudsigelig. Det var Kerteminde i 2017, og det er de igen i 2021.
De seneste fire kommunalvalg i kommunen har givet fire forskellige borgmestre fra tre forskellige partier. Kerteminde har en forhistorie, hvor der indgår kup, alliancer på tværs af partier og lange konstitueringsprocesser.
Ved det seneste kommunalvalg i 2017 var Kerteminde Kommune ikke bare den sidste kommune på Fyn til at udpege en borgmester, men også på landsplan.
For forløbet op til konstitueringsaftalen ved valget i 2017 var kaotisk. Her var der et blåt flertal i kommunen, efter stemmerne var talt op med Klavs Norup Laridsen fra Konservative som den helt store sejrherre med 1345 personlige stemmer. Alligevel endte Kerteminde som bekendt med en rød borgmester. Venstre endte med at trække sig fra borgmesterposten og pege på Socialdemokratiets Kasper Ejsing Olesen - på trods af at vælgerne havde peget på en blå borgmester.
- Når jeg bliver borgmester
Derfor blev der også kæmpet med næb og klør ved aftenens borgmesterduel til valgfolkefest på Lundsgaard Gods i Kerteminde. Her mødtes Klavs Norup Lauridsen (C), Kasper Ejsing Olesen (S) og Jens Gantriis (V) til en debat om, hvorfor det netop skal være dem, der skal sidde for bordenden som borgmester den 1. januar 2022.
“Det er der, jeg tror, at jeg kommer til at gøre en forskel, når jeg bliver borgmester”
Alle tre kandidater kunne komme til enighed om, at de har haft et konstruktivt samarbejde i den nuværende kommunalbestyrelse - men uenigheden opstod i, hvad der differentierer de tre kandidater.
- Jeg har en handels- og erhvervsmæssig uddannelse, og det er der, jeg tror, at jeg kommer til at gøre en forskel, når jeg bliver borgmester. Jeg vil prioritere erhvervslivet endnu mere, end hvad vi har gjort, siger Jens Gantriis, der er spidskandidat for Venstre, og fortsætter,
- Vores virksomheder vil opleve en vækst-orienteret borgmester. En borgmester, der går foran og ind i vækst med det formål, at virksomhederne skal bidrage til Kerteminde Kommune.
Der blev opfulgt af kommunens nuværende borgmester, Kasper Ejsing Olesen.
- Når Jens står og siger det her med erhvervslivet - der har aldrig nogensinde været en byrådsperiode, hvor erhvervslivet er blevet prioriteret så meget, som det bliver nu, siger han og tilføjer,
- Jeg vil bare fortælle dig, der er også noget, der hedder velfærd på rådhuset, der skal løses som borgmester, afslutter Kasper Ejsing Olesen.
Spørger man Konservatives spidskandidat, Klavs Norup Lauridsen, så vil han bruge sin erfaring som leder, hvis han bliver valgt.
- Vi har forskellige uddannelser, vi har forskellige baggrunde, og jeg har også en lederuddannelse. Hvis borgerne vælger mig, så glæder jeg mig til at sætte den her retning som leder for et byråd. Vi er forskellige som mennesker, og det betyder selvfølgelig også noget for en organisation, siger han.
SDU-professor maner til besindighed:
- I kan sagtens tage til vælgermøder
Det gælder ifølge professoren om at tilrettelægge valgmøderne ansvarligt i forhold til covid-19.
Kommunal- og regionsrådsvalget er i fuld gang op til valgdagen i næste uge. Derfor flokkes danskerne under ét tag til lokale valgmøder rundt i kommunerne.
Men coronasmitten stiger lige nu med hastige skridt i hele landet.
Antallet af smittede fynboere er syvdoblet i løbet af en måned. I løbet af de seneste syv dage er 958 fynboere konstateret smittede. Det viser en opgørelse fra Statens Serum Institut mandag.
Ifølge Hans Jørgen Kolmos, der er professor i klinisk mikrobiologi ved Syddansk Universitet i Odense, er de stigende smittetal i hele landet bekymrende.
Alligevel mener han dog ikke, at der er grund til at droppe vælgermøderne.
- Hvis der lokalt er mange smittede, så kan der være et rationale for det. Lige nu er vi dog stadigvæk der, hvor vi godt kan gå til vælgermøde. Der er jo ikke meldt noget ud om forsamlingsrestriktioner fra myndighedernes side, siger professor Hans Jørgen Kolmos.
