Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Borgmesterduellen i Kerteminde bød på en debat, hvor spidskandidaterne forsøgte at overtale vælgerne om, hvorfor det netop er dem, der er bedst for kommunens fremtid. Historien viser, at intet er sikkert i Kerteminde op til årets kommunalvalg.
Hvem bliver Kertemindes næste borgmester?
Selv den mest erfarne, politiske analytiker ville gøre klogt i ikke at lægge hovedet på blokken med et bud, for Kerteminde er i sin natur uforudsigelig.
Kommunen med kup og uhellige ægteskaber: Det er umuligt at sige, hvem der bliver borgmester i Kerteminde
Når det kommer til kommunalvalg i Kerteminde, er spillet helt åbent, ligesom det har været de sidste par valg. Det er derfor svært at forudse, hvem der kommer til at gå hjem med borgmesterkæden 16. november.
Fire kommunalvalg i Kerteminde har givet fire forskellige borgmestre fra tre forskellige partier. Der har været kup i kommunen, alliancer på kryds og tværs af partierne og lange konstitueringsprocesser.
Spørgsmålet er, hvilken ende den forestående valgaften 16. november får?
Et spørgsmål, der bliver svært at besvare før selve valgaftenen - eller i løbet af de kommende dage, mens konstitueringen skal på plads.
- Jeg synes, at Kerteminde er en meget uforudsigelig kommune. Det sagde vi også til valget i 2017, der også viste sig med det kaotiske konstitueringsforløb, hvor der var blåt flertal, men det alligevel endte med en rød borgmester. Og det, vil jeg ikke udelukke, kan ske igen, spår Jesper Buch, der er politisk kommentator hos TV 2 Fyn.
Kuppet i Kerteminde
Kerteminde er en kommune med tradition for lange konstitueringer og uhellige alliancer. Det viste sig i særdeleshed ved valget i 2009.
Den 17. november 2009 vinder rød blok kommunalvalget i Kerteminde. Rød blok peger på, at den siddende borgmester Palle Hansborg Sørensen beholder pladsen for bordenden de næste fire år. Men i dagene efter hopper socialdemokraten Sonja Rasmussen af - og bytter sine stemmer til borgmesterkæden i en handel med blå blok.
Efter kuppet i Kerteminde demonstrerede hundredvis af kommunens borgere ved flere demonstrationer mod Sonja Rasmussen. De kaldte Sonja Rasmussen for forræder, egoist og utroværdig. De valgte en rød borgmester ind, men fik en blå.
Sonja Rasmussens ambitioner om selv at blive borgmester var vigtigere end at holde partilinjen og partiloyaliteten hos Socialdemokraterne. Det er relativt nyt fænomen, at politikere bryder med partiet, når mulighederne for mere indflydelse viser sig.
Borgerlisten, som Sonja Rasmussen hoppede til, opstiller ikke ved valget i 2021 efter et historisk dårligt valg i 2017. Men i 2017 stemte borgerne blåt og fik en rød borgmester.
Spørgsmålet er, om traditionen fortsætter i 2021.
Venstre og Konservative i valgforbund
Ved valget i 2017 blev konservative Klavs Norup Lauridsen valgets store sejrsherre med 1345 personlige stemmer. Den nuværende borgmester Kasper Ejsing Olesen (S) fik næstflest personlige stemmer med 969 stemmer, mens den daværende borgmester Hans Luunbjerg (V) fik 869 stemmer.
Der er indgået tre tekniske valgforbund i Kerteminde Kommune ved kommunalvalget i år:
Et mellem Socialdemokratiet, SF og Enhedslisten, et mellem Konservative, Nye Borgerlige, Venstre og DF og til sidste et mellem Radikale Venstre og Kristendemokraterne.
Ved valget i 2017 endte Venstre med at trække sig fra borgmesterkampen og pegede da på Kasper Ejsing Olesen som borgmester - altså i stedet for at pege på Klavs Norup Lauridsen, som hans parti dengang var i valgforbund sammen.
- Vælgerne i Kerteminde pegede på en blå borgmester, og Konservative havde et kanon valg. Men da Venstre pegede på Kasper Ejsing Olesen, brød de traditionen. Det skete i 2017, og det kan ske igen, medmindre der kommer garantier fra de blå partier om, at de peger på blå kandidater, og at røde partier peger på røde kandidater. Den enighed har jeg ikke hørt meldt ud endnu, påpeger Jesper Buch.
Olesen, Lauridsen eller Gantriis - eller?
Kerteminde Kommune var både den sidste på Fyn og I Danmark til at få udpeget en borgmester i 2017, hvilket blandt andet bunder i alliancerne på kryds og tværs af partierne.
“Kerteminde er uforudsigelig. Det var Kerteminde i 2017, og det er de igen i 2021”
- I det øjeblik, man begynder at indgå uhellige alliancer, så er et valg uforudsigeligt. Og er man ikke enige om, i hvilken blok borgmesteren skal findes, så er spillet åbent, understreger Jesper Buch.
