Fortsat ingen besøg på plejehjem:
- Påsken bliver en mærkelig tid
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Besøg på landets plejehjem har ikke været muligt siden den 11. marts. Det rammer både pårørende og de ældre, der bor på plejehjemmene.
Normalt plejer Dorthe Østergaard Nielsen at besøge sin mor flere gange om ugen på Lindhøj Plejecenter i Munkebo, men siden den 11. marts er der sat en stopper for besøgene.
De ældre på plejehjemmene er nemlig ekstra udsatte for coronavirus, og for at skærme dem har man stoppet besøgene. Det er både hårdt for de ældre, men også for de pårørende.
Savner bedstemor: Spiller kryds og bolle gennem havedøren
Måske kan du lade dine børn være sammen med deres bedsteforældre. Læs her og vurder, hvad det er sikkert for dig.
Mette Runøe har travlt. Hun hjemmeskoler lige nu tre børn i sit hjem i Søndersø. En af de tre skal efter planen til 9. klasses afgangsprøve til sommer.
Ti minutter væk bor børnenes 77-årige mormor, Inge Runøe, og hende savner børnene at være sammen med. Da Mette forleden fik en besked fra sin mor om, at hun også savnede sine børnebørn, blev Mette først trist, men så fik hun en idé.
“Jeg synes, det er en god måde at holde mormors humør lidt oppe på”
Mette havde nemlig set nogen på Facebook spille kryds og bolle gennem en glasdør, og hun tænkte, at det var en perfekt idé til sin egen datter, Laura, og mormor Inge. Et spil kryds og bolle gennem mormors terassedør. Brikkerne lavede de hjemmefra og lagde i afsprittet tilstand på Inges dørtrin i en kuvert med teksten "Åbn og gå om til havedør".
- Det blev en meget rørt mormor, der kom om til havedøren og så Laura gennem ruden, fortæller Mette Runøe.
Laura blev belønnet med en afsprittet is efter det første vellykkede spil. Succesen blev selvfølgelig gentaget dagen efter. Og idéen er hermed givet videre.
- Jeg synes, det er en god måde at holde mormors humør lidt oppe på, siger Laura.
- Hun synes, det er lidt trist at være så meget alene lige nu.
Afsondrede bedsteforældre
Da Inge Runøe er 77 år, er det helt korrekt, at hun ikke er sammen med sine børnebørn, vurderer professor Hans Jørn Kolmos. Han bruger lige nu en stor del af sin tid på at besvare spørgsmål fra fynboer, som er stillet til TV 2/Fyn.
Men faktisk behøver det ikke være så sort-hvidt, om børn og bedsteforældre skal holdes fra hinanden. Hvis bedsteforældrene er under 70 år, ikke lider af kroniske sygdomme som KOL, diabetes eller har forhøjet blodtryk, og hvis både børn og bedsteforældre er symptomfri, kan følgende to scenarier være okay, siger Hans Jørn Kolmos:
1: En familie med ét til to børn og ét hold bedsteforældre, hvor ingen af parterne er sammen med andre.
2: En familie med unge bedsteforældre, for eksempel i 50'erne eller starten af 60'erne.
- Det handler meget om sund fornuft, undertreger Hans Jørn Kolmos.
Træf fornuftige valg
- Vi er midt i en gigantisk uddannelsesproces, hvor vi lærer folk at træffe fornuftige beslutninger. Det er sådan, vi kommer igennem det her, mener professoren.
Børn og bedsteforældre
"Hvis bedsteforældre er kronisk syge – så ingen besøg. Jo ældre bedsteforældrene er, jo større risiko har bedsteforældrene for alvorlig sygdom. Selvom ældre føler, at de har et godt helbred, er immunforsvaret svagere, end da de var unge."
Kilde: Sundhedsstyrelsen
Derfor bliver det en skønssag for hver enkelt forælder, om børn og bedsteforældre skal holdes adskilt.
- Vi har jo relativt godt styr på vores børn, lige nu, siger Kolmos.
- Hvis de leger med andre børn i små grupper, og de samme børn hver gang, hvor forældrene har styr på det, så er der ingen grund til at bygge voldsomme barrierer op. Men man skal blive tænksom, hvis der kommer symptomer. Især i forhold til bedsteforældre. Og man skal under alle omstændigheder være omhyggelig med at vaske hænder og aftørre overflader, som hænderne rører ved.
Grænsen for at være "ældre" er af myndighederne sat til 70 år.
Har du kreative idéer til, hvordan børn og bedsteforældre kan bevare kontakten? Del dem med os og resten af Fyn i kommentarfeltet nedenfor.
- Det er meget underligt lige pludselig at være totalt afskåret fra at komme hen og besøge hende, siger Dorthe Østergaard Nielsen.
Lange udsigter
Dorthe Østergaard Nielsen bor i kort afstand fra Lindhøj Plejecenter, hvor hendes mor Inger Østergaard Nielsen har boet i 12 år.
- Nu hvor vi går hjemme, og hun bor så tæt på, ville jeg normalt have masser af tid til at tage op og besøge hende og gå en tur med hende i det dejlige forårsvejr, fortæller Dorthe Østergaard Nielsen.
