Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Poul Lang Nielsen fra Martofte producerer svinekød til michelinrestauranter, men for ham er dyrevelfærden vigtigere end prestigen.
Iført gummistøvler forsøger svineavler Poul Lang Nielsen fra Martofte med fløjten og kalden at lokke nogle af sine 300 fritgående svin ud fra deres hytter på marken.
Efter økonomiske problemer: Fynsk landbrugsmastodont sat til salg
Den fynske familievirksomhed Eskelund, der er Fyns største svineproducent, er sat til salg.
Fyns største svineproducent, der årligt producerer 120.000 slagtesvin, er torsdag sat til salg.
Det oplyser landbrugsvirksomheden Eskelund i en pressemeddelelse.
Det driver Eskelund:
En foderfabrik
En transportafdeling
Cirka 30 medarbejdere
Eskelund er ejet af familien Lerche-Simonsen. I ejerkredsen finder man faren Erling Lerche-Simonsen samt hans to børn Gitte og Peter Lerche-Simonsen.
- Lerche-Simonsen familien, har vurderet, at et naturligt skridt for virksomheden er at afsøge mulighederne for et salg, forklarer administrerende direktør for Eskelund Morten Jørgensen i pressemeddelelsen.
Eskelund driver i alt 950 hektar planteavl i Danmark. Dertil kommer 120.000 slagtesvin på 29.000 stipladser, oplyser virksomheden på sin hjemmeside.
Kæmpet med underskud
Den fynske familievirksomhed har igennem flere år været udfordret med røde tal på bundlinjen. Ifølge virksomhedens seneste årsregnskab lød underskuddet for 2018 på minus 15 millioner kroner.
Ifølge Landbrugsavisen har virksomheden haft et turbulent 2019. I januar 2019 blev en del ændringer i koncernens selskaber gennemført. Det betød blandt andet en række rokeringer i forhold til ejerskaberne internt mellem familiens medlemmer, skriver avisen.
- Såvel Eskelund som resten af branchen oplever i øjeblikket en betydelig stigning i indtjeningen, blandt andet som følge af de høje afregningspriser på svinekød, og vi vurderer derfor, at det er et godt tidspunkt (at sælge på, red.), forklarer direktøren i pressemeddelelsen.
Landbrugsvirksomhed har hovedsæde i gården Eskelund ved Gelsted på Vestfyn. Gården har været i familien eje siden 1916 og var frem til 1970 et mindre landbrug med en besætning på 40 køer og 70 slagtesvin.
Fra 1970 har virksomheden løbende udvidet og har i dag også investeringer i udenlandske landbrugsbedrifter i Tjekkiet, Slovakiet, Polen og Ukraine, oplyser virksomheden.
Godt salgstidspunkt
Henrik Borup Jeppesen har fulgt udviklingen i prisen på svin. Han vurderer, at det giver god mening at sælge Eskelund nu.
- Vi har set en beskeden indtjening i svinesektoren igennem nogle år. Nu er der faktisk gode udsigter, vurderer han.
Derfor mener han også, at det bør være muligt at sælge familievirksomheden.
- Jeg tror, at en investor eller en gruppe landmænd kan gå sammen om at løfte den her opgave, forklarer han.
Udbudsprisen for Eskelund er ikke oplyst.
Virksomheden udbydes til salg via landbrugsmægleren Nybolig Gørtz & Jespersen i Aarup.
En lille flok nysgerrige grise trodser regnen og mudderet og kommer frem. Her på marken er der plads og mudderhuller at boltre sig i, og de naturlige forhold er afgørende for at skabe kød i verdensklasse, mener den fynske svineavler.
- Vi prøver at kopiere naturen så meget, som vi nu kan, selvom vi har nogle barrierer, der gør, at vi ikke bare kan slippe dem løs, så de kan gå over alt. At give dem noget naturligt foder og give dem en naturlig adfærd. Det gør, at det ser ud til, at vi får noget rigtig godt kød, siger Poul Lang Nielsen, der ejer firmaet HindsholmGrisen med sin kone Carla.
Michelinrestauranter i kundekartoteket
Sammen har parret i ti år holdt svin på markerne ved Martofte nord for Kerteminde, og det er ikke en underdrivelse at konstatere, at de sammen producerer svinekød af rigtig høj kvalitet.
Det kan også ses på listen af kunder. Tidligere på ugen fik Restaurant Relæ i København, hvor man kan smage kødet fra Martofte, en michelinstjerne.
Fynske landmænd vil have lov til at skyde dyr på marken
Nye regler hjælper ikke kvægavlere, der har fritgående dyr i naturen. De vil have lov til at skyde dyrene på marken af hensyn til dyrevelfærden og kødets kvalitet.
I november jublede fynske kvægavlere, efter det kom frem, at det fra 1. januar er tilladt at slagte dyrene på egen gård, hvor de tidligere skulle køres til et slagteri.
De nye regler om gårdslagtning møder dog fortsat kritik fra blandt andre Jytte Schaldemose, der er formand for Fynsk Kødkvæg. Hun forsikrer, at landmændene, der har dyrene til at gå udenfor i naturen året rundt, ikke kan bruge reglerne til noget.
- De nye regler fra fødevareminister Mogens Jensen drejer sig om gårdslagtninger. Det vil sige, at man har fået tilladelse til at tage dyrene hjem til gården og slagte dem hjemme på gården, siger Jytte Schaldemose.