Fakta om Kerteminde Kommune
Indbyggertal: 23847
Befolkningsudvikling fra 2020 til 2021: 35
Borgmester: Kasper Ejsing Olesen (S) siden 2018. Genopstiller
Antal pladser i byrådet: 25
Konservative: 7
Socialdemokratiet: 7
Venstre: 3
Dansk Folkeparti: 3
SF: 2
Radikale: 1
Enhedslisten: 1
Nye Borgerlige: 1
Traditionen med de uhellige ægteskaber bevæger sig langt tilbage i Kertemindes valghistorie. I 2009 løb Socialdemokratiet med borgmesterposten, men blev så kuppet af Sonja Rasmussen, der hoppede over til blå blok, da hun havde fået borgmesterambitioner. Altså fik kommunen en blå borgmester, selvom der var et rødt flertal.
- Det samme skete i 2017 og her ved valget i 2021 - who knows?
Fire år senere er Hans Luunbjerg skiftet ud med Jens Gantriis som Venstres spidskandidat, men samme trekantsdrama og spil kan komme til at udmønte sig ved dette kommunalvalg.
- Jeg ville blive overrasket hvis de konservative i Kerteminde ikke fik et godt valg igen, siger Jesper Buch, der dog stadig har svært ved at føle sig sikker på, at det bliver Klavs Norup Lauritsen, der til sidst kan lægge borgmesterkæden om halsen.
- Jeg tør ikke komme med et bud. Hvis man var sikker på, at der ikke bliver indgået uhellige alliancer, hvor røde og blå gifter sig med hinanden. Nej, Kerteminde er uforudsigelig. Det var Kerteminde i 2017, og det er de igen i 2021.
De seneste fire kommunalvalg i kommunen har givet fire forskellige borgmestre fra tre forskellige partier. Kerteminde har en forhistorie, hvor der indgår kup, alliancer på tværs af partier og lange konstitueringsprocesser.
Ved det seneste kommunalvalg i 2017 var Kerteminde Kommune ikke bare den sidste kommune på Fyn til at udpege en borgmester, men også på landsplan.
For forløbet op til konstitueringsaftalen ved valget i 2017 var kaotisk. Her var der et blåt flertal i kommunen, efter stemmerne var talt op med Klavs Norup Laridsen fra Konservative som den helt store sejrherre med 1345 personlige stemmer. Alligevel endte Kerteminde som bekendt med en rød borgmester. Venstre endte med at trække sig fra borgmesterposten og pege på Socialdemokratiets Kasper Ejsing Olesen - på trods af at vælgerne havde peget på en blå borgmester.
- Når jeg bliver borgmester
Derfor blev der også kæmpet med næb og klør ved aftenens borgmesterduel til valgfolkefest på Lundsgaard Gods i Kerteminde. Her mødtes Klavs Norup Lauridsen (C), Kasper Ejsing Olesen (S) og Jens Gantriis (V) til en debat om, hvorfor det netop skal være dem, der skal sidde for bordenden som borgmester den 1. januar 2022.
“Det er der, jeg tror, at jeg kommer til at gøre en forskel, når jeg bliver borgmester”
Alle tre kandidater kunne komme til enighed om, at de har haft et konstruktivt samarbejde i den nuværende kommunalbestyrelse - men uenigheden opstod i, hvad der differentierer de tre kandidater.
- Jeg har en handels- og erhvervsmæssig uddannelse, og det er der, jeg tror, at jeg kommer til at gøre en forskel, når jeg bliver borgmester. Jeg vil prioritere erhvervslivet endnu mere, end hvad vi har gjort, siger Jens Gantriis, der er spidskandidat for Venstre, og fortsætter,
- Vores virksomheder vil opleve en vækst-orienteret borgmester. En borgmester, der går foran og ind i vækst med det formål, at virksomhederne skal bidrage til Kerteminde Kommune.
Der blev opfulgt af kommunens nuværende borgmester, Kasper Ejsing Olesen.
- Når Jens står og siger det her med erhvervslivet - der har aldrig nogensinde været en byrådsperiode, hvor erhvervslivet er blevet prioriteret så meget, som det bliver nu, siger han og tilføjer,
- Jeg vil bare fortælle dig, der er også noget, der hedder velfærd på rådhuset, der skal løses som borgmester, afslutter Kasper Ejsing Olesen.
Spørger man Konservatives spidskandidat, Klavs Norup Lauridsen, så vil han bruge sin erfaring som leder, hvis han bliver valgt.
- Vi har forskellige uddannelser, vi har forskellige baggrunde, og jeg har også en lederuddannelse. Hvis borgerne vælger mig, så glæder jeg mig til at sætte den her retning som leder for et byråd. Vi er forskellige som mennesker, og det betyder selvfølgelig også noget for en organisation, siger han.
