Fynsk samarbejde skal nedbringe kæmpehavns klimaaftryk
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
En forsøgsordning med biodiesel skal være med til at mindske Lindø Port of Odenses klimaaftryk.
En ny aftale skal gøre dagligdagen lidt grønnere på Danmarks arealmæssigt største havn, Lindø Port of Odense.
Idéen er, at to af de køretøjer, der hver dag bliver brugt på havnen, skal køre på biodiesel. Men selvom projektet er af en forholdsvis lille størrelse, ser Carsten Aa stort potentiale. Han er direktør for Lindø Port of Odense.
- Vi har en lang række dieseldrevne køretøjer herude. Lige fra gummigeder til kæmpestore kraner - verdens største havnemobilkran, der også er dieseldrevet. Så for os er der et perspektiv i at kunne rulle mere biodiesel ud. Vi har et stort forbrug på det område, siger han.
Glæde midt i coronakrise: Fynske Emmelev håber på at blive en del af regeringens klimaplan
Nordfynsk biodiesel kan blive en del af ny klimahandlingsplan. Biobrændstof anbefales af regeringens klimapartnerskab for landtransport.
Her midt i coronakrisen har man trods alt fået noget at glæde sig over hos den fynske producent af biodiesel Emmelev i Otterup.
Virksomheden kan se frem til nye forretningsmuligheder, når regeringens kommende klimahandlingsplan bliver realiseret. De nye muligheder opstår, hvis handlingsplanen følger de anbefalinger, som netop er kommet fra regeringens klimapartnerskaber.
- Vi er meget glade for, at klimapartnerskaberne sætter fokus på biodiesel i den grønne omstilling. Vi tror, og nu med opbakning fra klimapartnerskaberne, at vi kan være med til at reducere Danmarks CO2-aftryk, særligt inden for den tunge transport, siger direktør og medejer Morten Simonsen til TV 2/Fyn.
“Vi er meget glade for, at klimapartnerskaberne sætter fokus på biodiesel i den grønne omstilling.”
Midt i coronakrisen har regeringens klimapartnerskaber afleveret deres anbefalinger til regeringen.
Anbefalingerne kommer til at danne baggrund for regeringens arbejde med at sikre, at Danmark bevæger sig mod målet om at reducere drivhusgasserne med 70 procent i 2030.
Biobrændstof anbefales som en del af de løsninger, der vil kunne bidrage til en mere klimavenlig landtransport. Det skal blandt andet ske ved omlægninger af afgifterne, så alternative drivmidler bliver billigere.
Dan Jørgensen: Der er potentiale i biobrændstof
Anbefalingerne er sendt til klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S), der lige nu forhandler med Folketingets partier om en klimahandlingsplan.
- Der er kommet rigtig mange gode anbefalinger, og mange af dem tror jeg vil have positiv indflydelse også på Fyn, siger Dan Jørgensen til TV 2/Fyn.
Dan Jørgensen besøgte for nylig Emmelev i Otterup, og ministeren ser grønne muligheder i den fynske biodiesel.
- Det skal tænkes sammen med, hvor meget el, som fremtidens energiforsyning skal baseres på, men jeg tænker, at der helt sikkert er potentiale. Biobrændstof kan sagtens være en del af den samlede løsning, siger klimaministeren.
Netop grøn transport var på dagsordenen, da der i denne uge var politiske forhandlinger.
Deltagerne i forhandlingerne var partiernes transport- og klimaordførere, transportminister Benny Engelbrecht, og klimaminister Dan Jørgensen. Forhandlingerne blev gennemført via en skypeforbindelse på grund af corona-restriktionerne i et stort set mennesketomt klimaministerium i København.
Emmelev: Gør som i Sverige
Transportsektoren er en af Danmarks største klimasyndere, men håbet hos Emmelev er, at den fynske biodiesel kan bidrage til en CO2-reduktion.
- I disse dage handler det først og fremmest om at få bekæmpet coronavirussen. Men vi glæder os over, at forhandlingerne er i gang. Vi hjælper gerne med viden om de konkrete muligheder og fordele ved at bruge biodiesel, produceret på raps, siger Morten Simonsen fra Emmelev og peger på erfaringer fra Sverige.
