Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Poul Lang Nielsen fra Martofte producerer svinekød til michelinrestauranter, men for ham er dyrevelfærden vigtigere end prestigen.
Iført gummistøvler forsøger svineavler Poul Lang Nielsen fra Martofte med fløjten og kalden at lokke nogle af sine 300 fritgående svin ud fra deres hytter på marken.
Efter økonomiske problemer: Fynsk landbrugsmastodont sat til salg
Den fynske familievirksomhed Eskelund, der er Fyns største svineproducent, er sat til salg.
Fyns største svineproducent, der årligt producerer 120.000 slagtesvin, er torsdag sat til salg.
Det oplyser landbrugsvirksomheden Eskelund i en pressemeddelelse.
Det driver Eskelund:
En foderfabrik
En transportafdeling
Cirka 30 medarbejdere
Eskelund er ejet af familien Lerche-Simonsen. I ejerkredsen finder man faren Erling Lerche-Simonsen samt hans to børn Gitte og Peter Lerche-Simonsen.
- Lerche-Simonsen familien, har vurderet, at et naturligt skridt for virksomheden er at afsøge mulighederne for et salg, forklarer administrerende direktør for Eskelund Morten Jørgensen i pressemeddelelsen.
Eskelund driver i alt 950 hektar planteavl i Danmark. Dertil kommer 120.000 slagtesvin på 29.000 stipladser, oplyser virksomheden på sin hjemmeside.
Kæmpet med underskud
Den fynske familievirksomhed har igennem flere år været udfordret med røde tal på bundlinjen. Ifølge virksomhedens seneste årsregnskab lød underskuddet for 2018 på minus 15 millioner kroner.
Ifølge Landbrugsavisen har virksomheden haft et turbulent 2019. I januar 2019 blev en del ændringer i koncernens selskaber gennemført. Det betød blandt andet en række rokeringer i forhold til ejerskaberne internt mellem familiens medlemmer, skriver avisen.
- Såvel Eskelund som resten af branchen oplever i øjeblikket en betydelig stigning i indtjeningen, blandt andet som følge af de høje afregningspriser på svinekød, og vi vurderer derfor, at det er et godt tidspunkt (at sælge på, red.), forklarer direktøren i pressemeddelelsen.
Landbrugsvirksomhed har hovedsæde i gården Eskelund ved Gelsted på Vestfyn. Gården har været i familien eje siden 1916 og var frem til 1970 et mindre landbrug med en besætning på 40 køer og 70 slagtesvin.
Fra 1970 har virksomheden løbende udvidet og har i dag også investeringer i udenlandske landbrugsbedrifter i Tjekkiet, Slovakiet, Polen og Ukraine, oplyser virksomheden.
Godt salgstidspunkt
Henrik Borup Jeppesen har fulgt udviklingen i prisen på svin. Han vurderer, at det giver god mening at sælge Eskelund nu.
- Vi har set en beskeden indtjening i svinesektoren igennem nogle år. Nu er der faktisk gode udsigter, vurderer han.
Derfor mener han også, at det bør være muligt at sælge familievirksomheden.
- Jeg tror, at en investor eller en gruppe landmænd kan gå sammen om at løfte den her opgave, forklarer han.
Udbudsprisen for Eskelund er ikke oplyst.
Virksomheden udbydes til salg via landbrugsmægleren Nybolig Gørtz & Jespersen i Aarup.
En lille flok nysgerrige grise trodser regnen og mudderet og kommer frem. Her på marken er der plads og mudderhuller at boltre sig i, og de naturlige forhold er afgørende for at skabe kød i verdensklasse, mener den fynske svineavler.
- Vi prøver at kopiere naturen så meget, som vi nu kan, selvom vi har nogle barrierer, der gør, at vi ikke bare kan slippe dem løs, så de kan gå over alt. At give dem noget naturligt foder og give dem en naturlig adfærd. Det gør, at det ser ud til, at vi får noget rigtig godt kød, siger Poul Lang Nielsen, der ejer firmaet HindsholmGrisen med sin kone Carla.
Michelinrestauranter i kundekartoteket
Sammen har parret i ti år holdt svin på markerne ved Martofte nord for Kerteminde, og det er ikke en underdrivelse at konstatere, at de sammen producerer svinekød af rigtig høj kvalitet.
Det kan også ses på listen af kunder. Tidligere på ugen fik Restaurant Relæ i København, hvor man kan smage kødet fra Martofte, en michelinstjerne.