SDU-professor maner til besindighed:
- I kan sagtens tage til vælgermøder
Det gælder ifølge professoren om at tilrettelægge valgmøderne ansvarligt i forhold til covid-19.
Kommunal- og regionsrådsvalget er i fuld gang op til valgdagen i næste uge. Derfor flokkes danskerne under ét tag til lokale valgmøder rundt i kommunerne.
Men coronasmitten stiger lige nu med hastige skridt i hele landet.
Antallet af smittede fynboere er syvdoblet i løbet af en måned. I løbet af de seneste syv dage er 958 fynboere konstateret smittede. Det viser en opgørelse fra Statens Serum Institut mandag.
Ifølge Hans Jørgen Kolmos, der er professor i klinisk mikrobiologi ved Syddansk Universitet i Odense, er de stigende smittetal i hele landet bekymrende.
Alligevel mener han dog ikke, at der er grund til at droppe vælgermøderne.
- Hvis der lokalt er mange smittede, så kan der være et rationale for det. Lige nu er vi dog stadigvæk der, hvor vi godt kan gå til vælgermøde. Der er jo ikke meldt noget ud om forsamlingsrestriktioner fra myndighedernes side, siger professor Hans Jørgen Kolmos.
Han ser derimod stigningen i antallet af indlæggelser som værende mere bekymrende. Det er netop disse tal, der definerer, hvorvidt der er tale om en samfundskritisk sygdom.
Håndsprit, afstand og udluftning
Når det gælder vælgermøderne, handler det om at tilrettelægge det ansvarligt i forhold til covid-19, lyder det fra professoren. Det indebærer brug af håndsprit ved ind- og udgang, god afstand mellem deltagerne og sidst – men ikke mindst - god udluftning i løbet af møderne.
- Jeg synes, at vi bør forholde os fuldstændig roligt. Til de særligt nervøse kan man tage et mundbind med. Mundbind beskytter både én selv mod at blive smittet, men det beskytter altså også andre, hvis man mod forventning skulle bære rundt på smitte, uddyber han.
Undgå myldretiden på valgdagen
Også på valgdagen den 16. november vil mange mennesker naturligvis samles for at lægee deres stemme i stemmeboksen. Her er Hans Jørgen Kolmos fortsat fortrøstningsfuld:
- Myndighederne og de valgtilordnede skal nok sørge for, at vi alle sammen kommer igennem på en forsvarlig måde. Der vil være håndsprit ved ind- og udgang. Vi står i en vis afstand til køen, når vi dukker op. Det skal vi jo i forvejen gøre nede ved Brugsen, så det kan vi også ved valghandlingen, siger han og fortsætter:
- Når vi har afgivet vores stemme, så går vi ud for at spritte vores hænder, så hvad vi har rørt ved såsom blyanter i stemmeboksen, har vi på sin vis neutraliseret ved at bruge håndsprit.
Kolmos anbefaler dog de bekymrede at undgå myldretiden ved afstemningsstederne. Det kan i den forbindelse være en god idé at komme tidligt på dagen i stedet for sidst på eftermiddagen.
Afstemningsstederne på valgdagen, den 16. november, vil have åbent fra klokken 08.00-20.00.
Ved årets kommunalvalg er der indgået tre tekniske valgforbund i Kerteminde Kommune. Et mellem Socialdemokratiet, SF og Enhedslisten, et mellem Konservative, Nye Borgerlige, Venstre og DF og til sidst et mellem Radikale Venstre og Kristendemokraterne.
Du kan se et uddrag af debatten i toppen af artiklen.
Det er blevet kaldt "udemokratisk og forkert" og har efterladt nogle lokale politikere " chokerede ".
Et nyt lovforslag fra transportminister Thomas Danielsen (V) har i den seneste uge mødt skarp kritik fra lokale politikere her på Fyn - og rundt i landet.
For mens ministeren siger, at reglerne vil give kommunerne mere frihed til selv at bestemme over de lokale veje, så er opfattelsen helt omvendt rundt i kommunerne.
Nu svarer transportministeren på kritikken i et interview med TV 2 Fyn. Og han retter skytset tilbage på kommunerne.
- Jeg kan høre, at kritikken i høj grad går på misforståelser.
Flytter opgave fra politiet
I dag skal politiet indover, når kommuner vil søge om at lave trafikale ændringer på deres veje.
Men transportministeren vil fremover fjerne opgaven fra politiet for at mindske bureaukrati, lyder det.
I stedet indfører lovforslaget nogle faste regler på tværs af landet, som kommunerne får frit spil til at træffe beslutninger indenfor.
Kommuner har selv bedt om ændring
Selvom kommunerne nu retter kritik af lovforslaget, bunder udgangspunktet for ændringerne faktisk i et ønske fra kommunerne selv.