Han ser derimod stigningen i antallet af indlæggelser som værende mere bekymrende. Det er netop disse tal, der definerer, hvorvidt der er tale om en samfundskritisk sygdom.
Håndsprit, afstand og udluftning
Når det gælder vælgermøderne, handler det om at tilrettelægge det ansvarligt i forhold til covid-19, lyder det fra professoren. Det indebærer brug af håndsprit ved ind- og udgang, god afstand mellem deltagerne og sidst – men ikke mindst - god udluftning i løbet af møderne.
- Jeg synes, at vi bør forholde os fuldstændig roligt. Til de særligt nervøse kan man tage et mundbind med. Mundbind beskytter både én selv mod at blive smittet, men det beskytter altså også andre, hvis man mod forventning skulle bære rundt på smitte, uddyber han.
Undgå myldretiden på valgdagen
Også på valgdagen den 16. november vil mange mennesker naturligvis samles for at lægee deres stemme i stemmeboksen. Her er Hans Jørgen Kolmos fortsat fortrøstningsfuld:
- Myndighederne og de valgtilordnede skal nok sørge for, at vi alle sammen kommer igennem på en forsvarlig måde. Der vil være håndsprit ved ind- og udgang. Vi står i en vis afstand til køen, når vi dukker op. Det skal vi jo i forvejen gøre nede ved Brugsen, så det kan vi også ved valghandlingen, siger han og fortsætter:
- Når vi har afgivet vores stemme, så går vi ud for at spritte vores hænder, så hvad vi har rørt ved såsom blyanter i stemmeboksen, har vi på sin vis neutraliseret ved at bruge håndsprit.
Kolmos anbefaler dog de bekymrede at undgå myldretiden ved afstemningsstederne. Det kan i den forbindelse være en god idé at komme tidligt på dagen i stedet for sidst på eftermiddagen.
Afstemningsstederne på valgdagen, den 16. november, vil have åbent fra klokken 08.00-20.00.
Ved årets kommunalvalg er der indgået tre tekniske valgforbund i Kerteminde Kommune. Et mellem Socialdemokratiet, SF og Enhedslisten, et mellem Konservative, Nye Borgerlige, Venstre og DF og til sidst et mellem Radikale Venstre og Kristendemokraterne.
Du kan se et uddrag af debatten i toppen af artiklen.
Julens alkoholvaner frygtes af hver fjerde
kopieret!
Snaps, øl, vin er fast inventar på manges juleborde til sæsonens festligheder. Men alkoholen kommer med en bagside for mange. Faktisk frygter mere end hver fjerde at alkoholen kommer til at ødelægge stemningen.
Samtidig svarer seks procent, at de har oplevet at sige nej til at holde juleaften med et familiemedlem eller ven på grund af vedkommendes alkoholforbrug. Tre procent af de adspurgte har været nervøse for, at deres eget forbrug kunne ødelægge stemningen, skriver TV 2 på baggrund af Alkohol & Samfund.
Hos Alkolinjen modtager rådgivere opkald alle årets dage fra personer, der selv har problemer med alkohol, eller deres pårørende. Juleaften er ingen undtagelse.
Vilde tal for konsultationer - Læge forklarer det med psykisk ustabile unge
kopieret!
I ni måneder har Region Syddanmark undersøgt 107 lægeklinikker for et unormalt højt antal konsultationer.
På baggrund af en aktindsigt til TV 2 Fyn afslører regionen nu de første resultater.
Regionen er nået til bunds i seks navngivne lægeklinikker af de 107 sager, og afvigelserne er til at tage og føle på. En af klinikkerne er beliggende i Odense.
Tre af klinikkerne har på nogle diagnoser foretaget så mange konsultationer, at de ligger på et niveau, der er henholdsvis 1357 procent, 1538 procent og 1985 procent højere end gennemsnittet af deres kollegaer.
I den lave ende er forskellen 116 procent, 144 procent og 402 procent.
Odense-læger får unge med mistrivsel
De seks sager er færdigbehandlet, fordi lægeklinikkerne har afgivet høringssvar, der overbeviser regionen om, at der er en god forklaring på afvigelserne.