- Det hjælper ikke os andre, der lever herude, fordi hvis jeg skulle gøre det, skulle jeg transportere mine dyr 20-30 kilometer hjem til gården, og så kommer vi ud i alle de der stress-situationer, fortsætter hun.
Stressende for dyrene
Det er for stressende for dyret, der ikke er vant til at blive håndteret af mennesker, når det skal indfanges på folden, læsses på en lastbil og transporteres hjem til gården.
- Det kan vi ikke byde vores dyr. Dér bryder vi alt, hvad vi arbejder med omkring dyrevelfærd, forklarer Jytte Schaldemose.
Hele processen med at få dyret transporteret hen til en gård er samtidig i risiko for at skabe fare for dyret selv eller de mennesker, der skal forsøge at indfanget det.
Derudover går det ud over kødets kvalitet, fortæller Jytte Schaldemose.
Skyd dyrene på marken
Hun ser i stedet for, at kvægavlerne får lov til at skyde dyrene på folden, så de undgår at opleve transporten til gården eller slagteriet.
Når et dyr bliver skudt på folden, bliver det skudt mellem øjnene fra lang afstand og lider ikke af det. Herefter blev dyret sendt til slagteriet.
Fødevareministeriet vil i december undersøge reglerne igen. Som de er nu, må der kun slagtes dyr på marken i nødstilfælde. Det kan ske, hvis dyret er til fare for sig selv eller andre - eller hvis det er for vildt til at blive håndteret af mennesker, men ingen af delene gør sig gældende i Jytte Schaldemoses tilfælde.
Venstre: Meget bedre på alle måder
Det fynskvalgte folketingsmedlem Erling Bonnesen (V) er enig med Jytte Schaldemose i, at det er vigtigt, at landmændene kan skyde dyrene på marken.
- Så opdager dyrene overhovedet ikke noget. Så bliver dyrene ikke stresset eller vilde, og så bliver kødet også bedre. På alle måder er det meget bedre, at man skyder dyrene direkte på marken, siger Erling Bonnesen.
Han mener, reglerne er for “stive” og “ufremkommelige”, og venstremanden vil presse på for få reglerne på plads. Han forventer dog snarest en løsning på problemet.
Men det er ikke afgørende for Poul Lang Nielsen, at kunderne, som hovedsageligt er restauranter, skal have michelinstjerner.
- Vi leverer kød til en del restauranter, og nogle af dem har michelinstjerner, og det er meget fint, men det er ikke vigtigt for os, når vi vælger en samarbejdspartner. Det er ikke det afgørende. Det er, om vi har et værdifællesskab, siger han.
Dyrevelfærd er vigtigst
For Poul Lang Nielsen er det vigtigt, at grisene har levet et godt og sundt liv på marken, når det er blevet slagtetid.
- Jeg tror, kvalitet og dyrevelfærd hænger sammen. Jeg tror slet ikke, vi kunne lave en god kvalitet, hvis vi ikke så på dyrevelfærden også, siger han.
Må aflive 26.000 svin: Fynsk landmand kæmper mod frygtet svinesygdom
Den stærkt smitsomme svinepest har endnu ikke ramt Fyn. Men en række af de fynske landmænd, der har flyttet produktion til udlandet, bliver nu ramt.
Landmand Lars Drescher fra Bogense kæmper lige nu med et udbrud af svinepest.
- Den ene af vores so-besætninger er desværre blevet inficeret med afrikansk svinepest. Det opdagede vi lige efter nytår, hvor vores driftsleder slog alarm, siger Lars Drescher.
Den nordfynske landmand producerer sammen med en række andre landmænd og investorer 550.000 slagtesvin om året i Rumænien, men bedriften er nu blevet ramt af den frygtede sygdom, der i øjeblikket breder sig i Europa.
Alle dyr skal destrueres
Det betyder, at alle dyr skal aflives og destrueres. Det drejer sig om 6.000 søer og 20.000 smågrise.
Efterfølgende skal svinestaldene rengøres, der skal oprettes en karantænezone på ti kilometer, og i 45 dage må der ikke transporteres grise ud og ind.
- Som landmand bliver man trist over at opleve sådan et udbrud. Vi producerer grise for at bidrage til sunde fødevarer, men når man står over for et sygdomsudbrud og ikke har mulighed for at hjælpe de syge dyr, så føler man magtesløshed. Man bliver ked af det, siger Lars Drescher til TV 2/Fyn.
Risiko for smitte til Danmark
Den danskejede svinefarm ligger ved byen Olsuin i det sydøstlige Rumænien. Den skulle på alle tænkelige måder være sikret mod svinepest. Alligevel har smitten spredt sig ind i staldene.
- Det er en drøj proces, lyder det fra Lars Drescher.
“Som landmand bliver man trist over at opleve sådan et udbrud.”
De fynske svineproducenter nyder lige nu godt af, at spredningen af svinepest i Asien har sendt kødpriserne op i de højeste niveauer i årtier. Den seneste måned har svinepesten imidlertid spredt sig til det vestlige Polen og er nu helt tæt på grænsen til Tyskland.
Risikerer du ikke selv at bære smitte til Danmark, når du rejser frem og tilbage fra Rumænien?