Dorthe Østergaard Nielsen besøger normalt sin 81-årige mor flere gange om ugen, men med forlængelsen af regeringens tiltag frem til den 13. april er udsigterne til, at hun kan besøge sin mor, langt ude i fremtiden.
Handicappet 23-årig fejrer fødselsdag på altan
På grund af coronaudbruddet var familien Nonnemann fra Odense nødt til at finde en anden måde at fejre deres 23-årige multihandicappede søn på.
- I dag er det Jakobs fødselsdag, hurra, hurra, hurra!
Men i år betyder det ikke, at fødselaren skal hjem og holde fest. For på grund af corona-udbruddet er det bosted, Jakob Nonnemann bor på, lukket for besøgende.
Det forhindrede dog ikke familien Nonnemann i at troppe op for at fejre deres multihandicappede bror og søn. På afstand, selvfølgelig.
- I sidste uge kom hans søster i tanker om, at vi jo kunne tage ud og se ham fra hans altan på hans fødselsdag. Det er jo en speciel dag for ham, fortæller hans mor, Malene Nonnemann.
Det vakte da også glæde hos fødselaren, da familien kom med både flag og gaver for at fejre ham.
- Han facetimede til mig 20 minutter før og var et stort smil, og jeg fortalte ham, at han måtte lægge på, fordi vi snart kom. Da vi kom, havde han sin guitar med ud på altanen, og i det øjeblik vi begyndte at synge, begyndte han at spille luftguitar og vippe med fødderne, siger Malene Nonnemann.
Har fundet et alternativ til besøg
Jakob Nonnemann lider af stofskiftesygdommen propionacidæmi, der gør, at han ikke kan tåle proteiner i ret store mængder. Sygdommen blev først opdaget, da han var et halvt år gammel, derfor var han nået at blive hjerneskadet af de proteiner, han havde fået gennem modermælken. Det betyder, at han i dag har et meget begrænset sprog og bruger kørestol.
Når man har en hjerneskade, kan der være ting, der er svære at forstå, forklarer hans mor.
- Men han klarer det rigtigt flot. Inden bostedet lukkede, nåede vi at fortælle ham, at han skulle spritte hænder og være opmærksom, og det er han, siger Malene Nonnemann.
Derfor forstod han også godt, hvorfor fødselsdagsfejringen ikke bød på hverken kram eller kys fra familien i år.
- Fra den ene dag til den anden skulle vi pludselig stoppe med at besøge ham. Som mor er det svært at være i følelsesmæssigt, at man ikke bare kan tage ud og snakke med ham og give ham et kram, siger hun.
“- Det er svært at forestille sig, at vi ikke skal se Jakob og være sammen med ham i mere end en måned”
De plejer at sidde sammen og se film, serier eller fjernsyn, men det er svært at gøre på Facetime. Men det er lykkes familien at finde nogle alternativer.
- I de her dage læser jeg godnathistorier for ham. Han facetimer gerne fem gange om dagen, og så læser jeg et halvt kapitel hver gang. Så kan han se med i billederne undervejs også, siger moren.
Fejringen fortsætter
Mor, far, hund og søstre er dog ikke de eneste, der lægger vejen forbi den nu 23-årige Jakob Nonnemanns lejlighed i bostedet.
Både farfar, moster, onkel, fætre og kusiner kom også forbi i løbet af dagen. Fejringen blev på den måde delt over tre omgange, hvor den glade fødselar kunne tage imod lykønskninger, sang og gaver – på afstand.
- Han er jo på den måde også et barn, der glæder sig over at blive set og bemærket. Han bliver glad for sang og gaver, siger den 23-åriges mor.
Nu håber familien bare, at der ikke går alt for længe, før de kan komme og besøge Jakob Nonnemann, uden at holde helt så meget afstand, som de gjorde i dag.
- Det er svært at forestille sig, at vi ikke skal se Jakob og være sammen med ham i mere end en måned. Nu fandt vi på at besøge ham på altanen. Når nu det bliver lidt lunere, kunne man måske godt blive lidt længere og læse en historie for ham, fortæller en rørt Malene Nonnemann.
Hun er ikke i tvivl om, hvad familien Nonnemann glæder sig mest til, når Danmark åbner op igen.
- Vi glæder os rigtig meget til at give ham et kram. Hele Danmark glæder sig til at få sin dagligdag igen, og det er også det, vi gør. Et kram og en køretur, det bliver det første, vi gør, når Danmark åbner igen, siger hun.
- Hvis det bliver folænget yderligere efter påske, så vil jeg have enormt svært ved det, og der vil også komme nogle praktiske problemer. Jeg synes, det ville være lang tid ikke at kunne komme hos hende, siger hun.
Alt lukket ned
“Jeg kender Lindhøj så godt, og de formår at hygge gevaldigt om beboerne, så hun skal nok få en god påske alligevel”
På plejecenteret er der i øjeblikket heller ikke hverken liv eller glade dage, selvom personalet gør, hvad de kan for at skabe socialt smavær for beboerne.
Det kan dog være svært, når beboerne hverken spiser sammen, spiller banko eller på anden måde interagerer med hinanden i større grupper.