En klinik i Odense havde sidste år 402 procent flere patienter til til udredning, behandling og opfølgning på psykiske lidelser end gennemsnittet af deres kollegaer. Klinikken har behandlet 1340 patienter. Honoraret pr. 1. oktober 2023 var på 233 kroner pr. psykometrisk test.
I høringssvaret forklarede lægerne, at de har mange patienter på 20-29 år, der i udpræget grad rammes af mistrivsel. Desuden er de plejehjemslæger, hvor ydelsen kædes sammen med udredning for demens og medicinudskrivning.
Regionen lægger dog ikke skjul på, at der er en forventning om, at klinikken nærmer sig en tilstand, der ligner gennemsnittet.
Mange sygebesøg på bosteder
En læge i Sydjylland har i 2023 haft 1985 procent flere sundhedstjek på et botilbud end regionsgennemsnittet.
Det drejer sig om 20 patienter - halvdelen af bostedets beboere. Ydelsestaksten var på 1500 kroner pr. patient pr. 1. oktober 2023, men dertil kommer tidsforbrugstillæg og evt. kørselsgodtgørelse.
Bostedets beboere er autister, og det er personalet, der har bedt lægen om at komme.
Regionen mener, at antallet af konsultationer er for højt, men har accepteret forklaringen.
En lægeklinik i Trekantområdet i har 120 udviklingshæmmede på to bosteder som patienter. Konsultationsraten 1538 procent over regionsgennemsnittet. Taksten er den samme som i sagen fra Trekantområdet.
Også i den sag forventer regionen, at antallet af konsultationer nedbringes.
For langt til skadestuen
En lægeklinik i det sønderjydske har haft mange konsultationer, der handler om mindre førstegangsbrud og ledskred. I alt drejer det sig om 50 patienter sidste år.
Det er 1357 procent mere end gennemsnittet i regionen. Taksten var sidste år på 214 kroner
Lægerne forklaring er, at der er 62 kilometer til nærmeste skadestue, og mange borgere derfor vælger at køre til lægen.
Den forklaring har regionen accepteret, men også bedt lægerne om at gøre noget ved det.
Vandladning og prostata
En klinik i det sydllige Jylland udfylder lægehuset 144 procent flere skemaer end gennemsnittet for prostata og vandladning til brug hos sygehusets urologer.
Foklaringen er, at lægerne har mange mandlige patienter over 50 år, men også her forventer regionen at se et fald i ydelsen.
Det samme gør sig gældende i en klinik i Vestjylland, hvor et stigende antal ældre patienter har fået brugen af kliniske skemaer til urologiske lidelser til at stige med 116 procent
Regionen forventer først at være færdig med undersøgelsen af de resterende lægeklinikker i det nye år.
Ydelsestaksten var på 156 kroner.
107 læger skal forklare unormale ydelser efter tv-afsløring
40 borgere reagerede på indhold om uregelmæssig afregning i Alles Lægehus. Nu skal 107 lægeklinikker i Region Syddanmark redegøre for deres ydelsesmønster.
107 lægeklinikker i Region Syddanmark skal redegøre for et unormalt ydelsesmønster.
Det sker som led i en undersøgelse, som Region Syddanmark har sat i søen efter DR-programmet Kontant om Alles Lægehus i februar måned. Her reagerede 40 borgere med tip og spørgsmål om uregelmæssigheder.
På den baggrund iværksatte Region Syddanmark en undersøgelse af alle lægeklinikker i regionen.
107 af disse klinikker er blevet bedt om at redegøre for et ydelsesforbrug i 2023, der blandt andet adskiller sig fra gennemsnittet i regionen. Klinikkerne skal redegøre for en eller flere ydelser, der er faldet regionen i øjnene.
Undersøgelsen er endnu ikke afsluttet, og det er derfor for tidligt at spå om, hvor mange sager, der vil gå videre til behandling i det samarbejdsudvalg, som lægerne i almen praksis har nedsat sammen med regionen og ankeinstansen Landssamarbejdsudvalget.
Tre sager om efterbetaling
Af de 40 sager, som borgerne henvendte sig med, har kun tre sager ført til efterbetaling hos de pågældende læger, og beløbet er så beskedent som 564 kroner.
Sagerne drejer sig om afregning for konsultation, telefonkonsultation og psykometrisk test.