- Det er lidt pudsigt, at Postnord i Sverige kører på næsten 100 procent biodiesel, men på denne side af Øresund er der kun iblandet 7 procent biodiesel, siger han.
Emmelev har miljøtilladelse til at producere 220.000 ton biodiesel om året, hvilket næsten svarer til det samlede danske forbrug. Halvdelen af tilladelsen udnyttes i øjeblikket. Råvaren er fortrinsvis biomasse fra rapsmarker inden for en radius af 200 kilometer.
Politisk opbakning
I de kommende uger vil det vise sig, hvor bred den politiske opbakning er til anbefalingerne om en øget anvendelse af biodiesel. Indtil videre er der klar støtte fra de konservatives Mai Mercado.
- Hvis vi skal i mål med den grønne omstilling, kræver det, at vi lytter til det lokale erhvervsliv. Klimapartnerskaberne understreger, at produktionen af biodiesel her på Fyn kan hjælpe til at reducere udledningen af CO2 i særligt den tunge transportsektor. Det er vigtigt, at vi kigger på dette i forhandlingerne, siger Mai Mercado til TV 2/Fyn.
LANDTRANSPORT KAN BLIVE GRØNNERE
Landtransport, herunder lastbiler, varebiler og busser, står for cirka 32 procent af transportsektorens CO2-udledning i Danmark.
99 procent af de 42.000 lastbiler, der findes i Danmark, kører stadig på 93 procent fossil dieselolie.
Kilde: Regeringens klimapartnerskab for landtransport.
Aftalen, som er en forsøgsordning, er indgået mellem Lindø Port of Odense og den nordfynske virksomhed Emmelev A/S, der producerer biodiesel af den raps, der for tiden står og skinner gult på marker i hele Danmark.
Mandag eftermiddag blev den første tank biodiesel leveret under opsyn af blandt andet havnens direktør Carsten Aa, medejer af Emmelev A/S Morten Simonsen og tidligere klimaminister Lars Christian Lilleholt (V).
Den nuværende klimaminister Dan Jørgensen (S) har tidligere sagt, at han ser potentiale i, at biodiesel bliver en del af løsningen i forhold til at opfylde regeringens mål om at reducere CO2-udledningen i Danmark med 70 procent inden 2030.
Det potentiale ser Lars Christian Lilleholt også.
- Det er jo kæmpemæssigt potentiale, der er. Vi skal af med den fossile energi - kul og olie - og vi skal ind med den grønne energi. Der er biodiesel absolut en fornuftig løsning. Der er en langt lavere CO2-udledning ved biodiesel end almindelig benzin og diesel, siger han.
Grøn profil
Ifølge direktøren har Lindø Port of Odense fokus på den grønne omstilling på flere områder. Blandt andet bliver de såkaldte naceller til kæmpe havvindmøller produceret på havnen. Nacelle er betegnelsen for det hus, der indeholder vindmøllens generator og gearkasse.
- Vi har en skarp grøn profil, og ligesom vi har kæmpestore projekter, har vi også små projekter, vi gerne vil være med i, hvis det kan være med til at fremhæve den profil, siger Carsten Aa.
Lindø tjener flere penge og satser på det grønne
Med et overskud på 28,2 millioner kroner kom Lindø Port of Odense godt ud af 2019, viser regnskab.
Danmarks største havn, Lindø Port of Odense, er mandag kommet med et tilfredsstillende regnskab for 2019.
- Jeg synes egentlig, at det er ganske tilfredsstillende, taget i betragtning at sidste år var et mellemår, hvor vi indgik nogle langvarige aftaler, som vi først ser effekten af, når virksomhederne er kommet i gang. Så vi er ganske godt tilfredse, siger administrerende direktør Carsten Aa til TV 2/Fyn.
Af regnskabet fremgår det, at overskuddet er vokset betydeligt i forhold til 2018. I 2019 ligger overskuddet på 28,2 millioner kroner - næsten en tredobling i forhold til året før.