- Jeg er tæt på situationen og kender derfor sikkerhedsprocedurerne, men det er klart, at det er en risiko, som man skal være meget opmærksom på, når man færdes i områder med svinepest, siger Lars Drescher.
I brancheforeningen Landbrug og Fødevarer er man i øjeblikket meget opmærksom på risikoen for, at der bæres smitte fra de dansk-ejede svinebesætninger i udlandet til Danmark. Det kan ske med landmændene selv eller andre.
Pas på håndværkere og chauffører
- Vi gør alt, hvad vi kan for at hjælpe svinebønderne med at tage alle mulige forholdsregler for at undgå udbredelse til Danmark. Det handler ikke kun om gårdejerne, men også medarbejderne på gårdene. Og det handler også om håndværkere eller lastbilchauffører, der kommer på gårdene i Østeuropa, siger Jens Munk Ebbesen, områdedirektør i Landbrug og Fødevarer.
- Hvis chaufførerne kommer fra en gård med svinepest og senere smider affald i naturen, så kan smitten brede sig. Det har vi set i Belgien og Tjekkiet, siger Jens Munk Ebbesen.
Ifølge den fynske landmand Lars Drescher er det for tidligt at sige noget om, hvor stort et økonomisk tab, som udbruddet af svinepest vil medføre for ham og det driftsselskab, han står i spidsen for. Staten erstatter besætningsværdien, og landmændenes selskab har en forsikring mod driftstab, men det vil ikke kunne dække hele tabet.
- Man tegner ikke en forsikring, der dækker en indtjening i et marked med rekordhøje svinepriser, så vi får et tab, siger han.
SVINEPEST I EUROPA
I 2019 blev der konstateret mere end 1.700 udbrud af svinepest på rumænske gårde og 650 udbrud af svinepest i landets bestand af vildsvin.
Rumænien har siden 2017 været ramt af en svinepest-epidemi, der ifølge landbrugsmediet Agribusiness Intelligence har betydet, at over 500.000 svin har måttet lade livet.
Den nordfynske landmand Lars Drescher er direktør i DCH International, der ejer Premium Porc Group, som driver i alt ni svinefarme i Rumænien.
For at kunne blive ved med at levere svinekød i verdensklasse forsøger parret hele tiden at udvikle nye metoder, som kan højne kvaliteten yderligere. Seneste tiltag er en chip i grisen, som skal give kokkene data om grisens afstamning og baggrund.
- Det kommer ud til kokkene, som er dem, der har forstand på kødet, og så skal de være med til at vurdere, om det, de fik i denne uge, er bedre end det, de fik i sidste uge, forklarer Poul Lang Nielsen.
Fyns Politi rykkede ikke ud til gerningsstedet, da det fik en anmeldelse om, at mellem tre og fire personer kørte rundt i en bil og skød med fyrværkeri mod trafikanter.
- Det var en prioritering, hvor menneskeliv blev prioriteret højst, siger kommunikationsrådgiver hos Fyns Politi Sunniva Pedersen-Reng til TV 2 Fyn.
Ifølge anmeldelsen fandt episoden sted på Slettensvej i Otterup klokken 23.09 tirsdag.
- Det skal stoppes
Efter hændelsen er bilen formentlig fortsat mod Bogense, for Mette Ellekær Sørensen hørte nogle høje brag klokken 23.30 og kiggede ud af sit vindue.
- Jeg kunne konstatere, at der blev skudt efter min bil, siger Mette Ellekær Sørensen til TV 2 Fyn.
Hun oplyser videre, at episoden varede i “et par minutter”.
- Det er farligt, og det skal stoppes, siger hun videre.
Efter episoden kørte bilen fra stedet i ukendt retning. Hverken Mette Ellekær Sørensen eller hendes bil kom til skade i forbindelse med episoden.
Fyns Politi har ikke modtaget nogen anmeldelser om episoden fra Bogense.
Nedprioriteret
Til TV 2 Fyn oplyser Fyns Politi, at det “normalt vil rykke ud”, når det hører om, at der er bliver skudt med fyrværkeri mod trafikanter.
- Var nogen blevet ramt eller skudt direkte efter, havde vi reageret på det, siger Sunniva Pedersen-Reng.
Men der er jo netop blevet skudt mod trafikanter. Burde I ikke have prioriteret det?
- Mit bud er, at alle patruljer har været optaget. Det normale er, at vi kører ud til sådanne episoder, men vi kan ikke være alle steder på én gang, siger Sunniva Pedersen-Reng og tilføjer, at vold, voldtægter, igangværende indbrud og færdselsuheld med personskade bliver prioriteret højere end den givne episode.
Ingen personer kom til skade i forbindelse med optrinnet.
kopieret!
Den ældre mand, der blev glemt efter sin død midt i december, havde en særlig plads i hjemmeplejernes hjerter.
Det fremgår tydeligt i den orientering, som sundheds- og ældrechef i Nyborg Kommune, Solveig Christiansen, har sendt til sine medarbejdere. En orientering, som TV 2 Fyn er i besiddelse af.
Derfor er det også et meget berørt personale, der står tilbage. Manden blev fundet af en aftenvagt, der en måned efter hans død opdagede, at et vindue til hans lejlighed stod åbent.
Inde i sengen lå den ældre mand.