Af de 40 sager var 12 sager vedrørende klinikker, der samarbejder med Alles Lægehus, viser en aktindsigt, som TV 2 Fyn har fået hos Region Syddanmark.
Regionen har lukket 14 af de 40 sager, fordi borgerne ikke vendte tilbage med yderligere oplysninger til regionens undersøgelse.
I 10 sager konkluderede regionen, at der var afregnet retmæssigt, i ni sager drejede henvendelserne sig om generelle spørgsmål. To sager fra unavngivne borgere er ikke afsluttet, og to andre sager er fortsat verserende.
TV 2 Fyn kunne for nyligt afsløre, at læge Jette Aaen til september skal i retten i en tilståelsessag omkring svindel for 4,2 millioner kroner i sit eget lægehus i Svendborg, der lukkede i 2022.
Hun er i dag ansat i Alles Lægehus.
Teenager fragtede bombe for rockersøn
kopieret!
En 16-årig dreng blev tidligere på måneden anholdt, da han var ved at fragte en rørbombe fra Køge til Slagelse.
Ifølge Ekstrabladet, som har set sigtelserne, kom bomben fra Odense.
Den skiftede hænder flere gange undervejs, og var blandt andet omkring en 20-årig søn til en tidligere Hells Angels-rocker. Han arrangerede overdragelsen til teenageren.
Bomben skulle angiveligt have været bragt til sprængning ved en unavngiven butik i København.
Social dumping - det er farligt at hedde Piotr eller Jarosław på fynske byggepladser
For tredje år i træk kan Arbejdstilsynet konstatere, at danske arbejdsgivere får flere påtaler, advarsler og påbud end firmaer fra Polen, Rumænien og andre østlande, der hjælper til på danske byggepladser.
Det viser en aktindsigt, som TV 2 Fyn har fået. Aktindsigten omfatter 357 danske og udenlandske firmaer. 72 procent inden for bygge- og anlægsbranchen.
Flest danske dumper
Selv om det samlede antal af advarsler, påbud og henstillinger er faldet de seneste år, bliver der grebet ind mod 33 procent af de danske firmaer for social dumping, mens det kun sker i 18 procent af de udenlandske firmaer, der kontrolleres.
De kontrollerede danske firmaer har ansat udenlandsk arbejdskraft i større eller mindre omfang.
Arbejdstilsynet kontrollerer, om firmaerne overholder arbejdsmiljøloven og sikkerheden for de ansatte.
Aktindsigten indeholder også en oversigt over de razziaer, der er udført på fynske byggearbejdspladser mod social dumping i årets løb i et fælles samarbejde mellem Arbejdstilsynet, politi og skat.
Banko hver anden gang på Fyn
På Fyn har der været noget at komme efter i halvdelen af aktionerne i år, oplyser Arbejdstilsynet.
Alle tilfælde inden for byggebranchen.
I langt de fleste tilfælde er der tale om manglende sikkerhed på stilladser, der ikke er skærmet ordentligt af med gelænder eller står på usikker grund.
Strakspåbud på tidligere politistation
Det har bl.a. været årsag til strakspåbud i forbindelse med ombygningen af den tidligere politistation i Assens.
Det danske firma med polske ansatte, der stod for ombygningen, er nu under konkurs.
Andre steder, hvor Arbejdstilsynet har grebet ind med strakspåbud, var mod et lettisk firma under byggeriet af et privatejet dansk luksussommerhus i Hasmark ved Bogense, et dansk ejet firmas etablering af loft-ventilationsrør i et forenings-mødested i Odense med blandt andet polske ansatte og et stort udlejningsbyggeri Agedrup med lettiske ansatte.
Bag byggeriet stod et københavnsk projektfirma.
Af de 500 firmaer, der er kontrolleret i år, er der 20 firmaer, der ikke er registreret med arbejdstilladelse i RUT-registret.
Hver fjerde bryder med gammel juletradition
kopieret!
Mere end hver fjerde regner ikke med at tage en dans om juletræet juleaften, viser en rundspørge foretaget af Epinion for DR. Kun to procent af de adspurgte fejrer slet ikke jul.
- Vores juletraditioner har forandret sig. Det er blevet meget mere fleksibelt. Familier er anderledes – det er dine og mine – og nogle gange er det kun voksenjul, og nogle gange tager vi på skiferie, og skulle vi ikke også prøve at holde jul i New York, siger Kirstine Helboe Johansen, forsker i ritualer ved Aarhus Universitet, til DR.