Grøn omstilling
Ifølge direktøren har koncernen haft stor fokus på at cementere sin position som en af verdens største havneaktører i den grønne omstilling. Lindø Port of Odense lægger sin strategiske satsning på offshorevindbranchen, og derfor falder blandt andet mængden af kul, som skal hentes ind til driften af Fynsværket.
- Vi har taget en strategisk beslutning for år tilbage, om at vi drejer vores fokus meget over på den grønne omstilling. Vi kan jo ikke på den ene side ønske den grønne omstilling, som skaber masser af arbejdspladser herude, og så samtidig fastholde en massiv import af kul, siger Carsten Aa.
Han fortæller, at de løbende har investeret i at kunne facilitere den helt tunge industri, særligt i offshoreindustrien, hvor de i 2019 taget væsentlige skridt, siger Carsten Aa.
Selv om det er gået over forventning i 2019, lægger koncernen ikke skjul på, at den globale situation som følge af covid-19 vil påvirke virksomheden negativt i 2020.
- I en svær tid for rigtig mange brancher mærker vi naturligvis også det faldende aktivitetsniveau. Men vi glæder os over, at vi er solidt rustet til fremtiden og er en velkonsolideret havn, siger Carsten Aa.
Lindø Port of Odense er arealmæssigt Danmarks største havn. Koncernen dækker i alt 6,4 millioner kvadratmeter industri- og havneområde fordelt mellem Terminal City i Odense og Terminal Nord og Syd på Lindø ved Munkebo. Kerneydelserne er udlejning af bygninger og arealer, kraner og mandskab, lastning og losning af skibe samt løfte- og transportopgaver.
Emmelev A/S har siden 2002 produceret biodiesel, og i dag udgør biodieselproduktionen en fjerdedel af deres samlede produktion.
Den diesel man tanker ved tankstationerne rundt omkring i Danmark består af omkring syv procent biodiesel, men i Danmark er der ikke mange, der kører på ren biodiesel eller en højere andel end syv procent, som de to køretøjer på havnen skal, fortæller Morten Nielsen, der er direktør for Emmelev A/S.
Julen er modsætningernes fest med overforbrug og bæredygtighed på samme tid
kopieret!
Julehandlen kører for fuld tryk, og noget tyder på, at vi har gang i lidt af en forbrugsfest her i slutningen af 2024.
Dansk Erhverv forventer en fremgang i årets julehandel i forhold til sidste år. Omsætningen ventes at lande på 91 milliarder kroner.
Men er det nu også det sande billede? Mange af os går jo op i bæredygtighed og genbrug, så hvordan hænger det egentlig sammen med et stort forbrug her op til jul?
Måske findes svaret på et julegenbrugsværksted i Storms Pakhus i Odense. Her tilbyder Frøken Følleslevs Værksted hjælp til familier, så de kan lave bæredygtige julegaver.
- Det kan blive lidt et ræs med alle de dilemmaer, der er, siger lederen af værkstedet Betina Følleslev.
Selvom der delvist bliver anvendt genbrugsmaterialer som gamle strømper og knapper til at lave tøjdyr i det kreative juleværksted, er der stadig brug for nyindkøbte ting i plast og glimmer for at komme helt i mål.
Samtidig er besøget i værkstedet kun en pause fra juleræset, der stadig for de flestes vedkommende foregår i almindelige butikker med nye varer på hylderne.
- Jeg har også selv været ude at købe ind, også på Black Friday, blandt andet på nettet, erkender Betina Følleslev.
En undersøgelse fra Epinion viser, at interessen for at give brugte julegaver er stigende. I år overvejer 24 procent af os at give en genbrugsjulegave. For fire år siden var det kun 12 procent af os, der kunne finde på det.
Men samtidig forbruger vi samlet mere. Det ligner et uforklarligt paradoks.
Svært at handle bæredygtigt
- For den enkelte er det faktisk svært at handle bæredygtigt op til jul, for hele vores samfund er indrettet til forbrug. Selv om man gerne vil have en mere klimavenlig livsstil, kan det være op ad bakke, siger Charlotte Louise Jensen, seniorkonsulent i Concito med speciale i forbrugsmønstre.