- Alt aktivitet er taget ud af drift, fordi vi skal passe på beboerne. Alt er lukket ned, og de pårørende kommer heller ikke, for det må de ikke. Det giver et klart afsavn hos beboerne, siger Susanne Klint Jensen, der er leder på Plejecenteret Lindhøj, og tilføjer:
- De pårørende kommer jo normalt og yder deres i form af en god snak eller en aktivitet for beboerne.
Bliver en mærkelig påske
Med regeringens forlængelse af de tiltag, der er taget for at bekæmpe coronavirus, kan Dorthe Østergaard Nielsen heller ikke fejre påske med sin mor. De har ellers en tradition om, at hendes mor kommer på besøg i påsken og skal have skidne æg.
Stadig fokus på klima trods coronavirus: Holder gang i mennesketomt ministerium
Der forhandles stadig om, hvordan Danmark skal håndtere klimaforandringerne, selv om ministeriet er mennesketomt. Forhandlingerne foregår over Skype.
Selv om store dele af det danske samfund er lukket ned, herunder også politikernes gang på Christiansborg og i de enkelte ministerier, forsøger klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S), der er valgt på Fyn, at holde gang i sit ministerium.
Tirsdag gennemførte han - i et mennesketomt ministerium - forhandlinger om en klimahandlingsplan, og det hele foregik med afspritning, afstand og møder via Skype.
- Det er noget særpræget i sådan et hus, hvor der plejer at være virkelig gang i den fra tidlig morgen til sen aften, siger Dan Jørgensen (S).
Hvorfor er du her?
- Jeg er her, fordi vi stadig forhandler. I dag har jeg et forhandlingsmøde med Folketingets partier. Det foregår over Skype, forklarer Dan Jørgensen.
Tvunget til at udskyde politiske aftaler
Politikerne er underlagt de samme corona-restriktioner som resten af samfundet. Derfor kan de ikke fysisk gå ind i et mødelokale og forhandle de sidste detaljer på plads. Møderne foregår af den årsag fra politikernes hjemmekontor, og det giver ekstra udfordringer.
- Jeg har været tvunget til at udskyde nogle ting, men med de forhandlinger, hvor vi er ret fremskredne, synes jeg alligevel, at vi skal se at gøre dem færdige, forklarer ministeren.
Flere store politiske aftaler var tæt på at nå i mål, da coronaudbruddet ramte Danmark og resten af verden.
Det gælder blandt andet udligningsreformen, nye aftaler om pension til nedslidte og nye danske klimamål. Meget af det politiske arbejde er sat på pause som følge af coronavirusudbruddet.
Tirsdagens forhandlinger handlede om elbiler, og senere kommer lignende forhandlinger med Dan Jørgensen i spidsen fra Klimaministeriet til at handle om klimatilpasning i kommunerne.
- Påsken bliver en mærkelig tid, for min mor elsker skidne æg, og jeg plejer at lave dem til hende her i påsken. Men i og med at man ikke må holde påskefrokost, og jeg ikke må gå over og hente hende, så bliver det meget mærkeligt, siger Dorthe Østergaard og tilføjer:
- Men jeg kender Lindhøj så godt, og de formår at hygge gevaldigt om beboerne, så hun skal nok få en god påske alligevel.
Julens alkoholvaner frygtes af hver fjerde
kopieret!
Snaps, øl, vin er fast inventar på manges juleborde til sæsonens festligheder. Men alkoholen kommer med en bagside for mange. Faktisk frygter mere end hver fjerde at alkoholen kommer til at ødelægge stemningen.
Samtidig svarer seks procent, at de har oplevet at sige nej til at holde juleaften med et familiemedlem eller ven på grund af vedkommendes alkoholforbrug. Tre procent af de adspurgte har været nervøse for, at deres eget forbrug kunne ødelægge stemningen, skriver TV 2 på baggrund af Alkohol & Samfund.
Hos Alkolinjen modtager rådgivere opkald alle årets dage fra personer, der selv har problemer med alkohol, eller deres pårørende. Juleaften er ingen undtagelse.
Vilde tal for konsultationer - Læge forklarer det med psykisk ustabile unge
kopieret!
I ni måneder har Region Syddanmark undersøgt 107 lægeklinikker for et unormalt højt antal konsultationer.
På baggrund af en aktindsigt til TV 2 Fyn afslører regionen nu de første resultater.
Regionen er nået til bunds i seks navngivne lægeklinikker af de 107 sager, og afvigelserne er til at tage og føle på. En af klinikkerne er beliggende i Odense.
Tre af klinikkerne har på nogle diagnoser foretaget så mange konsultationer, at de ligger på et niveau, der er henholdsvis 1357 procent, 1538 procent og 1985 procent højere end gennemsnittet af deres kollegaer.
I den lave ende er forskellen 116 procent, 144 procent og 402 procent.
Odense-læger får unge med mistrivsel
De seks sager er færdigbehandlet, fordi lægeklinikkerne har afgivet høringssvar, der overbeviser regionen om, at der er en god forklaring på afvigelserne.