Fynske landmænd vil have lov til at skyde dyr på marken
Nye regler hjælper ikke kvægavlere, der har fritgående dyr i naturen. De vil have lov til at skyde dyrene på marken af hensyn til dyrevelfærden og kødets kvalitet.
I november jublede fynske kvægavlere, efter det kom frem, at det fra 1. januar er tilladt at slagte dyrene på egen gård, hvor de tidligere skulle køres til et slagteri.
De nye regler om gårdslagtning møder dog fortsat kritik fra blandt andre Jytte Schaldemose, der er formand for Fynsk Kødkvæg. Hun forsikrer, at landmændene, der har dyrene til at gå udenfor i naturen året rundt, ikke kan bruge reglerne til noget.
- De nye regler fra fødevareminister Mogens Jensen drejer sig om gårdslagtninger. Det vil sige, at man har fået tilladelse til at tage dyrene hjem til gården og slagte dem hjemme på gården, siger Jytte Schaldemose.
- Det hjælper ikke os andre, der lever herude, fordi hvis jeg skulle gøre det, skulle jeg transportere mine dyr 20-30 kilometer hjem til gården, og så kommer vi ud i alle de der stress-situationer, fortsætter hun.
Stressende for dyrene
Det er for stressende for dyret, der ikke er vant til at blive håndteret af mennesker, når det skal indfanges på folden, læsses på en lastbil og transporteres hjem til gården.
- Det kan vi ikke byde vores dyr. Dér bryder vi alt, hvad vi arbejder med omkring dyrevelfærd, forklarer Jytte Schaldemose.
Hele processen med at få dyret transporteret hen til en gård er samtidig i risiko for at skabe fare for dyret selv eller de mennesker, der skal forsøge at indfanget det.
Derudover går det ud over kødets kvalitet, fortæller Jytte Schaldemose.
Skyd dyrene på marken
Hun ser i stedet for, at kvægavlerne får lov til at skyde dyrene på folden, så de undgår at opleve transporten til gården eller slagteriet.
Når et dyr bliver skudt på folden, bliver det skudt mellem øjnene fra lang afstand og lider ikke af det. Herefter blev dyret sendt til slagteriet.
Fødevareministeriet vil i december undersøge reglerne igen. Som de er nu, må der kun slagtes dyr på marken i nødstilfælde. Det kan ske, hvis dyret er til fare for sig selv eller andre - eller hvis det er for vildt til at blive håndteret af mennesker, men ingen af delene gør sig gældende i Jytte Schaldemoses tilfælde.
Venstre: Meget bedre på alle måder
Det fynskvalgte folketingsmedlem Erling Bonnesen (V) er enig med Jytte Schaldemose i, at det er vigtigt, at landmændene kan skyde dyrene på marken.
- Så opdager dyrene overhovedet ikke noget. Så bliver dyrene ikke stresset eller vilde, og så bliver kødet også bedre. På alle måder er det meget bedre, at man skyder dyrene direkte på marken, siger Erling Bonnesen.
Han mener, reglerne er for “stive” og “ufremkommelige”, og venstremanden vil presse på for få reglerne på plads. Han forventer dog snarest en løsning på problemet.
Men det er ikke afgørende for Poul Lang Nielsen, at kunderne, som hovedsageligt er restauranter, skal have michelinstjerner.
- Vi leverer kød til en del restauranter, og nogle af dem har michelinstjerner, og det er meget fint, men det er ikke vigtigt for os, når vi vælger en samarbejdspartner. Det er ikke det afgørende. Det er, om vi har et værdifællesskab, siger han.
Dyrevelfærd er vigtigst
For Poul Lang Nielsen er det vigtigt, at grisene har levet et godt og sundt liv på marken, når det er blevet slagtetid.
- Jeg tror, kvalitet og dyrevelfærd hænger sammen. Jeg tror slet ikke, vi kunne lave en god kvalitet, hvis vi ikke så på dyrevelfærden også, siger han.
Må aflive 26.000 svin: Fynsk landmand kæmper mod frygtet svinesygdom
Den stærkt smitsomme svinepest har endnu ikke ramt Fyn. Men en række af de fynske landmænd, der har flyttet produktion til udlandet, bliver nu ramt.
Landmand Lars Drescher fra Bogense kæmper lige nu med et udbrud af svinepest.
- Den ene af vores so-besætninger er desværre blevet inficeret med afrikansk svinepest. Det opdagede vi lige efter nytår, hvor vores driftsleder slog alarm, siger Lars Drescher.