- Selvfølgelig betyder det noget, at den enkelte forsøger at træffe klimavenlige valg, men den største klimagevinst ville være at gennemføre strukturelle ændringer af vores samfund, der kan understøtte en mere klimavenlig adfærd hos flere af os. I stedet for nu, hvor tingene modarbejder hinanden, siger Charlotte Louise Jensen.
For studerende Kathrine Roth er der ingen tvivl om løsningen. Hun både køber og sælger brugte ting - også julegaver, og så har hun sågar valgt at tage et studiejob i en genbrugsbutik.
- Det er let nok at sige, at genbrug er en gevinst for klimaet, men det er også smart, fordi jeg får ryddet op derhjemme i de ting, jeg ikke får brugt. Og så tjener jeg også penge. Jeg sælger brugte ting sammen med mine forældre, og det giver råd til at tage ud på en fælles tur og spise sammen, siger Kathrine Roth.
GOG sejrer i de døende minutter
kopieret!
GOG vandt søndag 36-35 på udebane over TTH Holstebro i Herreligaen i håndbold.
Sejren kom dog først i land, da et truende nederlag blev vendt til en sejr i de døende minutter.
Opdateres…
Christina gør en stor forskel for udsatte familier i julen: - Det giver et kick
kopieret!
I Faaborg hjælper foreningen Faaborg Restvarer de mennesker, der har brug for en hjælpende hånd.
Søndag stod de klar med 60 julekurve, hvor der er alt til et godt julemåltid.
Faaborg Restvarer er en forening, stiftet med dét formål at hjælpe socialt udsatte og økonomisk dårligt stillede personer via donationer af madvarer, tøj med mere.
Stifteren af foreningen hedder Christina Kjølby, og i videoen ovenover fortæller hun, hvorfor det giver hende et “kick” at uddele julekurve.
Venstre vil gennemgå sikkerheden i Odenses gågader
kopieret!
Lørdag lød det fra konservatives rådmand Søren Windell, at han gerne ser, at man får lukket gågaden i Odense endnu mere af. Blandt andet på grund af tragedien i Tyskland, hvor flere blev dræbt på et julemarked.
Men faktisk besluttede byrådet i Odense allerede tilbage i 2018 at sikre bymidten bedre for eksempel ved store events, hvor mange mennesker er samlet.
Det fortæller Mark Grossmann (V), der dengang stillede forslaget, og han er klar på at vurdere sikkerheden igen.
Der er brug for flere til at bekæmpe ekstraordinær rotteplage
kopieret!
Det er væltet ind med anmeldelser om rotter i landets kommuner i 2024.
Nu vil Miljøstyrelsen øge antallet af kurser, så flere skadedyrsbekæmpere kan blive rustet til kampen mod gnaverne. Det er tiltrængt, lyder det fra Claus Schultz, der er formand for brancheforeningen for skadedyrsfirmaer.
- I mine 45 år husker jeg ikke, at det før har været så voldsomt med antallet af rotteanmeldelser, siger han.
Det er i første omgang kommunerne, der får anmeldelser fra borgerne, når der er set rotter eller tegn på rotter.
Lars pløkker rotter for penge: - Min rekord er 56 rotter på tre timer
De fleste har prøvet at ringe efter rottebekæmperen. Gift ud, klapfælde op, og så er det problem løst.
Men indimellem besætter rotterne nærmest en ejendom. Det er der Lars Holmgaard kommer ind i billedet. Han har en lidt anderledes måde at bekæmpe rotter på.
Ingen gift, ingen fælder. Bare hagl og et kinesisk luftgevær.
- Min rekord er 56 rotter på tre timer. Det var her for nylig. Og jeg har været der siden og skudt yderligere 70. Det var ude hos en landmand med køer, fortæller Lars Holmgaard.
Vi møder ham på en ejendom lidt uden for Bogense på Nordfyn. I fire år har stedets ejer Bo Nørregaard Christensen kæmpet med skadedyrene.