Dansen om juletræet er ellers, ifølge DR, næsten lige så gammel som selve traditionen med at tage et grantræ indendørs juleaften.
Skaderamt klub skifter gammel kending ind
kopieret!
Emil La Cour måtte i oktober 2023 indstille karrieren efter to års kamp mod en kronisk og livstruende betændelsestilstand i tyktarmen, som han blev ramt af i efteråret 2021. Men fra januar vil han igen være at finde i truppen hos GOG.
Det meddeler klubben, da man har valgt at tage ham ind, for at hjælpe klubben, som på det seneste har været skaderamt.
- Vi er blevet ramt af skader, og for at være på den sikre side, har vi valgt at styrke os på positionen. Vi er utroligt glade for at byde Emil La Cour velkommen tilbage i GOG. Han er en ægte GOG-dreng, der kender kulturen og klubben indefra, og vi er rigtig glade for, at vi kunne få kabalen til at gå op, siger GOG's direktør Kasper Jørgensen.
- Føles fantastisk
Det er ikke kun GOG-direktøren der glæder sig til et samarbejde. Også hovedpersonen, der har spillet hele sin ungdom i klubben, ser frem til at trække i den gule trøje.
- Det føles fantastisk at skulle tilbage. Jeg har spillet i Faaborg det sidste halve år, jeg er i fin fysisk form, og alt føles godt. Jeg glæder mig virkelig meget til alt det, der venter – både på og udenfor banen. Jeg er jo en rigtig GOG-dreng, siger Emil La Cour.
Forrige år dedikerede Mathias Gidsel DM-triumfen til netop Emil La Cour, og sidste år kom han selv med på podiet. Han har altså været en stor del af klubben, trods sit alvorlige sygdomsforløb, som midlertidigt satte et punktum for elitesporten.
- Julen kom tidligt i år for mig, og det er jeg dybt taknemmelig for. Jeg har savnet det hele helt vildt – på alle leder og kanter. Jeg har været nede for at se et par kampe som tilskuer, men det er bare ikke det samme som at være en del af holdet, siger han.
Udlovede dusør - nu er Caspers rottweiler fundet død
kopieret!
Mandag den 16. december forsvandt rottweileren Luna, efter den havde været lukket ud i Caspers have på Kilenvej mellem Lakkendrup og Oure.
Casper og familien har siden ledt efter hunden, og sågar udlovet en dusør på 10.000 kroner til den, som kunne bringe familien sammen med den savnede hund.
Luna er nu fundet, men desværre ikke levende. En jæger havde set den i kanten af en mark.
Det er efter alt at dømme ikke et vådeskud som tog livet fra hunden. Nu skal det undersøges ved obduktion ved dyrelægen, hvad dødsårsagen var.
Kriminelle har fundet nye veje til at snyde dig i julen
kopieret!
På ti år er antallet af indbrud i julen faldet med 80 procent, viser tal fra Danmarks Statistik. Mens antallet af anmeldte indbrud i juledagene lå på 1.776 i 2013, blev der sidste år blot anmeldt 362 indbrud.
Ifølge Rigspolitiet ligger niveauet i år på samme lave niveau om end en smule højere. Politiet har indtil videre fået omkring 20 anmeldelser mere end i 2023 på samme tidspunkt, siger Christian Berthelsen, kommunikationsmedarbejder i Rigspolitiet, til TV 2.
Under corona-pandemien faldt antallet af indbrud drastisk, og det er samme lave niveau vi endnu oplever. Det skylds blandt andet at de kriminelle i højere grad begår digitale forbrydelser.
Efter massive overtrædelser af kontrakter for Nyt OUH - fagboss vil bruge den store hammer
kopieret!
De fynske bygningsarbejdere er godt og grundigt trætte af løndumping og dårlige arbejdsforhold på Nyt OUH.
Formanden for 3F's bygningsarbejdere i Odense, Torben Knudsen, vil have meget mere konsekvens. Og han er dybt frustreret.
Opsangen fra formanden kommer efter TV 2 Fyns oplysninger om massive overtrædelser af de kontrakter, som underleverandører selv har skrevet under på, at ville overholde.