Samlede sammen til ny elkedel
Den afdøde mand havde ikke meget familie - kun en datter, han ikke havde kontakt til. Til gengæld var han ganske vellidt blandt det plejepersonale, der kom i hans hjem dagligt.
Glemte død mand i en måned - sådan kunne det ske
I næsten en måned ligger en ældre mand død i sin bolig i Nyborg, selvom hjemmeplejen ved, at han er afgået ved døden midt i december.
Først da en aftenvagt tilfældigvis kommer forbi og ser et åbent vindue til hans lejlighed, bliver manden fundet. Hun kigger ind ad det åbne vindue og ser den afdøde borger i sengen.
I en orientering til medarbejderne i hjemmeplejen, som TV 2 Fyn har fået, fortæller sundheds- og ældrechef i kommunen, Solveig Christiansen, hvordan det kunne ske.
Missede opkald til læge
Den ældre mand dør midt i december. Mens hjemmeplejens aftenvagt er på et af sine hyppige besøg, bliver manden dårlig. Der bliver derfor både ringet efter assistance fra en kollega og 112.
Trods redningspersonalets indsats er mandens liv ikke til at redde.
Solveig Christiansen understreger, at alle i situationen handlede korrekt.
Når et menneske dør i eget hjem, skal der foretages ligsyn to gange. Første gang når borgeren dør eller bliver fundet død, og anden gang otte timer senere.
I denne situation skal mandens egen læge foretage ligsyn nummer to og udfylde en dødsattest.
Men lægen bliver aldrig orienteret.
Fjernet fra kørelister
I den skriftlige orientering skriver Solveig Christiansen, at medarbejderne ikke får talt sammen om, hvem der skal give dagholdet besked om at kontakte lægen.
Det betyder, at ingen officielle instanser får besked om dødsfaldet, og der bliver ikke lavet en dødsattest. Den afdøde mand bliver dog fjernet fra distriktets kørelister, så ingen opdager, at der ikke er givet kontakt til egen læge, og at han ikke er afhentet.
På grund af den manglende dødsattest fra december er manden aldrig blevet erklæret død, og dermed er der ikke givet besked til en bedemand.
Først efter manden blev fundet en måned senere, får hjemmeplejen kontakt til mandens datter og svigersøn. Far og datter har ikke haft kontakt inden da.
Den ældre mand blev bisat tirsdag.
Interview med sundheds- og ældrechef, Solveig Christiansen
Hvordan forklarer I, at det kunne ske?
- Jeg vil gerne starte med at undskylde, at det overhovedet er sket. Det er dybt beklageligt, og det påvirker os alle rigtig meget.
- Vi har de retningslinjer, vi har, som bliver fulgt i selve situationen, som er voldsom. Da håndterer medarbejderne det fuldstændig korrekt. Det, der desværre ikke sker, er i efterforløbet, at informationen ikke bliver givet videre til næste instans. Det er dybt beklageligt.
Hvordan kan det være, at det ikke sker, når du siger, at medarbejderne følger de instrukser, der er?
- Jeg tror, man skal se på her, at medarbejderne har stået i en meget voldsom situation, og der er ingen af os, der ved, hvordan man reagerer i voldsomme situationer. Derfor kan der ske fejl.
Giver det anledning til at ændre på proceduren, sådan at man kan tage højde for at stå i sådan en voldsom situation?
- Det er klart, at vi kigger hele hændelsesforløbet igennem og gennemanalyserer hele hændelsen, og sikrer os, at det ikke sker igen. Det er et enkeltstående tilfælde, og det skulle det meget gerne blive ved med at være.
Hvad vil du sige til dem, der måske kan føle sig utrygge over, at en person kan ligge i sin lejlighed død i fire uger, uden at nogen ved det?
- Jeg vil sige, at man skal ikke som borger i hverken Nyborg Kommune eller andre steder gå og være utryg over, om det her kan ske. Der må være den risiko, at der er sket en fejl her en enkelt gang, og sådan er det.
Hvor ligger fejlen?
- Det kan jeg ikke gå nærmere ind i.
Hvad kan I gøre for, at det så ikke sker igen?
- Vi lærer af vores fejl, vi taler åbent om vores fejl, og der er mange, der er rigtig påvirkede af den her situation, der er sket. Der er ikke nogen, der har gjort noget med fuldt overlæg, og alle er meget kede af det, der er sket. Vi taler højt om det, vi lærer af det, vi snakker om det, vi kigger vores procedure igennem, så vi sikrer os, at alt er til at gå til, når man som medarbejder skal håndtere sådanne situationer en anden gang.
Det er en alvorlig ting at stå i som medarbejder, når en person dør og skal tage vare på, hvad der skal ske i næste skridt. Kunne man ikke godt efterlyse bedre retningslinjer eller mere vejledning, siden at der kan ske en menneskelig fejl i sådan en alvorlig situation?
- Det er det, vi lægger op til, at der bliver kigget på nu. Om vores retningslinjer er, som de skal være fuldt ud, eller om der er andre steder i systemerne, der skal kunne snakke bedre sammen.
Hvordan tager I hånd om de medarbejdere, der står i situationen?
- De er blevet tilbudt krisepsykolog. Medarbejderne har det rigtig skidt med det, der er sket, og det er helt naturligt, at vi tilbyder krisepsykolog til dem og taler med dem og håndterer deres bekymringer, frustrationer og sorg over det, der er sket.