Men rotterne bliver bare ved at komme. Og der er mange af dem. De gider ikke engang gemme sig længere. Andegården vrimler med dem. De kravler op af væggen og ind på loftet over værkstedet.
- Vi har fulgt alle anvisninger og mere til. Det hele er sådan set snart pakket ind, men de graver under og kravler over. Gør som det passer dem, og de er slet ikke bange for os, siger Bo Nørregaard Christensen.
En adfærd, Lars Holmgaard kun kan nikke genkendende til.
- Hvis der er mange rotter, så synes de, at de ejer hele verden. Og så er der ingen grund til at være bange. De flytter sig ikke. Det gider de simpelthen ikke, fortæller Lars Holmgaard.
Rotterekord alle steder
Antallet af rotter slår rekord alle steder i øjeblikket. Både i byen og på landet.
I Odense er rotteplagen stukket helt af hen over efteråret, viser nye tal.
I november blev antallet af rotteanmeldelser fordoblet til svimlende 889 anmeldelser i forhold til samme måned de forgående tre år.
Også Assens Kommune oplever store problemer, og meldte i starten af november om dobbelt så mange åbne sager i forhold til samme tidspunkt foregående år.
Ifølge Lars Holmgaard gælder det om at slå hårdt ned, så snart den første rotter viser sig.
- Problemet ligger i at rotter sætter duftspor. Hvis der er et hul, sætter de et duftspor, som fortæller, at det her er vejen ind. Lidt ligesom bier, siger Lars Holmgaard.
Fem fede dyr - og et nyt besøg
Tilbage på ejendommen ved Nordfyn er det lidt svært for Lars Holmgaard at komme på skudhold af rotterne. Men det lykkes ham at få ram på fem dyr.
Fem store fede fuldvoksne rotter, som hidtil er lykkedes med at undgå både fælder og gift. Nu er de taget ud af avlen så at sige.
Et par aftener mere på den måde. Så kan klapfælderne måske klare resten.
- Jeg plejer at sige, at hvis der ikke har været bid i en halv times tid, så er det bedre at holde. Og så kommer jeg igen en anden dag, siger Lars Holmgaard.
Han vurderer, at der i alt er omkring 20 voksne rotter på ejendommen i Bogense.
Antallet af rotter slår rekord alle steder i øjeblikket. Både i byen og på landet. I Odense er rotteplagen stukket helt af hen over efteråret, viser nye tal.
Mangler hænder
I november blev antallet af rotteanmeldelser fordoblet til svimlende 889 anmeldelser i forhold til samme måned de foregående tre år.
Også Assens Kommune oplever store problemer, og meldte i starten af november om dobbelt så mange åbne sager i forhold til samme tidspunkt foregående år.
Mange kommuner samarbejder med skadedyrsfirmaer, der sender autoriserede rottebekæmpere på jagt efter de plagsomme dyr.
Men markedet er fuldstændig støvsuget for kvalificeret arbejdskraft, og det er en flaskehals, lyder det fra Claus Schultz.
- Når naturen slår nogle sving, som den har gjort i år, så er det svært at finde autoriseret personale. Så er det, at vi kommer på bagkant, siger han.
Rotter er et stigende problem - se, hvad du skal gøre
Der er usædvanligt mange anmeldelser om rotter for tiden, blandt andet i Svendborg.
Hvis du tror, der er rotter i dit hjem, kan du anmelde rotterne på kommunens selvbetjeningsside, oplyser Svendborg Kommune.
Herefter vil du blive ringet op af kommunen og spurgt ind til dine observationer.
Hvis du kan fremvise en død rotte eller andre beviser på, at der er rotter, vil kommunens skadedyrsservice iværksætte en akut rottebekæmpelse.
Rottebekæmpelsen er gratis, for den er betalt over ejendomsskatten. Hvis du til gengæld hyrer en privat rottefænger, skal du selv betale.
Sød musik
Det kan ifølge Claus Schultz betyde, at man må prioritere akutte anmeldelser og lægge nogle af de ikke-kritiske anmeldelser nederst i bunken.