En klinik i Odense havde sidste år 402 procent flere patienter til til udredning, behandling og opfølgning på psykiske lidelser end gennemsnittet af deres kollegaer. Klinikken har behandlet 1340 patienter. Honoraret pr. 1. oktober 2023 var på 233 kroner pr. psykometrisk test.
I høringssvaret forklarede lægerne, at de har mange patienter på 20-29 år, der i udpræget grad rammes af mistrivsel. Desuden er de plejehjemslæger, hvor ydelsen kædes sammen med udredning for demens og medicinudskrivning.
Regionen lægger dog ikke skjul på, at der er en forventning om, at klinikken nærmer sig en tilstand, der ligner gennemsnittet.
Mange sygebesøg på bosteder
En læge i Sydjylland har i 2023 haft 1985 procent flere sundhedstjek på et botilbud end regionsgennemsnittet.
Det drejer sig om 20 patienter - halvdelen af bostedets beboere. Ydelsestaksten var på 1500 kroner pr. patient pr. 1. oktober 2023, men dertil kommer tidsforbrugstillæg og evt. kørselsgodtgørelse.
Bostedets beboere er autister, og det er personalet, der har bedt lægen om at komme.
Regionen mener, at antallet af konsultationer er for højt, men har accepteret forklaringen.
En lægeklinik i Trekantområdet i har 120 udviklingshæmmede på to bosteder som patienter. Konsultationsraten 1538 procent over regionsgennemsnittet. Taksten er den samme som i sagen fra Trekantområdet.
Også i den sag forventer regionen, at antallet af konsultationer nedbringes.
For langt til skadestuen
En lægeklinik i det sønderjydske har haft mange konsultationer, der handler om mindre førstegangsbrud og ledskred. I alt drejer det sig om 50 patienter sidste år.
Det er 1357 procent mere end gennemsnittet i regionen. Taksten var sidste år på 214 kroner
Lægerne forklaring er, at der er 62 kilometer til nærmeste skadestue, og mange borgere derfor vælger at køre til lægen.
Den forklaring har regionen accepteret, men også bedt lægerne om at gøre noget ved det.
Vandladning og prostata
En klinik i det sydllige Jylland udfylder lægehuset 144 procent flere skemaer end gennemsnittet for prostata og vandladning til brug hos sygehusets urologer.
Foklaringen er, at lægerne har mange mandlige patienter over 50 år, men også her forventer regionen at se et fald i ydelsen.
Det samme gør sig gældende i en klinik i Vestjylland, hvor et stigende antal ældre patienter har fået brugen af kliniske skemaer til urologiske lidelser til at stige med 116 procent
Regionen forventer først at være færdig med undersøgelsen af de resterende lægeklinikker i det nye år.
Ydelsestaksten var på 156 kroner.
107 læger skal forklare unormale ydelser efter tv-afsløring
40 borgere reagerede på indhold om uregelmæssig afregning i Alles Lægehus. Nu skal 107 lægeklinikker i Region Syddanmark redegøre for deres ydelsesmønster.
107 lægeklinikker i Region Syddanmark skal redegøre for et unormalt ydelsesmønster.
Det sker som led i en undersøgelse, som Region Syddanmark har sat i søen efter DR-programmet Kontant om Alles Lægehus i februar måned. Her reagerede 40 borgere med tip og spørgsmål om uregelmæssigheder.
På den baggrund iværksatte Region Syddanmark en undersøgelse af alle lægeklinikker i regionen.
107 af disse klinikker er blevet bedt om at redegøre for et ydelsesforbrug i 2023, der blandt andet adskiller sig fra gennemsnittet i regionen. Klinikkerne skal redegøre for en eller flere ydelser, der er faldet regionen i øjnene.
Undersøgelsen er endnu ikke afsluttet, og det er derfor for tidligt at spå om, hvor mange sager, der vil gå videre til behandling i det samarbejdsudvalg, som lægerne i almen praksis har nedsat sammen med regionen og ankeinstansen Landssamarbejdsudvalget.
Tre sager om efterbetaling
Af de 40 sager, som borgerne henvendte sig med, har kun tre sager ført til efterbetaling hos de pågældende læger, og beløbet er så beskedent som 564 kroner.
Sagerne drejer sig om afregning for konsultation, telefonkonsultation og psykometrisk test.
Af de 40 sager var 12 sager vedrørende klinikker, der samarbejder med Alles Lægehus, viser en aktindsigt, som TV 2 Fyn har fået hos Region Syddanmark.
Regionen har lukket 14 af de 40 sager, fordi borgerne ikke vendte tilbage med yderligere oplysninger til regionens undersøgelse.
I 10 sager konkluderede regionen, at der var afregnet retmæssigt, i ni sager drejede henvendelserne sig om generelle spørgsmål. To sager fra unavngivne borgere er ikke afsluttet, og to andre sager er fortsat verserende.
TV 2 Fyn kunne for nyligt afsløre, at læge Jette Aaen til september skal i retten i en tilståelsessag omkring svindel for 4,2 millioner kroner i sit eget lægehus i Svendborg, der lukkede i 2022.
Hun er i dag ansat i Alles Lægehus.
Teenager fragtede bombe for rockersøn
kopieret!