Den nordfynske landmand producerer sammen med en række andre landmænd og investorer 550.000 slagtesvin om året i Rumænien, men bedriften er nu blevet ramt af den frygtede sygdom, der i øjeblikket breder sig i Europa.
Alle dyr skal destrueres
Det betyder, at alle dyr skal aflives og destrueres. Det drejer sig om 6.000 søer og 20.000 smågrise.
Efterfølgende skal svinestaldene rengøres, der skal oprettes en karantænezone på ti kilometer, og i 45 dage må der ikke transporteres grise ud og ind.
- Som landmand bliver man trist over at opleve sådan et udbrud. Vi producerer grise for at bidrage til sunde fødevarer, men når man står over for et sygdomsudbrud og ikke har mulighed for at hjælpe de syge dyr, så føler man magtesløshed. Man bliver ked af det, siger Lars Drescher til TV 2/Fyn.
Risiko for smitte til Danmark
Den danskejede svinefarm ligger ved byen Olsuin i det sydøstlige Rumænien. Den skulle på alle tænkelige måder være sikret mod svinepest. Alligevel har smitten spredt sig ind i staldene.
- Det er en drøj proces, lyder det fra Lars Drescher.
“Som landmand bliver man trist over at opleve sådan et udbrud.”
De fynske svineproducenter nyder lige nu godt af, at spredningen af svinepest i Asien har sendt kødpriserne op i de højeste niveauer i årtier. Den seneste måned har svinepesten imidlertid spredt sig til det vestlige Polen og er nu helt tæt på grænsen til Tyskland.
Risikerer du ikke selv at bære smitte til Danmark, når du rejser frem og tilbage fra Rumænien?
- Jeg er tæt på situationen og kender derfor sikkerhedsprocedurerne, men det er klart, at det er en risiko, som man skal være meget opmærksom på, når man færdes i områder med svinepest, siger Lars Drescher.
I brancheforeningen Landbrug og Fødevarer er man i øjeblikket meget opmærksom på risikoen for, at der bæres smitte fra de dansk-ejede svinebesætninger i udlandet til Danmark. Det kan ske med landmændene selv eller andre.
Pas på håndværkere og chauffører
- Vi gør alt, hvad vi kan for at hjælpe svinebønderne med at tage alle mulige forholdsregler for at undgå udbredelse til Danmark. Det handler ikke kun om gårdejerne, men også medarbejderne på gårdene. Og det handler også om håndværkere eller lastbilchauffører, der kommer på gårdene i Østeuropa, siger Jens Munk Ebbesen, områdedirektør i Landbrug og Fødevarer.
- Hvis chaufførerne kommer fra en gård med svinepest og senere smider affald i naturen, så kan smitten brede sig. Det har vi set i Belgien og Tjekkiet, siger Jens Munk Ebbesen.
Ifølge den fynske landmand Lars Drescher er det for tidligt at sige noget om, hvor stort et økonomisk tab, som udbruddet af svinepest vil medføre for ham og det driftsselskab, han står i spidsen for. Staten erstatter besætningsværdien, og landmændenes selskab har en forsikring mod driftstab, men det vil ikke kunne dække hele tabet.
- Man tegner ikke en forsikring, der dækker en indtjening i et marked med rekordhøje svinepriser, så vi får et tab, siger han.
SVINEPEST I EUROPA
I 2019 blev der konstateret mere end 1.700 udbrud af svinepest på rumænske gårde og 650 udbrud af svinepest i landets bestand af vildsvin.
Rumænien har siden 2017 været ramt af en svinepest-epidemi, der ifølge landbrugsmediet Agribusiness Intelligence har betydet, at over 500.000 svin har måttet lade livet.
Den nordfynske landmand Lars Drescher er direktør i DCH International, der ejer Premium Porc Group, som driver i alt ni svinefarme i Rumænien.
For at kunne blive ved med at levere svinekød i verdensklasse forsøger parret hele tiden at udvikle nye metoder, som kan højne kvaliteten yderligere. Seneste tiltag er en chip i grisen, som skal give kokkene data om grisens afstamning og baggrund.
- Det kommer ud til kokkene, som er dem, der har forstand på kødet, og så skal de være med til at vurdere, om det, de fik i denne uge, er bedre end det, de fik i sidste uge, forklarer Poul Lang Nielsen.
Luftprøver taget på Rosengaardskolen i Odense viser, at luften indeholder giften PCB på et niveau, hvor kommunen skal gribe ind.