De ikke-kritiske anmeldelser kan eksempelvis være rotter, der er spottet i en brændestabel.
Hvis en rotte er set inde i huset, er det forbundet med sundhedsfare, og så skal der handles akut.
Miljøstyrelsen har på baggrund af det høje antal rotteanmeldelser meddelt, at der nu iværksættes ekstra autorisationskurser i starten af 2025.
Her vælter rotterne op af kloakkerne - sådan sikrer du dig
I Odense har man de seneste fire måneder fået flere anmeldelser om rotter end på noget tidspunkt de seneste fire år. Det oplyser Gjensidige og NRGi på baggrund af opgørelser, som de har fået udleveret fra rottefængere, lyder det i en pressemeddelelse.
Tendensen er ens i landets fire største kommuner, og ifølge Gjensidige skyldes det de massive mængder regn, som der har været de seneste år. Det får rotterne til at flygte ud af kloakkerne og søge mod tryggere steder at bo - eksempelvis i huse.
Gjensidige opfordrer derfor til, at man gør en ekstra indsats for at sikre end hjem mod at rotterne trænger ind.
Seks gode råd til at holde mus og rotter fra døren
Tjek dine afløb: Få tjekket, at kloakker, afløb og toiletter er intakte.
Overvej rottestop: Få eventuelt en autoriseret til at montere rottestop på kloakrøret. Der findes flere muligheder.
Skru metalriste i gulvafløb fast
Undgå affaldsbunker i gårde, kældre og på lofter
Sørg for, at døre og vinduer slutter helt tæt til karmen
Luk rør og udluftning til: Få monteret metalnet over faldstammeudluftning. Lad aldrig kloakrør og faldstammer stå åbne, prop dem korrekt til. Luk altid gamle, ubenyttede kloak- og afløbsrør helt inde ved hovedledningen. "Døde" kloakrør er rigtig gode rottereder.
Det er sød musik i ørerne hos brancheformanden for skadedyrsfirmaerne.
- Det ser vi meget positivt på. Der er allerede flere end 60 tilmeldte på ekstra kurser i starten af det nye år. Det betyder, at der er 60 flere, vi kan hyre ind til opgaven.
Normalt er der omkring 150 personer om året, der gennemgår kurset på knap en uge.
De nyautoriserede skadedyrsbekæmpere skal ikke frygte at blive arbejdsløse, lyder det fra Claus Schultz.
- Den pukkel, vi har lige nu, holder nok ikke ved i 2025. Men det er en branche, hvor man kan sige, at der er mange muligheder for job. Vi bekæmper jo mange forskellige slags skadedyr, og dem kommer der ikke ligefrem færre af.
Det er blandt andet et vådt efterår kombineret med en indtil videre mild vinter, der er skyld i den store rotteplage. Dertil kommer, at det har været et såkaldt oldenår med mange agern og bog som fødekilde for rotter.
Vil du undgå juleindbrud - sådan snyder du tyvene
kopieret!
Gider du heller ikke have ubudne gæster, når du besøger familien i juledagene, så er der gode råd at hente.
Nabohjælp, som Det Kriminalpræventive Råd og TrygFonden står bag, oplyser i en pressemeddelelse, at juletiden er højsæson for indbrud, fordi mørket udenfor gør det nemmere at skjule sig.
Det bedste fra Nabohjælp er, at man sammen med naboerne aftaler, at man skiftes til at gå nogle runder om aftenen for at skabe synlighed. Indbrudstyve er nemlig ikke så glade for at blive opdaget, lyder det.
Derudover er det en god idé at fortælle naboen, hvis man er væk, så de kan holde øje og sætte sensorlys op, der kan afskrække ubudne gæster.
Se billederne - vintersolhverv blev fejret med ildshow og en iskold dukkert
kopieret!
Vinterbadeklubben Bogense Vikingelaug fik tidligere på årets 20.000 kroner af Nordfyns Kommune i forbindelse med årets vintersolhvervsarrangement.