En 16-årig dreng blev tidligere på måneden anholdt, da han var ved at fragte en rørbombe fra Køge til Slagelse.
Ifølge Ekstrabladet, som har set sigtelserne, kom bomben fra Odense.
Den skiftede hænder flere gange undervejs, og var blandt andet omkring en 20-årig søn til en tidligere Hells Angels-rocker. Han arrangerede overdragelsen til teenageren.
Bomben skulle angiveligt have været bragt til sprængning ved en unavngiven butik i København.
Social dumping - det er farligt at hedde Piotr eller Jarosław på fynske byggepladser
For tredje år i træk kan Arbejdstilsynet konstatere, at danske arbejdsgivere får flere påtaler, advarsler og påbud end firmaer fra Polen, Rumænien og andre østlande, der hjælper til på danske byggepladser.
Det viser en aktindsigt, som TV 2 Fyn har fået. Aktindsigten omfatter 357 danske og udenlandske firmaer. 72 procent inden for bygge- og anlægsbranchen.
Flest danske dumper
Selv om det samlede antal af advarsler, påbud og henstillinger er faldet de seneste år, bliver der grebet ind mod 33 procent af de danske firmaer for social dumping, mens det kun sker i 18 procent af de udenlandske firmaer, der kontrolleres.
De kontrollerede danske firmaer har ansat udenlandsk arbejdskraft i større eller mindre omfang.
Arbejdstilsynet kontrollerer, om firmaerne overholder arbejdsmiljøloven og sikkerheden for de ansatte.
Aktindsigten indeholder også en oversigt over de razziaer, der er udført på fynske byggearbejdspladser mod social dumping i årets løb i et fælles samarbejde mellem Arbejdstilsynet, politi og skat.
Banko hver anden gang på Fyn
På Fyn har der været noget at komme efter i halvdelen af aktionerne i år, oplyser Arbejdstilsynet.
Alle tilfælde inden for byggebranchen.
I langt de fleste tilfælde er der tale om manglende sikkerhed på stilladser, der ikke er skærmet ordentligt af med gelænder eller står på usikker grund.
Strakspåbud på tidligere politistation
Det har bl.a. været årsag til strakspåbud i forbindelse med ombygningen af den tidligere politistation i Assens.
Det danske firma med polske ansatte, der stod for ombygningen, er nu under konkurs.
Andre steder, hvor Arbejdstilsynet har grebet ind med strakspåbud, var mod et lettisk firma under byggeriet af et privatejet dansk luksussommerhus i Hasmark ved Bogense, et dansk ejet firmas etablering af loft-ventilationsrør i et forenings-mødested i Odense med blandt andet polske ansatte og et stort udlejningsbyggeri Agedrup med lettiske ansatte.
Bag byggeriet stod et københavnsk projektfirma.
Af de 500 firmaer, der er kontrolleret i år, er der 20 firmaer, der ikke er registreret med arbejdstilladelse i RUT-registret.
Hver fjerde bryder med gammel juletradition
kopieret!
Mere end hver fjerde regner ikke med at tage en dans om juletræet juleaften, viser en rundspørge foretaget af Epinion for DR. Kun to procent af de adspurgte fejrer slet ikke jul.
- Vores juletraditioner har forandret sig. Det er blevet meget mere fleksibelt. Familier er anderledes – det er dine og mine – og nogle gange er det kun voksenjul, og nogle gange tager vi på skiferie, og skulle vi ikke også prøve at holde jul i New York, siger Kirstine Helboe Johansen, forsker i ritualer ved Aarhus Universitet, til DR.
Dansen om juletræet er ellers, ifølge DR, næsten lige så gammel som selve traditionen med at tage et grantræ indendørs juleaften.
Skaderamt klub skifter gammel kending ind
kopieret!
Emil La Cour måtte i oktober 2023 indstille karrieren efter to års kamp mod en kronisk og livstruende betændelsestilstand i tyktarmen, som han blev ramt af i efteråret 2021. Men fra januar vil han igen være at finde i truppen hos GOG.
Det meddeler klubben, da man har valgt at tage ham ind, for at hjælpe klubben, som på det seneste har været skaderamt.
- Vi er blevet ramt af skader, og for at være på den sikre side, har vi valgt at styrke os på positionen. Vi er utroligt glade for at byde Emil La Cour velkommen tilbage i GOG. Han er en ægte GOG-dreng, der kender kulturen og klubben indefra, og vi er rigtig glade for, at vi kunne få kabalen til at gå op, siger GOG's direktør Kasper Jørgensen.
- Føles fantastisk
Det er ikke kun GOG-direktøren der glæder sig til et samarbejde. Også hovedpersonen, der har spillet hele sin ungdom i klubben, ser frem til at trække i den gule trøje.
- Det føles fantastisk at skulle tilbage. Jeg har spillet i Faaborg det sidste halve år, jeg er i fin fysisk form, og alt føles godt. Jeg glæder mig virkelig meget til alt det, der venter – både på og udenfor banen. Jeg er jo en rigtig GOG-dreng, siger Emil La Cour.