Er det for stort et ansvar at stå med, når sådan en fejl kan opstå?
- Jeg tror ikke, man skal ansvarsstørrelsesgøre, når man arbejder med mennesker i forskellige krisesituationer. Om det er i en kommune eller på et sygehus eller et tredje sted, vil man kunne komme ud i situationer, hvor ingen af os ved, hvordan man vil reagere.
- Borgeren har levet sit liv anderledes end de fleste mennesker, og han havde en stor betydning for personalet - de holdt af ham, skriver Solveig Christiansen.
Eksempelvis samlede personalet selv sammen til at købe en ny elkedel til ham i Røde Kors. De har også foræret ham sengetøj og andet, fordi han ikke havde meget at gøre med.
- Disse ting fortæller også, hvorfor personalet er meget berørte over, at denne forfærdelige situation er opstået, skriver sundheds- og ældrechefen.
Solveig Christiansen har ikke ønsket at uddybe personalets relation til den afdøde yderligere. Der er blevet tilbudt krisepsykologhjælp til alle, der har ønsket det.
Fundet ved et tilfælde
Da manden døde tilbage i december, var både plejepersonale og redningspersonale til stede. Her blev han efter livreddende hjælp erklæret død, hvorefter hans egen læge skulle kontaktes for at foretage andet ligsyn minimum otte timer efter dødsfaldet.
Men ingen huskede at orientere lægen, og der blev aldrig foretaget ligsyn nummer to, og der blev derfor heller ikke skrevet en dødsattest.
Til gengæld afmeldes manden den hjælp, han hidtil har fået. Kun ved et tilfælde, da en hjemmeplejer kommer forbi hans lejlighed en måned senere og ser et åbent vindue, blev manden fundet liggende død i sin seng.
Den ældre mand blev bisat tirsdag.
I næsten en måned ligger en ældre mand død i sin bolig i Nyborg, selvom hjemmeplejen ved, at han er afgået ved døden midt i december.
Først da en aftenvagt tilfældigvis kommer forbi og ser et åbent vindue til hans lejlighed, bliver manden fundet. Hun kigger ind ad det åbne vindue og ser den afdøde borger i sengen.
I en orientering til medarbejderne i hjemmeplejen, som TV 2 Fyn har fået, fortæller sundheds- og ældrechef i kommunen, Solveig Christiansen, hvordan det kunne ske.
Missede opkald til læge
Den ældre mand dør midt i december. Mens hjemmeplejens aftenvagt er på et af sine hyppige besøg, bliver manden dårlig. Der bliver derfor både ringet efter assistance fra en kollega og 112.
Trods redningspersonalets indsats er mandens liv ikke til at redde.
Solveig Christiansen understreger, at alle i situationen handlede korrekt.
Når et menneske dør i eget hjem, skal der foretages ligsyn to gange. Første gang når borgeren dør eller bliver fundet død, og anden gang otte timer senere.
I denne situation skal mandens egen læge foretage ligsyn nummer to og udfylde en dødsattest.
Men lægen bliver aldrig orienteret.
Fjernet fra kørelister
I den skriftlige orientering skriver Solveig Christiansen, at medarbejderne ikke får talt sammen om, hvem der skal give dagholdet besked om at kontakte lægen.
Det betyder, at ingen officielle instanser får besked om dødsfaldet, og der bliver ikke lavet en dødsattest. Den afdøde mand bliver dog fjernet fra distriktets kørelister, så ingen opdager, at der ikke er givet kontakt til egen læge, og at han ikke er afhentet.
På grund af den manglende dødsattest fra december er manden aldrig blevet erklæret død, og dermed er der ikke givet besked til en bedemand.
Først efter manden blev fundet en måned senere, får hjemmeplejen kontakt til mandens datter og svigersøn. Far og datter har ikke haft kontakt inden da.
Den ældre mand blev bisat tirsdag.
Interview med sundheds- og ældrechef, Solveig Christiansen
Hvordan forklarer I, at det kunne ske?
- Jeg vil gerne starte med at undskylde, at det overhovedet er sket. Det er dybt beklageligt, og det påvirker os alle rigtig meget.
- Vi har de retningslinjer, vi har, som bliver fulgt i selve situationen, som er voldsom. Da håndterer medarbejderne det fuldstændig korrekt. Det, der desværre ikke sker, er i efterforløbet, at informationen ikke bliver givet videre til næste instans. Det er dybt beklageligt.
Hvordan kan det være, at det ikke sker, når du siger, at medarbejderne følger de instrukser, der er?
- Jeg tror, man skal se på her, at medarbejderne har stået i en meget voldsom situation, og der er ingen af os, der ved, hvordan man reagerer i voldsomme situationer. Derfor kan der ske fejl.
Giver det anledning til at ændre på proceduren, sådan at man kan tage højde for at stå i sådan en voldsom situation?
- Det er klart, at vi kigger hele hændelsesforløbet igennem og gennemanalyserer hele hændelsen, og sikrer os, at det ikke sker igen. Det er et enkeltstående tilfælde, og det skulle det meget gerne blive ved med at være.
Hvad vil du sige til dem, der måske kan føle sig utrygge over, at en person kan ligge i sin lejlighed død i fire uger, uden at nogen ved det?