Ifølge KL ville kommunerne gerne undgå politiets indblanding, når de administrerer forholdene på lokale veje.
Men de nye faste regler, som lovforslaget stiller op i stedet for, er ifølge fynske kritikere for rigide og for snævre.
De nye regler skal være baseret på, hvor mange biler der i døgnet kører på en given strækning. Grundlæggende giver de nye regler mere frihed, jo færre biler der kører på en strækning.
- Så kan man se, hvad kan lade sig gøre, og hvad kan ikke lade sig gøre. Og hvis man sikrer mobilitet og fremkommelighed, så kan stort set alt lade sig gøre, siger transportministeren (V).
Frihed inden for snævre rammer
Men ministerens partifælle lokalt i Assens langt fra lige så begejstret.
- Det indskrænker vores bevægelsesfrihed i forhold til at disponere byen så klogt, som man kan komme afsted med. Vi ønsker frihedsgraden til at lægge kortene, som vi vil. Det er os, der har forstand på vores by, siger borgmester Søren Steen Andersen(V).
Og han er ikke alene.
På Fyn giver seks ud af de ti kommuner rødt lys til de nye regler for indretning af veje og trafik.
- Vi kommer til at skulle operere inden for meget snævre rammer, lyder det fra Søren Kristensen, formand for Teknik og Miljø i Faaborg-Midtfyn Kommune.
I Odense spænder lovforslaget ifølge et notat ben for den meget omtalte grønne mobilitetsplan.
- Jeg har svært ved at nævne nogle tiltag, som kan gennemføres, fordi loven vil lægge et loft på, hvilke veje vi som kommune har indflydelse på. Det gør, at der hvor 90 procent af vores trafik er, kan vi ikke gøre noget, har det lydt fra miljø- og klimarådmand i Odense Kommune, Tim Vermund (S).
S-borgmestre har sendt brev til Wammen
Odense-borgmester Peter Rahbæk Juel(S) har ifølge Altinget sammen med S-borgmestre fra København, Frederiksberg, Aarhus og Aalborg sendt et brev til finansminister Nicolai Wammen(S), hvor de advarer om lovforslaget.
Finansministeriet har bekræftet henvendelsen over for TV 2 Fyn.
I et interview med TV 2 Fyn siger den fynske MF'er og næstformand for Socialdemokratiets folketingsgruppe, Trine Bramsen(S), at kritikken fra blandt andet Odense er fair.
- Jeg håber, og det er det, jeg arbejder for, at lovforslaget bliver ændret som følge af de kommentarer, der er kommet fra kommunerne, siger hun til TV 2 Fyn.
Kritikken preller af
På Slotsholmen tager transportminister Thomas Danielsen (V) kritikken med ro.
- Nu er det i høring, og det er klart, når i høringssvarene kommer ind, så er jeg jo altid påvirkelig, hvis der er noget, som ikke giver mening.
Han peger også på eksempler fra kommuner, der har troet, at de nye regler spænder ben for anlægsprojekter på vej. Men som man ifølge ministeren godt kan lave.
- Der er nogle misforståelser. Der tror jeg, at lige så snart man får sat sig ned og læst loven, så tror jeg også, man kan se, at det er rimelig fornuftigt det meste af det.
En række kommuner har allerede været ude med konkret kritik og har sendt notater ind (til ministeriet, red.). Ud fra det du har hørt frem til nu, er der så noget, der giver anledning til tanker om at ændre i lovforslaget?
- Nej.
Fynskvalgte Trine Bramsen(S) har i et interview med TV 2 Fyn sagt, at man som minister ikke skal være for dumstædig til at lytte efter, når kommunerne kommer med kritik. Hvad tænker du om det?
- Lovforslaget her er godkendt i den socialdemokratiske folketingsgruppe, så det har været bredt rundt. Det har været i høringer i ministerie og så videre. Og jeg kan høre, at kritikken i høj grad går på misforståelser. Så i første omgang vil jeg gå i dialog med kommunerne, så vi undgår misforståelserne.
Ordfører undrer sig over manglende vejkort
SF's transportordfører, Mads Olsen, har spurgt dig og ministeriet efter et kort over de veje, som bliver påvirket af de nye regler. Han undrer sig over, at I ikke har disse data omkring årsdøgnstrafik, som de nye regler baserer sig på, men kun har lavet beregninger for nogle af de større kommuner (København, Odense, Hillerød og Århus, red.). Har I gjort jeres forarbejde godt nok?
- Ja, det har vi. Og vi fik også helt ret i, at de kommuner som nu vil udfordre det på, om det nu også kan passe, det er jo dem, vi har kort på. Og så de øvrige kommuner, de er jo sådan set meget begejstrede, så jeg tror egentlig, at vi har forberedt kortene på på de rigtige steder, siger transportminister Thomas Danielsen (V).