Forrige år dedikerede Mathias Gidsel DM-triumfen til netop Emil La Cour, og sidste år kom han selv med på podiet. Han har altså været en stor del af klubben, trods sit alvorlige sygdomsforløb, som midlertidigt satte et punktum for elitesporten.
- Julen kom tidligt i år for mig, og det er jeg dybt taknemmelig for. Jeg har savnet det hele helt vildt – på alle leder og kanter. Jeg har været nede for at se et par kampe som tilskuer, men det er bare ikke det samme som at være en del af holdet, siger han.
Udlovede dusør - nu er Caspers rottweiler fundet død
kopieret!
Mandag den 16. december forsvandt rottweileren Luna, efter den havde været lukket ud i Caspers have på Kilenvej mellem Lakkendrup og Oure.
Casper og familien har siden ledt efter hunden, og sågar udlovet en dusør på 10.000 kroner til den, som kunne bringe familien sammen med den savnede hund.
Luna er nu fundet, men desværre ikke levende. En jæger havde set den i kanten af en mark.
Det er efter alt at dømme ikke et vådeskud som tog livet fra hunden. Nu skal det undersøges ved obduktion ved dyrelægen, hvad dødsårsagen var.
Kriminelle har fundet nye veje til at snyde dig i julen
kopieret!
På ti år er antallet af indbrud i julen faldet med 80 procent, viser tal fra Danmarks Statistik. Mens antallet af anmeldte indbrud i juledagene lå på 1.776 i 2013, blev der sidste år blot anmeldt 362 indbrud.
Ifølge Rigspolitiet ligger niveauet i år på samme lave niveau om end en smule højere. Politiet har indtil videre fået omkring 20 anmeldelser mere end i 2023 på samme tidspunkt, siger Christian Berthelsen, kommunikationsmedarbejder i Rigspolitiet, til TV 2.
Under corona-pandemien faldt antallet af indbrud drastisk, og det er samme lave niveau vi endnu oplever. Det skylds blandt andet at de kriminelle i højere grad begår digitale forbrydelser.
Efter massive overtrædelser af kontrakter for Nyt OUH - fagboss vil bruge den store hammer
kopieret!
De fynske bygningsarbejdere er godt og grundigt trætte af løndumping og dårlige arbejdsforhold på Nyt OUH.
Formanden for 3F's bygningsarbejdere i Odense, Torben Knudsen, vil have meget mere konsekvens. Og han er dybt frustreret.
Opsangen fra formanden kommer efter TV 2 Fyns oplysninger om massive overtrædelser af de kontrakter, som underleverandører selv har skrevet under på, at ville overholde.
Men som TV 2 Fyn har oplyst, viser en aktindsigt, at BDO har fundet både kritiske og yderst kritiske forhold i flere firmaer.
Det drejer sig blandt andet om underbetaling, skatteforhold og rod i lønsedler og timeafregning.
3F-formand Torben Knudsen mener, at firmaerne slipper for let.
- Jeg hæfter mig ved, at der ikke er givet nogle bøder, selv om firmaerne overtræder regler og overenskomster. Det er ikke godt nok, siger han.
Torben Knudsen er også dybt frustreret over, at fagforeningen skal kæmpe med Region Syddanmark for at få lov til at udføre kontrol på arbejdspladsen.
- Vi må ikke mere få adgang til de login- og logud-filer, der findes ved hovedporten. Det er et redskab, vi bruger til at tjekke om arbejdssedler stemmer med den tid, de ansatte reelt har været på byggepladsen. Nu mener regionen, at GDPR-reglerne bliver overtrådt, siger Torben Knudsen.
Striden har betydet, at både 3F og regionen har hyret advokater, der er kommet frem til forskellige konklussioner.
Sagen har været forbi 3Fs forbundssæde, der har hyret juraprofessor Jens Kristiansen, der lige som 3F mener, at Nyt OUH roligt kan fortsætte med at udlevere oplysningerne uden at komme i konflikt med GDPR-reglerne.
Torben Knudsen mener, at regionspolitikerne er alt for fraværende i debatten om problemerne på Nyt OUH.
Socialdemokraten Karsten Uno Petersen er formand for Udvalget for byggeri, indkøb og grøn omstilling, og han mener, at regionen har svært ved at agere anderledes.
- Vi har vedtaget nogle spilleregler, som firmaerne skal rette sig efter. Hvis ikke, de gør det, bliver sagerne taget op af byggeledelsen, siger Karsten Uno Petersen.
Han understreger, at politikerne og byggeledelsen allerede har besluttet at følge byggeriet endnu tættere.
- Vi har desuden bedt om, at kontrollen skærpes. Det sker blandt andet på baggrund af sagen med Tekno Fire. Og så har vi jo jævntligt møder med 3F. Og her taler vi da sammen i en rimelig fri tone, siger Karsten Uno Petersen.
Underbetaling og kontanter i hånden: Nye sager vælter ud af skabet på fynsk milliardbyggeri
kopieret!
Flere udenlandske firmaer underbetaler deres medarbejdere, når de arbejder på Nyt OUH. Og der er også usikkerhed om deres skattebetaling til den danske statskasse.