Men som TV 2 Fyn har oplyst, viser en aktindsigt, at BDO har fundet både kritiske og yderst kritiske forhold i flere firmaer.
Det drejer sig blandt andet om underbetaling, skatteforhold og rod i lønsedler og timeafregning.
3F-formand Torben Knudsen mener, at firmaerne slipper for let.
- Jeg hæfter mig ved, at der ikke er givet nogle bøder, selv om firmaerne overtræder regler og overenskomster. Det er ikke godt nok, siger han.
Torben Knudsen er også dybt frustreret over, at fagforeningen skal kæmpe med Region Syddanmark for at få lov til at udføre kontrol på arbejdspladsen.
- Vi må ikke mere få adgang til de login- og logud-filer, der findes ved hovedporten. Det er et redskab, vi bruger til at tjekke om arbejdssedler stemmer med den tid, de ansatte reelt har været på byggepladsen. Nu mener regionen, at GDPR-reglerne bliver overtrådt, siger Torben Knudsen.
Striden har betydet, at både 3F og regionen har hyret advokater, der er kommet frem til forskellige konklussioner.
Sagen har været forbi 3Fs forbundssæde, der har hyret juraprofessor Jens Kristiansen, der lige som 3F mener, at Nyt OUH roligt kan fortsætte med at udlevere oplysningerne uden at komme i konflikt med GDPR-reglerne.
Torben Knudsen mener, at regionspolitikerne er alt for fraværende i debatten om problemerne på Nyt OUH.
Socialdemokraten Karsten Uno Petersen er formand for Udvalget for byggeri, indkøb og grøn omstilling, og han mener, at regionen har svært ved at agere anderledes.
- Vi har vedtaget nogle spilleregler, som firmaerne skal rette sig efter. Hvis ikke, de gør det, bliver sagerne taget op af byggeledelsen, siger Karsten Uno Petersen.
Han understreger, at politikerne og byggeledelsen allerede har besluttet at følge byggeriet endnu tættere.
- Vi har desuden bedt om, at kontrollen skærpes. Det sker blandt andet på baggrund af sagen med Tekno Fire. Og så har vi jo jævntligt møder med 3F. Og her taler vi da sammen i en rimelig fri tone, siger Karsten Uno Petersen.
Underbetaling og kontanter i hånden: Nye sager vælter ud af skabet på fynsk milliardbyggeri
kopieret!
Flere udenlandske firmaer underbetaler deres medarbejdere, når de arbejder på Nyt OUH. Og der er også usikkerhed om deres skattebetaling til den danske statskasse.
Det afslører 18 nye kontrolrapporter, som revisionsfirmaet BDO har gennemført på byggepladsen i år. Rapporter, som TV 2 Fyn har fået aktindsigt i.
I to ud af tre kontroller har BDO givet påtaler til firmaerne.
Det anerkendte revisionsfirma kalder situationen i nogle af sagerne for "kritisk" og yderst kritisk".
Men alligevel får firmaernes opførsel ingen økonomiske konsekvenser.
Fik løn i kontanter
Nyt OUH oplyser til TV 2 Fyn, at ingen af de kontrollerede firmaer har skullet betale dagbøder for overtrædelserne.
Det gælder blandt andet medarbejderne i et polsk og et tjekkisk liftfirma, som BDO kontrollerede i oktober måned.
I både det polske og tjekkiske firmaer passede timesedlerne ikke med ind- og udtjekningsdata på arbejdspladsen.
Firmaernes medarbejdere arbejdede mere end timerne på deres lønseddel, og de arbejdede også på dage, hvor de burde have fri. Desuden manglede en række obligatoriske tillæg, som medarbejderne skal have efter dansk overenskomst.
I øvrigt fik medarbejderne i det polske firma udbetalt lønnen kontant.
Nyt OUH: 78 kontroller mod social dumping uden bøder
Fem gange fra 2020 til 2022 har virksomheder på Nyt OUH haft truslen om store økonomiske bøder hængende over hovedet, fordi de enten ikke kunne dokumentere, at de overholdt danske løn- og arbejdsvilkår eller skatteforhold, eller fordi de rent faktisk overtrådte arbejdsklausulerne i de kontrakter, de har skrevet under på.
Det viser en aktindsigt, som TV 2 Fyn har gennemført.
