For første gang i Danmark: 1.000 baby-pighvarrer sættes ud ved fynsk strand
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Fjord&Bælt sætter for første gang mere end tusinde pighvarrer ud som led i et opdrætsprojekt. Pighvarrerne skal være med til at skabe balance i økosystemet.
I regn og slud skal pighvarrerne ud.
Det var i hvert fald målet, da Fjord&Bælt satte mere end 1.000 baby-pighvarrer ud. Pighvarrerne er blevet opdrættet på Venø i Limfjorden, og mandag blev de sat ud i havet ved Måle Strand i Kertemindebugten til stor glæde for biolog Jeppe Kaczmarek.
- De har været en lang tur undervejs, så det er rigtig dejligt at se, at de svømmer så fint, siger Jeppe Kaczmarek, der er biolog ved Fjord&Bælt og Naturama.
Pighvarren er en rovfisk, som hjælper til med at opretholde økosystemet i havet ved at spise de invasive arter i de danske farvande.
De sidste par år har der været mangel på pighvarrer, og derfor har Fjord&Bælt sammen med Danmarks Tekniske Universitet taget initiativ til opdrætsprojektet.
- Det er frusterende, når vi kan se, at den danske natur har det dårligt, og derfor er det spændende, når vi kan få lov at hjælpe den, siger Jeppe Kaczmarek.
Fare for sammenstyrtning: Nu er der penge på vej til Naturskolen
Efter den tidligere på året blev spået en usikker fremtid, er der nu penge på vej til at redde Naturskolen i Svendborg.
Den bevaringsværdige Skårup Skovmølle, der huser Naturskolen i Svendborg, er i fare for at styrte sammen. Derfor opstod der tidligere på året tvivl om skolens fremtid.
Men nu er der penge på vej til at redde skolen.
I kommunens budgetforlig er der afsat 2,5 millioner kroner, der skal gå til at forhindre sammenstyrtning af den ene længe.
Og så skal de sikre nye toiletfaciliteter, så eleverne ikke længere skal benytte toiletvogne i gården.
- Det har vi kæmpet hårdt for
Enhedslistens byrådsmedlem Jesper Kiel har i lang tid efterspurgt flere midler til projektet.
Han glæder sig derfor over beslutningen om at prioritere Naturskolen i næste års budget.
- Det er vi rigtig glade for. Det har vi kæmpet hårdt for. Der har stået en bygning, som er ved at brase sammen, og det er jo en bevaringsværdig bygning, der er en del af det gamle Skårup Skovmølle, siger han.
Ville flytte skolen væk fra skov og vand
I 40 år har Svendborgs skolebørn nydt godt af Naturskolens unikke placering på den tidligere Skårup Skovmølle.
Men de gamle bygninger er ikke blevet vedligeholdt i årevis og er derfor i fare for at styrte sammen. Kommunen foreslog på den baggrund at flytte Naturskolen til et helt andet sted - uden skov og vand tæt på.
Det fik Enhedslisten sagen op politisk.
- Vi vil gerne sende et signal om, at vi vil rigtig gerne holde fast i Naturskole, bevare den og også sikre, at de faciliteter, der stadigvæk er der, siger Jesper Kiel.
Klokken 11 mandag formiddag trak fagpersoner og lystfiskere derfor i varmt tøj og vaders for at bære spandevis af pighvar-babyer ud til deres kommende levested.
Inden da havde de små fladfisk fået en lille forsmag på livet i havet, da de blev akklimatiseret med et par spande havvand for at vænne sig til temperaturen.
Gode overlevelseschancer
Selvom vejret var blæsende og regnfuldt, så var det ingen hindring for de fremmødte. Faktisk betød det grå vejr og den ringe sigtbarhed i havet, at baby-pighvarrerne har bedre vilkår for at vokse sig store.
- Det er rigtig godt for deres overlevelseschancer. I forhold til, hvis der havde været flokke af måger hængende over os, så er det perfekt, at vi kun kan se dem et lille stykke under havoverfladen, før de forsvinder, forklarer biolog Jeppe Kaczmarek.
Normalt kan pighvarren skifte pigment i løbet af et par timer og dermed være sværere at se for potentielle fjender, men når de er små, kan det tage op til et par dage.
Letbanen regner ikke med erstatning til naboer - rådmand er uenig
Det er for tidligt at sige, at naboer til letbanen ikke kan få erstatning, mener by- og kulturrådmanden (V) i Odense.
Trods flere meldinger fra borgere om støj og vibrationer fra letbaneprojektet, regner Odense Letbane ikke med at udbetale erstatning.
Ifølge letbanens direktør Mogens Hagelskær har støjen nemlig været særlig markant under testperioden. Derfor bør det ikke blive nødvendigt med kompensation.
Sådan lyder svaret fra Odense Letbane, efter Odenses by- og kulturrådmand, Christoffer Lilleholt (V), har spurgt, hvor meget der forventes at blive udbetalt i erstatning.
By- og kulturrådmanden, Christoffer Lilleholt (V), er dog ikke enig i den udmelding.
- Der er mange tusinde borgere, der bor langs letbanen, som kommer til at opleve meget støj og mange rystelser. De har allerede gjort det, og det kommer de måske også til i fremtiden, siger han.
- Derfor kan det godt være, at der skal være noget erstatning, og jeg synes, det er for tidligt at tage stilling til overhovedet, om det kan blive nødvendigt eller ej.
Som et fly, der letter
Efter letbanens første testkørsel i slutningen af august var flere borgere overraskede over støjen. John Hr. Hansen, der bor i en lejlighed på Kongensgade, sammenlignede dengang lyden med et fly, der lettede.
Amanda Lyster, der bor på samme gade, beskrev lyden som "voldsom".
De blev dog også her beroliget af Odense Letbane, der kunne fortælle, at det ikke bliver normalen.
Skulle naboerne alligevel føle sig urimeligt udsat for støj eller vibrationer, har de op til et år efter driftsstart mulighed for at klage til Ekspropriationskommissionen. Her vil der blive taget stilling til en eventuel erstatning.
Skinner skal slibes
Årsagen til, at støjen fra letbanen er mere markant under testkørslen, er ifølge direktøren blandt andet, at skinnerne ikke er slebet færdige.
Samtidig har man foretaget flere accelerationer og opbremsninger, end man normalt vil gøre, forklarer Mogens Hagelskær.
Odense Letbane forventer derfor, at støjen og vibrationerne vil aftage igen, når letbanen står færdig, og dermed være mindre generende for naboerne.
Direktøren peger samtidig på, at det i sin tid er Odense Kommune selv, der har vurderet de støjniveauer, man kan forvente fra letbanen.
Borgmesterbesøg
Blandt de fremmødte var også Kertemindes borgmester, Kasper Ejsing Olesen (S), at finde. Han var selv trukket i vaders for at hjælpe til med at få de små fisk sikkert ud i havet, og han var positiv over for hele initiativet.
- Selvfølgelig vil jeg gerne bakke op om det, det er noget der er vigtigt for hele vores havmiljø. Det er jo en del af hele Kerteminde Kommunes fortælling, siger Kasper Ejsing Olesen.
Efter dagens succesfulde pighvarudsætning er der nu ikke andet tilbage end at håbe, at fiskene kan finde føde og vokse sig store.
- Der er rigtig mange ting, der kan gå galt i processen op til, at de bliver sat ud, men nu er der ikke mere, vi kan gøre. Nu skal de klare sig selv, siger Jeppe Kaczmarek
Fjord&Bælt håber på at kunne sætte flere pighvarrer ud i havet de kommende par år.