Det afslører 18 nye kontrolrapporter, som revisionsfirmaet BDO har gennemført på byggepladsen i år. Rapporter, som TV 2 Fyn har fået aktindsigt i.
I to ud af tre kontroller har BDO givet påtaler til firmaerne.
Det anerkendte revisionsfirma kalder situationen i nogle af sagerne for "kritisk" og yderst kritisk".
Men alligevel får firmaernes opførsel ingen økonomiske konsekvenser.
Fik løn i kontanter
Nyt OUH oplyser til TV 2 Fyn, at ingen af de kontrollerede firmaer har skullet betale dagbøder for overtrædelserne.
Det gælder blandt andet medarbejderne i et polsk og et tjekkisk liftfirma, som BDO kontrollerede i oktober måned.
I både det polske og tjekkiske firmaer passede timesedlerne ikke med ind- og udtjekningsdata på arbejdspladsen.
Firmaernes medarbejdere arbejdede mere end timerne på deres lønseddel, og de arbejdede også på dage, hvor de burde have fri. Desuden manglede en række obligatoriske tillæg, som medarbejderne skal have efter dansk overenskomst.
I øvrigt fik medarbejderne i det polske firma udbetalt lønnen kontant.
Nyt OUH: 78 kontroller mod social dumping uden bøder
Fem gange fra 2020 til 2022 har virksomheder på Nyt OUH haft truslen om store økonomiske bøder hængende over hovedet, fordi de enten ikke kunne dokumentere, at de overholdt danske løn- og arbejdsvilkår eller skatteforhold, eller fordi de rent faktisk overtrådte arbejdsklausulerne i de kontrakter, de har skrevet under på.
Det viser en aktindsigt, som TV 2 Fyn har gennemført.
Aktindsigten omfatter 34 kontroller – enten skrivebordskontroller eller pladskontroller omfattende 76 firmaer gennemført af Bureau Veritas.
I 17 tilfælde – altså i 22 procent af tilfældene - er virksomhederne blevet mødt med påkrav om yderligere dokumentation og i fem tilfælde har Veritas truet med dagbøder, fordi firmaerne enten ikke kunne fremskaffe den nødvendige dokumentation inden for de givne frister eller ikke havde bragt forholdene i orden, nemlig at følge danske overenskomster og lovgivning.
TV2 Fyn har haft adgang til to af de fem tilfælde, hvor der først er givet et såkaldt påkrav om at få den nødvendige dokumentation fremsendt til Bureau Veritas, og da dette ikke skete, et dagbodsvarsel om bøder på henholdsvis 522.000 kroner og 1,1 millioner kroner pr. dag, indtil forholdene blev bragt i orden.
Tilfældene er fra 2021 og omfatter i det ene tilfælde en underleverandør, der har arbejdet på byggeriet af behandlings- og sengeafsnit, den såkaldte vidensakse – hovedbygningen - og tre klynger, hvor hospitalsafdelingerne skal holde til.
Efter den første skrivebordskontrol og indkaldelse af dokumentation manglede Bureau Veritas fortsat lønsedler, pensionsoplysninger, feriepenge- og indkomst-oplysninger fra 7 ud af 12 medarbejdere.
Man kunne desuden konstatere, at 7 ud af 12 medarbejdere først fra registreret hos Skat fem måneder efter deres ansættelse, og at de heller ikke var registreret i CPR.
I et andet tilfælde – et uanmeldt byggepladsbesøg - manglende Veritas efter indkaldelse af dokumentation fortsat oplysninger om feriepenge, søgne- helligdagsbetaling, lønsedler og indbetaling til Skat.
I begge tilfælde er sagerne endt uden sanktioner, og det gælder i øvrigt i alle de 17 tilfælde, hvor, der er givet påkrav om dokumentation – herunder også fem tilfælde, hvor der er truet med dagbøder, oplyser jurist Karin Martinsen, chefjurist i økonomi-, og bygningsafdelingen i Region Syddanmark.
Bureau Veritas er nu afløst af revisionsfirmaet BDO.
Veritas havde kontrakt på kontrolopgaven frem til den forventede åbning af Nyt OUH sidste år, men da byggeriet trak ud, blev opgaven sendt i udbud og gik til BDO.
I juli rapporterede BDO til Nyt OUH’s projektledelse om at holde øje med to rumænske firmaers medarbejderes skatteforhold.
Firmaerne arbejdede for den italienske underleverandør Coiiver Group.
BDOs rapport afdækkede samtidig, at en en underleverandør til Coiver Group, et italiensk firma, underbetalte sine ansatte.
I flere af de sager, TV 2 Fyn har set sager betales der ikke der ikke for overarbejde eller natarbejde. I et enkelt tilfælde overholdes regler om hviletid ikke.
Kritisk og yderst kritisk
I det tidlige forår slog BDO ned på en rumænsk underleverandør. Firmaets medarbejdere gik til en løn under overenskomsten, og BDO kalder sagen kritisk.
Timesedlerne passede ikke med den tid, medarbejderne arbejdede i virkeligheden.
I kontrolrapporten opfodrer BDO byggeledelsen til øjeblikkelig handling.