Aktindsigten omfatter 34 kontroller – enten skrivebordskontroller eller pladskontroller omfattende 76 firmaer gennemført af Bureau Veritas.
I 17 tilfælde – altså i 22 procent af tilfældene - er virksomhederne blevet mødt med påkrav om yderligere dokumentation og i fem tilfælde har Veritas truet med dagbøder, fordi firmaerne enten ikke kunne fremskaffe den nødvendige dokumentation inden for de givne frister eller ikke havde bragt forholdene i orden, nemlig at følge danske overenskomster og lovgivning.
TV2 Fyn har haft adgang til to af de fem tilfælde, hvor der først er givet et såkaldt påkrav om at få den nødvendige dokumentation fremsendt til Bureau Veritas, og da dette ikke skete, et dagbodsvarsel om bøder på henholdsvis 522.000 kroner og 1,1 millioner kroner pr. dag, indtil forholdene blev bragt i orden.
Tilfældene er fra 2021 og omfatter i det ene tilfælde en underleverandør, der har arbejdet på byggeriet af behandlings- og sengeafsnit, den såkaldte vidensakse – hovedbygningen - og tre klynger, hvor hospitalsafdelingerne skal holde til.
Efter den første skrivebordskontrol og indkaldelse af dokumentation manglede Bureau Veritas fortsat lønsedler, pensionsoplysninger, feriepenge- og indkomst-oplysninger fra 7 ud af 12 medarbejdere.
Man kunne desuden konstatere, at 7 ud af 12 medarbejdere først fra registreret hos Skat fem måneder efter deres ansættelse, og at de heller ikke var registreret i CPR.
I et andet tilfælde – et uanmeldt byggepladsbesøg - manglende Veritas efter indkaldelse af dokumentation fortsat oplysninger om feriepenge, søgne- helligdagsbetaling, lønsedler og indbetaling til Skat.
I begge tilfælde er sagerne endt uden sanktioner, og det gælder i øvrigt i alle de 17 tilfælde, hvor, der er givet påkrav om dokumentation – herunder også fem tilfælde, hvor der er truet med dagbøder, oplyser jurist Karin Martinsen, chefjurist i økonomi-, og bygningsafdelingen i Region Syddanmark.
Bureau Veritas er nu afløst af revisionsfirmaet BDO.
Veritas havde kontrakt på kontrolopgaven frem til den forventede åbning af Nyt OUH sidste år, men da byggeriet trak ud, blev opgaven sendt i udbud og gik til BDO.
I juli rapporterede BDO til Nyt OUH’s projektledelse om at holde øje med to rumænske firmaers medarbejderes skatteforhold.
Firmaerne arbejdede for den italienske underleverandør Coiiver Group.
BDOs rapport afdækkede samtidig, at en en underleverandør til Coiver Group, et italiensk firma, underbetalte sine ansatte.
I flere af de sager, TV 2 Fyn har set sager betales der ikke der ikke for overarbejde eller natarbejde. I et enkelt tilfælde overholdes regler om hviletid ikke.
Kritisk og yderst kritisk
I det tidlige forår slog BDO ned på en rumænsk underleverandør. Firmaets medarbejdere gik til en løn under overenskomsten, og BDO kalder sagen kritisk.
Timesedlerne passede ikke med den tid, medarbejderne arbejdede i virkeligheden.
I kontrolrapporten opfodrer BDO byggeledelsen til øjeblikkelig handling.
I februar stødte BDO på underbetaling af en lang række medarbejdere hos en italiensk underleverandør, Medarbejderne arbejdede mere, end de fik løn for. Der var også rod i deres skatteforhold, og de blev ikke beskattet af fri bolig.
BDO kalder opdagelserne for yderst kritisk.
En portugisisk underleverandør har haft besøg af BDO to gange i 2023. I januar havde firmaet rod i medarbejdernes skatte- og pensionsindbetaling og manglede dokumentation for overførsel af lønnen. Desuden var lønudbetalingerne forsinket 1-2 uger.
Det samme forhold gør sig gældende i december, hvor BDO igen var på besøg.
Albanerne
De seneste uger har striden om 270 albaneres lønudbetaling fyldt meget i medierne.
DR, 3F og hovedentreprenøren på Nyt OUH, Itinera har været rygende uenige om, hvorvidt medarbejderne hos Tekno Fire afleverer en tredjedel af lønnen, når de kommer til Albanien.