- Jeg vil sige, at man skal ikke som borger i hverken Nyborg Kommune eller andre steder gå og være utryg over, om det her kan ske. Der må være den risiko, at der er sket en fejl her en enkelt gang, og sådan er det.
Hvor ligger fejlen?
- Det kan jeg ikke gå nærmere ind i.
Hvad kan I gøre for, at det så ikke sker igen?
- Vi lærer af vores fejl, vi taler åbent om vores fejl, og der er mange, der er rigtig påvirkede af den her situation, der er sket. Der er ikke nogen, der har gjort noget med fuldt overlæg, og alle er meget kede af det, der er sket. Vi taler højt om det, vi lærer af det, vi snakker om det, vi kigger vores procedure igennem, så vi sikrer os, at alt er til at gå til, når man som medarbejder skal håndtere sådanne situationer en anden gang.
Det er en alvorlig ting at stå i som medarbejder, når en person dør og skal tage vare på, hvad der skal ske i næste skridt. Kunne man ikke godt efterlyse bedre retningslinjer eller mere vejledning, siden at der kan ske en menneskelig fejl i sådan en alvorlig situation?
- Det er det, vi lægger op til, at der bliver kigget på nu. Om vores retningslinjer er, som de skal være fuldt ud, eller om der er andre steder i systemerne, der skal kunne snakke bedre sammen.
Hvordan tager I hånd om de medarbejdere, der står i situationen?
- De er blevet tilbudt krisepsykolog. Medarbejderne har det rigtig skidt med det, der er sket, og det er helt naturligt, at vi tilbyder krisepsykolog til dem og taler med dem og håndterer deres bekymringer, frustrationer og sorg over det, der er sket.
Er det for stort et ansvar at stå med, når sådan en fejl kan opstå?
- Jeg tror ikke, man skal ansvarsstørrelsesgøre, når man arbejder med mennesker i forskellige krisesituationer. Om det er i en kommune eller på et sygehus eller et tredje sted, vil man kunne komme ud i situationer, hvor ingen af os ved, hvordan man vil reagere.
Opdatering klokken 16.18
Bilen mellem frakørsel 50 Odense SØ og frakørsel 51 Odense S er nu fjernet, og højre spor er igen farbart.
Lastbilen mellem frakørsel 52 Odense SV og frakørsel 53 Odense V er nu fjernet, og højre spor er igen farbart.
På E20 Fynske Motorvej mellem frakørsel 52 Odense SV og frakørsel 53 Odense V i vestgående retning holder en havareret lastbil delvist i højre spor.
Sporet er derfor spærret, fremgår det af Vejdirektoratets trafikkort.
Vejhjælp arbejder lige nu på stedet.
- Vi har givet tilladelse til et dækskift, inden lastbilen kan køre videre, siger vagtchef hos Fyns Politi Bjarne Tykgaard til TV 2 Fyn.
Mellem frakørsel 50 Odense SØ og frakørsel 51 Odense S i vestgående er en bil havareret, som ligeledes spærrer højre spor.
På stedet foretages rednings- og oprydningsarbejde. Fyns Politi oplyser, at ingen personer er kommet til skade.
Der er ingen meldinger om kødannelser.
Den danske landsholdsspiller Helena Elver skifter fra næste sæson til den ungarske storklub Györ.
Det oplyser klubben på sin hjemmeside.
Den 26-årige Elver har skrevet under på en toårig kontrakt og skifter, når hun har spillet denne sæson færdig i Odense.
I sidste uge oplyste Odense Håndbold, at Elver har udnyttet en klausul i sin kontrakt, der betyder, at hun til sommer forlader den fynske håndboldklub. I stedet ville hun jagte et skifte til udlandet, lød det.
Barndomsdrøm
Det bliver den forsvarende Champions League-mester, der fremover får glæde af playmakeren.
- Jeg kender klubben godt, efter vi har mødt hinanden år efter år i Champions League. Jeg kender Györs mål og ved, hvilken slags professionelle medarbejdere og spillere, der arbejder her.
- Med kontrakten er min barndomsdrøm gået i opfyldelse, lyder det fra Elver til den ungarske klubs hjemmeside.
Elver har været i Odense siden 2020, og tiden er inde til at søge nye udfordringer uden for landets grænser.
- Jeg har udviklet mig som person og som spiller her i Odense, og derfor er jeg også klar til et nyt eventyr efter sommer, sagde Helena Elver til Odense Håndbolds hjemmeside i sidste uge.
Elver har siden 2019 spillet 45 A-landskampe og var senest med til at hente sølv ved EM i december.
Hun var ligeledes med, da landsholdet vandt VM-bronze i 2023.
Liberal Alliance, Dansk Folkeparti og Lokallisten i Odense har indgået et teknisk valgforbund forud for kommunalvalget den 18. november 2025.
Ved et teknisk valgforbund sikrer partierne sig mod stemmespild, så eventuelle overskydende stemmer går til de andre partier og lister i valgforbundet.
Araz Khan der er spidskandidat for Liberal Alliance i Odense understreger, at der er er tale om et teknisk valgforbund, men at de tre partier er enige om, at etape to af Odense Letbane og mobilitetsplanen i Odense skal droppes.
Liberal Alliance har et mandat i Odense Byråd, som er Araz Khan, mens hverken Dansk Folkeparti eller Lokallisten Odense er repræsenteret i Odense Byråd.