I februar stødte BDO på underbetaling af en lang række medarbejdere hos en italiensk underleverandør, Medarbejderne arbejdede mere, end de fik løn for. Der var også rod i deres skatteforhold, og de blev ikke beskattet af fri bolig.
BDO kalder opdagelserne for yderst kritisk.
En portugisisk underleverandør har haft besøg af BDO to gange i 2023. I januar havde firmaet rod i medarbejdernes skatte- og pensionsindbetaling og manglede dokumentation for overførsel af lønnen. Desuden var lønudbetalingerne forsinket 1-2 uger.
Det samme forhold gør sig gældende i december, hvor BDO igen var på besøg.
Albanerne
De seneste uger har striden om 270 albaneres lønudbetaling fyldt meget i medierne.
DR, 3F og hovedentreprenøren på Nyt OUH, Itinera har været rygende uenige om, hvorvidt medarbejderne hos Tekno Fire afleverer en tredjedel af lønnen, når de kommer til Albanien.
BDO var på kontrolbesøg hos Tekno Fire i sidste måned, og var på daværende tidspunkt bekendt med sagen om returkommission.
Men BDO’s besøg slår fast, at medarbejderne ud fra kontrollen ikke er dårligere stillet end medarbejdere på dansk overenskomst.
Topboss forlader skuden på udskældt supersygehus
Totalentreprenøren OHPT, der står for byggeriet af Nyt OUH i Odense, skal have ny leder. I hvert fald har Aroldo Tegon efter syv år i spidsen valgt at sige farvel.
Det fremgår af et opslag på hans Linkedin-profil. Det fremgår ikke af opslaget, om han er blevet fyret, eller om han selv har sagt op.
Nyheden kommer mindre end en måned efter, at det stod klart, at Nyt OUH bliver 735 millioner dyrere end først antaget efter en forhandlingsaftale med den italienske totalentreprenør Odense Hospital Project Team (OHPT). Og at patienter først kan rykke ind i slutningen af 2027.
Karsten Uno Petersen, der er formand for Udvalget for byggeri, indkøb og grøn omstilling, han mener, at regionen har svært ved at agere anderledes.
- Vi har vedtaget nogle spilleregler, som firmaerne skal rette sig efter. Hvis ikke, de gør det, bliver sagerne taget op af byggeledelsen, siger Karsten Uno Petersen.
Efter massive overtrædelser af kontrakter for Nyt OUH - fagboss vil bruge den store hammer
De fynske bygningsarbejdere er godt og grundigt trætte af løndumping og dårlige arbejdsforhold på Nyt OUH.
Formanden for 3F's bygningsarbejdere i Odense, Torben Knudsen, vil have meget mere konsekvens. Og han er dybt frustreret.
Opsangen fra formanden kommer efter TV 2 Fyns oplysninger om massive overtrædelser af de kontrakter, som underleverandører selv har skrevet under på, at ville overholde.
Men som TV 2 Fyn har oplyst, viser en aktindsigt, at BDO har fundet både kritiske og yderst kritiske forhold i flere firmaer.
Det drejer sig blandt andet om underbetaling, skatteforhold og rod i lønsedler og timeafregning.
3F-formand Torben Knudsen mener, at firmaerne slipper for let.
- Jeg hæfter mig ved, at der ikke er givet nogle bøder, selv om firmaerne overtræder regler og overenskomster. Det er ikke godt nok, siger han.
Torben Knudsen er også dybt frustreret over, at fagforeningen skal kæmpe med Region Syddanmark for at få lov til at udføre kontrol på arbejdspladsen.
- Vi må ikke mere få adgang til de login- og logud-filer, der findes ved hovedporten. Det er et redskab, vi bruger til at tjekke om arbejdssedler stemmer med den tid, de ansatte reelt har været på byggepladsen. Nu mener regionen, at GDPR-reglerne bliver overtrådt, siger Torben Knudsen.
Striden har betydet, at både 3F og regionen har hyret advokater, der er kommet frem til forskellige konklussioner.
Sagen har været forbi 3Fs forbundssæde, der har hyret juraprofessor Jens Kristiansen, der lige som 3F mener, at Nyt OUH roligt kan fortsætte med at udlevere oplysningerne uden at komme i konflikt med GDPR-reglerne.
Torben Knudsen mener, at regionspolitikerne er alt for fraværende i debatten om problemerne på Nyt OUH.
Socialdemokraten Karsten Uno Petersen er formand for Udvalget for byggeri, indkøb og grøn omstilling, og han mener, at regionen har svært ved at agere anderledes.
- Vi har vedtaget nogle spilleregler, som firmaerne skal rette sig efter. Hvis ikke, de gør det, bliver sagerne taget op af byggeledelsen, siger Karsten Uno Petersen.
Han understreger, at politikerne og byggeledelsen allerede har besluttet at følge byggeriet endnu tættere.
- Vi har desuden bedt om, at kontrollen skærpes. Det sker blandt andet på baggrund af sagen med Tekno Fire. Og så har vi jo jævntligt møder med 3F. Og her taler vi da sammen i en rimelig fri tone, siger Karsten Uno Petersen.
Han understreger, at politikerne og byggeledelsen allerede har besluttet at følge byggeriet endnu tættere.