Men er det godt forarbejde at fastsætte nogle kriterier ud fra årsdøgnstrafik uden at have et overblik over, hvordan det rundt i landet kommer til at påvirke reelt?
- Det er jo derfor, at vi netop meget nøje har kigget på, hvilke kriterier politiet arbejder ud fra i dag, og hvad er det for nogle erfaringer Vejdirektoratet har, og så lavet det her snit. Så vi er helt åbne og ærlige om det. Det her afspejler i virkeligheden måske også i meget høj grad, at kommunerne har jo åbenbart i meget ringe grad været bevidste om, hvad er det for nogle kriterier, som politiet kan give tilladelser ud fra.
Transportministeren er kaldt i samråd af SF, Radikale Venstre, Enhedslisten og Alternativet om lovforslaget. Der er endnu ikke fastsat en dato.
Ida Holsts Skole i Svendborg er aktuel i ny dokumentar om Grønland.
Instruktør Ulla Søe har lavet dokumentaren “Min klasse i Grønland”, der følger en grønlandsk klasse og deres venskabsklasse på Ida Holsts Skole i Svendborg.
En rapport fra Dansk Ungdoms Fællesråd viser, at danske børn ved for lidt om Grønland. Det er også en del af den debat, der er opstået i kølvandet på præsident Trumps udtalelser.
Torsdag var venskabsklassen til børnegallapremiere på dokumentaren.
- Det er et decideret helvede.
Ordene kommer fra Pia Pedersen, der lider af kroniske smerter. Smerter, som hærger hendes krop dag og nat.
- I nat har jeg fået tre timers søvn, men ikke sammenlagt - for kroppen gør ondt.
Den 59-årige vestjyde har udviklet lidelsen fibromyalgi, der betyder, at hun har kronisk generaliserede smerter i kroppen. De er en konsekvens af hendes slid- og leddegigt.
Et overfølsomt centralnervesystem
Ifølge Gigtforeningen findes der over 200 gigtsygdomme. Og har man fået stillet en gigtdiagnose, oplever omkring halvdelen en form for kroniske smerter inden for de efterfølgende fem år - og hver femte udvikler kronisk generaliserede smerter som Pia Pedersen.
Fibromyalgien betyder, at hendes smerter forværres gennem centralnervesystemet, fordi det er overfølsomt. Derfor bliver hendes smertesignaler i kroppen markant forstærket.
- Det er over hele kroppen. Nogle gange kan jeg ikke engang gå. Og når mine hænder er rigtig øv, har jeg plastiktallerkener, jeg spiser af, fordi de ikke går i stykker.
Dengang hverdagen fungerede upåklageligt, var Pia Pedersen en aktiv kvinde. Både på arbejdsmarkedet som blandt andet ufaglært smed, syerske og rengøringsassistent - og socialt med hendes venner og familie i og omkring Esbjerg.
I dag er hun blevet tilkendt førtidspension. Og kalder de sociale arrangementer, kræver det en nærmest perfekt søvn natten inden. Og en krop, der tillader hende at være aktiv.
- Da min kæreste fyldte år, ville han invitere mig ud. Han havde bestilt bord, og han skulle komme og hente mig. Men så måtte jeg ringe til ham og sige, at han skulle glemme det. Så det blev til pomfritter og kylling herhjemme, fordi jeg ikke kunne bruge kniv og gaffel.
Hjælp patienter som Pia Pedersen via Et Sundere Syddanmark
Nu har du mulighed for at være med til at bestemme, hvad skal der forskes i i Region Syddanmark.
Fem forskningsprojekter er med i Et Sundere Syddanmark, hvor borgerne via SMS bestemmer hvilke projekter, der skal vinde en forskningspulje på to millioner kroner fra Region Syddanmark.
Vinderen får tildelt én million kroner, mens der er 600.000 kroner og 400.000 kroner til anden- og tredjepladsen.
De fem deltagende sygehuse er Odense Universitetshospital, Sygehus Lillebælt, Esbjerg og Grindsted Sygehus, Sygehus Sønderjylland og Psykiatrien i Region Syddanmark.
Vinderen kåres tirsdag den 28. januar, hvor TV SYD og TV 2 Fyn tager ud og overrasker forskeren, som får tildelt én million kroner til sit projekt.
Se de fem forskningsprojekter på tv2fyn.dk/ess.
Et vigtigt signal
Pia Pedersen oplever, at fremmede folk på gaden eller i butikker kigger skævt til hende - nogle stikker hende endda direkte kommentarer.
- “Er hun fuld? Nu må hun sgu tage sig sammen”, har hun blandt andet fået at vide.
Derfor har hun et sæt handsker, der skal vise omverdenen, at hun har udfordringer, som gør, at hun tager tingene i sit eget tempo.
- Når folk ser, man har dem her på, så er de bedre forstående, hvis man taber tingene eller er langsom til at få tingene væk fra båndet, når de er kørt igennem.