Miljøgiften PCB blev først fundet i forbindelse med renoveringsarbejde på skolen. I fugemasse blev der målt høje koncentrationer af stoffet, og derfor gennemførte Odense Kommune 20 luftprøver på skolen.
- Ingen af luftprøverne viste et PCB-niveau, der ligger over Arbejdstilsynets grænseværdi for arbejdspladser. Ni ud af 20 luftprøver viste dog indhold af PCB på et niveau, hvor Sundhedsstyrelsen anbefaler, at man på sigt laver foranstaltninger for at få niveauet ned, fortæller kontorchef Dorthe Krammager i Byggeri og Vedligehold i By- og Kulturforvaltningen til TV 2 Fyn.
PCB er forbudt at bruge i dag, og ifølge Stockholm-konventionen er giften kategoriseret, som én af de tolv miljøgifte i gruppen, der bliver kaldt ”The dirty dozen” (det beskidte dusin).
PCB kan optages i kroppen både ved indtagelse, indånding og via hudkontakt. Det kan være sundhedsskadelig, hvis det ophobes i kroppen over længere tid.
Luftprøverne fra skolen viser dog ikke koncentrationer, hvor der er sundhedsfare for elever og personale, siger skolelederen.
- Det er klart, at vi har bekymret os, når der er fundet spor af noget, der i dag er forbudt at bruge.
- Jeg har i dag informeret forældre om, at der er konstateret et lavt indhold af PCB i luftmålingerne, og der er ikke umiddelbar grund til bekymring i forhold til børn og medarbejderes sundhed. Elever og medarbejdere kan fortsat have deres hverdag på skolen, siger skoleleder Maj-Britt Halle fra Rosengaardskolen.
Fakta om PCB
PCB, der står for Poly-Chlorede Biphenyler, er en miljøgift, der blev brugt i byggematerialer som for eksempel fugemasser og termoruder i perioden 1950 - 1977.
I forhold til den mængde PCB, der er fundet i bygninger på Rosengaardskolen, er det værdier i den lave ende.
I flere lokaler er der på nuværende tidspunkt målt værdier under 300 ng PCB/m3. De højeste værdier, der er målt på nuværende tidspunkt, er under 1000 ng PCB/m3.
Sundhedsstyrelsen har fastlagt følgende aktionsniveauer for PCB i indeluften:
Ved niveauer under 300 ng/m3: Det vurderes at der er PCB i bygningen, men udsættelsen vurderes ikke at medføre en betydende forøget helbredsrisiko.
Ved niveauer i intervallet 300 – 3000 ng/m3: Det tilrådes, at der gribes ind på sigt for at bringe koncentrationen under 300 ng/m3.
Ved niveauer over 3.000 ng/m3 luft: Det tilrådes, at der gribes ind uden unødig forsinkelse.
Skolen skal nu renoveres for at fjerne PCB i luften.
- Der vil blive taget yderligere prøver i uge 7, og vi arbejder på at lægge en udførlig plan for, hvordan vi bedst får nedbragt PCB-indholdet i luften – både på kort og på lang sigt. På den korte bane kan det dreje sig om øget udluftning og rengøring, og på den lange bane handler det om at få fjernet eller indkapslet det PCB-holdige materiale, skriver Dorthe Krammager.
Ifølge kontorchefen vil arbejdet med at fjerne PCB fortrinsvis ske i skoleferier.
Selvom Nyborg Kommune var klar over, at en mand var død, lå han i sit hjem i næsten en måned. Det skrev DR onsdag.
Torsdag var både Nyborgs Sundheds- og Ældrechef, samt formand for Ældreudvalget, ude at undskylde situationen, som de kalder en menneskelig fejl.
- Vi lægger op til, at der bliver kigget på, om vores retningslinjer er, som de skal være, eller om der er andre steder i systemerne, hvor de skal snakke bedre sammen, siger Solveig Christiansen, som er sundheds- og ældrechef i kommunen.
Solveig Christiansen og formand for Ældreudvalget Kaj Refslund understreger dog, at der er tale om en ren menneskelig fejl, og at det ikke er et udtryk for den samlede hjemmepleje i Nyborg Kommune.
Et stort gylleudslip er blevet opdaget i Nyborg Kommune. Det er i vandløbet Bredemoserenden ved Langå, som løber ind i den store å Stokkebækken. Det skriver kommunen i et opslag på Facebook.
Forureningen strækker sig over i hvert fald to kilometer, lyder det i opslaget, der også beskriver at der er både er tegn på forurening og døde fisk.