Nordsjællands Politi efterlyser 78-årige Lars, der forlod sit hjem i Ganløse i går formiddags. Den ældre mand er meget mobil, men kan have svært ved at tage vare på sig selv.
Fyns Politi har nu delt efterlysningen, da manden tidligere har taget toget til Fyn og Jylland og derfor kan være i den del af landet også.
Har du oplysninger kan politiet kontaktes på 1-1-4.
Vi hjælper lige kollegerne i Nordsjælland med at dele denne, da Lars kan være taget mod Odense #politidk https://t.co/OP8FuuP5iN
— Fyns Politi (@FynsPoliti) January 23, 2025
Luftprøver taget på Rosengaardskolen i Odense viser, at luften indeholder giften PCB på et niveau, hvor kommunen skal gribe ind.
Miljøgiften PCB blev først fundet i forbindelse med renoveringsarbejde på skolen. I fugemasse blev der målt høje koncentrationer af stoffet, og derfor gennemførte Odense Kommune 20 luftprøver på skolen.
- Ingen af luftprøverne viste et PCB-niveau, der ligger over Arbejdstilsynets grænseværdi for arbejdspladser. Ni ud af 20 luftprøver viste dog indhold af PCB på et niveau, hvor Sundhedsstyrelsen anbefaler, at man på sigt laver foranstaltninger for at få niveauet ned, fortæller kontorchef Dorthe Krammager i Byggeri og Vedligehold i By- og Kulturforvaltningen til TV 2 Fyn.
Bekymret
PCB er forbudt at bruge i dag, og ifølge Stockholm-konventionen er giften kategoriseret, som én af de tolv miljøgifte i gruppen, der bliver kaldt ”The dirty dozen” (det beskidte dusin).
PCB kan optages i kroppen både ved indtagelse, indånding og via hudkontakt. Det kan være sundhedsskadelig, hvis det ophobes i kroppen over længere tid.
Luftprøverne fra skolen viser dog ikke koncentrationer, hvor der er sundhedsfare for elever og personale, siger skolelederen.
- Det er klart, at vi har bekymret os, når der er fundet spor af noget, der i dag er forbudt at bruge.
- Jeg har i dag informeret forældre om, at der er konstateret et lavt indhold af PCB i luftmålingerne, og der er ikke umiddelbar grund til bekymring i forhold til børn og medarbejderes sundhed. Elever og medarbejdere kan fortsat have deres hverdag på skolen, siger skoleleder Maj-Britt Halle fra Rosengaardskolen.
Fakta om PCB
PCB, der står for Poly-Chlorede Biphenyler, er en miljøgift, der blev brugt i byggematerialer som for eksempel fugemasser og termoruder i perioden 1950 - 1977.
I forhold til den mængde PCB, der er fundet i bygninger på Rosengaardskolen, er det værdier i den lave ende.
I flere lokaler er der på nuværende tidspunkt målt værdier under 300 ng PCB/m3. De højeste værdier, der er målt på nuværende tidspunkt, er under 1000 ng PCB/m3.
Sundhedsstyrelsen har fastlagt følgende aktionsniveauer for PCB i indeluften:
Ved niveauer under 300 ng/m3: Det vurderes at der er PCB i bygningen, men udsættelsen vurderes ikke at medføre en betydende forøget helbredsrisiko.
Ved niveauer i intervallet 300 – 3000 ng/m3: Det tilrådes, at der gribes ind på sigt for at bringe koncentrationen under 300 ng/m3.
Ved niveauer over 3.000 ng/m3 luft: Det tilrådes, at der gribes ind uden unødig forsinkelse.
Skolen skal nu renoveres for at fjerne PCB i luften.
- Der vil blive taget yderligere prøver i uge 7, og vi arbejder på at lægge en udførlig plan for, hvordan vi bedst får nedbragt PCB-indholdet i luften – både på kort og på lang sigt. På den korte bane kan det dreje sig om øget udluftning og rengøring, og på den lange bane handler det om at få fjernet eller indkapslet det PCB-holdige materiale, skriver Dorthe Krammager.
Ifølge kontorchefen vil arbejdet med at fjerne PCB fortrinsvis ske i skoleferier.
Selvom Nyborg Kommune var klar over, at en mand var død, lå han i sit hjem i næsten en måned. Det skrev DR onsdag.
Torsdag var både Nyborgs sundheds- og ældrechef, samt formand for Ældreudvalget, ude at undskylde situationen, som de kalder en menneskelig fejl.
- Vi lægger op til, at der bliver kigget på, om vores retningslinjer er, som de skal være, eller om der er andre steder i systemerne, hvor de skal snakke bedre sammen, siger Solveig Christiansen, som er sundheds- og ældrechef i kommunen.
Solveig Christiansen og formand for Ældreudvalget Kaj Refslund (V) understreger dog, at der er tale om en ren menneskelig fejl, og at det ikke er et udtryk for den samlede hjemmepleje i Nyborg Kommune.
Et stort gylleudslip er blevet opdaget i Nyborg Kommune. Det er i vandløbet Bredemoserenden ved Langå, som løber ind i den store å Stokkebækken. Det skriver kommunen i et opslag på Facebook.
Forureningen strækker sig over i hvert fald to kilometer, lyder det i opslaget, der også beskriver at der er både er tegn på forurening og døde fisk.