Handskerne er en lille hjælpende hånd i en ellers udmattende hverdag. Men fibromyalgien bliver slemmere med årene, og i dag findes der ingen effektive behandlingsmetoder mod netop kroniske smerter.
- Altid bedre at forebygge end at behandle
Selv om man i dag ikke kan kurere patienter som Pia Pedersen, kan man forske i, hvorfor man som gigtpatient udvikler kroniske smerter som konsekvens af en gigtdiagnose. Det har læge på gigt- og bindevævsambulatoriet på Esbjerg og Grindsted Sygehus Philip Rask Lage-Hansen sat sig for.
- Hvad er det for nogle faktorer, der gør, at man ender, hvor det ikke er sjovt at være - og hvor lang tid går der i øvrigt også?
Igennem 617 spørgsmål vil han skabe en personlighedsprofil hos gigtpatienter, og ved at følge deres sygdomsforløb håber han at finde ud af hvilke faktorer, der er afgørende for at udvikle kroniske smerter. Han håber derved at kunne forebygge, at andre patienter får en hverdag som Pia Pedersen.
- I samarbejde med en psykiater har vi udarbejdet et spørgeskema. Er der destruktive tanker, er der katastrofetanker, hvad betyder kosten?
Det er spørgsmål som dem, han vil have svar på fra op mod 1.000 deltagende gigtpatienter.
- Vores håb er, at det har rigtig stor og gennemgribende betydning, for det er altid bedre at forebygge end at behandle.
Stem på din favorit
Du kan være med til at bestemme, hvilket af de fem forskningsprojekter, der skal vinde førstepræmien på en million kroner.
Skriv Sund1 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om kroniske smerter.
Skriv Sund2 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om nærsynethed blandt skolebørn.
Skriv Sund3 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om AI og antibiotikaresistens.
Skriv Sund4 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om selvskadende patienter.
Skriv Sund5 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om smertestillende næsespray.
Det koster almindelig SMS-takst at stemme på projekterne.
For Pia Pedersen i Esbjerg er de kroniske smerter blevet en del af hendes identitet. Hun kan ikke kureres for dem. Alligevel kan det være svært at dele virkeligheden med sine nærmeste.
Du har først lige fortalt dine veninder om, hvor syg du egentlig er. Hvorfor?
- Fordi jeg ikke vil have, at folk betragter en som hypokonder, for det er jeg ikke. Sygdommen skal ikke bestemme over mig. Det er mig, der skal bestemme over den.
Jakob Vestergaard, der aktuelt er cheftræner i tyske HB Ludwigsburg, har skrevet under på en treårig aftale med Odense Håndbold.
Det oplyser den fynske klub på sin hjemmeside.
Kontrakten er gældende fra sommeren 2025, hvor Vestergaard afløser Ole Gustav Gjekstad som cheftræner.
Sportsdirektør Trine Nielsen fortæller, at det har været en lang proces at finde en træner.
- Det er ikke, fordi det tog lang tid at finde frem til, at Jakob var den rette, men vi har tilladt os at give begge parter god tid og tage en masse gode samtaler undervejs, fortæller Trine Nielsen.
En kvinde på Bjerggårdsløkken i det nordøstlige Odense vågnede torsdag ved, at det ringede på døren to gange.
Kort tid efter hørte hun, det rumsterede og gik nedenunder. I samme øjeblik hoppede en indbrudstyv ud af vinduet med en Playstation i favnen og forsvandt ud i haven.
Det skriver Fyns Politi i seneste døgnrapport.
Indbruddet skete om formiddagen omkring klokken 11.
Vandcenter Syd har modtaget penge af Miljø- og Ligestillingsministeriet til deres projekt Holmehave Kildeplads. I alt 2,3 millioner kroner.
Et projekt, hvor ny skov og vådområder både beskytter grundvandet mod forurening og Odense Fjord mod kvælstof.
- Det, der kommer til at ske, er, at vi har erhvervet arealet, og så får vi sikret i fremtiden, at der på det areal hverken vil blive sprøjtet eller gødet, siger han.
Derudover vil der blive rejst skov på arealet i løbet af de næste år, som også bidrager til at beskytte grundvandet, men også at binde en masse CO2.
Holmehave-projektet laves i tæt samarbejde med Assens Kommune, organisationen Hedeselskabet og lodsejerne i området.
Et lovforslag fra Transportministeriet har fået fynske politikere op af stolene. De vil ikke begrænses i retten til selv at bestemme, om lokale veje skal lukkes, ensrettes eller om hastigheden skal sænkes.
- Det er ikke sådan, at vi drysser ensretninger eller vejbump ud hvor som helst i kommunen. Vi går kritisk til værks, og der skal være saglige argumenter. Jeg synes, det er mærkeligt, hvis den slags fremover skal reguleres fra Christiansborg, siger Svendborgs borgmester Bo Hansen (S).