Kommunen oplyser at naturmedarbejdere, Fyns Politi, Beredskab Fyn, Miljøvagten og Svendborg Kommune arbejder på at begrænse skaderne.
Oplever man noget atypisk i å eller vandløb opfordrer kommunen til at man kontakter dem.
I den kommende tid bliver der taget vandprøver for at tjekke kvaliteten af vandet.
Nordsjællands Politi efterlyser 78-årige Lars, der forlod sit hjem i Ganløse i går formiddags. Den ældre mand er meget mobil, men kan have svært ved at tage vare på sig selv.
Fyns Politi har nu delt efterlysningen, da manden tidligere har taget toget til Fyn og Jylland og derfor kan være i den del af landet også.
Har du oplysninger kan politiet kontaktes på 1-1-4.
Vi hjælper lige kollegerne i Nordsjælland med at dele denne, da Lars kan være taget mod Odense #politidk https://t.co/OP8FuuP5iN
— Fyns Politi (@FynsPoliti) January 23, 2025
En 52-årig mand fra Middelfart Kommune er ved Retten i Odense dømt skyldig i forsøg på sextortion (afpresning, red.) og forsøg på grooming, samt skyldig i forhold, der involverer to dengang 11-årige piger på sociale medier.
Det skriver Fyns Politi i en pressemeddelelse.
Derudover er manden dømt for besiddelse af pornografisk materiale med børn, som politiet fandt under en ransagning. Den 52-årige blev sigtet for via snapchat at have krænket to 11-årige piger og herunder forsøgt at mødes med den ene.
Dommen lyder på ti måneders fængsel.
Den dømte har anket dommen.
Mange overvurderer, hvor meget plads grise i konventionelt landbrug har. Det viser en ny spørgeskemaundersøgelse lavet af analyseinstituttet AIM Create på vegne af Dyrenes Beskyttelse.
Her svarer 71 procent, at de tror, at et slagtesvin, der vejer omkring 100 kilo, har over én kvadratmeter plads til rådighed i staldene. Ifølge Dyrenes Beskyttelse er de kun sikret 0,65 kvadratmeter.
Samtidig viser undersøgelsen, at de fleste respondenter både tror, at en so føder færre pattegrise og færre af disse dør, end hvad der er realiteten.
Hvert år fødes cirka 40 millioner pattegrise i Danmark. I 2023 døde mere end ni millioner smågrise. Kun syv procent har svaret rigtig på det spørgsmål.
Elbilernes salgskurve er de seneste år gået stejlt opad, og mere end hver anden solgte nye bil er nu en elbil.
Det mærker man nu også ude i landets synshaller, hvor elbiler ikke længere er et særsyn. Lige Godt 28.000 elbiler var i de første 11 måneder af 2024 til periodisk syn.
Det er dog langtfra alle elbiler, der klarer turen på liften lige godt. Især én model falder igennem, skriver FDM.
Tesla Model 3. Den populære elbil, som der kører i alt 35.000 af på de danske veje, blev lanceret i 2019, og dermed har den første store årgang været til sit første periodiske bilsyn i det forgangne år. Det skriver FDM i en pressemeddelelse.
Af de 4.668 Tesla Model 3 årgang 2020, som mellem 1. januar og 21. november sidste år var til syn, dumpede de 1.051. Det svarer til 23 procent. Til sammenligning dumpede ’kun’ 9 procent af de øvrige elbiler, der var til syn i 2024, viser tal fra Færdselsstyrelsen, som FDM Test & Bilsyn har analyseret.
Bremser, lygter og styretøj
- Det er en rasende høj dumpeprocent for Tesla Model 3, som Færdselsstyrelsens synsdata afslører, men det er desværre ikke noget, som overrasker os. Tallene indikerer, at kvaliteten og holdbarheden af Tesla Model 3, i hvert fald de første årgange, ikke er på niveau med andre bilmærker. Det er noget, vi også oplever, og som vi holder øje med, siger områdechef i FDMs tekniske rådgivning Lone Otto.
Der blev i alt fundet 1.392 fejl på de Tesla Model 3 årgang 2020. Dermed blev der fundet tre gange så mange fejl i forhold til de øvrige elbiler, som blev synet sidste år.
Ifølge FDM er det særligt fejlgrupperne “bremseudstyr“, “lygteudstyr“, “aksler, hjul og dæk“ samt “styretøj“, som bilerne dumper på. Noget man i FDMs tekniske rådgivning kan nikke genkendende til.