Kommunen oplyser at naturmedarbejdere, Fyns Politi, Beredskab Fyn, Miljøvagten og Svendborg Kommune arbejder på at begrænse skaderne.
Oplever man noget atypisk i å eller vandløb opfordrer kommunen til at man kontakter dem.
I den kommende tid bliver der taget vandprøver for at tjekke kvaliteten af vandet.
En 52-årig mand fra Middelfart Kommune er ved Retten i Odense dømt skyldig i forsøg på sextortion (afpresning, red.) og forsøg på grooming, samt skyldig i forhold, der involverer to dengang 11-årige piger på sociale medier.
Det skriver Fyns Politi i en pressemeddelelse.
Derudover er manden dømt for besiddelse af pornografisk materiale med børn, som politiet fandt under en ransagning. Den 52-årige blev sigtet for via snapchat at have krænket to 11-årige piger og herunder forsøgt at mødes med den ene.
Dommen lyder på ti måneders fængsel.
Den dømte har anket dommen.
Mange overvurderer, hvor meget plads grise i konventionelt landbrug har. Det viser en ny spørgeskemaundersøgelse lavet af analyseinstituttet AIM Create på vegne af Dyrenes Beskyttelse.
Her svarer 71 procent, at de tror, at et slagtesvin, der vejer omkring 100 kilo, har over én kvadratmeter plads til rådighed i staldene. Ifølge Dyrenes Beskyttelse er de kun sikret 0,65 kvadratmeter.
Samtidig viser undersøgelsen, at de fleste respondenter både tror, at en so føder færre pattegrise og færre af disse dør, end hvad der er realiteten.
Hvert år fødes cirka 40 millioner pattegrise i Danmark. I 2023 døde mere end ni millioner smågrise. Kun syv procent har svaret rigtig på det spørgsmål.
Elbilernes salgskurve er de seneste år gået stejlt opad, og mere end hver anden solgte nye bil er nu en elbil.
Det mærker man nu også ude i landets synshaller, hvor elbiler ikke længere er et særsyn. Lige Godt 28.000 elbiler var i de første 11 måneder af 2024 til periodisk syn.
Det er dog langtfra alle elbiler, der klarer turen på liften lige godt. Især én model falder igennem, skriver FDM.
Tesla Model 3. Den populære elbil, som der kører i alt 35.000 af på de danske veje, blev lanceret i 2019, og dermed har den første store årgang været til sit første periodiske bilsyn i det forgangne år. Det skriver FDM i en pressemeddelelse.
Af de 4.668 Tesla Model 3 årgang 2020, som mellem 1. januar og 21. november sidste år var til syn, dumpede de 1.051. Det svarer til 23 procent. Til sammenligning dumpede ’kun’ 9 procent af de øvrige elbiler, der var til syn i 2024, viser tal fra Færdselsstyrelsen, som FDM Test & Bilsyn har analyseret.
Bremser, lygter og styretøj
- Det er en rasende høj dumpeprocent for Tesla Model 3, som Færdselsstyrelsens synsdata afslører, men det er desværre ikke noget, som overrasker os. Tallene indikerer, at kvaliteten og holdbarheden af Tesla Model 3, i hvert fald de første årgange, ikke er på niveau med andre bilmærker. Det er noget, vi også oplever, og som vi holder øje med, siger områdechef i FDMs tekniske rådgivning Lone Otto.
Der blev i alt fundet 1.392 fejl på de Tesla Model 3 årgang 2020. Dermed blev der fundet tre gange så mange fejl i forhold til de øvrige elbiler, som blev synet sidste år.
Ifølge FDM er det særligt fejlgrupperne “bremseudstyr“, “lygteudstyr“, “aksler, hjul og dæk“ samt “styretøj“, som bilerne dumper på. Noget man i FDMs tekniske rådgivning kan nikke genkendende til.
– Elbiler bremser på en anden måde, og derfor er problemer med bremserne velkendt. Men det er kritisk, at problemer med hjulophæng og ratslør er så udtalt på en bil, der ikke er ældre end Tesla Model 3. Det ser vi ikke på andre biler. Det samme gælder Teslas overrepræsentation af fejl på lygter, som ofte enten er løse, eller som blænder, siger Lone Otto
Fire års garanti
I løbet af 2025 skal 62.000 elbiler til syn herhjemme – 45.000 af dem for første gang. Heriblandt Tesla Model 3 årgang 2021 og ikke mindst den første årgang af Tesla Model Y, der er den mest solgte elbil i Danmark.
- Vi har ingen grund til at tro, at yngre årgange af Tesla Model 3 vil adskille sig væsentligt fra årgang 2020, når det gælder fejl og dermed også dumpeprocent. Mere spændende bliver det at se, hvordan Tesla Model Y vil klare sig, siger Lone Otto i pressemeddelelsen og tilføjer:
- Tesla har fire års garanti på sine biler. Det passer med deres første syn. Et godt råd er derfor at få bilen gennemgået af en uvildig, inden man når skæringsdatoen. I det hele taget anbefaler vi, at man løbende servicerer sin bil og får gennemgået bilens bremser og generelle stand. Gerne en gang om året. Det gælder uanset bilmærke, eller om bilen overhovedet har et fast serviceinterval, siger hun.
Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Fyn lige ved hånden.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her