Udgangspunktet for lovændringen var ellers et ønske fremsat af kommunerne selv. Ifølge KL ville kommunerne gerne undgå politiets indblanding, når de administrerer forholdene på lokale veje.
I ministerens lovforslag er politiet netop taget ud af ligningen som myndighed. Til gengæld er der føjet en række - ifølge de fynske borgmestre rigide - restriktioner ind for, hvornår kommunerne så selv kan bestemme over for eksempel hastighed, vejlukninger og vejbump.
Og det har altså fået de fynske politikere til at råbe højt. Også i Nyborg, hvor borgmester Kenneth Muhs (V) også tommelfingeren nedad.
- Vi kommer til at miste den kommunale selvbestemmelse. Jeg mener, at vi som lokale er de bedste til at indrette byrummet og bestemme hastighedsbegrænsninger i tæt samarbejde med vores borgere, siger Kenneth Muhs.
Med lovforslaget får kommunerne mere selvbestemmelse. Men inden for en relativt snæver ramme.
Skulle en kommune ønske at sætte farten ned på en strækning, så må det for eksempel kun ske, hvis færre end 4000 årsdøgnsbilister benytter vejen.
I Odense har det bragt hele mobilitetsplanen, som blandt andet skal reducere udledningen af CO2 med 100.000 tons inden 2030, i fare. I København frygter politikerne, at de bliver nødt til at rulle en større hastighedsnedsættelse tilbage.
Mere sagsbehandling
Men lovforslaget er altså ikke kun et problem i de store byer. Søren Steen Andersen (V), borgmester i Assens, kritiserer også lovforslaget:
- Det indskrænker vores bevægelsesfrihed i forhold til at disponere byen så klogt, som man kan komme afsted med. Vi ønsker frihedsgraden til at lægge kortene, som vi vil. Det er os, der har forstand på vores by.
Søren Kristensen, der er formand for teknik og miljø i Faaborg-Midtfyn Kommune er heller ikke imponeret.
- Vi har noteret os, at vi på den ene side får noget mere selvbestemmelse, fordi vi ikke længere skal have fat i politiet, når vi foretager ændringer. Men på den anden side inddrager forsalget jo enormt meget selvbestemmelse, fordi vi kommer til at skulle operere inden for meget snævre rammer. Netto får vi endnu mindre selvbestemmelse, end vi havde i forvejen, og det er vi ikke tilfredse med siger Søren Kristensen.
Han peger desuden på, at kommunerne får et øget behov for sagsbehandling. Der bliver også behov for kompetenceudvikling.
- Og det bliver vi ikke kompenseret for, siger Søren Kristensen.
Til TV 2 Fyn skriver transportminister Thomas Danielsen (V):
- Det har altid været en statslig opgave at fastsætte hastighedsgrænserne. Det gælder også betingelserne for, hvornår kommunerne kan afvige de generelle hastighedsgrænser. Med det her forslag fjerner vi en masse bureaukrati, og kommunerne får lov til selv at bestemme på en meget stor del af vejnettet. Forslaget omfatter desuden ikke anlægsprojekter, hvor kommunerne ved anlæg for eksempel fjerner en vej, fritlægger en å eller lignende.
Lovforslaget fra Transportministeriet er i høring frem til 27. januar.
Opdatering
Det blæser fredag morgen, og over Storebæltsbroen er vinden så kraftig, at det ikke er tilladt at krydse bæltet med påhængskøretøjer under 750 kilo.
Det gælder i begge retninger.
Øvrige bilister kan køre over broen.
Det er ikke mere end godt to uger siden, at en faretruende løs godscontainer ved Ullerslev på Østfyn blev opdaget, inden godstoget nåede ud over Storebæltsbroen og bragte minder frem om den tragiske togulykke samme sted, der i 2019 kostede otte mennesker livet.
Nu viser en aktindsigt til TV 2 Fyn fra Trafikstyrelsen, at der er masser af godstransporter, der ikke er håndteret forsvarligt på danske skinner.
I årene 2020-2023 har der været indberettet i alt 442 episoder – svarende til en situation cirka hver tredje dag.
Det er situationer, som Trafikstyrelsen betegner som ”ikke korrekt transporteret gods”.
Åbne godsdøre
Alene i 2023 blev der registreret 108 episoder, som personale og virksomhederne selv havde indberettet.
Året før var tallet 138.
Tallene for 2024 er endnu ikke opgjort.
Tallene afslører, at der blandt andet er låseproblemer, problemer med forskubbet gods, åbentstående døre og løse presenninger.
I perioden 2020-2023 blev der indberettet i alt 2.072 godshændelser, og godt hver femte faldt under kategorien ”ikke korrekt transporteret gods”.
Godshændelserne med ikke fastgjort gods udgør kun en lille del af indberetningerne om hændelser på jernbanen.