Det løb lørdag af stablen ved søbadet i Bogense, og her kunne man prøve sig af med i vildmarksbade, isbade og sauna, eller man kunne lune sig med en grillpølse, kage og lidt at drikke.
Åbningstalen stod borgmester Mette Landtved-Holm (V) for, mens arrangementet blev afsluttet med ildshow.
Du kan få lidt af stemningen i videoen ovenover.
Biskop vil frede alle fynske kirker - sådan vil han gøre det
kopieret!
Alle fynboer skal kunne gå til julegudstjeneste i den kirke, hvor de kommer fra. Og det samme med de store dage i livet: dåb, konfirmation, bryllup og til sidst begravelse.
Det mener biskop over Fyens Stift, Mads Davidsen, som ikke ønsker at lukke kirker nogen steder på Fyn. Også selvom det er en udfordring, ikke bare på Fyn, men i hele landet, at få fyldt kirkerne op. Især på landet.
Han har også en idé til, hvordan det kan lade sig gøre at undgå lukning af fynske kirker.
Krav på at komme hjem
Mads Davidsen vil indføre “højtidskirker”, hvor kirken kun er åbent ved særlige lejligheder. Det er især relevant på landet, hvor der er langt færre mennesker i hvert sogn end i byerne.
Som for eksempel på Langeland, hvor der er 20 middelalderkirker, som ikke alle er lige velbesøgte til gudstjeneste.
- Hvis man flytter i ældrebolig i Rudkøbing og oprindelig kommer fra Hov, skal man kunne blive begravet i Hov. Kirken skal være det tilbud, hvor man kan blive døbt, konfirmeret og begravet - og hvor der er enkelte gudstjenester til højtider som jul og påske, siger Mads Davidsen.
Mange slags gudstjenester
Desuden er gudstjenester blevet et vidt begreb med plads til et lokalt præg. Det kan være med børnegudstjeneste, stillegudstjeneste eller som et sted på Fyn, hvor organisten i en periode manglede, og lokale spillemænd tog over.
For Mads Davidsen er mulighederne elastiske, blot der er respekt for kirkerummet.
- Det er et sted med en vis alvor, hvor mennesker har haft store oplevelser. De er blevet gift, har døbt og konfirmeret deres børn og begravet deres kære. Det skal vi tage alvorligt.
Musik og foredrag i massevis
Dels kan kirkerummet bruges til meget andet end gudstjenester. Foredrag og musik for eksempel.
- Folkekirken er faktisk en af Danmarks største koncertudbydere med et væld af koncerter, ikke mindst her i juletiden. Der gøres også et stort stykke folkeoplysning med de mange foredrag året rundt, siger Mads Davidsen.
En person omkommet i arbejdsulykke
kopieret!
Fredag formiddag klokken 11 er en mand omkommet i en arbejdsulykke på Heldagergårdsvej 1 i Svendborg.
Det bekræfter Fyns Politi over for TV 2 Fyn.
Vagtchef Christoffer Jacobsen fortæller, at politiet stadig er ved at efterforske sagen, og at ordensmagten har været på adressen ad flere omgange siden ulykken.
De pårørende er underrettet.
Det er endnu småt med oplysninger om, hvad der er sket. TV 2 Fyn har været i kontakt med Kim Kromann Jørgensen, som ejer gården, men han ønsker ikke at udtale sig om sagen.
Arbejdsulykken sker knap en måned efter, at tre personer mistede livet i forbindelse med en arbejdsulykke ved Flemløse Biogas, hvor taget på en silo kollapsede.
Drama i Rema - kunder kom købmand til undsætning under klammeri med tyv
kopieret!
Det udviklede sig lidt mere dramatisk end håbet, da købmanden i Rema 1000 på Frisengårdsvej i Nyborg, Jakob Rehfeldt, lørdag rettede henvendelse til en kunde, der ifølge købmanden "ikke lige havde fået betalt for sine varer".
Jakob Rehfeldt fortæller til TV 2 Fyn, at han genkendte en mand, der tidligere var taget i at stjæle fra butikken, og da købmanden rettede henvendelse til manden, begyndte han at skubbe til Jakob.