– Elbiler bremser på en anden måde, og derfor er problemer med bremserne velkendt. Men det er kritisk, at problemer med hjulophæng og ratslør er så udtalt på en bil, der ikke er ældre end Tesla Model 3. Det ser vi ikke på andre biler. Det samme gælder Teslas overrepræsentation af fejl på lygter, som ofte enten er løse, eller som blænder, siger Lone Otto
Fire års garanti
I løbet af 2025 skal 62.000 elbiler til syn herhjemme – 45.000 af dem for første gang. Heriblandt Tesla Model 3 årgang 2021 og ikke mindst den første årgang af Tesla Model Y, der er den mest solgte elbil i Danmark.
- Vi har ingen grund til at tro, at yngre årgange af Tesla Model 3 vil adskille sig væsentligt fra årgang 2020, når det gælder fejl og dermed også dumpeprocent. Mere spændende bliver det at se, hvordan Tesla Model Y vil klare sig, siger Lone Otto i pressemeddelelsen og tilføjer:
- Tesla har fire års garanti på sine biler. Det passer med deres første syn. Et godt råd er derfor at få bilen gennemgået af en uvildig, inden man når skæringsdatoen. I det hele taget anbefaler vi, at man løbende servicerer sin bil og får gennemgået bilens bremser og generelle stand. Gerne en gang om året. Det gælder uanset bilmærke, eller om bilen overhovedet har et fast serviceinterval, siger hun.
- Der kommer læger rendende ind og ud af stuen hele tiden, og de slynger lidt om sig. Kan det være meningitis? Kan det være en multiresistent bakterie? Kan det være en tumor i hjernen? De ved det ikke.
Det var i dét øjeblik, Anne Sofie Blendstrup Patsche var hårdest ramt.
- Alle prøver bliver jo foretaget uden bedøvelse, så alt det har han været med til uden at kunne sige fra eller sige, at det gør ondt.
Hendes lille dreng var lige blevet indlagt, og lægerne vidste ikke, hvad han fejlede.
Anne Sofie Blendstrup Patsche er mor til Kristian Patsche Petz, der i dag er tre år gammel. Men for kun halvandet år siden lå han med slanger i næsen på Sygehus Sønderjylland. Han havde fået bredspektret antibiotika, som skulle kurere hans forkølelse. Men det gjorde den ikke.
- Så kan man ikke lade være med at tænke på, hvad det har af indflydelse på hans liv.
Kun få vågne timer
Som 15 måneder gammel blev Kristian, som mange andre børn, forkølet. Derfor tog familien til lægen.
- Jeg siger egentlig til lægen, at jeg synes, det går den forkerte vej med hans luftveje. De lytter til ham og siger, at der ikke er noget, husker Anne Sofie Blendstrup Patsche.
Men sygdommen forværres de efterfølgende dage. Den lille dreng spiser ikke, bliver klatøjet og sover mere. Derfor tager de til vagtlægen.
- De kan godt se, at han har det dårligt. Derfor bliver han opstartet i noget bredspektret antibiotika.
En bredspektret antibiotika, som skulle slå bakterierne ihjel. Det var bare ikke tilfældet for Kristian.
Hjælp patienter som Kristian Patsche Petz via Et Sundere Syddanmark
Nu har du mulighed for at være med til at bestemme, hvad skal der forskes i i Region Syddanmark.
Fem forskningsprojekter er med i Et Sundere Syddanmark, hvor borgerne via SMS bestemmer hvilke projekter, der skal vinde en forskningspulje på to millioner kroner fra Region Syddanmark.
Vinderen får tildelt én million kroner, mens der er 600.000 kroner og 400.000 kroner til anden- og tredjepladsen.
De fem deltagende sygehuse er Odense Universitetshospital, Sygehus Lillebælt, Esbjerg og Grindsted Sygehus, Sygehus Sønderjylland og Psykiatrien i Region Syddanmark.
Vinderen kåres tirsdag den 28. januar, hvor TV SYD og TV 2 Fyn tager ud og overrasker forskeren, som får tildelt én million kroner til sit projekt.
Se de fem forskningsprojekter på tv2fyn.dk/ess.
Derfor valgte familien fra Dybbøl at kontakte børneafdelingen på Sygehus Sønderjylland, for hans helbred var stærkt nedadgående.