Om det konkrete tal vurderes som højt eller lavt, vil Trafikstyrelsen ikke vurdere, men gør opmærksom på, at et højt antal indberetninger også er udtryk for en sund indberetningskultur, mens et lavt antal omvendt kan være udtryk for at ikke alt bliver indberettet
Baneformand rystet
Hos Dansk Jernbaneforbund udtalte forbundsformand Preben S. Pedersen umiddelbart efter situationen i Ullerslev, at det er helt afgørende, at der er styr på sikkerheden på jernbanen – både for passagererne og for de kollegaer, som han repræsenterer.
- Derfor er en hændelse som denne alvorlig, og den berører selvfølgelig alle ved jernbanen dybt, sagde Preben S. Pedersen.
Trafikstyrelsen oplyser, at styrelsen i perioden 2020-2024 gennemførte 60 tilsyn med godsvirksomheder, hvoraf 21 inspektioner har fokuseret på godstransport.
Transportør har ansvaret
Kontorchef Laura Meyer Harrison fra Trafikstyrelsen oplyser, at det altid er jernbanevirksomheden, der har ansvaret for, at sikkerheden er i orden, mens Trafikstyrelsens rolle er at føre tilsyn med, at virksomhederne løfter dette ansvar gennem deres egne sikkerhedsledelsessystemer.
- En stor del af Trafikstyrelsens tilsyn handler derfor om at gennemgå virksomhedernes sikkerhedsledelsessystemer og følge op på eventuelle tidligere hændelser med fokus på, hvordan virksomheden har sikret sig mod, at tilsvarende hændelser kan undgås i fremtiden. Trafikstyrelsen gennemfører desuden inspektioner hos jernbanevirksomhederne. Det sker blandt andet på baggrund af en bestemt type hændelser, der kan påvirke jernbanesikkerheden, siger hun til TV 2 Fyn.
TV 2 Fyn har forsøgt at få Dansk Jernbaneforbunds formand til at kommentere de nye tal fra Trafikstyrelsen, men han er ikke vendt tilbage.
Dagen starter skyet, men omkring middagstid vil der komme enkelte regnbyger.
Temperaturerne vil ligge på mellem tre og seks grader dagen igennem, og vinden vil være jævn til frisk fra syd, oplyser TV 2 Vejret.
I aften og i nat holder det tørt. Der er chancer for delvis klar himmel, og temperaturerne vil være milde for årstiden. De vil nemlig ligge på fem til seks grader natten igennem.
Onsdag mødtes byrådet i Odense Kommune, og her blev det enigt om, at der ikke længere skal serveres såkaldte turbokyllinger. Nu skal sagen undersøges.
Sagen var på dagsordenen samme dag som Svendborg Kommune meldte ud, at den dropper turbokyllinger.
Når der i dag serveres kylling i Odense, så er der tale om, at 81 procent af det, er den hurtigvoksende race Ross 308. Det fremgår af dagsordenen.
Ifølge byrådsmedlem og forslagsstiller, Anne Styrishave (B), skal kyllingerne, der spises, have haft det bedre.
- Vi kan ikke fortsætte med at servere mad i vores institutioner, der stammer fra dyr, der har levet under så elendige forhold, siger Anne Styrishave til organisationen Anima.
Går du og overvejer at sætte en storvask over, kan det være en god ide at vente til fredag.
Energi Fyn varsler nemlig strøm til en nærmest uhørt lav pris, fremgår det af selskabets hjemmeside.
Forsvindende ni øre per kilowatt-time lyder prisen på, hvis du venter helt til klokken 23 fredag. Orker du ikke at holde dig vågen helt til klokken 23, lyder prisen klokken 16 på blot 19 øre per kilowatt-time.
Det eneste tidspunkt på dagen, hvor der er et mindre udsving, er i timerne rundt om klokken 08, hvor prisen lyder på 75 øre per kilowatt-time.
Priserne står i skærende kontrast til 19. januar. Først på aftenen lød prisen nemlig på svimlende 5,44 kroner per kilowatt-time.
Efter en målrettet indsats ved arealer i Fangel syd for Odense har Odense Kommune registreret stor fremgang for den lille øgle markfirbenet.
Det er en handleplan for natur og biodiversitet, der resulterer i fremgangen for det lille firben ved Fangel Hede, som er eneste sted på Fyn, hvor markfirbenet lever.
Sammen med lodsejere i området har kommunen ryddet mindre træbevoksninger for at skabe lysåbne arealer og etablere et grus-og sanddige, hvor markfirbenene kan yngle.
Resultatet er, at en overvågning i september sidste år blev fundet 77 markfirben i områderne.
- Dette er meget glædeligt og et udtryk for, at indsatserne har båret frugt, skriver By- og Kulturforvaltningen i en orientering.
Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Fyn lige ved hånden.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her