BDO var på kontrolbesøg hos Tekno Fire i sidste måned, og var på daværende tidspunkt bekendt med sagen om returkommission.
Men BDO’s besøg slår fast, at medarbejderne ud fra kontrollen ikke er dårligere stillet end medarbejdere på dansk overenskomst.
Topboss forlader skuden på udskældt supersygehus
Totalentreprenøren OHPT, der står for byggeriet af Nyt OUH i Odense, skal have ny leder. I hvert fald har Aroldo Tegon efter syv år i spidsen valgt at sige farvel.
Det fremgår af et opslag på hans Linkedin-profil. Det fremgår ikke af opslaget, om han er blevet fyret, eller om han selv har sagt op.
Nyheden kommer mindre end en måned efter, at det stod klart, at Nyt OUH bliver 735 millioner dyrere end først antaget efter en forhandlingsaftale med den italienske totalentreprenør Odense Hospital Project Team (OHPT). Og at patienter først kan rykke ind i slutningen af 2027.
Karsten Uno Petersen, der er formand for Udvalget for byggeri, indkøb og grøn omstilling, han mener, at regionen har svært ved at agere anderledes.
- Vi har vedtaget nogle spilleregler, som firmaerne skal rette sig efter. Hvis ikke, de gør det, bliver sagerne taget op af byggeledelsen, siger Karsten Uno Petersen.
Efter massive overtrædelser af kontrakter for Nyt OUH - fagboss vil bruge den store hammer
De fynske bygningsarbejdere er godt og grundigt trætte af løndumping og dårlige arbejdsforhold på Nyt OUH.
Formanden for 3F's bygningsarbejdere i Odense, Torben Knudsen, vil have meget mere konsekvens. Og han er dybt frustreret.
Opsangen fra formanden kommer efter TV 2 Fyns oplysninger om massive overtrædelser af de kontrakter, som underleverandører selv har skrevet under på, at ville overholde.
Men som TV 2 Fyn har oplyst, viser en aktindsigt, at BDO har fundet både kritiske og yderst kritiske forhold i flere firmaer.
Det drejer sig blandt andet om underbetaling, skatteforhold og rod i lønsedler og timeafregning.
3F-formand Torben Knudsen mener, at firmaerne slipper for let.
- Jeg hæfter mig ved, at der ikke er givet nogle bøder, selv om firmaerne overtræder regler og overenskomster. Det er ikke godt nok, siger han.
Torben Knudsen er også dybt frustreret over, at fagforeningen skal kæmpe med Region Syddanmark for at få lov til at udføre kontrol på arbejdspladsen.
- Vi må ikke mere få adgang til de login- og logud-filer, der findes ved hovedporten. Det er et redskab, vi bruger til at tjekke om arbejdssedler stemmer med den tid, de ansatte reelt har været på byggepladsen. Nu mener regionen, at GDPR-reglerne bliver overtrådt, siger Torben Knudsen.
Striden har betydet, at både 3F og regionen har hyret advokater, der er kommet frem til forskellige konklussioner.
Sagen har været forbi 3Fs forbundssæde, der har hyret juraprofessor Jens Kristiansen, der lige som 3F mener, at Nyt OUH roligt kan fortsætte med at udlevere oplysningerne uden at komme i konflikt med GDPR-reglerne.
Torben Knudsen mener, at regionspolitikerne er alt for fraværende i debatten om problemerne på Nyt OUH.
Socialdemokraten Karsten Uno Petersen er formand for Udvalget for byggeri, indkøb og grøn omstilling, og han mener, at regionen har svært ved at agere anderledes.
- Vi har vedtaget nogle spilleregler, som firmaerne skal rette sig efter. Hvis ikke, de gør det, bliver sagerne taget op af byggeledelsen, siger Karsten Uno Petersen.
Han understreger, at politikerne og byggeledelsen allerede har besluttet at følge byggeriet endnu tættere.
- Vi har desuden bedt om, at kontrollen skærpes. Det sker blandt andet på baggrund af sagen med Tekno Fire. Og så har vi jo jævntligt møder med 3F. Og her taler vi da sammen i en rimelig fri tone, siger Karsten Uno Petersen.
Han understreger, at politikerne og byggeledelsen allerede har besluttet at følge byggeriet endnu tættere.