- Han bliver mindre og mindre kontaktbar, hvor han kun har nogle små vågne timer. På det her tidspunkt er der ikke nogen, der tænker, at han har en lungebetændelse, for man kan ikke høre noget på lungerne, siger Anne Sofie Blendstrup Patsche.
Det var præcis den lungebetændelse - som lægerne senere opdagede - den bredspektrerede antibiotika skulle slå ihjel. For som proceduren er i dag, får man som patient i langt de fleste tilfælde en bredspektret medicin, som skal dræbe flest mulige bakterier.
- Kristians far ringer til mig og spørger, om jeg tror, vi får Kristian med hjem igen.
Efter utallige undersøgelser og prøver på den lille sønderjyde finder lægerne frem til, at Kristian bærer en sjælden resistent bakterie i kroppen, der gør, at han ikke er modtagelig over for den bredspektrede antibiotika.
Det frustrerer Anne Sofie Patsche Petz, hvis søn måske kunne have været langt det meste af indlæggelsen foruden.
- Kunne det være opdaget i starten af forløbet, ville han ikke være endt derude, hvor han endte.
Stem på din favorit
Du kan være med til at bestemme, hvilket af de fem forskningsprojekter, der skal vinde førstepræmien på en million kroner.
Skriv Sund1 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om kroniske smerter.
Skriv Sund2 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om nærsynethed blandt skolebørn.
Skriv Sund3 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om AI og antibiotikaresistens.
Skriv Sund4 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om selvskadende patienter.
Skriv Sund5 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om smertestillende næsespray.
Det koster almindelig sms-takst.
Kunstig intelligens skal målrette behandlingen
På Sygehus Sønderjylland er læge på akutmodtagelsen Sara Nørgaard Søgaard helt bevidst om den til tider mangelfulde behandling, når langt de fleste patienter med infektioner modtager en bredspektret antibiotika.
- Så risikerer man, at man kan udvikle en antibiotikaresistens, og det betyder, at vi kan risikere, at antibiotikaen ikke længere virker.
Derfor vil hun gennem kunstig intelligens forhindre, at kommende patienter får oplevelser som Kristian Patsche Petz fra Dybbøl.
Computerprogrammet skal, i samspil med patienters journaler og fysiske prøver ved behandling, klargøre hvilken specifik antibiotika, der er behov for.
- Her vil vi kunne få et klinisk støtteværktøj, der samler alle de informationer, vi får, og hurtigere kunne identificere, om det eksempelvis er en lungebetændelse.
Opgørelser fra akutmodtagelserne i Region Syddanmark viser, at der årligt indlægges op mod 2.000 patienter med de hyppigste infektioner som lungebetændelse og urinvejsinfektioner. Og her starter man oftest med at give en bredspektret antibiotika.
- Det giver risiko for, at vi overbehandler, og bakterierne kan udvikle resistens. Det vil sige, at vi rent faktisk kan stå i en situation om nogle år, hvor vi ikke kan behandle lungebetændelse, siger Sara Nørgaard Søgaard.
Men kan man stole på den kunstige intelligens?
- Den gør ingenting på egen hånd, og det vil altid være klinikeren, som står med den endelige beslutning. Og så kan man se ind i kortere indlæggelsestid og færre bivirkninger ved den bredspektrede antibiotika.
Antallet af både smittetilfælde og indlæggelser på grund af influenza er på et højt niveau og stigende. Det viser de nyeste tal fra Statens Serum Institut ifølge TV 2.
Også antallet af tilfælde med RS-virus er på et højt niveau og stigende, mens antallet af tilfælde med covid-19 er på middel niveau og faldende.
Først den ene vej, og så den anden vej. I Nordfyns Kommune annullerer økonomiudvalget nu beslutningen om at samle betalingen for renovation i én årlig betaling.
Forleden fremgik det ellers i et Facebook-opslag fra kommunen, at der fremover skulle betales 4.000 kroner på én gang. Det fik flere borgere til tasterne og siden gik borgmester Mette Landtved-Holm ind i sagen med ordene, at det godt kunne have været kommunikeret bedre.
Nu skriver kommunen i en pressemeddelelse, at der ikke sker ændringer i borgernes renovationsbetaling, og at de, som de plejer, vil modtage opkrævning for renovationsafgift, fordelt på to årlige rater med betalingsdato henholdsvis 10. marts og 10. september.
kopieret!
Dansk Folkepartis spidskandidat i Odense, Signe Vedersø Keldorff, har set sig nødsaget til at indgive en anmeldelse til Fyns Politi, fordi hun har modtaget en besked, hvor hun er blevet truet på livet.