Købmanden understreger, at skubberiet ikke udviklede sig til en decideret slåskamp, mens det skyldes til dels også, at der var to årvågne kunder, som hjalp til med at holde den formodede tyv tilbage.
Efterfølgende valgte Jakob Rehfeldt at lave et opslag på butikkens Facebookprofil, hvor han oplyste eventuelle kunder, der måtte have været i butikken, om “den ubehagelige oplevelse”, ligesom han efterlyste de to kunder, der trådte til for at hjælpe ham.
Vil ikke opfordrer andre til at hjælpe
Og efterlysningen bar frugt. Der gik nemlig ikke mange timer, før de to personer gav sig til kende, og søndag formiddag kunne Jakob Rehfeldt sige dem tak for hjælpen i butikken.
- Jeg nåede ikke at tale med dem efter episoden, så jeg ville sikre mig, at de havde det godt og sige tak for hjælpen, siger han og uddyber:
- Jeg sætter stor pris på det, de gjorde, men det er ikke noget, jeg forventer eller opfordrer andre kunder til at gøre, hvis de står i en lignende situation.
Jakob Rehfeldt roser i samme ombæring politiet for hurtigt at komme til butikken, efter han havde trykket på overfaldsalarmen.
Købmanden understreger samtidig, at der ikke var andet personale involveret i episoden, og at de medarbejdere, der var på arbejde, er blevet vejledt i, hvordan de kan få hjælp, hvis de har behov for det.
Kunstværker for tusindvis af skattekroner vækker debat - er det lavet i børnehaven?
kopieret!
Kunst har altid skabt debat, og udsmykningen i Nyborg Sundhedshus, der netop er offentliggjort, er ingen undtagelse.
Når man træder ind i det nye sundhedshus, så mødes man af kunst, der tager udgangspunkt i, at Nyborg Kommune er en kystkommune, fremgår det af et facebookopslag på kommunens hjemmeside.
Der er tale om et såkaldt integreret kunstprojekt, hvor kunsten er integreret i selve bygningen. Det er derfor ikke kun de kunstværker eller lamper, der hænger rundt omkring, men også udsmykning i form af maling, paneler, møbler og andet inventar.
Men tager man et kig på reaktionerne under opslaget, så lader det ikke til, at nyborgenserne falder på halen over den kunstneriske udsmykning.
Nogle er forargede over, at kommunen har brugt 700.000 kroner af skatteborgernes penge på udsmykningen, mens andre tilsyneladende mener, at kunsten kunne være lavet i en børnehave.
Hilser debatten velkommen
Blandt de 60 kommentarer, der er kommet, siden opslaget blev lagt op fredag aften, finder man også nogle, der kan lide, hvad de ser.
Formanden for Sundheds- og forebyggelsesudvalget i Nyborg Kommune, Jan Reimer Christiansen (V), hilser debatten velkommen, men håber, at kunsten vil vokse på folk.
- Jeg tænker, at det er lige meget, hvad man laver, så vil der væren nogen, der kan lide stilen, og andre der ikke kan. Der er ytringsfrihed i Danmark, så folk må have den holdning, de har, men jeg håber, de ændrer holdning, når de ser det med egne øjne, siger han til TV 2 Fyn.
Finansieringen af værkerne er - udover penge fra kommunen - kommet på plads via et tilskud på 500.000 kroner fra Statens Kunstfond.
Og selvom der er nogen, der give udtryk for, at de penge kunne være brugt bedre andre steder - eller at børnehaven kunne have gjort det billigere - så er Jan Reimer Christiansen meget tilfreds med det, han ser:
- Jeg synes, det er bundet godt sammen. Jeg ved godt, det kan dele vandene, og det er også okay. Men da jeg så det første gang, tænkte jeg “wow”. Jeg synes, det er flot og passer godt ind i sundhedshuset.
Jan Reimer Christiansen understreger, at ingen politikere har været involveret i processen med at udvikle kunstværkerne, og at kunstnerne bag har fået frie hænder.