Truslen kom, efter hun tirsdag lagde en video ud på det sociale medie TikTok. Hendes debut på det sociale medie ovenikøbet.
I videoen står Signe Vedersø Keldorff foran en betongrå bygning i Egeparken i Odense-bydelen Vollsmose og fortæller, at det efter hendes mening er et af de værste områder i byen.
Det er det, forklarer Signe Vedersø Keldorff, fordi beboerne ifølge hende begår “kriminalitet”, “lever som man vil” og “gør alt andet end at være dansk”.
Video gik viralt
I videoen henviser hun til tre artikler, der ifølge Signe Vedersø Keldorff understøtter hendes påstand, hvoraf den seneste er fra 8. februar 2017, mens de to andre er fra 2011 og 2012.
Siden hun har lagt videoen ud på det sociale medie, er den blevet set af mere end 33.000 mennesker, og videoens indhold har i den grad fået folk til tasterne.
469 personer har kommenteret hendes video, og flere giver udtryk for at være uenig med hendes påstande i videoen. Enkelte har været så oprørte over videoen, at de har truet Signe Vedersø Keldorff på livet.
- Jeg har fået rigtig mange kommentarer, og størstedelen af dem er trusler og hadbeskeder. Jeg har fået tre-fire deciderede dødstrusler og ellers blevet kaldt racist, luder og en masse andre skældsord, fortæller hun til TV 2 Fyn.
Du kan bladre mellem billederne via pilene i siden
Vant til at folk er uenige
TV 2 Fyn har set nogle af de omtalte trusler, som både er sendt til hende privat og delt i kommentarsporet under videoen. Her er der blandt andet nogle, der mener, at de skal hugge hovedet af hende, at hun får tæsk en dag, og at hun skal “stikkes”.
Men det er ikke kun under hendes video, at der er heftig aktivitet, fortæller Signe Vedersø Keldorff:
- Folk kontakter mig privat og har skrevet til mig via mail, Instagram og mobilepay. Så det er gået fuldstændigt amok.
Signe Vedersø Keldorff fortæller, at det fylder meget, når folk truer hende og kontakter hende privat. Men hun fortæller også, at hun som medlem af Dansk Folkeparti er vant til, at folk er uenige med hende.
- Når man er medlem er DF, er man måske mere hård, men dødstrusler er over grænsen. Det er også derfor jeg politianmelder alle dødstrusler, der kommer.
Afviser provokation
Nogle af de påstande, du kommer med i videoen kan virke provokerende, så er du ikke også selv medskyldig i, at der kommer sådan nogle reaktioner?
- Det synes jeg jo ikke. Vi har ytringsfrihed, og jeg har ret til at tale og fortælle om mine holdninger, ligesom andre har. Det er et forsøg på at true mig til tavshed, og det kommer ikke til at ske, slår Signe Vedersø Keldorff fast.
TV 2 Fyn har forsøgt at få en kommentar til politianmeldelsen fra Fyns Politi. Her henviser de til Signe Vedersø Keldorffs kvittering for politianmeldelsen.
TV 2 Fyn har set dokumentation for, at Signe Vedersø Keldorff har modtaget en kvittering for, at hun har anmeldt en trussel på livet 21. januar 2025.
Det vil regne kraftigt fra morgenstunden, men det stilner af i løbet af formiddagen, og omkring middagstid vil det holde tørt.
Temperaturerne vil ligge på mellem en og fire grader dagen igennem, det vil være overskyet, og vinden vil være let til frisk fra vest, oplyser TV 2 Vejret.
I aften og i nat vil nogle opleve, at det vil regne igen - dog ikke nær så kraftigt. Vinden drejer og bliver jævn fra syd.
Turbokyllinger er ikke længere velkomne i Svendborg Kommune. Og det glæder de borgere, som TV 2 Fyn onsdag mødte i byen.
- Det burde have været forbudt altid, siger Birgit Madsen, der er pensionist.
Det er flere enige i.
- Der er for meget, vi ikke ved om de der genmodificerede dyr, og det vi spiser, så jeg synes, det er en rigtig god idé, siger Kirsten Havemann, der også er pensionist.
Et forslag, som Jesper Kiel (EL) rejste, og i går blev det besluttet, at det betyder et stop af køb af turbokyllinger.
De såkaldte 'turbokyllinger' er kyllinger, der på 33 dage vokser fra 50 gram til to kilo.
Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Fyn lige ved hånden.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her